Kendelse af 31-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Faktiske oplysninger

Klageren er lønmodtager og modtager i indkomstårene 2008 – 2009 løn fra [kommune1]. Fra 1. december 2009 og i 2010 modtager hun løn fra [kommune2]. Hun har endvidere modtaget dagpengegodtgørelse fra [kommune1] fra 1. juni 2010 – 31. december 2010.

Hun er uddannet psykolog og har i 2008 og 2009 været leder af dagbehandlingsinstitution i [kommune1] og derefter været leder af tilsvarende institution i [kommune2].

Der er i indkomståret 2008 fratrukket 78.600 kr. i øvrige lønmodtagerudgifter. Udgiften er dokumenteret ved bilag fra [virksomhed1], [person1]. Her bekræfter han at [person2] ca. 2 gange om måneden har modtaget dobbelt konfrontationstids-supervision i forhold til hendes ledelsesfunktioner. 80 gange a 975 kr. + telefonbistand på 600 kr. svarende til 78.600 kr.

I indkomståret 2009 er fratrukket 84.200 kr. i øvrige lønmodtagerudgifter. Udgiften er dokumenteret ved bilag fra psykolog [person3]. Her bekræfter hun at klageren har modtaget supervision med 90 sessioner a 45 minutter a 1.000 kr. minus aflysningsafslag på 5.800 kr., svarende til 84.200 kr. Af klagerens CV fremgår, at det er ledelsesmæssig supervision.

I indkomståret 2010 er der fratrukket 92.400 kr. i øvrige lønmodtagerudgifter og 44.800 kr. i rejseudgifter. SKAT har oprindeligt godkendt følgende øvrige lønmodtagerudgifter

Faktura 4/10 10 MBA2.630 kr.

Faktura 25/10 10 MBA2.630 kr.

Faktura 15/12 10 MBA1.100 kr.

Faktura 13/12 10 MBA2.630 kr.

Betaling 9/8 10 MBA 60.000 kr.

I alt68.990 kr.

- Bundfradrag 5.500 kr.

Fradrag63.490 kr.

SKAT har efterfølgende oplyst, at de ikke mener at der er tale om en udgift afholdt til uddannelse, der er afholdt i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende lønarbejde eller for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Der er i indkomstårene fratrukket befordring med hhv. 22.800 kr. i 2009 og 63.000 kr. i 2010. SKAT har ikke ændret fradraget vedrørende 2009.

Der er indsendt autorisationsbevis fra Psykolognævnet på at klageren er blevet autoriseret den 20. april 2006.

Der er indsendt anbefaling af klageren til Executive MBA-Ledelse i forandring ved [...], [Univesitetet] og [universitet]. Anbefalingen er dateret den 25. januar 2010. Af anbefalingen fremgår, at klagerens arbejdsgiver, [kommune2], [person4] udtaler, at hun siden 1. december 2009 har været ansat som leder ved [kommune2]s Børne- og Familiecenter.

Klageren har fremlagt CV.

Der er endvidere vedlagt pensumliste til EMBA, hvoraf fremgår en samlet pris for køb af litteratur på 39.825,74 kr. ved køb af bøgerne fra nye.

Klageren har oplyst, at hun har anskaffet en del af bøgerne brugte og har dokumenteret købet ved kontoudtog fra banken. Udgiften er opgjort til 11.000 kr.

6/9 2010Køb af brugte bøger ved [person5]1.000 kr.

(af kontoudtog fremgår alene ”pengeautomat”)

1/9 2010Køb af brugte bøger ved [person5]2.000 kr.

(af kontoudtog fremgår alene ”pengeautomat”

23/8 2010Køb af brugte bøger ved [person5]6.000 kr.

(af kontoudtog fremgår alene ”pengeautomat”

16/8 2010Køb af brugte bøger ved [person5] 2.000 kr.

(af kontoudtog fremgår alene ”pengeautomat”

I alt køb af brugt litteratur11.000 kr.

Der er indsendt bilag fra [person5], [adresse1], [by1] hvoraf fremgår: ”Jeg har formidlet og solgt litteratur til EMBA studie til ”klageren”. Beløbet er desværre ikke muligt for mig at oplyse”. Bilaget er ikke underskrevet.

Der er endvidere indsendt faktura fra [virksomhed2], [by2], vedrørende EMBA [by3] 1 internat i perioden 19. august – 21. august 2010. Pris 3.050 kr., fordelt med 800 kr. vedrørende overnatning, 1.570 kr. vedrørende restaurantydelser og 680 kr. vedrørende lokaleleje, AV, teknikydelser.

Ligeledes er indsendt mail fra en [person6] om bestilling af værelse fra 7. december – 8. december 2010 på 550 kr.

Klageren har oplyst, at hun har fået tjenestefrihed til at deltage i uddannelsen til Executive MBA – Ledelse i forandring, med start i august 2010, men at [kommune2] af økonomiske årsager ikke har kunnet bevilge hende kurset.

Det fremgår af uddannelsesbeskrivelsen at uddannelsen er en 2 årig deltidsuddannelse og at undervisningen normalt ligger på fredage og lørdage, hvilket betyder, at deltageren er væk fra virksomheden ca. 10 dage pr. semester. Undervisningsafgiften er oplyst til at udgøre 199.000 kr. med tillæg af variable omkostninger på 60.000 kr. til dækning af internatophold, Summerschool og studiematerialer. Der betales særskilt for det personlige lederudviklingsforløb, som varetages af [virksomhed3] A/S og forløber over 1. og 2. semester og koster ca. 32.000 kr.

Det fremgår ligeledes af uddannelsesbeskrivelsen at uddannelsen er målrettet den erfarne leder, som ønsker at fokusere på topledelse, og at forandringsledelse er det faglige omdrejningspunkt, da fremtidens succesrige ledere favner hele spændingsfeltet fra strategiske overvejelser til igangsættelse, ledelse og implementering af forandringsprocesser. ”Med en Executive MBA får deltagerne en anerkendt og konkret anvendelig uddannelse med faglig tyngde – og samtidig et uvurderligt personligt netværk, som vil have betydning mange år fremover. Det er vel en investering værd”.

Klageren betaler selv for uddannelse, egenterapi og befordring i forbindelse med uddannelsen.

Ifølge krak.dk er afstanden mellem klagerens bopæl og arbejdsplads i [by4] er på 73,5 km og tidsforbruget på 53 minutter ved kørsel via motorvejen. Ved kørsel over [by5] og [by6] er afstanden på 82 km og tidsforbruget på 1 time og 23 minutter.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Nævnet har som begrundelse fremført:

Nævnet mener ikke der på mødet fremkom oplysninger til sagen der ikke tidligere er fremført og behandlet. Der træffes herefter afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag til afgørelse.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde en tidligere erhvervet uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har haft en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Lønmodtagerudgifter og rejseudgifter 2010:

Nævnet mener ikke, at der kan godkendes fradrag for udgifterne.

Der er herved lagt betydelig vægt på, at kurset, der løber over 2 år, udgør et længerevarende uddannelsesforløb for ledere. Nævnet henviser i denne forbindelse til Landsskatterettens kendelser i TfS 1994.135 og TfS1999.371.

Nævnet mener, at uddannelsen går ud over rammerne for ajourføring af den tidligere erhvervede uddannelse som leder.

Der er samtidig lagt vægt på, at uddannelsen ikke er taget efter krav fra arbejdsgiveren, og at gennemførelsen af uddannelsen derfor ikke har været en forudsætning for, at ----- har kunnet bevare sin ansættelse ved [kommune2], men at hendes leder blot støtter op om deltagelsen. Det er herefter uden betydning, at uddannelsen er fagligt relevant. Nævnet lægger også vægt på at ----- uddannelse er en 2-årig masteruddannelse med diplom.

Nævnet mener derfor ikke at der er fradrag for udgifterne iht. statsskattelovens § 6 og forhøjer derfor SKATs afgørelse med tidligere godkendt fradrag på 63.490 kr. og godkender ikke fradrag for yderligere udgifter på 55.885 kr. til litteratur, rejseudgifter og lederudviklingsforløb hos [virksomhed3] A/S.

Den udleverede Landsskatteretsafgørelse af 23. december 2004 ændrer ikke på nævnets opfattelse. Afgørelsen er en konkret vurdering af uddannelsen i forhold til klagerens uddannelse og ansættelse.

Vedrørende udgifter til befordring bemærker nævnet, at der jf. Google.map er 73,5 km mellem ----- bopæl i [by3] og arbejdsplads i [by4] ved den direkte vej via motorvejen. Transporttiden er herved på 53 minutter. Hvis der køres over [by5] og [by6] er afstanden på 82 km og transporttiden på 1 time og 32 minutter. Transporttiden er således 75 % længere og afstanden 12 % længere.

Det fremgår af ligningsvejledningen at der skal lægges betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej, men at der i øvrigt ud fra en samlet vurdering skal tages hensyn til de givne geografiske forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Da den rute, ----- påstår hun kører, er 12 % længere i afstand, og 75 % længere i tid, således at den tager næsten 40 minutter længere, mener nævnet ikke, at den kan lægges til grund.

Nævnet godkender derfor kun fradrag for den direkte vej via motorvejen på 73,5 km hver vej.

Ligeledes mener nævnet ikke at ----- har dokumenteret eller sandsynliggjort at hun har kørt turen 180 gange på 4 måneder. Iflg. den indsendte opgørelse har hun arbejdet 7 dage om ugen, og har i gennemsnit kørt 2 gange pr. dag 4 dage om ugen i de 4 måneder i 2010. I 2009, hvor hun har arbejdet fra december, er der til sammenligning kun kørt på hverdage, og der er ikke kørt 2 gange på nogen dage.

Nævnet godkender derfor ikke fradrag for 180 ture, men mener at SKATs skøn på 80 dage, svarende til 20 dage pr. måned, er passende. Nævnet bemærker hertil også, at med en afstand på påstået 165 km pr. dag, er det ikke sandsynligt, at der for at undgå at blive stresset, hver dag køres til og fra arbejde 2 gange.

Nævnet stadfæster derfor SKATs fradrag for befordring på 14.896 kr.

Det oplyste på mødet ændrer ikke på nævnets opfattelse.

Lønmodtagerudgifter 2008 og 2009:

Nævnet mener ikke at udgifterne til supervision hos hhv. Psykolog [person3] i 2009 og hos [virksomhed1] i 2009 har til formål at ajourføre og vedligeholde en tidligere erhvervet uddannelse og viden. Nævnet mener, at der er tale om videreuddannelse i forbindelse med ---- efterfølgende deltagelse på Executive MBA. Nævnet mener derfor ikke at der er fradrag for udgifterne iht. statsskattelovens § 6.

Med hensyn til henvisningen til TfS 1995.18LSR bemærker nævnet, at der i dette tilfælde var tale om supervision af konkrete sager, hvor klienten medvirkede. Der var en klar afgrænsning mellem egenterapi og supervision af konkrete sager.

I ----- tilfælde er der ikke umiddelbart tale om supervision i forbindelse med konkrete klienter, hvorfor nævnet ikke mener at afgørelsen kan anvendes til sammenligning.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende øvrige lønmodtagerudgifter for 2008 og 2009.

Nævnet henviser til Landsskatterettens afgørelse af 10. februar 1999 og mener tilsvarende denne, at ------ supervision ikke har været nødvendig for at hun kunne bestride sin stilling, og at udgifter, der afholdes for bedre at kunne bestride en arbejdsopgave, må betragtes som en privat udgift.”

Klagerens opfattelse

Der nedlægges påstand om, at der skal godkendes fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter med:

2008 78.600kr.

2009 84.200 kr.

2010 74.885kr.

Derudover er der nedlagt påstand om, fradrag for befordringsudgifter skal ansættes til 37.107 kr. og, at der skal godkendes fradrag for rejseudgifter med 44.800 kr.

Der er endelig nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til forplejning og deltagerbetaling på 18.265 kr. i forbindelse med efteruddannelse.

Klagerens repræsentant har fremført følgende begrundelser for sine påstande:

”Udgifter til EMBA og litteratur, samt udgifter til supervision

Såvel selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere kan få fradrag for udgifter, såfremt disse er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6, litra a eller hvis udgifterne er afholdt i forbindelse med udførelsen af indtægtsgivende arbejde, jf. Ligningslovens § 9. Det afgørende er med andre ord, om den pågældende udgift har relation til indkomsterhvervelsen.

Lønmodtagerudgifter vs. Private udgifter

Det følger af Den Juridiske Vejledning, at lønmodtagere kan foretage fradrag for udgifter der afholdes i forbindelse med indtægtsgivende arbejde. I forhold til selvstændige erhvervsdrivende består der den betydelige forskel, at der for lønmodtagere gælder en bundgrænse, inden for hvilken der ikke kan ske fradrag, hvorimod kravene for om der kan foretages fradrag er de samme uanset om den pågældende skatteyder er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, idet der skal være tale om udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Såfremt en lønmodtager afholder udgifter af privatkarakter, vil disse udgifter hverken være fradragsberettiget efter Statsskattelovens § 6, litra a eller Ligningslovens § 9. Til vurderingen af om der kan foretages fradrag eller ej følger det således af Den Juridiske Vejledning, at der skal lægges vægt på, om den pågældende udgift kan anses for sædvanligt forekommende for de fleste skatteydere, uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst eller ej. Såfremt dette er tilfældet, vil udgiften som hovedregel have karakter af en privatudgift og dermed ikke være fradragsberettiget. Det er således som udgangspunkt udgifter der er et udslag af rent privat interesse om behovstilfredsstillelse, som bl.a. udgifter til beklædning, fortæring, privat bolig og husførelse, der anses som værende af privat karakter og ikke som værende af erhvervsmæssig karakter. Af dette kan det sluttes, at for at der kan foretages fradrag for de afholdte udgifter, er det en forudsætning, at udgifterne er afholdt på baggrund af ønsket om at erhverve indkomst. Foreligger der således en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften, vil udgiften være fradragsberettiget.

Executive MBA — Ledelse i forandring

Det afgørende for, om der er adgang til fradrag for de afholdte udgifter til den pågældende uddannelse er, om MBA’en skal karakteriseres som grund- og videreuddannelse eller efteruddannelse. Derudover skal udgifterne opfylde betingelserne for at der kan foretages fradrag, hvorfor de skal være afholdt i forbindelse med udførelse af det indtægtsgivende lønarbejde eller for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, ligesom uddannelsen naturligvis skal være fagligt relevant. Uddannelsen skal med andre ord have nær tilknytning til skatteyderens indtægtsgivende erhvervsudøvelse.

Der kan som udgangspunkt ikke foretages fradrag for udgifter til uddannelse, som afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse, da disse udgifter anses for at være etableringsudgifter. Såfremt der er tale om etableringsudgifter, vil udgifterne ikke være afholdt for at erhverve indkomsten, men anses for afholdt som led i etableringen af et indkomstgrundlag. Ved etableringsudgifter forstås udgifter til etablering af den indkomstskabende virksomhed, hvorfor udgifterne således vedrører indkomstkilden og ikke indkomsterhvervelsen. Det afgørende bliver derfor, om udgifterne relaterer sig til indkomstgrundlaget eller til indkomsterhvervelsen. Udgifter der er afholdt til efteruddannelse er fradragsberettiget, da disse vedrører indkomsterhvervelsen og ikke indkomstgrundlaget. Ved udgifter til efteruddannelse forstås udgifter der er afholdt i forbindelse med den løngivende stilling og som skal vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne besidde den aktuelle stilling.

I forbindelse med vurderingen af hvorvidt den pågældende MBA er kompetencegivende uddannelse eller efteruddannelse, må der særligt lægges vægt på, at det fremgår direkte af det skema der skal indsendes for at en deltager kan komme i betragtning til at deltage i MBA’en, at der er tale om en “toårig efteruddannelse “, jf. bilag 3. Derudover skal der lægges vægt på, at det er en forudsætning for deltagelsen i kurset, at deltageren udover at være leder på det pågældende tidspunkt, tillige har flere års erfaring som leder. Uddannelsen kan derfor ikke betragtes som kompetencegivende uddannelse, da uddannelsen alene skal sikre deltagerens nuværende stilling og ikke er med til, at skabe kompetencer hos deltagerne, der på sigt kan medføre andre og/eller bedre stillingerne til deltagerne. Der er således ikke tale om, at EMBA’en hverken etablerer eller udvider indkomstgrundlaget, men alene at denne er med til at opretholde det pågældende indkomstgrundlag som deltagerne har, hvorfor uddannelsen vedrører indkomsterhvervelsen.

På baggrund af sin lederstilling hos [...] valgte [person2] at deltage i EMBA’en, for at ruste og vedligeholde sine lederegenskaber. Da [person2] igennem sin mangeårige erfaring og i forbindelse med tidligere kurser, jf. bilag 2, har opnået en betydelig viden og kompetence inden for ledelse, er den pågældende EMBA heller ikke i det konkrete tilfælde at betragte som en kompetencegivende uddannelse, men alene efteruddannelse, igennem hvilken [person2] har haft mulighed for at holde sig ajourført inden for sit arbejdsområde som leder. Deltagelsen begrunder dermed hverken et ønske om at kunne søge andet arbejde eller erhverve ny viden, men er alene en ajourføring så det har været muligt for [person2], at bevare sine ledelsesmæssige evner og kompetencer. Udgifterne relaterer sig således til indkomsterhvervelsen og ikke til indkomstgrundlaget, da [person2] gennem tidligere kurser og på baggrund af sin erfaring, uden tvivl har det krævede indkomstgrundlag. Som det tillige fremgår af materialet omkring uddannelsen, jf. bilag 4, er uddannelsen rettet mod erfarne ledere og matcher således den ledelsesfunktion som [person2] havde på tidspunktet for afholdelse af udgiften. Dette understøttes også af, at uddannelsen alene er en mulighed for personer med praktisk erfaring inden for ledelse, som ønsker at blive ajourført samt få deres viden vurderet i et formelt uddannelsessystem.

Der er dermed tale om uddannelsesudgifter der er afholdt ud fra et driftsomkostningssynspunkt, idet kurset har haft til formål at vedligeholde og ajourføre den viden som [person2] allerede var i besiddelse af, idet [person2], som allerede nævnt, igennem sin arbejdsmæssige funktion har fungeret som leder i adskillige år og dermed opbygget en betydelig viden og erfaring inden for området. At der alene har været tale om ajourføring og ikke opbyggelse af kompetencer understøttes tillige af, at [person2] i forbindelse med sin karriere, har deltaget i et betydeligt antal kurser i ledelse, herunder bl.a. et 2-årigt ledelseskursus ved [...]s Amt i 1992-1993, 4dages ledelseskursus ved psykolog [person7] i 2006 og 2 dages ledelseskursus ved psykolog [person7] i 2005, jf. bilag 2.

Skatteankenævnet lægger i sin afgørelse vægt på, at der i TfS 1994.135 og TfS 1999.371 ikke blev godkendt fradrag for udgifter til skatteyderens uddannelse. Allerede fordi uddannelserne i de pågældende sager varede 3 år, og ikke kun 2 år som tilfældet er i denne sag, kan de pågældende sager ikke sammenlignes med nærværende sag. Derudover må der lægges vægt på, at uddannelsen i TI’S 1994.135 netop var nødvendig for at skatteyderen kunne varetage nye opgaver. Uddannelsen var derfor at betragte som videreuddannelse, da den var med til at skabe og udvide indkomstgrundlaget for skatteyderen, hvilket netop ikke er tilfældet i nærværende sag, hvor EMBA’en alene relaterer sig til [person2]s indkomsterhvervelse og den viden som [person2] allerede er i besiddelse af.

Nogle særlige momenter der taler for, at der er tale om en fradragsberettiget udgift er, om arbejdsgiveren giver tjenestefri i forbindelse med det pågældende kursus, om der er andre i en lignende stilling der deltager i samme eller et tilsvarende kursus, samt hvordan arbejdsgiverens involvering har været i lønmodtagerens deltagelse i den pågældende uddannelse. Da uddannelsen netop er tilrettelagt efter at deltagerne har ledelsesmæssig erfaring, forudsætter deltagelsen således, at deltagerne har samme eller tilsvarende erfaring og/eller stilling som [person2], hvorfor der ikke er tvivl om, at andre i lignende stillinger har deltaget i den samme uddannelse. Arbejdsgiveren har tillige givet tjenestefri i forbindelse med [person2]s deltagelse i kurset. Det eneste moment, hvor opfyldelsen ikke kan betragtes rent objektivt — som tilfældet er med både tjenestefri og de øvrige deltageres baggrund, hvor forholdene er dokumenteret gennem fakta — er arbejdsgiverens involvering i lønmodtagerens deltagelse i uddannelsen. Om arbejdsgiveren har involveret sig i lønmodtagerens deltagelse i uddannelsen i en sådan grad, at det støtter op om, at udgiften er fradragsberettiget, afhænger således af en konkret vurdering.

Arbejdsgiverens involvering

Et af aspekterne for arbejdsgiverens involvering er økonomisk støtte fra arbejdsgiveren, hvilket kan ske gennem afholdelse af udgifterne, men tillige ved at der gives tjenestefri i forbindelse med lønmodtagerens deltagelse i uddannelsen. At arbejdsgiveren giver tjenestefri i forbindelse meduddannelsen er altså at sidestille med økonomisk støtte fra arbejdsgiveren, hvilket også skal ses i forlængelse af, at det alene er af økonomiske årsager, at arbejdsgiveren ikke har haft mulighed for at betale uddannelsen, hvilket netop også understøttes af arbejdsgiverens generelle involvering i projektet, jf. nedenfor, og arbejdsgiverens egen interesse i uddannelsen.

Udover det økonomiske aspekt, kan involveringen tillige omfatte arbejdsgiverens anbefaling og/eller tilkendegivelse omkring den pågældende uddannelse samt om arbejdsgiveren har været behjælpelig på anden måde, i forbindelse med lønmodtagerens deltagelse i uddannelsen.

I nærværende sag må der særligt lægges vægt på, at deltagelsen i EMBA’en forudsætter arbejdsgiverens anbefaling af lønmodtageren, ligesom det fremgår af uddannelsesmaterialet, at virksomhedens medvirken spiller en væsentlig rolle i forbindelse med uddannelsen. [person2] var således slet ikke kommet i betragtning til deltagelsen i EMBA’en, såfremt hun ikke havde fået støtte og opbakning fra arbejdsgiveren, da det netop har været en forudsætning for deltagelsen, at arbejdsgiveren anbefalede den pågældende medarbejder. Af materialet omkring uddannelsen følger det, at virksomheden er en aktiv spiller i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen. Uddannelsen og de projekter der er heri, tage således udgangspunkt i den virksomhed, hvor den pågældende deltager er ansat, ligesom der arrangeres “gå-hjem-møder”, hvor de teoretiske modeller skal bringes i spil i forhold til deltagernes kollegaer.

Deltagelsen i den pågældende EMBA har således uden tvivl også været i arbejdsgiverens interesse, hvilket understøtter den direkte tilknytning til [person2]s indkomsterhvervelse, idet der er en direkte, umiddelbar, klar og entydig sammenhæng med den pågældende indtægtsgivende lederstilling, som [person2] på daværende tidspunkt var i besiddelse af.

Supplerende må det understreges, at [person2] har en meget bred faglig viden og mange års erfaring, samt længerevarende ledelseserfaring i det offentlige, hvilket har betydning for vurderingen af, om uddannelsen anses for kompetencegivende eller alene efteruddannelse, hvilket netop understøttes af SKM 2005.48 LSR.

I Landsskatterettens kendelse, SKM 2005.48 LSR, blev der således godkendt fradrag for udgifter til en Master i Voksenuddannelse. Denne sag omhandlede en agronom, men sagens forhold er identiske med nærværende sag. I den pågældende sag fremgår det ligeledes, at der i forbindelse med vurderingen af den pågældende uddannelse, skal lægges vægt på den viden skatteyderen har opnået gennem både den skattepligtiges uddannelse og ansættelse som konsulent. Landsskatteretten begrunder således adgangen til fradrag med følgende:

“På baggrund af den viden, klageren har opnået gennem sin uddannelse og sin ansættelse som konsulent ved B, må deltagelsen i uddannelsen “Master i voksenuddannelse” anses for en efteruddannelse, der ikke er kompetence givende.”

I den pågældende sag lagde informationsmaterialet endda op til, at der var tale om en videreuddannelse på deltid, der kunne føre til en stilling som uddannelsesplanlægger. Modsat denne sag, lagde informationsmaterialet til uddannelsen således op til, at uddannelsen gav grundlag for etablering af et indkomstgrundlag og ikke alene var for at “erhverve, sikre og vedligeholde” indkomsten. Til trods herfor, gav Landsskatteretten medhold i, at der var tale om en efteruddannelse og ikke videreuddannelse.

Sidst men ikke mindst, bør Landsskatteretten lægge vægt på de efterfølgende realiteter, der netop understøtter, at uddannelsen på ingen måde har medvirket til skabelsen af et indkomstgrundlag eller udvidelse heraf. [person2] har siden november 2011 været selvstændig, hvor hun således ikke kan drage nytte af uddannelsen der har fokus på ledelse i forandring. Uddannelsen gennemføres netop med udgangspunkt i en lederstilling og ikke i, at deltagerne er eller bliver selvstændige. Den pågældende uddannelse har således alene været relevant i forbindelse med den lederstilling, som [person2] besad, da hun deltog i uddannelsen.

Da der er tale om efteruddannelse og da udgifterne således har en direkte og umiddelbar tilknytning til [person2]s indkomsterhvervelse, er betingelserne for at foretage fradrag efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Ligningslovens § 9, stk. 1 opfyldt, hvorfor [person2] kan foretage fradrag for de afholdte udgifter.

Faglitteratur

Udgifter som skatteyderen anvender til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker der er nødvendige for at varetage stillingen, kan fradrages i den skattepligtige indkomst i det år, hvori udgiften er afholdt. Udgifter der er afholdt til faglitteratur med henblik på videreuddannelse og dermed mulighed for opnåelse af en fremtidig stilling, kan derimod ikke anses for fradragsberettigede efter Statsskattelovens § 6, omvendt gælder det, at litteratur der skal anvendes i forbindelse med efteruddannelse kan fradrages efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. [person2] skal derfor have godkendt fradrag for udgifter til litteratur på 11.000 kr. Udover at der er fremsendt dokumentation for de afholdte udgifter, jf. bilag 5, kan der heller ikke være tvivl om, at udgifterne er sandsynliggjort, da prisen for bøgerne — såfremt disse var indkøbt fra ny — ville udgøre 39.825,74 kr. Der kan ikke være tvivl om, at [person2] har været nødsaget til at afholde betydelige udgifter til indkøb af faglitteratur, en udgift som [person2] dog har mindsket betydeligt, idet hun har købt bøgerne brugt.

Udgifterne fremkommer som følgende:

06-09-2010 køb af brugte bøger ved [person5] kr. 1.000

01-09-2010 køb af brugte bøger ved [person5] kr. 2.000

23-08-2010 køb af brugte bøger ved [person5] kr. 6.000

16-08-2010 køb af brugte bøger ved [person5] kr. 2.000

I alt køb af brugt litteratur kr. 11.000

Da uddannelsen ikke kan gennemføres uden køb af materiale og da de foretagne indkøb alle er dokumenteret og sandsynliggjort af [person2], er der tale om fradragsberettigede lønmodtagerudgifter efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Supervision

[person2] har i 2008 og 2009 modtaget supervision, hvilket Skatteankenævnet tillige har modtaget dokumentation for. Supervisionen har omhandlet konkrete opgaver i den afdeling som [person2] var leder for, konkrete ledelsesmæssige dilemmaer samt konkrete situationer og den enkelte medarbejders håndtering af denne situation. Supervision har således konkret relateret sig til de opgaver og udfordringer som [person2]s stilling har medført. Derudover har der været ydet supervision i forbindelse med fyringer og nedlæggelse af afdelinger.

Det er ikke korrekt, når det af Skatteankenævnet anføres, at supervisionen er ydet i forbindelse med [person2]s deltagelse i EMBA’en. Her må det først og fremmest bemærkes, at deltagelsen i EMBA’en er sket i forlængelse af [person2]s stilling og erfaring som leder. Ved at [person2] har fungeret som leder siden 1987, jf. bilag 2, har hun således været mere end kvalificeret til at deltage i EMBA’en. Det har således ikke betydning for deltagelsen i EMBA’en, om [person2] har modtaget supervision eller ej. Hertil må det endvidere understreges, at supervision er en del af uddannelsen som psykolog, men da EMBA’en intet har at gøre med [person2]s faglige baggrund, men alene hendes lederegenskaber, er supervision således uden betydning for deltagelsen i EMBA’en. Derudover må der lægges vægt på, at der i forbindelse med supervisionen har været fokus på de udfordringer [person2] har stødt på som leder og psykolog, hvor særligt aspektet med psykologien har været afgørende. Der er således ingen sammenhæng mellem supervisionen og EMBA’en. Da supervisionen ligeledes vedrører konkrete sager og direkte relaterer sig til [person2]s arbejde, kan supervisionen på ingen måde blive betragtet som modtaget i forbindelse med videreuddannelse. Modsat EMBA’en baserer supervisionen sig på [person2]s faglighed som psykolog, hvorimod EMBA’en alene tager udgangspunkt i de ledelsesmæssige elementer. Dette understøttes også af, at fællesnævneren for de der deltager i EMBA’en er lederegenskaber og ikke de enkelte deltageres faglige baggrund. Supervisionen er således helt overordnet modtaget med henblik på, hvordan [person2]s faglighed som psykolog bedst omsættes i konkrete situationer i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

I forbindelse med sit arbejde, har [person2] modtaget supervision, for at være rustet til at yde den optimale indsats overfor sine klienter og medarbejdere, hvorfor der ikke er tvivl om, at supervisionen har en konkret og direkte tilknytning til [person2]s løbende indkomsterhvervelse.

For at få en ordentlig forståelse af supervisionen og en psykologs behov herfor, må der lægges vægt på, at psykologen i forbindelse med sit arbejde anvender sig selv som et redskab, hvorfor det er nødvendigt at denne modtager supervision for at sikre, at man fortsat er rustet til at hjælpe klienterne bedst muligt. Supervision skal således hindre, at psykologen ikke i forbindelse med udførelsen af sit arbejde lader sig påvirke af blinde pletter, vaner, holdninger og/eller egne fordomme. Hver enkelte klient er helt unik og skal derfor også behandles unikt, hvilket supervisionen netop skal sikre, da supervisionen har til formål til ajourføre og vedligeholde [person2]s egenskaber som psykolog. En essentiel del af arbejdet som psykolog er klientforståelse, hvorfor det er særdeles vigtig hele tiden at vedligeholde den viden, man har oparbejdet på dette område. Dette kan ikke gøres på et teoretisk plan, men alene gennem supervision og gennemgang af konkrete sager. Supervisionens betydning for psykologens arbejde, understøttes også af, at supervision er en obligatorisk del af uddannelsen som psykolog. Det må derfor understreges, at supervision ikke kan anses for at være terapi for psykologer, men alene er med til at ajourføre den pågældende psykologs faglige udvikling og ikke mindst udøvelse af hvervet som psykolog. Gennem supervision, har [person2] således modtaget direkte vejledning omkring sine sager/klienter, ligesom hun har holdt sig ajourført inden for de mange metoder, teorier og teknikker der findes inden for psykologien.

Der kan derfor ikke, som sket ved Skatteankenævnet, lægges vægt på, om klienterne medvirker til supervisionen eller ej, særligt da det i nogle sager vil skade mere end det gavner, såfremt klienten skulle medvirke i forbindelse med supervisionen. I TfS 1995.18 LSR blev der godkendt fradrag for supervision, da der var ydet supervision i konkrete sager, hvor klienterne havde medvirket. Det er dog hverken et krav eller normalt, at klienten deltager i supervisionen, hvorfor det afgørende for om der godkendes ret til fradrag ikke er hvorvidt klienten deltager, men om supervisionen kan anses at være ydet i forbindelse med en konkret sag. Psykologen kan således sagtens modtage supervision og herigennem direkte vejledning om den konkrete sag, som tilfældet var for [person2], uden at klienten deltager. Særligt i forhold til den del af supervisionen der er udført i forbindelse med omstrukturering og fyringer i organisationen har det været udelukket at inddrage klienten i supervisionen, da klienterne her har været personalet på [...] og disse ikke har været vidende om de forestående fyringer og omstrukturering.

Da udgiften til supervision således relaterer sig til konkrete opgaver, er der ikke tale om udgifter af privat karakter, idet udgiften ikke kan anses at være sædvanligt forekommende for de fleste skatteydere, uafhængigt at, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst eller ej. Hertil må det atter understreges, at der ikke er tale om terapi, men alene hjælp ydet til [person2] i forbindelse med dennes udførelse af sit arbejde.

Befordringsfradrag for indkomståret 2010

SKAT har godkendt fradrag for befordring, men alene for 80 dage å 144 km, hvilket ikke kan accepteres, da klager har kørt langt flere dage mellem bopæl og arbejdsplads. Derudover kan afstanden ikke accepteres, idet SKAT her har anvendt den korteste rute og ikke den faktiske rute. SKAT har således ikke taget hensyn til det faktum, at [person2] ikke har kørt ad motorvej på vej til og fra arbejde.

Afstanden

Den normale transportvej, skal som udgangspunkt beregnes på baggrund af den korteste, hurtigste og mindst omkostningstunge rute. Men det følger netop af SKATs egen vejledning, at det er den reelle kørselsafstand der er afgørende for ens befordringsfradrag, ligesom det anføres, at dette ikke nødvendigvis er den korteste rute. Forskellen i afstanden mellem den af Skattemyndigheden og den af [person2] valgte rute er alene omkring 10 km, hvorfor alene forskellen i afstanden ikke kan begrunde nægtelse af at godkende fradrag, efter den reelle kørsel. Hertil må det økonomiske aspekt nævnes, idet det er langt mere brændstoføkonomisk, at køre i et jævnt og konstant tempo, end løbende at holde stille for derefter at komme op på 110-130 km/timen igen. Den af [person2] valgte befordringsvej er således langt mere økonomisk end den af skattemyndigheden angivne rute.

Transporttid

Skatteankenævnet påpeger, at transporttiden er 75 % længere for den af [person2] valgte rute end den korteste rute. Dette er imidlertid ikke korrekt, jf. bilag 6. Som det fremgår af det vedlagte bilag, er der alene en forskel på ca. 10 minutter i forhold til de valgte transportveje. Her må der lægges vægt på, at der dagligt er store kødannelser ved motorvejstilkørslen fra [by7] samt omkring både [by8] og [by6]. Selvom transportvejen således er en anelse kortere, hvis man kører ad motorvejen, resulterer dette ikke i en tilsvarende tidsbesparelse.

Et yderligere moment hertil er, at [person2] finder det mere beroligende at køre langs landevejene ved kysten end at sidde i kø på motorvejen, hvorfor [person2] har valgt den pågældende rute. En rute langs vandet og ad mindre trafikerede veje blev derfor valgt af [person2], for at mindske de stresssymptomer hun begyndte at udvise.

Antal kørte dage

Der er ingen nærmere forklaring af, hvorledes Skattemyndigheden er kommet frem til 80 transportdage. En skønsmæssig ansættelse som sket, resulterer i, at [person2] således alene har kørt 20 dage pr. måned, hvilket vi ikke er enige i. Skatteankenævnet anvender december 2009 som sammenligningsgrundlag, hvilket vi heller ikke kan tilslutte os. Først og fremmest må det påpeges, at [person2] tiltrådte stillingen i december 2009, hvorfor der må lægges vægt på, at der har været en vis oplæringsperiode og at ansvaret og arbejdsopgaverne i den første måned naturligvis ikke er retvisende for ens fremtidige arbejdsopgaver og -dage. Dernæst må der lægges vægt på, at december måned på grund af jul og de hertil følgende helligdage adskiller sig betydeligt fra resten af årets måneder.

En anden relevant faktor i forbindelse med fastlæggelsen af [person2]s kørselsmønster er, at [person2] netop har ført kørselsregnskab, jf. bilag 7, hvorfor hun har derigennem har både dokumenteret og sandsynliggjort den faktisk skete kørsel. Som det fremgår af opgørelsen, har [person2] på nogle dage været nødsaget til at køre på arbejde to gange på en dag. Dette skyldes, at [person2] i perioder havde så travlt, at hun så sig nødsaget til at køre tilbage til [by4] igen om aftenen, efter hun havde været hjemme at hvile. Dette var i begyndelsen begrundet i travlhed på jobbet, men efterhånden som [person2] udviklede stress, medførte dette også, at hun så sig nødsaget til at køre på arbejde igen senere på aftenen.

Rejseudgifter for indkomståret 2010

Udover ovenstående udgifter, har [person2] tillige haft rejseudgifter forbundet med sin deltagese i EMBA’en. Dette fremgår endvidere af meddelelsen fra [...], jf. bilag 8, hvori det oplyses, at forplejning i forbindelse med undervisningen ikke er indeholdt i undervisningsafgiften. Derudover oplyses det, at E*MBAsekretariatet sørger for at booke hotelværelse i forbindelse med internatopholdene. Der kan således ikke være tvivl om, at deltagelsen i EMBA’en udover undervisningsafgiften tillige har medført udgifter til både forplejning og overnatning. Udgifterne som [person2] endvidere ikke selv har haft mulighed for at påvirke størrelsen af, idet både omfanget og størrelse af disse udgifter er fastsat af [...]. Disse udgifter er således fradragsberettiget som lønmodtagerudgifter.

Det er lykkedes [person2] at fremskaffe dokumentation for en del af udgifterne, jf. bilag 9-14, på samlet kr. 12.590, hvilke udgifter der som minimum skal gives fradrag for, om end Landsskatteretten anmodes om at lægge vægt på, at da udgifterne på forhånd er fastsat af [...], må omfanget af disse udgifter anses for at være sandsynliggjort af skatteyderen, hvorfor der tillige skal godkendes fradrag herfor.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter som en lønmodtager har afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2008 og 2009

Klageren har i de 2 indkomstår været lønansat hos [kommune1].

De afholdte udgifter til konfrontationstids-supervision har efter rettens opfattelse ikke haft en sådan konkret og direkte tilknytning til klagerens løbende indkomsterhvervelse, at udgifterne hertil kan anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder det herved ikke godtgjort, at supervisionen har været nødvendig for, at klageren på fuldt forsvarlig måde har kunnet bestride sin stilling som lønansat psykolog, hvortil bemærkes, at udgifter, der finansieres ved selvbetaling, afholdt for bedre at kunne bestride en arbejdsopgave, må betragtes som private udgifter. Herved er også henset til, at udgiften er af en størrelse som går ud over det, som det er normalt at afholde i et ansættelsesforhold, når arbejdsgiveren ikke selv afholder udgiften.

Den påklagede ansættelse vil herefter være at stadfæste på dette punkt jf. herved Landsskatterettens afgørelse i SKM2001.376.

2010

Kursusudgifter til E-MBA og de relaterede udgifter til faglitteratur og rejser m.v.

I vurderingen af, om en udgift kan anses som en fradragsberettiget driftsudgift, indgår en række

momenter, og afgørelsen beror på en samlet vurdering af, om udgiften har en nødvendig og

umiddelbar sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Som relevante momenter i den samlede vurdering indgår, om den ansatte har haft pligt til at afholde

udgiften ifølge sin ansættelsesaftale, eller dette er forudsat ved ansættelsen, og endvidere

baggrunden for, at udgiften ikke er afholdt af arbejdsgiveren som en naturlig forpligtelse for denne, og om det pågældende aktiv, f.eks. faglitteratur eller teknisk udstyr, har været tilgængeligt for den

ansatte, hos arbejdsgiveren.

Klageren har i 2008 og 2009 været lønansat som leder af dagbehandlingsinstitution i [kommune1] og derefter været leder af tilsvarende institution i [kommune2] indtil hun bliver sygemeldt omkring maj måned 2010.

E-MBA er ifølge kursusbeskrivelsen en 2 årig uddannelse, som afsluttes med en masterafhandling. Arbejdsindsatsen er normeret til 1680 timer. Uddannelsen henvender sig til erfarne ledere fra såvel det private som det offentlige. Undervisningsafgiften udgør efter det oplyste 199.000 kr., hvortil kommer variable omkostninger på ca. 60.000 kr.

Klageren har haft tjenestefri til at deltage i uddannelsen, men i øvrigt ikke modtaget økonomisk støtte fra sin arbejdsgiver. Der er tale om et længerevarende uddannelsesforløb, som må anses at gå ud over ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden og uddannelsen afsluttes således også med en egentlig masterafhandling. Udgiften til uddannelsen er desuden af et sådant økonomisk omfang, at det går udover, hvad det er normalt at afholde for en ansat og det ses ikke pålagt af arbejdsgiveren som en forudsætning for ansættelsen. Videre er klageren efter maj 2010 overgået til at modtage dagpenge og er således ikke i et ansættelsesforhold.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens afgørelser i Tfs.1999.371, Tfs.1994.135, SKM2004.428 og SKM2005.435, som alle relaterer sig til længerevarende uddannelser og, hvor fradrag er nægtet.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er tale om udgifter, der er afholdt udelukkende for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og udgifterne er derfor ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Befordringsfradrag

Befordringsfradrag for transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan fratrækkes efter ligningslovens § 9C. I bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 er den normale transportvej defineret.

Af bekendtgørelsen fremgår, at der ved normal transportvej forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til: 1)de givne geografiske forhold 2) tidsforbrug og 3) økonomisk rimelighed.

Klageren har valgt en længere transportvej fra sin bopæl til arbejdspladsen end den transportvej, som anses for den normale. Den normale transportvej er ad motorvejen fra [by3] til [by4].

Klageren har valgt en rute på det sekundære vejnet, som er ca. 8,5 km længere hver vej og transporttiden også længere.

Klagerens begrundelse for at have valgt den alternative rute er, at det er mere beroligende og ikke så stressende, at køre ad en rute, som ikke er så trafikeret og, hvor hastigheden også er mindre. Klageren mener også, at den transportøkonomisk ikke er dyrere, da hastigheden er mindre.

Landsskatteretten finder, at den normale transportvej mellem [by3] og [by4] er ved at køre ad motorvej E45. Klagerens valg er båret af personlige problemer med, at køre på motorvej og dette ses ikke at kunne føre til, at der er belæg for at anerkende fradrag for den alternative længere transportvej, som er en sekundær rute i henseende til transport mellem [by3] og [by4].

Hvad angår antal daglige befordringer mellem bopæl og arbejdsplads, må der henses til intervallerne mellem arbejdstiderne og begrundelsen herfor. Klageren har oplyst, at det er af stressmæssige årsager, at hun har valgt at køre hjem og så få timere senere igen køre på arbejde. Det er selvvalgt og ikke noget arbejdsgiveren kræver. Det ses således ikke at være egentligt arbejdsbetingede årsager til de ekstra kørsler. Der ses således ikke belæg for at indrømme fradrag for mere end 1 daglig tur, hvorved bemærkes, at klageren har medtaget befordring for alle ugens dage, også lørdag/søndage og det er ikke godtgjort, at dette er reelle arbejdsdage pålagt af arbejdsgiveren.