Kendelse af 02-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Faktiske oplysninger

I 2009, 2010 og 2011 drev klageren en enkeltmandsvirksomhed som revisor i virksomheden [virksomhed1]. Klageren var bosat i Sverige, men havde et sommerhus i Danmark.

Klageren har oplyst, at ved en række af de udgifter, som der er foretaget fradrag for, findes der ikke længere bilag eller anden dokumentation, og han har bekræftet, at formuleringen ”ej dokumentation”, som er anvendt flere gange i SKATs afgørelse, dækker over, at der ikke forefindes bilag eller lignende.

Virksomhedens omsætning

Ifølge virksomhedens regnskab for 2010 var omsætningen på i alt 143.623 kr. fratrukket 10.000 kr. vedrørende igangværende arbejde, som var taget med i regnskabet for 2009, dvs. en omsætning i 2010 på i alt 133.623 kr. Ifølge regnskabet var overskud af virksomhed på i alt 30.623 kr. I det opgjorte overskud indgår tab på debitorer med 29.100 kr.

Klageren har fremlagt kopi af fakturaer, udstedt af [virksomhed1] med påført CVR.nr. [...1], fra den 11. april 2010 til og med 31. december 2010, fakturanr. 12 til og med 46 (dog mangler faktura 34), som viser en samlet omsætning på i alt 127.748 kr. med tillæg af moms med i alt 31.937 kr. Derudover er der udstedt en faktura, nota nr. 23, på 10.000 kr., som er tilbageført ved kreditnota, nota nr. 24.

Herudover er der udstedt en kreditnota, nota nr. 22, som tilbagefører et beløb på 10.000 kr., der er faktureret i 2009 ved faktura nr. 3.

Der er desuden udstedt en kreditnota, nota nr. 21, som tilbagefører et beløb på 7.500 kr., der er faktureret fra [virksomhed1] med påført CVR.nr. [...2], faktura nr. 2, udstedt i 2009.

Oversigt over de fakturaer klageren har fremlagt:

Klageren har fremlagt en kontoudskrift, som dækker perioden fra 9. april 2010 til 30. december 2010. Der er blandt andet ikke fremlagt fakturaer for følgende indbetalinger, som SKAT har forhøjet omsætningen med (efter fradrag af moms):

Af udskriften fremgår det også, at der er indbetalt i alt 102.000 kr. via giro og modtaget 1.500 kr. pr. check. Der er heller ikke fremlagt fakturaer for disse indbetalinger, som SKAT også har forhøjet omsætningen med (efter fradrag af moms).

Klageren har oplyst, at indbetalingerne mærket ”giro” er indbetalinger fra egne konti og har fremlagt udskrifter for blandt andet private kreditkort.

Kontanthævningerne på kreditkortene og giroindbetalingerne på kassekreditten i 2010 fordeler sig således:

Udgifter relateret til sommerhuset

Klageren har oplyst, at bopælen i Sverige var en andelsbolig, mens sommerhuset i Danmark var på 77 kvadratmeter, hvoraf cirka halvdelen blev anvendt erhvervsmæssigt til kontor m.v., og klageren har redegjort nærmere for indretningen og den erhvervsmæssige brug.

Der er tre værelser i sommerhuset, hvoraf det ene anvendes til kontor, ligesom saunaen anvendes til kontor i form af opbevaringsrum. Der er lås på døren ind til kontoret, men døren aflåses i praksis ikke. Kontoret er indrettet med almindelige kontormøbler.

Klageren har ifølge virksomhedens regnskab for 2010 haft følgende udgifter relateret til sommerhuset:

Klageren har angivet i skrivelse af 12. juni 2014, at udgifterne til ejendomsskat samt reparation og vedligeholdelse skal fradrages med 50 % og beløbene derfor er henholdsvis 4.298 kr. og 1.198 kr.

Klageren har i samme skrivelse anført, at der skal godkendes fradrag på i alt 2.000 kr. for 20 % afskrivning på 50 % varmepumpe. Beløbet er ikke fratrukket i virksomhedens regnskab for 2010.

Kørsel og befordring

Klageren har ifølge virksomhedens regnskab 2010 fratrukket udgifter på i alt 338 kr. til kørsel mellem hjemmet i Sverige og sommerhuset i Danmark.

I skrivelse af 12. juni 2014 har klageren anført, at beløbet for kørsel mellem hjemmet i Sverige og Sommerhuset i Danmark er 4.331 kr. og omfatter udgifter til brobizz til [broen].

Klageren har desuden fremlagt en oversigt over erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel til og fra kunderne. Af oversigten fremgår kundernes navne og by, antal kørte kilometer samt antal gange, der er kørt til den enkelte kunde, og kørslen er opgjort til i alt 3.736 km, som er ganget med 3,56 kr. pr. kørt km, i alt fradraget med 13.300 kr.

Diverse udgifter

Klageren har ifølge virksomhedens regnskab for 2010 foretaget fradrag for følgende udgifter:

SKAT har godkendt fradrag for udgifter på i alt 10.393 kr. til inkasso. Klageren har i skrivelse af 12. juni 2014 anført, at der skal godkendes yderligere fradrag på i alt 1.160 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften.

Som dokumentation for udgifter til telefon har klageren fremlagt betalingsoversigter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter til annoncer og reklame, kontorartikler, edb, kontingenter, småanskaffelser, Viasat, kurser og diverse.

Klageren har i skrivelse af 12. juni 2014 anført, at der desuden skal godkendes fradrag for udgifter på i alt 50.158 kr. i henhold til fakturaer i medsendte blå ringbind.

Tab på debitorer

Klageren har ifølge virksomhedens regnskab for 2010 fratrukket udgifter på i alt 29.100 kr. for tab på debitorer.

I skrivelse af 12. juni 2014 har klageren opgjort tabet til 16.100 kr. vedrørende [virksomhed6] og 13.000 kr. vedrørende [virksomhed10].

Klageren har fremlagt en række udskrifter fra fogedretten og advokat, men ingen af disse bilag vedrører de pågældende to debitorer.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet overskud af virksomhed fra det selvangivne med 28.647 kr. til 187.592 kr., en forhøjelse på i alt 158.945 kr.

Forhøjelsen er sket på baggrund af, at der er konstateret en højere omsætning i virksomheden end angivet i regnskabet, samt at der ikke er godkendt fradrag for en række udgifter.

Ifølge regnskabet er virksomhedens omsætning i alt 143.623 kr., men ifølge fakturaerne er der kun faktureret for 136.123 kr., en difference på i alt 7.500 kr. Ifølge bankindsætninger på klagerens bankkonto er der registreret yderligere indsætninger med i alt 120.811,95 kr. inklusive moms. Dette beløb svarer til 96.649,56 kr. med tillæg af 25 % moms med 24.162,39 kr.

SKAT har derfor ændret klagerens omsætning til 136.123 kr., som er omsætningen ifølge fakturaerne, med tillæg af omsætningen uden moms ifølge bankindsætninger på 96.650 kr., hvilket giver en omsætning på i alt 232.773 kr., som svarer til en forhøjelse af omsætningen på 89.150 kr.

Der er ikke godkendt fradrag for følgende udgifter på grund af manglende dokumentation:

Vedrørende følgende udgifter har SKAT ikke godkendt fradrag for dele af beløbene på grund af manglende dokumentation, eller fordi udgifterne er anset for at være af privat karakter:

Der er desuden ikke godkendt fradrag for følgende udgifter relateret til klagerens sommerhus, da de er anset for at være udgifter af privat karakter:

Vedrørende følgende tre punkter, har klageren ikke foretaget fradrag i virksomhedens regnskab for 2010, men har i brev til SKAT af 10. juni 2013 anført at udgifterne er fradragsberettigede:

På denne baggrund er regnskabet korrigeret. Der er blandt andet henvist til statsskattelovens § 6.

SKAT har desuden truffet afgørelse om moms, som er behandlet i en selvstændig afgørelse, ligesom der er truffet afgørelse for indkomstårene 2009 og 2011.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse ændres til det selvangivne.

Visse af de beløb, som er indsat på bankkontoen, og som SKAT har anset for at være yderligere omsætning, er beløb, som er indbetalt i henhold til udstedte fakturaer. Disse beløb på samlet i alt 41.125 kr. er således allerede bogført og selvangivet. Indbetalingen på 500 kr. den 2. december 2010 er et afdrag på en tidligere udstedt faktura.

De øvrige indbetalinger vedrører ikke virksomheden, men er f.eks. tilbagebetaling af et privat lån til klagerens ægtefælle og tilbagebetaling af et privat lån til klagerens niece. Ligesom indbetalinger mærket ”giro” er interne overførsler mellem klagerens egne konti. Der er fremlagt udskrifter fra blandt andet private kreditkort, der viser, at der er tale om interne overførsler mellem egne konti, og dermed ikke yderligere omsætning.

Den forhøjede omsætning på 23.000 kr. i 2009 er for igangværende arbejde, og beløbet skal derfor tilbageføres i regnskabet for 2010.

Sommerhuset har delvist været anvendt erhvervsmæssigt til kontor, og klageren har ved møde redegjort for brugen og indretningen. På denne baggrund skal der godkendes fradrag for de udgifter, der er erhvervsmæssigt relateret til kontoret i sommerhuset, f.eks. computer og TV m.v., som var placeret på kontoret.

Øvrige udgifter, herunder f.eks. til telefon, samt udgifter vedrørende kørslen mellem bopælen i Sverige og sommerhuset, er også erhvervsmæssige, og der skal derfor godkendes fradrag, da der er fremlagt dokumentation. Telefonen var blandet benyttet, og kørslen blev foretaget i egen bil, som var indregistreret i Sverige.

Klageren har oplyst, at der ikke foreligger bilag på en række af de udgifter, der er foretaget fradrag for, men der skal alligevel godkendes fradrag, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

På retsmøde 21. oktober 2015 forklarede klageren, at indsætningerne på virksomhedens bankkonto stammede fra hævninger på det privat MasterCard. Der var således tale om rene formueoverførsler, der ikke havde nogen skattemæssige konsekvenser. Den tidsmæssige forskydning skyldtes, at banken lå i [by5], og at klageren derfor ikke kunne indsætte beløbene samme dag, som beløbene blev hævet.

Klageren var endvidere af den opfattelse, at SKATs ændringer ikke alene kunne støttes på bankindsætningerne. SKAT skulle også kunne henvise til timesedler, fakturaer eller lignende bilag, der understøttede, at overførslerne var udtryk for skattepligtig omsætning.

Klageren fandt det i øvrigt mærkværdigt, at SKAT kunne medregne omsætning på baggrund af mangelfuldt transaktionsspor, når SKAT ikke kunne godkende fradrag på grund af de samme mangler.

Landsskatterettens afgørelse

Virksomhedens omsætning

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4, dog med de undtagelser og begrænsninger, der er nævnt deri.

Ifølge virksomhedens regnskab for 2010 var omsætningen på i alt 143.623 kr. fratrukket 10.000 kr. vedrørende igangværende arbejde, som var taget med i regnskabet for 2009, dvs. en omsætning i 2010 på i alt 133.623 kr. Men ifølge de fremlagte fakturaer var omsætningen på i alt 127.748 kr., og SKAT har beregnet omsætningen ifølge fakturaerne til i alt 136.123 kr.

Over for Landsskatteretten har klageren fremlagt en kontoudskrift, som dækker perioden fra den 18. marts 2010 til 30. december 2010. Af udskriften fremgår der flere indbetalinger, som ikke umiddelbart kan afstemmes med de fremlagte fakturaer.

Af udskriften fremgår det også, at der er indbetalt 102.000 kr. via giro og modtaget 1.500 kr. pr. check. Klageren har oplyst, at indbetalingerne mærket ”giro” kan afstemmes med overførsler mellem egne konti, herunder kreditkort.

Landsskatteretten har lagt særligt vægt på, at klagerens private kreditkorthævninger hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt ses at have nogen sammenhæng med giro- og FI-indbetalingerne på kassekreditkontoen. Klageren har dermed ikke sandsynliggjort, at giro- og FI-indbetalingerne stammer fra hævninger på klagerens egne kreditkort. Indbetalingerne må anses som skattepligtig omsætning i virksomheden.

For de øvrige indsætninger på bankkontoen, som SKAT har forhøjet omsætningen med, anses klager heller ikke at have godtgjort, at der er tale om skattefrie indtægter, eller indtægter som i forvejen indgår i den selvangivne omsætning.

SKAT har nedsat indtægterne for 2010 med 10.000 kr. som tilbageførsel af indtægtsført igangværende arbejde i 2009. Der findes ikke at være grundlag for at nedsætte indtægterne for 2010 yderligere med tilbageførsel af igangværende arbejder.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten SKATs opgørelse af omsætningen.

Fradrag for udgifter relateret til sommerhus

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Efter praksis er fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig betinget af, at arbejdets art og omfang bevirker, at værelset kan anses for et særskilt arbejdsværelse, der ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum. Fradragsret forudsætter endvidere, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR (www.skat.dk), eller at lokalet har en særlig indretning, der gør det uegnet til privat brug.

Så vidt ses har klageren ikke foretaget forholdsmæssigt fradrag for udgifter til selve den andel af sommerhuset, som han har oplyst har været anvendt til erhvervsmæssige formål. Klageren har i stedet foretaget fuldt fradrag for forsikring, ejendomsskat, Viasat, el- og vandforbrug, diverse udgifter vedrørende alarm, samt reparation og vedligeholdelse.

Vedrørende disse punkter er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag. Herved er der lagt vægt på, at sommerhuset anses for at være klagerens private bolig, og at kontorfaciliteternes møblering ikke gør sommerhuset eller dele heraf uanvendeligt til opholdsrum eller privat brug i øvrigt, samt at det ikke er dokumenteret, at kontorfaciliteterne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Der er yderligere henset til, at klagerens revisorarbejde og omfanget heraf ikke kan anses for at udgøre en så betydelig brug af kontorfaciliteterne, at disse af den grund må anses for uegnet til privat anvendelse.

Hvad angår udgift til indkøb af varmepumpe og lignende anskaffelser anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om en helt eller delvist erhvervsmæssig udgift, jf. statsskattelovens § 6, samt afskrivningslovens § 5 og § 11. Herved er der lagt vægt på, at udgiften som udgangspunkt har privat karakter, når der henses til den private brug af sommerhuset, og at du ikke har godtgjort andet.

Vedrørende disse punkter stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Fradrag for kørsel og befordring

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens §9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter, og at de almindelige betingelser i ligningslovens § 9B er opfyldt. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Efter forarbejderne til ligningslovens § 9B, er der ikke grundlag for at antage, at § 9B omfatter befordring mellem to arbejdspladser, når den ene arbejdsplads også er skatteyderens bopæl, jf. Højesterets dom af 27. juni 2003, offentliggjort som SKM.2003.336HR (www.skat.dk).

Vedrørende fradrag for udgifter til brobizz og kørsel mellem klagerens bopæl i Sverige og sommerhuset i Danmark er Landsskatteretten enig med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag. Herved er der lagt vægt på, at sommerhuset ikke kan anses som en arbejdsplads i lovens forstand, men i stedet anses som en privat bopæl, hvorfor kørslen også anses som privat.

På dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Over for Landsskatteretten har klageren fremlagt en oversigt over erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel til og fra kunderne. Af oversigten fremgår kundernes navne og by, antal kørte km, samt antal gange, der er kørt til den enkelte kunde, og kørslen er opgjort til i alt 3.776 km, som er ganget med 3,56 kr. pr. kørt km, i alt fradrag med 13.300 kr. Henset til at der ikke foreligger kørebog, kilometerregnskab eller lignende, og at den fremlagte oversigt ikke opfylder kravene hertil, kan der kun godkendes fradrag ved en skønsmæssig opgørelse af den foretagne kørsel. Der henvises generelt til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3 (www.skat.dk).

SKAT har ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel, men Landsskatteretten anser det for sandsynligt, at der er foretaget mindst én returkørsel til de kunder, som fremgår af den fremlagte oversigt, og hvor der samtidig er udstedt en faktura i 2010 til den pågældende kunde. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel vedrørende [virksomhed6] i [by6] med 200 km, [x1] i [by7] med 400 km, [virksomhed2] i [by8] med 200 km, [virksomhed5] i [by9] med 262 km, [person4] med 214 km, [virksomhed12] i [by4] med 270 km og [virksomhed10] i [by6] med 200 km, i alt 1.746 km. De gange, hvor der ifølge den fremlagte oversigt er foretaget mere end én returkørsel til samme kunder, er der kun godkendt fradrag for én returkørsel.

Vedrørende dette punkt ændrer Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT, og godkender fradrag for erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens § 9B, stk. 1, med 1.746 km gange 3,56 kr. pr. kørt km, i alt 6.215,76 kr.

Diverse fradrag

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages. Det følger af statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det fremgår af SKATs oplysninger, hvilket klageren også selv har bekræftet, at der ikke foreligger bilag eller lignende på en række udgifter, herunder til kontorartikler, kontingenter, annoncer, kurser, småanskaffelser m.v. Da klageren således ikke har dokumenteret, at disse udgifter er afholdt, samt dokumenteret de eventuelle udgifters erhvervsmæssige relevans, kan der ikke godkendes fradrag.

Vedrørende disse punkter stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Vedrørende telefonudgifter har klageren foretaget fradrag med 6.266 kr., men SKAT har kun godkendt 1.073 kr. som erhvervsmæssige. De fremlagte betalingsoversigter anses ikke for at være tilstrækkelig dokumentation. Landsskatteretten anser det derfor ikke for godtgjort, at der har været afholdt yderligere erhvervsmæssige udgifter til telefon, end der allerede er godkendt af SKAT.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

SKAT har godkendt en række udgifter til inkasso, og da der ikke foreligger dokumentation for yderligere udgifter på 1.160 kr., kan der ikke godkendes yderligere fradrag.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Der er ikke grundlag for, at godkende fradrag for udgifter i henhold til bilag og fakturaer i det fremlagte blå ringbind, da det ikke er muligt at følge transaktionsporet, og da klageren ikke har dokumenteret udgifternes erhvervsmæssige relevans.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.

Fradrag for tab på debitorer

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår det, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, anvendelse, jf. dog kursgevinstlovens § 18.

Fradrag for tab på fordringer er således afhængig af, at tabet efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, kan kvalificeres som en driftsomkostning. Det fremgår heraf, at udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Der kan foretages fradrag for tab på fordringer i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

I klagerens regnskab er der foretaget fradrag for tab på debitorer med i alt 29.100 kr., og tabet er overfor SKAT opgjort til 16.100 kr. og tillæg af moms med 4.025 kr. vedrørende [virksomhed6], samt 13.000 kr. og tillæg af moms med 3.250 kr. vedrørende [virksomhed10]. Klageren har fremsendt en række udskrifter fra fogedretten og advokat m.v. til Landsskatteretten, men ingen af disse bilag vedrører de pågældende to debitorer, og klageren anses derfor ikke for at have dokumenteret et tab på debitorer.

Vedrørende dette punkt stadfæster Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT.