Kendelse af 18-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2007 og 2008 ansat i [virksomhed2] A/S (i 2008 omdannet til [virksomhed3] A/S).

[virksomhed1] ApS var i de pågældende år ejet af [person1], der også var direktør i selskabet. [virksomhed1] ApS udførte byggeopgaver som underentreprenør for [virksomhed4] ApS. Klageren har i sit arbejde for [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S samarbejdet med [virksomhed1] ApS.

I forbindelse med SKATs og politiets undersøgelse af [virksomhed1] ApS under konkurs har SKAT konstateret diverse overførsler til klageren. SKAT har den 26. juli 2011 udarbejdet et notat vedrørende overfakturering til [virksomhed2] A/S, hvoraf fremgår:

”Nedenfor vil SKAT afdække, hvorledes [person2] via overfakturering fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] A/S får oparbejdet et disponibelt beløb i [virksomhed1] ApS, et beløb som er anvendt til betaling af private udgifter for [person2] og betaling af [person2]s andel af investeringen i det græske hotelprojekt ”[projekt1]”.

Det er et disponibelt beløb som [person2] selv holder regnskab med jf. tidligere fremsendt dokumentation – vedlagt forslag til skatteansættelser 2007 og 2008.

Som eksempel på overfakturering vil SKAT beskrive fakturering til [virksomhed2] for ugerne 33 - 42 i 2007 samt ugerne 1 - 11 i 2008.

Ved e-mail af 24. oktober 2007 til [person1] fremsender [person2] en oversigt over forbrugte arbejdstimer på projekt [projekt2]. De faktisk anvendte timer jf. denne e-mail kan stort set afstemmes med timeoversigter i [virksomhed1] ApS.

Oversigten viser de faktisk anvendte timer for ugerne 33-42 med angivelse af [virksomhed1] ApS’s kostpris på disse timer.

Af samme opgørelse fremgår det hvad der er faktureret fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2]. For omhandlende uger i alt 2.733.532 kr. Når derfra fratrækkes [virksomhed1] ApS lønudgift opgjort til 716.618 kr. har [person2] beregnet et overskud på 2.016.852 kr. Alle beløb ekskl. moms.

De enkelte fakturaer til [virksomhed2] henviser til timeoversigter som er vedhæftet de ugentlige faktureringer.

SKAT kan konstatere at ovennævnte timeoversigter er udarbejdet af [person2], idet [person2] ved e-mail af 29. november til [person1] vedhæfter timeoversigter vedrørende [person3]. SKAT kan ligeledes konstatere, at de af [person2] udarbejdede timeoversigter indeholder betydelig flere timer end det faktiske forbrug. Eksempelvis er det faktiske timeforbrug i uge 36 – 349 timer, medens der i timeoversigten udarbejdet af [person2] til brug for fakturering til [virksomhed2], er opgjort 693 timer. En overfakturering i uge 36 på 344 timer.

For perioden uge 33 - 42 i 2007 er der i alt faktureret 6.433 timer, sammenholdt med et faktisk forbrug på 3.214 timer.

For perioden uge 33 – 42 i 2007 er der i alt sket overfakturering med 3.219 timer.

SKAT kan derfor konstatere, at minimum halvdelen af det fakturerede beløb 2.733.531 kr. bygger på fiktive og ikke leverede arbejdstimer.

Som et yderligere eksempel vedlægges eksempler på faktureringer i perioden uge 1 – 11 i 2008 til [virksomhed2] vedrørende arbejder udført på projekt [projekt2]. Der er tale om rent fiktive fakturaer, idet der ikke er leveret de arbejdstimer der fremgår af fakturaerne. Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS ikke har registreringer af forbrug af arbejdstimer vedrørende de pågældende fakturaer. Og endelig skal SKAT henvise til [person2]s egen opgørelse over hans oparbejdede overskud placeret i [virksomhed1] ApS, vedlagt som bilag 5 i SKATs fremsendte forslag. Af dette fremgår det at der reelt ikke er forbundet nogen udgifter med fakturabeløbene.

Det er SKATs opfattelse at ovennævnte dokumenterer, hvorledes [person2] får oparbejdet et disponibelt beløb i [virksomhed1] ApS, et disponibelt beløb som [person2] selv holder regnskab med jf. bilag til udsendte forslag til skatteansættelser for 2007 – 2008.

I realiteten er der tale om, at [person2] har en mellemregningskonto i [virksomhed1] ApS, hvorfra private udgifter bliver betalt, herunder investeringer i det græske hotelprojekt. Det er SKATs opfattelse at [person2] har erhvervet ret til saldoen på mellemregningskontoen. Saldoen fremkommer efter at der er fratrukket selskabsskat med 25 % og ”gebyr” til [person1] med 15 %.”

SKAT har den 26. juli 2011 desuden udarbejdet et notat vedrørende ”[projekt1]” – græsk hotelprojekt, hvoraf fremgår:

”SKAT har i forslag til skatteansættelser for 2007 og 2008 gjort gældende, at [person4] (...) og [person2] er medejere af det græske selskab [virksomhed5] Ltd. Selskabet er stiftet i 2007 med det formål at erhverve et græsk hotel, ombygge det til ejerlejligheder, for derefter at sælge disse på det græske og danske ejendomsmarked.

Ved efterfølgende møder med [person4] (...) og dennes advokat [person5] (...) samt cand. jur. [person6] - repræsentant for [person2], er det påstået, at hverken [person4] (...) eller [person2] har ejerandele i [virksomhed5] Ltd. SKAT blev samtidig opfordret til at fremskaffe yderligere dokumentation for direkte eller indirekte ejerskab af selskabet, herunder bevis for betalingsstrømme, ud over det materiale der var medsendt forslagene til skatteansættelserne som bilag.

Efterfølgende redegørelse og dokumenter hidrører fra beslaglagt IT-medie hos [person1], og tidligere fremsendt til [person6]. Alle efterstående e-mails, mødereferater opstillinger m.v. er udarbejdet af [person1], [person2] og [person4] (...) og er efter SKAT’s opfattelse udtryk for sagens sande og faktiske forhold.

Der tages udgangspunkt i to e-mails fra april og maj 2008, som meget tydeligt beskriver de faktiske forhold. Efterfølgende beskrives e-mails, m.v. fra projektets start i 2007 og fremefter.

Dokument nr. 1 er en e-mail af 30. maj 2008 fra [person1] til direktør [person7] H(...) i [virksomhed6] A/S. E-mailen blev samtidig sendt til [person2], [person7] (...) og [person4] (...). Med e-mailen blev der som vedhæftede filer fremsendt en brochure, et billede, salgsbudget, prisliste samt en redegørelse om projektet og dets aktuelle stade. E-mailen er fremsendt til [person7] H(...) i et forsøg på at skaffe investorer til færdiggørelsen af investeringsprojektet [projekt1] i Grækenland.

E-mailen indledes med en kort redegørelse om baggrunden for henvendelsen, på vegne af et mindre dansk konsortium bestående af ældre professionelle folk, alle med rødder i byggebranchen. Konsortiet har i september 2007 købt en ældre hotelejendom direkte til vandet en times kørsel fra [græsk] lufthavn.

I den medsendte redegørelse beskrives projektets opstart, personkreds, købet af hotellet, projektet, byggeriet, finansiering og salg. Der fremgår bl.a. heraf:

”PERSONKREDS

Det græske selskab ejes af [person4] (...), [person7] (...) [person2] og [person1] ... ...

Nævnte partnere har indtil nu efter et ”hen ad vejen”- princip i fællesskab og god indbyrdes forståelse dækket omkostningerne ved udvikling af projektet. Disse er p.t. omkring 5 mio. DKK...

Når der ikke fremlægges et egentligt sagsregnskab skyldes det at udgifterne er afholdt af de ovennævnte personer samt af de danske selskaber [virksomhed7] A/S, [virksomhed1] ApS og [virksomhed8] ApS ved direkte betaling til de respektive modtagere i Grækenland. De nævnte selskaber drives og ledes af ovennævnte personkreds...

DET GRÆSKE SELSKAB og KØB AF EJENDOMMEN

Anparterne i det græske selskab ligger pt. formelt hos [virksomhed7] A/S, og det er hensigten at de ved det endelige køb af ejendommen skal fordeles mellem investorerne i overensstemmelse med parternes indskud efter et proportionalitetsprincip.”

Dokument nr. 2 er en e-mail af 30. maj 2008 fra [person2] til [person1], hvori [person2] tilbagesender e-mailen ovenfor med en kort anden besked. Denne e-mail dokumenterer [person2]s modtagelse og kendskab til det fremsendte materiale til [person7] H(...).

Dokument nr. 3 er en e-mail af 4. april 2008.

E-mailen er fra [person1] til [person7] V(...) [finans1] – cc [person4] (...).

E-mailen beskriver projektet i Grækenland lidt anderledes end ovenstående dokument 1, og afsluttes “Med venlig hilsen [person4] (...)”

Den medsendte redegørelse af projektet er identisk med ovenstående redegørelse i dokument 1.

Fra begyndelsen bestod konsortiet af [person1], [person4] (...) og [person2]. Ultimo 2007 optages [person7] (...), der indskyder 750.000 kr. fra sit selskab (...) ApS.

Den 23. oktober 2007 blev der afholdt møde hos [person7] (...). Fra mødet er der udarbejdet et referat som beskrives efterfølgende:

Dokument nr. 4.

Deltagere:

[person2], [person4] (...), [person7] (...) og [person1].

Punkt. 1.2. Der er enighed om handlen med sælger: vi deponerer 100.000 € nu, og skal tage skøde og deponere restkøbesummen på 2,4 mio. € senest den 30. marts 2008.

Punkt. 2.1. [virksomhed7] A/S har en nominel kapital på 500.000 DKK. Ejerne er oprindeligt repræsenteret af JA, LTP og EB. Kapitalen er i behold på selskabets konto i [finans2], og der er yderligere tilført 250.000 før projektets start.

Punkt. 2.2. Ved kapitaltilførslen fra [person8] på yderligere 750.000 bringes den beholdne kapital hermed op på 1,5 millioner, hvoraf 1 million anses for tilført en overkursfond til brug ved erhvervelsen af ejendommen.

Punkt 2.3. Efter nævnte kapitaludvidelser skal [person8] besidde 50 % og JA/LTP/EB de øvrige 50 %. EB informerer selskabets advokat om kapitaludvidelsen og projektet i øvrigt og anmoder advokaten om at sørge for udstedelse af aktiebeviser i overensstemmelse hermed.

Punkt2. 1. Det blev aftalt at LTP skal være direktør i selskabet...

Punkt 5.4. De nuværende aktionærer skal snarest afklare hvorledes den nødvendige kapital tilvejebringes...

Efter udsendelse af ovenstående referat, indkaldte [person2] til møde den 31. oktober 2007 jf. efterstående dokument 5:

Dokument nr. 5 er en e-mail af 27. oktober 2007.

E-mailen er fra [person2] til [person4] (...) og [person1].

Emne: Indkaldelse til internt møde.

Vedhæftet fil er en dagsorden for mødet. Af denne dagsorden fremgår følgende:

“Jeg har følgende punkter på dagsorden jeg mener vi burde gennemgå.

1) Stillingtagende til referat nr. 1 med [person7] (...).

2) Intern organisation:

1) Strukturen i firmaer, Hvem gør hvad og hvornår på div. arbejdsopgaver

2) Struktur på info omkring projekter

3) Økonomisk oversigt

1) hvor er vi rent økonomisk, intern

2) hvor mange penge er der samlet sammen d.d.

3) hvad skal vi have samlet sammen

4) [person1] kan du nå at have opgjort byggesagerne, samt hvad der er af udgifter (privat).

4) Firma struktur

1) hvor har vi vores selskaber

2) hvordan skal de køre

3) Hvornår opretter vi dem

4) Hvornår overfører vi de frie midler.

5) Få fast aftale omkring møde/rejser og andre hvor vi skal sætte tid af”

Efter SKAT’s opfattelse var mødet alene for ”50 % aktionæren” JA/LTP/EB om deres indbyrdes økonomiske forhold og strukturen i ejerskabet. Ud fra indholdet i punkt 4 peger dette i retning af en holdingkonstruktion, hvor hver af aktionærerne JA - LTP og EB stifter et selskab, der i forening skal eje 50 % af kapitalen i det ”græske selskab”

Alle ”aktionærerne” i det Græske selskab, har i tiden fra indgåelse af aftalen med [person7] (...), arbejdet på fremskaffelse af den nødvendige kapital til gennemførelse af projektet. Se punkt 5.4 i dokument nr. 4. og som beskrevet under punkt 2.3 i samme dokument, skulle [person1] tage kontakt til selskabets advokat om kapitaludvidelsen, projektet og udstedelse af aktiebeviser.

Der sker efterfølgende ændringer i den tidligere indgåede aftale jf. dokument 4 punkt 2.1-2.3, idet [person7] (...)s selskab (...) ApS ikke får ejerskab af [virksomhed7] A/S. Derimod bogføres [person7] (...)s indbetaling til [virksomhed7] A/S som en gæld til (...) ApS.

[virksomhed7] A/S stifter i stedet for et datterselskab i Grækenland jf. dokument 6.

Dokument nr. 6 er et referat af bestyrelsesmøde i [virksomhed7] A/S den 14. december 2007.

Af referatet fremgår det at:

Der forelå et forslag om at selskabet skulle deltage i stiftelsen af et nyt græsk selskab med en aktiepost på 99 % af det nye selskabs kapital.

[virksomhed7] A/S’ advokat [person9] (...) har samtidig arbejdet på en anpartsoverenskomst, som sendes til de respektive parter den 3. januar 2008.

Dokument nr. 7 er en e-mail af 3. januar 2008.

E-mailen er fra advokat [person9] (...), og er sendt til [person2], [person4] (...), [person7] (...) og [person1].

Emnet er ”[projekt1] - Anpartshaveroverenskomst, og e-mailen er vedhæftet udkast til denne overenskomst.

Advokat [person9] (...) skriver følgende:

Godt nytår til alle. Dejligt at se der er fremdrift i tegningsprocessen - håber der er lige så god fremdrift i fremskaffelse af finansiering. Med beklagelig forsinkelse fremsendes udkast til anpartshaveroverenskomst. Eventuelle bemærkninger og forslag til forbedring imødeses. Med venlig hilsen [person9] (...).

Dokument nr. 8

[person7] (...), den anden ”50 % aktionær”, havde i sine bestræbelser på tilvejebringelse af den fornødne kapital rettet henvendelse til sit pengeinstitut [finans3]. Han rettede i den anledning henvendelse til [person1], og bad denne udarbejde en kortfattet redegørelse for sagen og informere om aktuel status på projektet.

I denne redegørelse gengives en beskrivelse af sagens interessenter – [person4] (...), [person2] og [person1], om disse parters indbyrdes ”hen ad vejen”- princip i fælleskab og god indbyrdes forståelse, at have betalt omkostninger i projektet i størrelsesordenen 3. mio.kr.

Dokument nr. 9 er en e-mail af 29. januar 2008 fra [person4] (...) til [person10] hos [virksomhed9] A/S.

E-mailen er en salgsmail i [person4] (...)s forsøg på at skaffe medinvestorer til fortsættelse af projektet. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende:

”Hej [person10].

Tak for din interesse. Jeg har hermed forhøjelsen at fremsende prospekt på vores udviklingsprojekt i Grækenland.

Historien er at vor gruppe tidligere har arbejdet med projekter i Frankrig og Spanien, på det seneste også i Grækenland, hvor vi på KOS har gennemført renovering af 6 lejligheder og opført 6 huse, der er solgt på det danske marked. ...

Vi har pt. selv finansieret omkring 950.000 Euro, men skal have fundet mellemfinansieringen, da vi ikke selv pt. kan løfte denne.

Hvem er vi.

[person4] (...)

[person2]

[person1]

Med venlig hilsen

[person4] (...).

Dokument nr. 10 er en e-mail af 2. juni 2008 fra [person2] til en person ved navn [person11].

E-mailen er en salgsmail indeholdende en beskrivelse af hotelprojektet i Grækenland m.v. i forsøg på tilvejebringelse af kapital til fortsættelse af projektet. [person2] skriver således:

Hej [person11]. Jeg fremsender lige lidt digital materiale, samt vores salgs mail, vi sender ud. Se mail nedenfor. Det er lidt lettere hvis du skal sende noget på mail. Vi tro at vi på nuværende tidspunkt kan komme videre med projektet, hvis vi kan finde DKK 12-15 mio. Konsortiet kan hvis vi spænder livremmen rigtig godt til, nok selv rejse DKK 10. mio. Som tingene ser ud nu, skal vi træffe en beslutning om vi fortsætter eller lukker projektet ned. Baggrunden for dette er, at byggetilladelsen er klar og vi skal underskrive salgskontrakten endeligt efter at byggetilladelsen er klar. Dette medfører en større udskrivning på knap DKK 2 mio. Disse penge har vi selv, men græsk lovgivning er sådan at hvis ikke restbeløbet kan falde til aftalt tid, i dette tilfælde 01-08-2008, går handlen tilbage til tidligere ejer. Det gør det indskudte beløb også, det vil sige i dette tilfælde ca. DKK 5 mio. fra konsortiet, som løber ud i ingen ting. Bare lidt baggrundsviden, så du kan forstå hvorfor vi har meget travlt, men den tilførte kapital er først noget der endelig skal bruges 01-08-2008, kan måske trækkes til 01-09-2008.

James og [person12].

SKAT skal afslutningsvis henvise til dokument 11 som er en ”STATUS efter seneste opgørelse af 19. september 2009. heraf fremgår bl.a.

”[virksomhed10] har et tilgodehavende på 750.000 i Vikt. Grækenland (LP’s andel)”

(...)”

SKAT har den 11. juli 2011 udarbejdet et notat om blandt andet klagerens indskud i det græske hotelprojekt, hvoraf fremgår:

”(...)

Indskud af 1.750.000 kr. i græsk hotelprojekt

Ifølge foreliggende korrespondance og interne opgørelser m.v. har [person2] ”skaffet” penge til hans andel af en investering i et græsk hotelprojekt.

Ifølge foreliggende korrespondance m.v. skal [person4] (...), [person2] og [person1] som 50 % aktionær i det græske selskab [virksomhed5] Ltd. indskyde penge i det græske projekt.

Den anden 50 % aktionær. i det græske selskab [virksomhed5] Ltd., [person7] (...) skal og har indskudt 1,5 mio. kr..

[person2]s andel/indskud i det Græske selskab fremgår af opgørelser som er udarbejdet af [person2] og mailet til [person1].

Disse opgørelser er vedlagt sagsfremstillingen vedrørende [person2].

1)

[person2] har som projektleder hos [virksomhed2] A/S kunnet skaffe arbejdsopgaver til [virksomhed1] ApS.

Således er der fra [virksomhed1] ApS, udstedt en række fakturaer til [virksomhed2] A/S for udført arbejde.

Det er SKATs opfattelse, at der er sket overfakturering fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] A/S. [person2] har som projektleder haft indflydelse på godkendelse af fakturaer fra [virksomhed1] ApS.

Der er således tilflydt [virksomhed1] ApS nogle penge/omsætning, uden at der efter SKATs opfattelse har været udgifter forbundet med alle indtægterne.

2)

[person2] er blevet tilgodeset med forskellige ydelser fra [virksomhed1] ApS, herunder betaling af diverse private udgifter. Endvidere er der på hans vegne indskudt 1.750.000 kr. i det græske investeringsprojekt.

(...)

Investering i græsk hotelprojekt.

Betalinger sket via [virksomhed1] ApS

Udgifter / betalinger til det græske hotelprojekt sker via [virksomhed1] ApS, som gennemfører betalingerne.

I bogføringen hos [virksomhed1] ApS føres disse udgifter på følgende bogføringskonti:

Regnskabsåret 2007 konto 7720 Til gode [virksomhed5] ([projekt1]).

Regnskabsåret 2008 konto 7725 Til gode hos [virksomhed5] SA.

Regnskabsåret 2007

Ifølge udskrift af konto 7720, har [virksomhed1] ApS afholdt i alt 2.751.801,46 kr. i alt ført i debet-siden.

I kredit-siden er ført:

750.000 kr. (500.000 kr., 100.000 kr., 100.000 kr. og 50.000 kr.) som er indbetalt fra (...) ApS / [person7] (...) via [virksomhed7] A/S

74.909 kr., som indsættes i bank. Pengene er overført fra [virksomhed7] A/S. Hos [virksomhed7] A/S bogføres beløbet på konto 7701 Til gode hos [virksomhed1] ApS.

384.709,81 kr., som indsættes i bank. Pengene er overført fra [virksomhed7] A/S. Hos [virksomhed7] A/S bogføres beløbet på konto 7701 Til gode hos [virksomhed1] ApS.

Således er der netto bogført et beløb på 1.542.182 kr. som afholdte udgifter på græsk hotelprojekt.

Ved åbning af samme konto 1/1 2008 (nu som konto 7725) startes med en åbningsbalance på 858.051,24 kr.. Det betyder, at der må være sket nogle efterposteringer på omkring 700.000 kr..

Det skal bemærkes, at der den 9/11 2007 er debiteret 750.000 kr. på konto 7720 - penge som er hævet i banken. De omhandlede 750.000 kr. er overført til [virksomhed7] A/S og indgår på bankkonto tilhørende [virksomhed7] A/S. Hos [virksomhed7] A/S bliver pengene anvendt til et efterfølgende køb af ejendommen [adresse1].

SKAT må derfor antage, at forskellen mellem saldo 1.542.182 kr. pr. 31/12 2007 og åbningsbalance pr. 1/1 2008 i det væsentligste skyldes en ompostering af ovennævnte 750.000 kr., som ikke har noget med det græske hotelprojekt at gøre.

Således er konklusionen, at der i løbet af året 2007 netto er afholdt udgifter af [virksomhed1] ApS til det græske hotelprojekt på 858.051,24 kr..

Regnskabsåret 2008

Ifølge udskrift af konto 7725, har [virksomhed1] ApS afholdt udgifter af til det græske hotelprojekt på netto 1.322.061 kr. efter reduktion/indskud fra (...) ApS / [person7] H(...) med 750.000 kr. og en mindre korrektion på 5.466 kr..

Beløbet 1.322.061 kr. fremkommer som saldo pr. 31/12 2008 på konto 7725 i alt 2.180.112 kr. med fradrag af åbningsbalance 1/1 2008 på 858.051 kr.

(...)”

SKAT har foretaget forhøjelser af klageren med følgende beløb:

Af SKATs begrundelse fremgår:

” Omfanget af returkommission.

Undersøgelsen omkring [virksomhed1] ApS har også omfattet en ransagning hos [person1] som direktør for [virksomhed1] ApS. Ved denne ransagning er der beslaglagt IT-udstyr, hvoraf der bl.a. kan konstateres omfattende mailkorrespondance mellem [person2] og [person1].

Denne korrespondance indeholder bl.a. instruktioner fra [person2] til [person1] om udformning af fakturaer til [virksomhed2] A/S, anmodninger om kontant vederlag, samt dækning af private udgifter for [person2].

SKAT har i mailkorrespondancen fundet opgørelser udarbejdet af [person2], der viser resultatet af samarbejdet mellem [virksomhed1] ApS / [person1] og [virksomhed2] A/S / [person2].

Indkomstår 2007.

(Bilag 1)

Således har [person2] i e-mail af 25. januar 2008 til [person1], sendt en Excel-fil benævnt ”samle økonomi realco xls”. Øverst på oversigten er anført ”fra uge 46 2008” men den indeholder i realiteten oplysninger om samhandlen i 2007. Oplysningerne består af en oversigt / overslag over fakturaer til [virksomhed2] A/S og afholdte udgifter vedrørende de enkelte fakturaer. Nederst i opgørelsen er anført samlede faktureringer på 5.258.624 kr. og samlede afholdte udgifter på 2.953.190 kr.

Nederst på opgørelsen er anført, at [person2] har optjent 2.319.714 kr. og dette tal består af overførsel til græsk hotelprojekt 500.000 kr. som er [person2]s andel, samt andel i resterende overskud på 1.819.714 kr. efter at [person1] er tilgodeset med 75.000 kr. og 259.361 kr. i alt 334.361 kr. som også fremgår nederst af opgørelsen.

(Bilag 2)

Med hensyn til overførsel af 500.000 kr. til græsk hotelprojekt, skal der henvises til et af [person1] udarbejdet brev af 23. august 2008 til [finans3] med opdateret materiale vedrørende investering i græsk hotelprojekt. Af dette materiale fremgår det, at [person2] er medejer, og at han sammen med de øvrige ejere har indskudt penge i projektet.

Det resterende overskud 1.819.714 kr. er opgjort efter at der i opgørelsen er fratrukket [virksomhed1] ApS’s betalinger af private udgifter for [person2]. Disse udgifter andrager 148.650 kr. som er kommet [person2] til gode ud over det resterende overskud på 1.819.714 kr.

(Bilag 3)

Private udgifter 148.650 er på vedlagte kopi af bilag 1 af SKAT markeret med en stjerne.

(Bilag 4)

Som eksempel på private udgifter som [virksomhed1] ApS har betalt for [person2], vedlægges diverse udgiftsbilag fra [virksomhed1] ApS regnskabsmateriale.

Indkomstår 2008

(Bilag 5)

[person2] har i e-mail af 7. april 2008 til [person1], sendt en Excel-fil benævnt ”samle økonomi realco 07-04-2008.xls” Regnearket er en fortsættelse af opgørelse vedrørende 2007 beskrevet under bilag 1, idet saldiene fra 2007 er overført til et 2008 regneark.

Opgørelsen dækker 1. kvartal 2008 og viser, at der er overført yderligere 250.000 kr. til det græske hotelprojekt. Endvidere kan det konstateres, at [person2]s andel af resterende overskud er steget fra 1.819.714 kr. pr. 31.12.2007 til 2.001.688 kr. ved udgangen af uge 14 i 2008, eller en stigning på 181.974 kr.

Stigning i resterende overskud 181.974 kr. er opgjort efter at der i opgørelsen er fratrukket [virksomhed1] ApS’s betalinger af private udgifter for [person2]. Disse udgifter andrager 93.000 kr. som er kommet [person2] til gode ud over beløbet 181.974 kr.

(Bilag 6)

Private udgifter 93.000 er på vedlagte kopi af bilag 5 af SKAT markeret med en stjerne.

(Bilag 7)

Endvidere er der konstateret en yderligere opgørelse frem til og med uge 28 i 2008. I denne opgørelse er der overført 1.000.000 kr. yderligere til det græske hotelprojekt, hvilket overstiger periodens nettoindtjening væsentligt. Inden overførsel af denne

1 mio.kr. kan stigningen i resterende overskud opgøres til 132.978 kr. hvilket er det beløb som er kommet [person2] til gode.

Stigning i resterende overskud 132.978 kr. er opgjort efter at der i opgørelsen er fratrukket [virksomhed1] ApS’s betalinger af private udgifter for [person2]. Disse udgifter andrager 409.255 kr. som er kommet [person2] til gode ud over beløbet 132.978 kr.

(Bilag 8)

Private udgifter 409,255 kr. er på vedlagte kopi af bilag 7 af SKAT markeret med en stjerne.

(Bilag 9)

Som eksempel på private udgifter som [virksomhed1] ApS har betalt for [person2], vedlægges diverse udgiftsbilag fra [virksomhed1] ApS regnskabsmateriale.

SKAT har ikke ved sin gennemgang af foreliggende materiale fundet senere opgørelser vedrørende ovennævnte samarbejde.

Det skal bemærkes, at en meget stor del af ovennævnte betalinger af private udgifter indgår i opgørelsen ekskl. moms. Opgørelsen indeholder både kontante udbetalinger uden moms, og betalinger af private udgifter, hvoraf [virksomhed1] ApS har fået refunderet momsen. Denne moms skal tillægges det beløb der er kommet [person2] til gode. SKAT har valgt at se bort fra disse momsbeløb i indkomstår 2007, hvor udgifterne er bogført under forskellige [virksomhed2] projekter, og alene at medtage moms af udgifter bogført i projekt 251 [by1] for 2008.

(Bilag 10)

Projekt 251 [by1] dækker over [virksomhed1] ApS byggeprojekt på [person2]s private bolig. Momsen kan ifølge [virksomhed1] ApS regnskab aflæses til 78.762 kr.

(...)

[person1]s opgørelse over samarbejdet med [virksomhed2] / [person2].

I beslaglagt IT-medie tilhørende [person1], har SKAT fundet en opgørelse udarbejdet af [person1] vedrørende samarbejdet.

(Bilag 11)

Af opgørelsen fremgår det, at der på tre byggeprojekter Sag nr. [x1], Sag nr. [x2] og Sag nr. [x3] har været et samlet overskud på 4.560.590 kr.

Ovennævnte overskud 4.560.590 kr. er i [person1]s opgørelse reduceret med afsat til selskabsskat 873.901 kr. og administrationsvederlag 15 % 684.089 kr. Nettoresultat herefter 3.002.600 kr., som if. [person1]s opfattelse er kommet [person2] til gode.

SKAT skal bemærke, at forskellen mellem [person2]s opgørelse 3.588.013 kr. og [person1]s opgørelse 3.002.600 kr. i væsentlig omfang skyldes forskellig måde at beregne afsat selskabsskat og administrationsbidrag i de to opgørelser.

SKATs vurdering af forholdet

SKAT anser det samlede vederlag / beløb, som er kommet [person2] til gode, for skattepligtig indkomst iht. Statsskatteloven § 4.

Som beskatningsgrundlag tager SKAT udgangspunkt i [person2]s egen opgørelse.”

De af SKAT nævnte bilag fremgår af sagen med det nævnte indhold.

Den 25. april 2014 har Retten i [by2] afsagt dom i en straffesag mod blandt andet klageren og [person1]. Af dommen fremgår, at klageren og [person1] var tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279, jf. § 286, ved i perioden fra den 22. august 2007 til den 16. marts 2008 i forening og efter forudgående aftale at have fremkaldt den vildfarelse ved [virksomhed11]s personale, at [virksomhed2] skyldte penge til [virksomhed1] ApS, idet klageren og [person1] udstedte fakturaer til [virksomhed11] A/S for et samlet beløb på 5.993.436,25 kr., svarende til 11.248 arbejdstimer, selvom der reelt kun var leveret 6.408 arbejdstimer, hvorved de formåede [virksomhed11] A/S til uretmæssigt at udbetale sig ikke under 2.146.593 kr.

Af byrettens begrundelse af afgørelse fremgår vedrørende det pågældende forhold:

”Tiltalte [person2] har efter sin egen forklaring erkendt, at han har modtaget varer, penge og tjenesteydelser til et beløb på ca. 150.000 kr. til 170.000 kr. fra [virksomhed1] ApS / [person1], men har hævdet, at dette var betaling eller kompensation for de ydelser, han erlagde i forbindelse med [projekt1]. [person1] har forklaret, at han gav disse ydelser, dels fordi [person2] var projektleder i [virksomhed2] og en god samarbejdspartner, dels fordi [person2] var og forsat skulle være samarbejdspartner i [projekt1].

I det hos begge de tiltalte beslaglagte materiale er funder e-mail korrespondance med vedhæftede regneark, der viser, hvilke udgifter [virksomhed1] har haft til [virksomhed2] projektet, herunder til betaling af [person2] private udgifter såsom julegaver til børn og ferierejser m.v., men også til betaling af de polske arbejdere, der ubestridt har arbejdet på [virksomhed2] projektet. Herudover har [person1]s firma foretaget ombygninger på [person2]s hus, der kun i et vist mindre omfang er blevet faktureret, hvilket fremgår af de fremlagte oversigter udarbejdet af [person2], blandt andet som e-mail af 28. april 2008, hvor [person2] blandt andet skriver ”griner og så kan der ikke tvinges mer ud af den plads” med følgende vedhæftede regnskab:

(...)

Regnskaberne fra [person2] viser blandt andet, at [virksomhed2] – via [virksomhed1] ApS’ overfakturering – finansierede [person2]s privatforbrug på flere hundrede tusinde til blandt andet rejser og istandsættelse af hus samt [person2] og [person1]s millioninvestering i et hotelprojekt i Grækenland.

Anklagemyndigheden har ved at sammenholdte byggemødereferater, timeopgørelser og regneark godtgjort, at der i væsentlig grad er faktureret for langt mere, end der har været belæg for i det udførte arbejde. (...) har som vidne meget troværdigt forklaret, at han – efter at han havde udtrykt sin bekymring for [virksomhed1]s ”pengemaskine” var blevet sat på plads – blot videresendt de timeopgørelser, han havde modtaget fra [person1] og [person2], og at disse timeopgørelser havde dannet grundlag for den fakturering, der blev betalt af [virksomhed2]. Retten finder det herved godtgjort, at de tiltalte i forening har fremkaldt den vildfarelse hos [virksomhed2], at der var udført arbejde svarende til de pågældende fakturaer, hvorfor de havde følt sig forpligtet til at betale disse medførende et tab for [virksomhed2]. Der er dog adskillige troværdige vidner, der har forklaret, at polakkerne også havde arbejdet på pladsen i et vist omfang i januar til marts måned 2008. Dette er ikke medtaget i anklagemyndighedens fradrag, men der foreligger heller ingen dokumentation i [virksomhed1]s materiale, og udgifterne hertil må derfor fastsættes skønsmæssigt. retten finder herefter, at det besvegne beløb skønsmæssigt kan fastsættes til ikke under 2.000.000 kr. Med denne ændring findes de tiltalte [person2] og [person1] skyldige i dette forhold.”

[person1] – men ikke klageren – ankede byrettens dom til Østre Landsret, der stadfæstede byrettens dom vedrørende det pågældende punkt. Af landsrettens begrundelse af resultat fremgår blandt andet:

”[person2]s bemærkning i mailen af 28. april 2008 ”griner og så kan der ikke tvinges mer ud af den plads”, var ikke relateret til byggeriet hos [person3], og det regnskab over parternes mellemværende med omtale af byggeriet på [person3], der er gengivet i byrettens præmisser, ses ikke vedhæftet af [person2], men derimod af [person1], da han videresendte mailen til sig selv. [person2] har imidlertid løbende fremsendt tilsvarende regnskaber vedrørende [person3] til [person1], og det fremgår heraf, at der ikke var tale om et reelt samarbejdsforhold mellem [person1] og [person2], idet såvel en overskudsandel på 15 % til [person1] og betalinger af private udgifter for [person2] indgår i regnskabet.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er nævnt af byretten, findes [person1] skyldig i dette forhold i det ved dommen fastslåede omfang.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse dog således at indkomsten fra [virksomhed1] ApS er nedsat med 103.750 kr. for indkomståret 2008. Indkomsten fra [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2007 og 2008 er herefter opgjort til henholdsvis 2.468.364 kr. og 1.042.219 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse herfor anført:

” Formalia - ugyldighed

Med henvisning til Forvaltningslovens § 24 om, at en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som har været anvendt, har din repræsentant gjort gældende, at henvisningen til Statsskattelovens § 4 ikke kan anses tilstrækkelig.

I betragtning af at denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der har været en skattepligtig indkomst samt opgørelsen heraf, finder nævnet, at henvisning til statsskatteloven § 4 er tilstrækkelig ved vurderingen af, om der foreligger en indkomst, som må anses for skattepligtig.

Det er nævnets opfattelse, at SKAT i det fremlagte materiale omhyggeligt har redegjort for sagens faktiske omstændigheder, som har været tillagt væsentlig betydning.

Skatteankenævnet har afvist påstanden om ugyldighed og anset SKAT afgørelse for tilstrækkelig, for såvel med henblik til henvisning til retsregler, dokumentation og begrundelse.

Skattepligtig indkomst

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes skattepligtig indkomst, som de samlede årsindtægter hvad enten de består af penge eller formuegoder af pengeværdi. Skattepligten omfatter således alle erhvervelser af økonomisk værdi, uanset om det er kontanter eller naturalier.

Da der er tale om årets indtægter, er det nødvendigt at fastlægge en periodisering, som indkomsten skal opgøres efter.

Når retserhvervelsestidspunktet, forfaldstidspunktet og betalingstidspunktet falder i samme indkomstår er der ingen tvivl om, hvornår en indtægt skal medregnes.

Hovedreglen for beskatningen er, når der er erhvervet ret til indkomsten. Fakturering eller betalingstidspunkt har ikke selvstændig betydning for, hvornår indkomsten medregnes.

Når en aftalepart har udført det, han har forpligtet sig til at yde, har han erhvervet et endeligt og ubetinget krav på modydelsen. Ved almindelig handel erhverves kravet på modydelsen sædvanligvis, når varen er leveret.

Da samarbejdet og de økonomiske transaktioner mellem [virksomhed1] ApS og dig først er kommet frem, i forbindelse med behandlingen af [virksomhed1] ApS konkurs, ransagningen hos [virksomhed1] ApS og selskabets hovedaktionær [person1], beslaglæggelsen af it-udstyr og de dokumenter som heraf har kunnet fremskaffes, har det reelle samarbejde ikke været klart tilgængeligt eller været et udslag af sædvanlig samhandel.

Der har således eksisteret forhold som ikke er sædvanlige. Samarbejdet mellem [person1] og dig viser, at I har haft sammenfaldende interesser og derfor ikke kan anses for uafhængige parter.

På grundlag af det fremlagte materiale, herunder flere e-mails med vedhæftede regnskaber fra dig til [person1], hvor du omhyggeligt har ført regnskab over det arbejde og den fakturering, som du har foranlediget blev udøvet og varetaget af [virksomhed1] ApS, de tilgodehavender og betaling af private udgifter for dig, investeringer i kommende projekter m.v., er det skatteankenævnets synspunkt, at der er udtryk for et tilgodehavende, som du klart har erhvervet ret til og kunne disponere over.

Dette understøttes af, at [person1] ligeledes har ført optegnelser over jeres mellemværende og fælles dispositioner. Der ses ikke, at foreligge konkret uenighed om, hvilke værdier som tilkom dig.

Den omfattende dokumentation viser, at [virksomhed1] ApS har betalt dine private udgifter, udbetalt beløb i kontanter i form af danske kroner og i euro, har leveret materiale til og udført byggerier og anlægsarbejder på din ejendom, som generelt ikke har været faktureret til dig, samt leveret varer på en adresse, hvor din bror er bosiddende, uden at der er faktureret herfor. Dog er der den 25. august 2008 udstedt en faktura på 123.750 kr. for udført belægningsarbejde på [adresse2], [by1], hvoraf du har betalt de 103.750 kr.

Det ses ligeledes, hvordan dine private udgifter har været bogført på forskellige projekter, som du via din egenskab af projektleder hos [virksomhed2] A/S har været involveret i.

Nævnet finder det bevist, at der har foreligget et usædvanligt underliggende samarbejde, som alene er kommet for dagens lys ved ransagningen og dokumentationen fra de elektroniske medier.

Der er nævnets opfattelse, at der har været samarbejde mellem dig og [person1] om overfakturering og fakturering af ikke udført arbejde. Heraf har du beregnet en betydelig returkommission, hvoraf [person1] har modtaget sin andel. Der ses mellem jer ikke at være uenighed om din ret til returkommissionen, da du har fået betalt betydelige private udgifter samt stillet midler til rådighed eller disposition.

Nævnet er herefter enig med SKAT i, at der kan tages udgangspunkt i de opgørelser, som du selv har udarbejdet på jeres samarbejde og dit tilgodehavende. SKAT har efter et forsigtighedsprincip valgt, kun at tage udgangspunkt i disse konkrete opgørelser og har ikke tillagt beløb, som du sandsynligvis har fået betalt eller udbetalt før eller efter de opgørelser, som SKAT har kendskab til.

Det er således nævnets opfattelse, at du har erhvervet dig ret til de beløb, som kan beregnes ud fra dine egne opgørelser og at du efter statsskatteloven § 4 er skattepligtig heraf.

Efter statsskatteloven § 6, sidste punktum, er den beregnede indkomst skattepligtig, uden hensyn til hvordan den anvendes, dette er uanset om den anvendes til egen eller familiens underhold, til forbedring af ejendom eller investeringer i anden virksomhed.

Dette betyder således, at de beløb som du i dine opgørelser har modregnet skal tillægges, så der fremkommer en opgørelse, hvor private udgifter og investeringer ikke er modregnet. De modregnede beløb skal tillægges nettoopgørelsen og anses for skattepligtige.

Nævnet finder det tilstrækkeligt bevist, at du har deltaget i det fremlagte græske hotelprojekt og aktivt har medvirket til fremskaffelsen af midler hertil. Nævnet har ikke tillagt din forklaring betydning, om at du alene var tovholder og ikke deltager i projektet. Det er nævnets opfattelse, at den omfattende dokumentation viser dig som konkret deltager.

Nævnet har ikke taget stilling til, om du herefter har haft et tab på deltagelsen, da det ikke er relevant i de berørte indkomstår.

På grundlag af de fremlagte dokumentationer og korrespondancer i form af breve og e-mails har nævnet efter en konkret vurdering fundet, at du med rette er blevet anset for skattepligtig den returkommission, som du i egne opgørelser har beregnet.

Nævnet har stadfæstet SKAT afgørelse og anset dig for skattepligtig af 2.468.364 kr. for indkomståret 2007.

På grundlag af den fremlagte faktura på belægningsarbejdet i [by1] og din efterfølgende betaling på 103.750 kr. finder nævnet, at forhøjelsen for indkomståret 2008 skal nedsættes med din betaling. Nævnet fastholder en forhøjelse på 1.042.219 kr. for indkomståret 2008.

At der ikke har været gjort et krav gældende af et eventuelt tilgodehavende i [virksomhed1] ApS konkursbo, er naturligt, som følge af det usædvanlige og det ikke umiddelbart synlige samarbejde.

Det er ligeledes klart, at de samme forhold gør sig gældende med hensyn til pengestrømmen, som på grund af det usædvanlige samarbejde ikke har været direkte synlig, men i form af kontante udbetalinger eller indirekte ved betaling af private udgifter eller investeringer.

Nævnet har fra SKAT modtaget oplysning om at der den 28. september 2012 er rejst sigtelse med dig og du ikke har ønsket at udtale dig, erkendt eller nægtet sigtelsen. Nævnet har ikke anset dette for at have betydning eller indflydelse på skattesagen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomst fra [virksomhed1] ApS skal nedsættes til 148.650 kr. for indkomståret 2007 og til 477.267 kr. for indkomståret 2008.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

”(...)

”Det resterende overskud”

Det er efter skatteansættelsen SKATs opfattelse, at [person2] skulle have retserhvervet og være rette indkomstmodtager af et beløb på 1.819.714 kr. i 2007 og 314.952 kr. i 2008

Eneste begrundelse eller dokumentation som SKAT har fremlagt for denne forhøjelse, er de regneark, som er angivet til SKATs sagsfremstillingen. SKAT har ikke dokumenteret, at beløbene skulle udgøre en indkomst for [person2], endvidere har SKAT ikke dokumenteret, at beløbet skulle være overført fra [virksomhed1] ApS til [person2], eller at [person2] skulle være rette indkomstmodtager til et beløb af den nævnte størrelse.

Forhøjelserne er altså foretaget uden dokumentation og alene på baggrund af sagsbehandlerens egen antagelse. Man må her, ikke mindst af retssikkerhedshensyn kræve, at en forhøjelse i denne størrelsesorden underbygges med relevant dokumentation og underbygges med et cashflow, hvoraf man kan følge pengestrømmen. Følges den nuværende reelle pengestrøm, er der ikke tilflydt [person2] midler.

Når det ikke er dokumenteret, at beløbet er overført fra [virksomhed1] ApS til [person2], eller at [person2] skulle have et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på det nævnte beløb, er der ikke grundlag for en beskatning af [person2] af det nævnte beløb. Vi er ikke bekendt med regnskabet i [virksomhed1] ApS, men forudsætter, at [person2] ikke står opført som kreditor i selskabet. Den forudsætning bygger vi på det faktum, at SKAT ville have fremlagt det som dokumentation, hvis [person2] havde været kreditor i [virksomhed1] ApS.

Det er endvidere, efter vores opfattelse, værd at bemærke, at [person2] ikke har gjort noget krav gældende hos kurator i forbindelse med konkursbehandlingen at [virksomhed1] ApS. Til denne udtalelse anfører Skatteankenævnet:

”At der ikke har været gjort et krav gældende af et eventuelt tilgodehavende i [virksomhed1] ApS konkursbo, er naturligt, som følge af det usædvanlige og det ikke umiddelbart synlige samarbejde.”

Skatteankenævnet finder altså, at der er tale om et usynligt og usædvanligt samarbejde.

Dette er jo en klar antagelse og ikke et faktum. Det strider imod al retssikkerhed, at gennemføre en forhøjelse at denne størrelse, når den alene bygger på en antagelse. [person2] er på ingen måde blevet beriget i forbindelse med det resterende overskud.

[virksomhed1] ApS har faktureret [virksomhed2] A/S for leverede ydelser. Disse fakturer er godkendt af andre medarbejdere [virksomhed2] A/S end [person2]. Når [virksomhed1] ApS har faktureret dette beløb, er [virksomhed1] ApS også rette indkomstmodtager - [person2] kan ikke i denne situation blive rette indkomstmodtager. Han er ikke en del af aftalen mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S.

[person1] - ejer af [virksomhed1] ApS - har udarbejdet en redegørelse om de forskellige forhold i [virksomhed1]. Redegørelsen er dateret den 26. september 2011. Af denne redegørelse kan man bl.a. læse, at SKAT har gennemført beskatning af maskeret udlodning på 13,4 mio. kr. hos [person1]. Den maskerede udlodning skulle komme fra [virksomhed1] ApS. Som det følger af redegørelsen, vil der efter denne udlodning alene være 2,3 mio. kr. tilbage i selskabet til dækning at reelle omkostninger. Dette må alt andet lige betyde, at SKAT forsøger, at beskatte de samme midler flere gange. Lægges oplysningerne i [person1]s sagsfremstilling fra SKAT til grund, vil der ikke være midler i [virksomhed1] ApS, som kan anses for at være [person2]s.

Det er endvidere ved bedømmelsen væsentlig at inddrage det faktiske forhold, at [person2], af private midler, har betalt [virksomhed1] ApS for arbejde, som [virksomhed1] ApS har udført på hans private ejendom. Når dette forhold inddrages, kan man stille spørgsmålet, hvorfor skulle [person2], af private midler, betale for arbejde udført at [virksomhed1] ApS, hvis [person2], som antaget at SKAT, havde en mellemregningskonto i [virksomhed1] ApS, som han frit kunne trække på.

Det har derfor formodningen imod sig, at [person2] skulle være rette indkomstmodtager af det som at SKAT defineres som ”Det resterende overskud”.

Det græske hotelprojekt

SKAT har gennemført en forhøjelse på 500.000 kr. vedrørende indkomståret 2007 og 250.000 kr. for 2008, vedrørende ”overførsel til græsk hotelprojekt”.

Forhøjelserne underbygges af bilag 2 og bilag 16 i SKATs bilags samling. Bilag 2 er en redegørelse om det græske hotelprojekt ”[projekt1]”. Redegørelsen er udarbejdet af [person1] til [finans3]. Bilag 16 er SKATs notat om hotelprojektet ”[projekt1]” og SKATs forsøg på at dokumentere, at [person2] direkte eller indirekte skulle have en ejerandel i det græske hotelprojekt.

Der er ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmen - der er alene fremlagt et diagram og beskrivelse af posteringer, jf. bilag 1 7.

De betalingsstrømme der er angivet under [person2] i diagrammet, er ikke dokumenteret ved fysiske pengetransaktioner. Som bilag 17 er endvidere medtaget et bilag udarbejdet af SKAT. Dette bilag har overskriften ”[person2] - Indskud af 1.750.000 kr. i græsk hotelprojekt”. Bilaget indeholder alene SKATs antagelser, som på ingen måde er dokumenteret. Der er endvidere i bilag 17 vedlagt kopier fra kontokort fra de af [person1] kontrollerede selskaber. Der er ingen af de på kontokortene anførte posteringer, der på nogen måde kan henføres til [person2].

Det er altså ikke dokumenteret, at der fysisk skulle være foretaget de nævnte overførsler.

Når bilag 16 videre gennemgås, kan man udlede følgende:

Ingen af de nævnte forhold sandsynliggør eller dokumenterer, at [person2] skulle have en ejerandel i hotelprojektet.

Til trods for ovenstående er det SKATs opfattelse, at de har bevist, at [person2] har haft et indirekte ejerskab af det græske selskab, og at han skulle være blevet økonomisk tilgodeset i form af retten til tildeling af anparter i det græske selskab efter deres indskud.

Et direkte ejerskab betyder, at [person2] personligt og formuemæssigt skulle eje aktier eller anparter i det græske selskab. Det gør han ikke. Det er dokumenteret, at aktierne i det græske selskab ejes af [virksomhed12] ApS og [virksomhed13] ApS.

Et indirekte ejerskab betyder, at [person2] via ejerskab i andre selskaber, personligt og formuemæssigt, skulle eje aktier eller anparter i det græske selskab. Her ville det betyde, at han skulle have en ejerandel i [virksomhed12] ApS eller det eller de selskaber, som måtte eje [virksomhed12] ApS.

Der er ikke noget i bilag 2 eller 16 som dokumenterer, at [person2] personligt og formuemæssigt, skulle være i besiddelse af en ejerandel i nogen af de nævnte selskaber.

SKATs konklusion i bilag 16 er som følger:

”På denne baggrund finder SKAT det bevist, at [person2] og [person4] (...) har haft et indirekte ejerskab af det græske selskab, og er blevet økonomisk tilgodeset, i form af retten til tildeling af anparter i det græske selskab efter deres indskud.”

Denne konklusion indeholder flere uklarheder, som bør afklares:

Ad. A-E.

Det er endvidere her væsentligt, at inddrage det faktum, at [person1] i sin redegørelse af 26. september 2011 skriver følgende i relation til hans egen sagsfremstilling (side 19):

”[person2] har - i modsætning til hvad SKAT her antager - IKKE foretaget investeringer i hotelprojektet i Grækenland.”

Private udgifter

[person2] kan anerkende beskatningen af de 148.650 kr., som skulle være udgifter, som er afholdt at [virksomhed1] ApS på vegne at [person2].

For indkomståret 2008 kan [person2] anerkende beskatningen af 398.505 (502.255-103.750) kr., som skulle være udgifter, som er afholdt af [virksomhed1] ApS på vegne af [person2], med fradrag af det af [person2] til [virksomhed1] ApS indbetalte beløb.

Påstand

Det er min påstand, at skatteansættelsen for 2007 skal nedsættes med 2.319.714 kr. og at skatteansættelsen for 2008 skal nedsættes med 564.952 kr.

Det er min påstand, at indkomsten skal nedsættes, da SKAT ikke har ført bevis for, at [person2] skulle have erhvervet ret til indkomster at den nævnte størrelse.

Begrundelse

Det græske projekt

Der foreligger ingen form for materiale m.v. som dokumenterer, at [person2] direkte eller indirekte ejer en andel af det græske projekt eller noget andet selskab, som skulle være involveret i det græske projekt. Det er dermed ikke bevist, at de overførsler, som [virksomhed1] ApS måtte have foretaget til det græske projekt, har medført en formueforøgelse hos [person2]. Da [person2] ikke er blevet tilført værdier som følge af [virksomhed1] ApS’ handlinger, er der ikke grundlag for en beskatning. Der er dermed ikke belæg for at gennemføre en beskatning af [person2] af de 750.000 kr. Beløbet er udbetalt at [virksomhed1] ApS, et selskab som [person2] hverken direkte eller indirekte har nogen ejerandel i.

Det er således ikke i form af f.eks. bogføringen og bankregistreringer fra [virksomhed1] ApS bevist, at der skulle være overført midler til eller til fordel for [person2].

Det er vores opfattelse, at der er gennemført væsentlige ændringer af den skattepligtige indkomst, som ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret eller begrundet. Det er derfor vores opfattelse, at det kan diskuteres om de forvaltningsretlige regler om begrundelse er opfyldt i tilstrækkelig grad.

Der tænkes her specielt på dokumentation i form at konkrete pengestrømme og eventuelle dokumenter, som kan vise, at [person2] er blevet tilgodeset økonomisk i det omfang, som SKAT lægger op til. Herunder dokumentation for, at [person2] skulle være ejer at en andel af de selskaber som indgår i Hotel projektet.

Det er endvidere væsentligt at bemærke, som tidligere omtalt, at [person1] - hovedmanden i projektet - overfor SKAT, ved behandlingen at hans egen sag har givet følgende udsagn:

”[person2] har - i modsætning til hvad SKAT her antager - IKKE foretaget investeringer i hotelprojektet i Grækenland.”

”Det resterende overskud”

SKAT vil beskatte [person2] at 1.819.714 kr. for indkomståret 2007 og 314.952 kr. for indkomståret 2008, for noget som SKAT vælger at kalde resterende overskud.

Der er ikke, efter vores opfattelse, dokumentation for, at [virksomhed1] ApS skulle have udbetalt disse beløb til [person2]. Der foreligger dermed ikke nogen dokumentation eller sandsynliggørelse at, at [person2] skulle have fået disse beløb udbetalt, eller at [person2] i øvrigt skulle være rette indkomstmodtager af beløb placeret i [virksomhed1] ApS.

Omsætningen som [virksomhed1] ApS har haft med [virksomhed2], er faktureret fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] og [virksomhed2] har betalt de udstedte fakturaer ved betaling til [virksomhed1] ApS.

Pengestrømmen går altså fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS. Der er ikke, vedrørende dette punkt, fremlagt nogen dokumentation tor pengestrømmen.

[person2] kan alene være skattepligtig at sådanne beløb, hvis der er foretaget en udbetaling. Jf. ovenstående ses der ikke at være ført nogen form for bevis for, at der er foretaget pengeoverførelser m.v. til [person2].

SKATs antagelse i sagsmaterialet om at [person2] i [virksomhed2] A/S har haft indflydelse på godkendelse at fakturaer fra [virksomhed1] ApS, er ikke underbygget med nogen form for dokumentation. Man kan modsætningsvis af den mailkorrespondance der er fremlagt, se at andre medarbejdere i [virksomhed2] A/S har taget sig af godkendelsesproceduren, jf. SKATs sagsfremstilling bilag 18.

Det er vores opfattelse, at der er gennemført væsentlige ændringer af den skattepligtige indkomst, som ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret eller begrundet. Det er derfor vores opfattelse, at det kan diskuteres, om de forvaltningsretlige regler om begrundelse er opfyldt i tilstrækkelig grad.

Der tænkes her specielt på dokumentation i form at konkrete pengestrømme og eventuelle dokumenter, som kan vise, at [person2] er blevet tilgodeset økonomisk i det omfang, som SKAT lægger op til.

Der er altså ikke grundlag for at opretholde forhøjelsen af [person2]s indkomst vedrørende dette punkt.

(...)”

Repræsentanten har efterfølgende (efter domme i den nævnte straffesag) yderligere anført:

” Straffesagen ved Landsretten vedr. [person1]

Det følger af [person1]s forklaring i retten, jf. dommens side 15, at [person2] ikke, hverken direkte eller indirekte, var medejer af hotellet i Grækenland

Det følger endvidere af [person1]s forklaring, jf. dommens side 16, at han betalte private udgifter for [person2], dels fordi [person2] lavede en del arbejde på [projekt1] i sin fritid med indretning af hotellet til lejligheder og projektering af en swimmingpool, dels fordi han gerne ville holde sig på god fod med [virksomhed2], som han lavede gode forretninger med.

Straffesagen ved Byretten

[person1] har i Byretten, jf. dommens side 143, forklaret:

”[person2] deltog også i projektudviklingen af [projekt1]. Han havde ingen økonomiske interesser i projektet og fik ikke betaling for deltagelsen, men fik dækket udgifter. Arbejdet blev løst på ”no cure no pay” basis og i håb om, at de sammen kunne finde investorer til projektet.”

Vores bemærkninger

Der er intet i straffesagerne som dokumenterer, at [person2] fysisk har modtaget det, som af SKAT benævnes restoverskuddet, eller at [person2] skulle være rette indkomstmodtager til dette beløb.

Der er endvidere ikke i straffesagerne noget der dokumenterer, at [person2] skulle være direkte eller indirekte ejer af hotellet i Grækenland. Tværtimod tyder de afgivne forklaringer og vidneudsagn på, at [person2] netop ikke havde et sådan ejerskab.”

SKATs indstilling

SKAT har indstillet skatteankenævnets afgørelse stadfæstet. SKAT opsplitning i resterende overskud og overførsel til projektet i Grækenland er ikke udtryk for en forskellig vurdering heraf, men er alene en følge af regnearkenes opbygning. Af det tredje regneark (vedr. 2. kvartal 2008) fremgår en overførsel til projektet i Grækenland med 1 mio. kr. Da der ikke i 2008 var overskud til denne overførsel, er beløbet på 1 mio. kr. medregnet til det resterende overskud. Dette skyldes, at SKAT har anset tidspunktet for bedrageriet for retserhvervelsestidspunkt. Da overførslen i 2008 må bero på bedrageri foretaget i 2007, er beløbet på 1 mio. kr. henført til resterende overskud. Hvis der alene skal forhøjes med overførsler til projektet i Grækenland, skal dette beløb dog medregnes, således at det samlede beløb er 1.750.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, fremgår, at som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

På baggrund af oplysningerne som beskrevet i SKATs notater og afgørelse samt byrettens dom af 25. april 2014 lægges det til grund, at klageren har medvirket til, at [virksomhed1] ApS uberettiget modtog overbetaling fra [virksomhed2] A/S ([virksomhed3] A/S).

Klageren har erkendt, at [virksomhed1] ApS som betaling herfor afholdt private udgifter for klageren.

På baggrund af oplysningerne som beskrevet i SKATs notat vedrørende det græske hotelprojekt lægges det til grund, at klageren har ejerandele heri. På baggrund af klagerens opgørelser, som beskrevet i SKATs notater, anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [virksomhed1] ApS har afholdt klagerens udgifter til erhvervelse af ejerandelene, og at disse har udgjort 500.000 kr. i 2007 og 1.250.000 kr. i 2008. Beløbene anses som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det må på baggrund af oplysningerne som beskrevet i SKATs notater og afgørelse lægges til grund, at klageren ifølge aftale med [person1] kunne lade [virksomhed1] ApS afholde yderligere private udgifter op til et beløb svarende til det af SKAT benævnte ”resterende overskud”. Det kan imidlertid ikke anses for godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren faktisk har modtaget det resterende overskud eller har erhvervet endelig ret hertil. Der er herved henset til, at beløbene ikke ses overført til klageren eller hævet i [virksomhed1] ApS, samt at klageren ikke kan anses at have haft rådighed over [virksomhed1] ApS’ konti.

Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.