Kendelse af 20-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 06-06-2015

Faktiske oplysninger

Klager driver bordelvirksomheden [virksomhed1] under CVR-nr. [...1]. Virksomheden har været drevet på adressen [adresse1], [by1] indtil september 2011, hvor virksomheden flytter til [adresse2], [by2]. Fra februar 2011 har klager desuden drevet et bordel på adressen [adresse3], [by3] under samme CVR-nr.

Klager annoncerer både på internettet og i dagspressen for sine bordeller.

På hjemmesiderne, bl.a. [...].dk, findes der oplysninger om vagtplaner, beskrivelse af de faste piger med billeder, samt oplysninger om hvem der har weekend-vagt, eller er på gæstevisit, ligesom der er et billedgalleri af stedet og en vejledende prisliste. Af vagtplanerne fremgår det, at bordellerne har åbent 7 dage om ugen, og at pigerne skiftes til at have vagten.

SKAT og politiet har gennem årene aflagt flere besøg på klagers bordeller for at kontrollere om kvinderne, der blev antruffet på bordellerne, var registreret hos SKAT og arbejdede i henhold til reglerne på området.

Ved besøgene blev kvinderne bl.a. spurgt om deres indtægter og udgifter. På spørgsmålet om betalingen for brug af lokalerne oplyste kvinderne, at de betalte en dagleje for brug af lokalerne til ejeren af bordellet, samt at de betalte til en telefonvagtpige.

SKAT indkaldte klagers regnskabsmateriale for år 2010 samt for 1. halvår af 2011 til kontrol og modtog huslejekontrakter, bilag, kasserapporter, balancer og virksomhedsregnskaber, men ingen kontospecifikationer. Efterfølgende indkaldte SKAT yderligere virksomhedsregnskaber, således at kontrolperioden kom til at omfatte årerne 2009 - 2011.

Klager har i kontrolperioden selvangivet overskud af sin virksomhed med 53.746 kr. i 2009, 76.071 kr. i 2010 og 94.607 kr. i 2011.

SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet viste, at regnskaberne ikke var udarbejdet i henhold til reglerne på området, og da klagers systemberegnede privatforbrug var meget lavt og i et år endda negativt, fandt SKAT, at regnskabsmaterialet ikke kunne lægges til grund for en opgørelse af virksomhedens resultat.

[Politiet] foretog til brug for efterforskning i en rufferisag mod klager en ransagning af hendes bordeller og bopæl, og fra ransagningen blev der medtaget en del materiale samt et større kontantbeløb.

SKAT fik i januar 2013 udleveret det beslaglagte materiale til gennemgang. I materialet fandtes der dokumenter med oplysninger om udgifter til rejser, der oversteg klagers og hendes samlever [person1]s selvangivne indtægter.

SKAT har fastsat klagers indkomst på grundlag af privatforbrugsberegninger for indkomstårene.

Privatforbrugsberegningerne er udarbejdet dels på baggrund af dokumenterede udgifter, dels fastsat skønsmæssigt, blandt andet ud fra oplysninger fra kvinderne samt fra annonceringen for bordellerne.

SKAT har i sin supplerende udtalelse til klagen imødekommet nogle af rådgivers klagepunkter og ændret privatforbrugsberegningerne (bilag 5.3 og 5.1-2) til følgende:

Bilag 5.1-2

Formueopgørelser til brug for udarbejdelse af kapitalforklaringer og beregning af muligt privatforbrug:

[person2]

Ifølge indberettede oplysninger er der afgang af [reg.nr.1] Suzuki Vitara, årgang 2006, den 16/2 2011, og tilgang af [reg.nr.2] Suzuki Vitara, årgang 2011, den 2/2 2011.

SKAT har skønsmæssigt ansat handlerne til netto at udgøre 200.000 kr. ud fra biltype og det tilknyttede billån.

Af betalingsoversigt fra april 2011 fremgår det samtidig, at klager og [person1] i fællesskab har lånt kr. 186.881 + dertil hørende omkostninger, kr. 15.099 den 16/2 2011 ved [finans2] A/S.

[person1]

Kapitalforklaring – herunder beregning af muligt privatforbrug:

Straffesagen om rufferi

Retten i [by4] har ved dom af 20. august 2013 kendt klager skyldig i rufferi og ikendt hende en straf på 9 måneders fængsel, heraf 6 måneder betinget straf. På baggrund af de fortjenester, som er angivet i hendes driftsregnskaber, er der er samtidig konfiskeret et udbytte på 180.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet dit virksomhedsoverskud for indkomstårene 2009 – 2011 med henholdsvis 168.000 kr., 192.000 kr. og 240.000 kr.

Det selvangivne overskud af virksomhed er meget lavt, og en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale viste, at regnskabet ikke kunne lægges til grund for en opgørelse af virksomhedens resultat.

Da der samtidig ved en gennemgang af det beslaglagte materiale blev fundet, at klager og samlever har haft udgifter til rejser, der ikke kunne indeholdes i deres selvangivne indtægter, har SKAT udarbejdet en opgørelse over husstandens privatforbrug for årene 2009 – 2011 og derved fastsat den manglende indtjening.

Beregning af forbrug ud fra formueopgørelser m.v. fremgår af bilag til SKATs afgørelse og er summeret således (er ændret ved SKATs udtalelse til klagen, se under faktiske oplysninger):

Da hustanden har haft et væsentligt underskud i alle årene, har SKAT forhøjet klagers indkomst i perioden 2009 - 2011 med underskuddet, afrundet således:

2009 = 210.000 kr.

2010 = 240.000 kr.

2011 = 300.000 kr.

Der henvises til, at forhøjelserne understøttes af nedenstående skønsmæssige beregning af de manglende indtægter, hvor afvigelserne mellem de reelle indtægter og de bogførte indtægter kan findes i både antal lukkedage og i størrelsen af lejen.

Vedrørende lukkedage peger SKAT på, at bordellerne ifølge annonceringen har åbent alle ugens 7 dage, mens der ifølge regnskabet har været en hel del lukkedage, nemlig 50 lukkedage i 2010 og 11 lukkedage i 1. halvår af 2011 på bordellet i [by1] og 30 lukkedage i en periode på 4 måneder af år 2011 på bordellet i [by3].

Vedrørende lejen peger SKAT på, at der ifølge annonceringen har været dage, hvor der har været 2 piger på vagt. Dette var også tilfældet ved SKATs kontrolbesøg den 25. august 2010, hvor de 2 piger oplyste, at de hver betalte 900 kr. i husleje samt 900 kr. tilsammen for én vagtpige. Der findes ikke bogføring af dobbelt husleje i kassekladderne, heller ikke den 25. august 2010, hvor der er bogført 2 x 450 kr. i vagthonorar og 2 x 450 kr. i husleje, men pigerne havde hver betalt 900 kr. i husleje.

Da der således mangler dobbelt husleje for mange dage, kan dette opveje antallet af lukkedagene. SKAT har derfor fastsat antallet af åbningsdage til 365 pr. år, og der regnes kun med et bordel, selv om klager i 2011 drev 2 det meste af året.

Den bogførte huslejeindtægt har i alle årene udgjort 900 kr. pr. dag, hvilket stemmer overens med det beløb, SKAT fik oplyst ved alle kontrolbesøgene på bordellerne, hvor klager også selv var til stede, dog med undtagelse af det sidste besøg i [by3], hvor SKAT traf en vagtpige, der var ansat af klager.

Kun én enkel pige oplyste uden overværelse af klager, at lejen for lokalet udgjorde det dobbelte af, hvad pigerne kunne få kvittering på.

SKAT mener, at disse oplysninger sandsynligvis er korrekte, da følgende opgørelse over den manglende lejeindtægt pr. år, 365 dage * 1/2 dagleje 900 kr. = 328.500 kr., viser, at halvdelen af indtægterne ikke indgår i regnskabet, hvilket bekræftes af SKATs privatforbrugsberegning.

SKAT er derfor overbevist om, at en stor del af klagers indtægter ved udlejning af bordellerne er udeladt af virksomhedernes regnskaber i kontrolperioden, og at der derfor ikke er afregnet skat af alle hendes indtægter.

Derfor har SKAT forhøjet klagers indkomst skønsmæssigt med i alt 750.000 kr. for kontrolperioden, heraf udgør momsen 150.000 kr.

SKAT har bemærket, at punktet efterfølgende kan frafaldes helt eller delvist, hvis der for samme periode falder dom, hvor det påvises, at indtægterne stammer fra rufferi eller anden form for kriminalitet, og at der sker konfiskation af samme beløb.

SKAT har følgende kommentarer til de fremsatte bemærkninger og opgørelser over fejl og mangler i SKATs privatforbrugsberegninger for år 2009 - 2011.

SKAT er enig med revisor i, at der er fejl i formueopgørelsen og de beregnede indtægter til privatforbrug i SKATs bilag 5.1 og 5.2. SKAT har derfor udfærdiget nye opgørelser og specificerede bilag af formueopgørelsen som bilag 5.1 – 2. Tilsvarende er bilag 5.3 ændret, herunder med SKATs korrektioner til revisors øvrige bemærkninger. (De nye opgørelser er gengivet under Faktiske oplysninger)

Der er i de ændrede opgørelser taget højde for rådgivers bemærkninger til punkterne 1 - 4, og SKAT har følgende bemærkninger til rådgivers øvrige punkter:

SKAT har nedenstående bemærkninger til rådgivers indsigelser:

Vedrørende oplysningerne om en tidligere modtaget en arv har SKAT i materialet ikke fundet, at der er sket overførsler af arven og anser det for usandsynligt, at de henlagte midler ikke skulle være blevet udbetalt tidligere, da en periode på 9-11 år synes at være ualmindelig længe. SKAT har også taget i betragtning, at der blandt kostermaterialet var dokumenter for rejser, som parret havde foretaget i årene før kontrolperioden.

SKAT har ikke fundet noget i materialet, der indikerer, at [person1] har modtaget penge fra familien.

Rådgivers bemærkning om at indkomsten under alle omstændigheder skal nedsættes som følge af rettens konfiskation, har SKAT taget højde for i sin afgørelse. Af afgørelsen fremgår det, at en evt. konfiskationen i forbindelse med den verserende rufferisag omfattende samme periode, vil nedsætte SKATs krav. Da retten, som det fremgår af rådgivers supplerende klage, har fastsat beløbet til 180.000 kr., mener SKAT, at den skattepligtige indkomst for årene 2009 - 2011 skal nedsættes med i alt 180.000 kr.

Klagers opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagers skatteansættelser nedsættes med 210.000 kr. i 2009, 240.000 kr. i 2010 og 300.000 kr. 2011.

Til støtte herfor gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsmateriale for de omhandlede indkomstår, og det fremhæves, at SKAT i forbindelse med tidligere kontroller af virksomhedens regnskabsmateriale ikke har fundet anledning til at tilsidesætte dette.

Yderligere gøres det gældende, at SKATs afgørelse af den 29. maj 2013 i sin helhed lider af sådanne graverende fejl og mangler, at de foretagne forhøjelser af din skattepligtige indkomst i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 skal bortfalde.

Det fremhæves, at det grundlag, hvorpå SKAT har udøvet skønnet over klagers indkomst i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 er særdeles mangelfuldt.

Det oplyses, at revisor ved en gennemgang af SKATs privatforbrugsberegninger har konstateret, at disse lider af ganske mange og væsentlige fejl, hvilket understøtter, at klager og [person1] ikke har haft de underskud, som antaget af SKAT.

Revisoren har udarbejdet et notat med bemærkninger til SKATs privatforbrugsopgørelser samt udarbejdet regulerede privatforbrugsopgørelser for de nævnte indkomstår.

Af notatet fremgår blandt andet følgende:

”

Der peges på, at SKAT blandt andet fejlagtigt har lagt til grund, at klager og [person1] har afholdt flere udgifter, end det faktisk har været tilfældet, særligt i forbindelse med rejser.

Som eksempel herpå henvises til, at SKAT alene på baggrund af to håndskrevne A4-ark har lagt til grund, at klager og [person1] i 2009 har afholdt en udgift på i alt 21.990 kr. til en rejse til Tyskland (rettelig Østrig) i perioden fra den 22. december 2009 til den 26. december 2009, hvor de samt nogle af deres familiemedlemmer deltog. Til udgiften har SKAT samtidig tillagt 10.500 kr. for valutakøb på baggrund af en kassekvittering udstedt af [finans1] den 14. december 2009.

SKAT har således uden nærmere belæg herfor forudsat, at klager og [person1] har betalt for samtlige familiemedlemmers deltagelse i rejsen samt for bespisningen af samtlige familiemedlemmer i tre dage, herunder også for julemenu. Det er imidlertid ikke korrekt, at de har afholdt udgifter til de øvrige familiemedlemmers rejse eller for deres bespisning på rejsen. De stod alene for bookingen af hotelværelser og julemenu til familien i perioden og afholdt i den forbindelse kun de udgifter, der var forbundet med deres egen overnatning og bespisning under ferieopholdet.

I nogle tilfælde har SKAT endvidere ved sin privatforbrugsberegning lagt til grund, at klager og [person1] har afholdt udgifter, som slet ikke har været afholdt.

Som eksempel herpå henvises der til, at SKAT på baggrund af en nota for udenlandsk valuta udstedt af [finans1] den 21. april 2010 vedrørende køb af thailandske baht, schweiziske franc, amerikanske dollars og euro har lagt til grund, at klager og [person1] har afholdt udgifter for i alt 17.121 kr. Det nævnte beløb har imidlertid været hævet til beholdning, og valutakøbene skal derfor ikke fragå som en udgift i privatforbrugsopgørelsen for 2010. Det bemærkes i den forbindelse, at klager og [person1] ikke har været på nogen rejser til Thailand i april måned 2010.

Det gøres videre gældende, at der i SKATs privatforbrugsopgørelser heller ikke er taget højde for, at klager i marts 2001 (rettelig marts 2000, jf. bilag) arvede cirka 316.000 (norske, ref.) kr. fra sin mor, hvoraf nogle af disse midler er henlagt og forbrugt i de her omhandlede år til særligt rejser. Derudover har [person1] i årene 2000 til 2011 modtaget i alt 60.000 kr. fra sine forældre og et lån retur fra sin fætter, [person3], som klager og [person1] tillige har forbrugt på rejser i årene.

Det gøres sammenfattende gældende, at det af SKAT udøvede skøn over klagers indkomst i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 skal tilsidesættes. Alene ved de nævnte fejl er det påvist, at SKATs skøn er behæftet med sådanne væsentlige fejl og i et sådant omfang, at skønnet ikke kan lægges til grund for en opgørelse af klagers indkomst i årene 2009, 2010 og 2011, og at skønnet over hendes overskud af virksomhed er fastsat på et åbenbart urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Rådgiver gør tillige gældende, at klagers indkomst under alle omstændigheder skal nedsættes med 180.000 kr. som følge af, at hun den 20. august 2013 ved dom afsagt af Retten i [by4] fik konfiskeret 180.000 kr. som udbytte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Endelig har rådgiver til SKATs bemærkninger og korrigerede opgørelser bemærket, at SKAT i 2011 har medtaget 5.812 kr. til ”Øvrigt valutakøb i okt”. Der peges på, at beløbet er hævet på [person1]s fars konto i [finans3], og at beløbet ikke skal indgå i opgørelsen.

Rådgiver har yderligere fremsendt supplerende indlæg af 7. marts 2014, hvorfra blandt andet kan refereres:

2009: Det anføres, at det ikke er korrekt, at der på rejsen til Tyskland (rettelig Østrig) blev booket fire dobbeltværelser. Som dokumentation er fremlagt en e-mail af den 20. september 2009 til [virksomhed5] fra [person1], hvori han afbestiller et dobbeltværelse.

2010:De af SKAT opgjorte udgifter på 34.000 kr. i forbindelse med rejse til Kenya er ikke korrekte. Det bemærkes, at rejsen er bestilt med helpension på fem ud af syv indkvarteringssteder og halvpension på yderligere et indkvarteringssted, samt at lokationerne ligger midt ude på savannen.

Der peges på, at klager og [person1] ikke forudbetalte nogen del af rejsen til [Thailand]/Nepal i 2010. Alle udgifter til rejsen blev betalt i 2011. Rejsen blev først betalt den 14. januar 2011. Som dokumentation herfor er fremlagt kopi af indbetalingskvitteringer til [person4].

2011: Tilsvarende peges på, at klager og [person1] ikke forudbetalte nogen del af rejsen til [Thailand]/Kina i 2011, men at alle udgifter til rejsen blev betalt i 2012. Rejsen blev først betalt den 13. februar 2012. Som dokumentation herfor er fremlagt kopi af indbetalingskvitteringer til [person4].

2009 og 2010: SKAT har ikke i de udarbejdede privatforbrugsopgørelser taget højde for, at [person1] har modtaget et større lån retur fra sin fætter, [person3]. Som dokumentation er fremlagt et lånedokument af den 1. april 2003, hvorved [person3] erklærer, at han i perioden fra 1972 til 2002 lånte 350.000 kr. af [person1], og at han vil tilbagebetale lånet i afdrag i årene 2004 til 2010 med 50.000 kr. årligt. Endvidere er fremlagt en e-mail af den 21. september 2008 til [person1] fra [person3], hvori [person3] skriver om sine likviditetsproblemer.

Det bemærkes i den forbindelse også, at [person3] siden 1965 har været bosiddende i Thailand, i dag på adressen [...], [Thailand]. På samme vej ejer [person3] også et hus på [...], og derudover har han et hus ved stranden i [...] nær [...]. Det oplyses, at når klager og [person1] har været i Thailand, har de blandt andet overnattet ved [person3] på disse adresser, og det er derfor både forkert og urimeligt, at SKAT har skønnet deres opholdsudgifter i forbindelse med rejsen til [Thailand] i 2009 til 15.000 kr.

Til Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse har rådgiver i indlæg af 11. april 2014 blandt andet anført, at der nu er indhentet dokumentation for påstanden om kontokortsvindel i 2011, der viser, at beløbet på 6.670 kr. er refunderet af banken, og at det dermed ikke reducerer klagers rådighedsbeløb i 2011. Der er fremlagt udskrifter fra banken, hvor på er fremhævet de hævede beløb ved kontokortsvindlen, samt meddelelse fra banken, om at de hævede beløb er blevet genindsat på klagers konto.

Der er endvidere vedlagt følgende regulerede privatforbrugsopgørelse udarbejdet af revisor:

Rådgiver gør på baggrund af ovennævnte opgørelse samt de fremsatte indsigelser gældende, at der dokumenterbart ikke er grundlag for at forhøje klagers overskud af virksomhed i årene 2009 og 2010. Der peges på, at opgørelsen viser, at de beregnede underskud for husstanden i årene 2009 og 2010 af så uvæsentlig betydning, at disse ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for at forhøje klagers skattepligtige indkomst i de to indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, herunder den private økonomi. Det fremgår af skattekontrollovens § 1 og § 6.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

SKAT har for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 udarbejdet privatforbrugsberegninger for klagers husstand med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger i regnskabsmaterialet samt politiets ransagningsmateriale.

Beregningerne viser et væsentligt negativt privatforbrug for alle indkomstår. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst, idet beregningerne viser en væsentlig difference mellem det privatforbrug, som indkomstopgørelserne giver plads til og så det opgjorte privatforbrug i husstanden.

SKAT har i forbindelse med klagesagen korrigeret privatforbrugsberegningerne på en del punkter, herunder formueopgørelser og kapitalforklaringer, dels som følge af det supplerende indlæg fra klagers rådgiver og dels som følge af en konstateret beregningsfejl i den oprindelige formueopgørelse. Den væsentligste ændring vedrører 2011, hvor indtægter til privatforbruget nu beregnes til 141.601 kr. mod oprindeligt 357.593 kr. Ændringen skyldes hovedsageligt, at der i den oprindelige formueopgørelse under aktiver manglede værdi af nyanskaffet bil, som er skønnet til 200.000 kr., hvorimod finansiering af bilen var medtaget under passiver.

De korrigerede privatforbrugsberegninger udviser imidlertid fortsat et væsentlig negativt privatforbrug, jf. følgende opgørelse:

Klagers revisor har med udgangspunkt i SKATs korrigerede privatforbrugsopgørelse, udarbejdet følgende regulerede privatforbrugsopgørelse:

*Årstallet 2011 er ved en fejltagelse lagt til i SKATs opgørelse

Differencen mellem SKATs og revisors opgørelse kan herudover hovedsageligt henføres til, at der er uenighed om skønnede udgifter til rejser og til dagligt forbrug af mad, tøj o. lign, om valutakøb skal fragå som en udgift i privatforbrugsberegningen, samt om der har været indtægter i form af tilbagebetaling på lån.

Forhold der vedrører alle tre indkomstår 2009 – 2011:

SKAT har ved sit skøn over husstandens udgifter til almindelige fornødenheder anvendt forbrugerstyrelsens budget for leveomkostninger. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn, idet det ikke er godtgjort, at klager har haft et væsentligt anderledes forbrugsmønster end en gennemsnitlig person, ligesom det ikke er godtgjort, at SKATs skøn falder udenfor den margin, der efter praksis gælder for skønsmæssige ansættelser.

Repræsentantens forklaring om, at 1/3 af telefonudgifterne refunderes af klagers datter, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, i form af f.eks. overførsler fra/til bank. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte de af SKAT ansatte udgifter til telefon.

Retten er enig med SKAT i, at de valutakøb, som er foretaget i de omhandlede år, også skal indgå i privatforbrugsopgørelsen. Retten har herved henset til, at det ikke i forbindelse med formueopgørelserne primo og ultimo er muligt at opgøre beholdningen af fremmed valuta, ligesom det må antages, at valutaen er brugt løbende under udlandsrejser, hvilket der også er taget højde for af SKAT ved beregning af udgifter i forbindelse med rejserne.

For så vidt angår det oplyste om arven i 2000 fra klagers mor, vil beløbet i givet fald skulle have været opbevaret i kontanter, da det ellers ville have indgået i formueopgørelsen. Da det ikke anses for sandsynligt, at beløbet eller en del heraf har henligget uforbrugt i kontanter i mere end 9 år, finder retten ikke, at denne påstand kan følges. Tilsvarende foreligger der ikke nødvendig dokumentation i form af bankoverførsler eller gældsbrev for, at klagers samlever har modtaget en gave fra sine forældre.

Forhold vedrørende 2009-2010

Klager har fremlagt et gældsbrev af 1. april 2003, hvori [person3] erklærer, at han i perioden fra 1972 til 2002 lånte 350.000 kr. af [person1], og at han vil tilbagebetale lånet i afdrag i årene 2004 til 2010 med 50.000 kr. årligt. Tilbagebetaling i henhold til gældsbrevet er ikke dokumenteret ved pengestrømme eksempelvis ved bankoverførsler eller lignende, og det kan derfor ikke anses for godtgjort, at [person1] har modtaget 50.000 kr. i hvert af årene.

Forhold vedrørende 2009

SKAT har ansat udgifter til familiens rejse til Tyskland (rettelig Østrig) i julen 2009 til 32.490 kr. På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten ikke grundlag for at fastslå, at klager og samlever har afholdt alle familiens udgifter til rejsen. Retten finder således, at udgifterne til rejsen skønsmæssigt kan nedsættes til den hævede valuta umiddelbart forud for rejsen på 1.400 euro, svarende til ca. 10.500 kr., da valutaen må anses for hævet for at dække deres udgifter på rejsen. Der foreligger ikke nødvendig dokumentation for, at der er hævet valuta på vegne af andre familiemedlemmer.

Uanset repræsentantens forklaring om, at klager og samlever på deres rejse til [Thailand] har opholdt sig noget af tiden hos venner, finder retten, at SKATs skønsmæssige ansættelse af udgifterne på 15.000 kr. for 2 personer i 21 dage til mad, drikke, udflugter, eventuel overnatning m.m. ikke kan anses for urimelig, og at der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte skønnet.

For så vidt angår udgiften på 1.370 kr. til pølsebord, godtages forklaringen om, at det er til barnebarns dåb, og at udgiften er betalt af forældrene.

Forhold vedrørende 2010

På det foreliggende grundlag finder retten det for betænkeligt at tilsidesætte repræsentantens påstand om, at SKATs skønsmæssige ansættelse af klagers restudgifter til rejse til Kenya i 17 dage til 34.000 kr. er for høj. Idet der er henset til, at der i 2009 er forudbetalt 42.340 kr. for hotel (inkl. pension de fleste dage), samt at der herudover som restudgifter skal betales et restbeløb på 1.650 kr. til hotel, flyudgifter ([Tyskland] – [Kenya]) på knap 10.000 kr. samt øvrigt forbrug, finder retten, at de samlede restudgifterne til rejsen til Kenya skønsmæssigt kan nedsættes til 20.000 kr.

SKAT har skønsmæssigt ansat udgifterne til flybilletter til [Thailand]/Nepal i april 2011 til 35.000 kr. samt for værende betalt i 2010.

Idet der er fremlagt bilag, der viser, at flybilletterne til [Thailand]/Nepal til en pris på 42.724 kr. er betalt i januar 2011, nedsættes SKATs udgiftsskøn med 35.000 kr. vedrørende dette forhold.

Forhold vedrørende 2011

Da flybilletter til [Thailand]/Nepal som ovenfor nævnt ikke er forudbetalt i 2010, men derimod betalt i 2011, medfører det, at der i privatforbrugsberegningen for 2011 skal medtages en udgift på 42.724 kr. til de omhandlede flybilletter.

Repræsentanten er uenig i de af SKAT skønnede opholdsudgifter i forbindelse med rejser til henholdsvis Tyskland og [Thailand]/Nepal. Da skønnene især er baseret på valutakøb forud for eller under rejserne, og da det ikke findes godtgjort, at de skønnede udgifter i forbindelse med rejserne er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, fastholdes SKATs skøn.

SKAT har skønsmæssigt ansat udgifterne til flybilletter til Kina/Thailand i april 2012 til 40.000 kr. samt for værende betalt i 2011.

Idet der er fremlagt bilag, der viser, at flybilletterne til Kina/Thailand til en pris på 44.250 kr. er betalt i februar 2012, nedsættes SKATs udgiftsskøn med 40.000 kr. vedrørende dette forhold.

Endvidere har SKAT ansat forudbetaling til bestilt hotel i Thailand til 3.848 kr. (20.250 bath i depositum) på baggrund af foreliggende mailkorrespondance mellem hotellet og klagers samlever. Idet klager anses for at være nærmest til at dokumentere hotelopholdets pris samt betaling heraf, hvilket ikke er sket, og da der ikke ses at være grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at hotel er forudbetalt i 2011, fastholdes SKATs ansættelse på dette punkt.

For så vidt angår den af SKAT medtagne udgift på 5.812 kr. til ”Øvrigt valutakøb i okt” er det oplyst, at beløbet er hævet på [person1]s fars konto i [finans3], og retten er derfor enig i, at beløbet ikke skal indgå i opgørelsen.

Repræsentanten mener yderligere, at 2 visa-transaktioner på klagers bankkonto på henholdsvis 1.508 kr. for køb i Tyskland og på 6.670 kr. for køb i USA ikke skal indgå som udgifter i opgørelsen under punktet diverse større køb. Det fremgår af transaktionsteksten, at beløbet på 1.508 kr.(200 euro) er hævet i bankautomat i Tyskland, og da SKAT ikke har medtaget udgiften under et af de øvrige punkter, finder retten ikke anledning til at tilsidesætte, at udgiften indgår under punktet. For så vidt angår beløbet på 6.670 kr., finder retten via de fremlagte bilag det for godtgjort, at der har været tale om kontokortsvindel, og at beløbet er refunderet af banken, hvorfor det ikke skal indgå som en udgift i privatforbrugsberegningen..

Repræsentanten har endelig gjort gældende, at klagers indkomst under alle omstændigheder skal nedsættes som følge af, at hun den 20. august 2013 ved dom afsagt af Retten i [by4] fik konfiskeret 180.000 kr. som udbytte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.

Da beløbet er beslaglagt under straffesagen, som er afgjort i 2013, kan det ikke umiddelbart medføre en regulering af klagers husstands formue- og indkomstforhold for 2009-2011.

Et konfiskeret, tidligere beskattet beløb kan efter praksis fratrækkes ved indkomstopgørelsen som et indkomsttab, jf. blandt andet Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.17. Som udgangspunkt kan beløbet fratrækkes i det år, hvor beløbet konfiskeres, eller hvis året kan genoptages, i det år, hvor beløbet er medregnet ved indkomstopgørelsen. Fradraget kræver blandt andet, at det godtgøres, at beløbet er indkomstbeskattet i første omgang.

En eventuel genoptagelse af 2009-2011 med henblik på, at klager kan få fradrag for det konfiskerede beløb, kan ikke behandles under nærværende klagesag, da det falder udenfor den påklagede afgørelse med afledede ændringer.

Retten finder herefter, at den skønsmæssige forhøjelse for 2009 passende kan ansættes til 100.000 kr. inkl. moms, svarende til 80.000 kr. ekskl. moms, hvorved der er taget rimeligt hensyn til usikkerheden omkring de faktiske udgifter, som ikke bygger på bilagsdokumentation.

For 2010 finder retten, at den skønsmæssige forhøjelse, med samme begrundelse, passende kan ansættes til 140.000 kr. inkl. moms, svarende til 112.000 kr. ekskl. moms.

For 2011 finder retten, at den skønsmæssige forhøjelse kan ansættes til 370.000 kr. inkl. moms, svarende til 296.000 kr. ekskl. moms. Det bemærkes herved, at der er tale om en skønsmæssig forhøjelse for 2011 i forhold til det oprindeligt ansatte, da den korrigerede privatforbrugsberegning viser et større underskud end oprindeligt beregnet.

Skatteansættelsen nedsættes således med 88.000 kr. for 2009 og med 80.000 kr. for 2010. For 2011 forhøjes skatteansættelsen med 56.000 kr.