Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

SKAT har givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysningerne i Erhvervsstyrelsen, at klageren i perioden den 1. maj 2005 til den 31. december 2007 drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] /v [person1], cvr-nr. [...1], under branchekode 5713700 udlejning af maskiner og udstyr i øvrigt og bibranche 515500 engroshandel med kemiske produkter.

Af årsrapporten for indkomståret 2008 udarbejdet den 31. maj 2013 for virksomheden opgivet med cvr-nr. [...1] fremgår det, at virksomhedens navn var [virksomhed2] v/[person1], og at den var beliggende på samme adresse, som fremgår af oplysningerne i Erhvervsstyrelsen.

Som følge af at SKAT ikke modtog klagerens selvangivelse for indkomståret 2008, udsendte SKAT den 20. november 2009 forslag til afgørelse, hvoraf det fremgår, at SKAT har foretaget følgende skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2008:

SKAT har beregnet beløbene ud fra indberettede oplysninger, klagerens momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug og SKATs kundskab til virksomheden.

SKAT har således foretaget den skønsmæssige ansættelse ud fra en taksation af klagerens og virksomhedens indkomstforhold.

Klageren reagerede ikke på SKATs forslag til afgørelse, og SKAT fastsatte derfor klagerens skattepligtige indkomst og ændrede klagerens årsopgørelse for indkomståret 2008 i overensstemmelse med forslaget.

Det fremgår af årsopgørelsen for indkomståret 2008, at denne har udskrivningsdato den 11. januar 2010.

Til sammenligning fremgår det af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2007, at overskud af virksomhed var på 64.091 kr., og at klagerens lønindkomst var på 281.698 kr.

Den 7. januar 2013 anmodede klageren SKAT om ekstraordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2008.

Som begrundelse for ekstraordinær genoptagelse har klageren anført følgende:

”(...)

Min mand falder ved et besøg på sin gamle arbejdsplads over en flyttekasse, der viser sig at indeholde alle de bortkomne bilag fra min tidligere virksomhed (Cvr. Nr. [...1] jan-jul 2008).

Restskat og restarbejdsmarkedsbidrag blev ansat af skat, da vi med regnskab/bilag, ved lukning af virksomheden ikke kunne bevise omkostninger og indtægter.

(...)”

Klageren har ikke forud for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse påklaget SKATs skønsmæssige ansættelse af indkomsten for indkomståret 2008 og har heller ikke inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen.

Ifølge klagerens ægtefælle blev der den 11. maj 2010 underskrevet en afviklingsaftale om betaling af skyldige skatter. Der blev i den forbindelse ikke søgt om genoptagelse, da klageren ikke havde beviser for virksomhedens drift.

I forbindelse med klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 anmodede SKAT om yderligere materiale ved brev af 19. februar 2013, idet der var uoverensstemmelse mellem drift af virksomhed i 2008 og afmelding af virksomhed i Erhvervsstyrelsen i 2007.

SKAT anmodede om en begrundelse for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 samt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring, f.eks. en selvangivelse.

Herudover blev klageren anmodet om en forklaring på, hvorfor virksomhedens ophørsdato var den 31. december 2007, når klageren i sin genoptagelsesanmodning har oplyst, at der foreligger bilagsmateriale vedrørende virksomheden fra perioden januar-juli 2008.

Den 11. marts 2013 kontaktede klagerens ægtefælle SKAT, hvor han forklarede, at klageren ikke tidligere havde anmodet om genoptagelse for indkomståret 2008, da indtægter og omkostninger ikke kunne bevises ved lukning af virksomheden.

Ægtefællen oplyste samtidig, at der havde været aktivitet i virksomheden frem til den 1. august 2008, hvorfor afmelding af virksomheden pr. 31. december 2007 måtte være en fejl.

SKAT kontaktede den 19. marts 2013 Erhvervsstyrelsen, som oplyste, at der var indsendt en blanket vedrørende virksomheden underskrevet af klageren, hvoraf det fremgik, at alle aktiviteter var ophørt den 1. januar 2008.

Den 19. marts 2013 kontaktede SKAT samtidig klagerens ægtefælle og orienterede ham om, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen, men at der ikke var reageret på ansættelsen for indkomståret 2008 inden 6 måneder efter, at klageren fik kundskab om, at overskud af virksomhed var fastsat skønsmæssigt ud fra manglende selvangivelse.

Ultimo marts 2013 udsendte SKAT forslag til afgørelse, og med baggrund heri fremsendte klageren en indsigelse til forslaget pr. mail den 5. april 2013 med følgende ordlyd:

”(...)

Jeg har ikke haft grund til at anmode om genoptagelse af sagen, da jeg ikke har haft beviser for min påstand om for høj ansættelse i 2008.

Jeg mener ikke, at man kan anmode om en genoptagelse af en sag inden for en given tidsfrist, hvis man ikke har bevis for en påstand.

Man kan jo nødvendigvis kun ansøge om genoptagelse i det omfang man fremskaffer et bevis.

Skat har under behandlingen af min sag erkendt fejl i sagsbehandlingen, der som skat selv skriver kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

(...)”

Klageren har fået udfærdiget virksomhedens årsrapport for indkomståret 2008, der er underskrevet den 31. maj 2013 efter fund af virksomhedens bilagsmateriale.

Det fremgår af årsrapporten, at virksomheden har haft en nettoomsætning på 246.952 kr. og et resultat før renter på 43.911 kr.

SKAT har i den forbindelse indrømmet, at der er sket en fejl ved den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed, idet ansættelsen er sat for højt sammenlignet med klagerens årsopgørelse for indkomståret 2007 og virksomhedens årsrapport for indkomståret 2008.

SKAT har ikke modtaget virksomhedens regnskaber for tidligere år, kun klagerens selvangivelse for indkomståret 2007.

Efter udsendt sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt udskrift af de notater SKAT Inddrivelse har foretaget i perioden 19. november 2008-28. februar 2013 i forbindelse med klagerens sag hos SKAT, herunder telefonsamtaler.

Af udskriften fremgår det, at klagerens ægtefælle den 17. marts 2010 telefonisk kontaktede SKAT Inddrivelse i forbindelse med en forestående udlægsforretning. Her oplyste ægtefællen, at oplysningerne vedrørende afmelding af klagerens virksomhed var forkerte, og at han var ved at få fat i SKAT Ligning. SKAT accepterede udsættelse med udlægsforretning til den 21. april 2010 og oplyste samtidig, at de skulle høre fra klageren eller hendes ægtefælle senest den 24. april 2010, såfremt årsopgørelsen skulle ændres.

Det fremgår desuden af udskriften, at klagerens ægtefælle igen den 21. april 2010 kontaktede SKAT Inddrivelse pr. telefon med besked om, at han ville kontakte SKAT Ligning og vende tilbage senest den 4. maj 2010. SKAT gik således med til en fristudsættelse.

Af udskriften fremgår det ligeledes, at klagerens ægtefælle igen den 4. maj 2010 telefonisk kontaktede SKAT Inddrivelse, hvor der blev aftalt møde mellem klageren, hendes ægtefælle og SKAT hos [Skattecentret] vedrørende udlægsforretningen til afholdelse den 11. maj 2010. SKAT noterede i den forbindelse, at der intet var ændret i sagen.

Herudover fremgår det af udskriften, at klagerens ægtefælle den 29. november 2012 pr. telefon kontaktede SKAT Inddrivelse, hvor han oplyste, at papirerne fra indkomståret 2008 var fundet, og at klageren derfor ønskede genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2008. Det fremgår yderligere, at ægtefællen blev stillet videre til SKAT Ligning for en gennemgang af klagerens muligheder.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er opfyldt.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 udløb den 1. maj 2012. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er SKATs opfattelse, at der er sket fejl fra vores side ved den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2008, idet der på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse fremgik, at virksomheden var afmeldt pr. 31. december 2007. Der foreligger således særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der som udgangspunkt kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at den skattepligtige har fremsat genoptagelsesanmodningen senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Årsopgørelsen for 2008 er udskrevet den 11. januar 2010. Du anses på dette tidspunkt at være kommet til kundskab om ansættelsen for indkomståret 2008.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at du ikke har været vidende om den skønsmæssige ansættelse, der er foretaget af SKAT for indkomståret 2008, da du har modtaget forslag af 20. november 2009 og årsopgørelse med udskrivningsdato den 11. januar 2011.

Da du først har anmodet om genoptagelse den 7. januar 2013, er 6 måneders fristen således overskredet.

SKAT har derfor ikke imødekommet din anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er opfyldt.

(...)

Af mail modtaget den 5. april 2013, mener du ikke at kunne have anmodet om genoptagelse indenfor en given frist, da du ikke har haft bevis for din påstand. Det kan ikke betragtes som en særlig omstændighed, men udelukkende egne fejl, at du ikke har haft bevis for virksomhedens overskud i form af bilag, da du har pligt til at opbevare alt regnskabsmateriale på forsvarlig vis.

Det er korrekt, som tidligere anført af SKAT og i din indsigelse, at der er begået fejl i sagsbehandlingen. For at kunne genoptage en skatteansættelse ekstraordinært, skal den skattepligtige samtidig fremsætte genoptagelsesanmodningen senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Årsopgørelsen for 2008 er udskrevet den 11. januar 2010, og da du først hat bedt om genoptagelse den 7. januar 2013, er 6 måneders fristen overskredet.

I nærværende sag er der ikke fremkommet nye oplysninger, der kan betragtes som særlige omstændigheder der gør, at der kan dispenseres fra 6 måneders fristen.

SKAT har derfor ikke imødekommet din anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er opfyldt.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”Der anses ikke at være fremkommet nye oplysninger i sagen der ændre SKAT holdning til afgørelsen.

Det anses ikke for en fejl, at virksomheden af afmeldt pr. 31/12 2007. Ifølge Erhvervsstyrelsen ligger blanket underskrevet af [person1] med ophør af virksomhed denne dato, samtidig med, at der ikke er lavet momsangivelser for 2008.”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagerens repræsentants bemærkninger af 31. maj 2016:

”(...)

SKAT har den 20. november 2009 sendt et forslag til klager om at hendes skatteansættelse for 2008 ville blive foretage skønsmæssigt, da hun ikke havde indsendt selvangivelse. I brevet opfordres klager til at indsende selvangivelsen inden den 14. december 2009, og der gøres samtidigt opmærksom på, at hun efter fristen vil modtage en årsopgørelse i Skattemappen. Årsopgørelsen var tilgængelig i Skattemappen den 22. december 2009. Det fremgår også af klagevejledningen i årsopgørelsen, at den skattepligtige indkomst er ansat efter et skøn, da selvangivelsen ikke er modtaget. Såfremt skatteansættelsen ikke kunne godkendes, herunder eventuelle procenttillæg og rentebeløb, opfodres klager til at indsende en skriftlig begrundet klage til skatteankenævnet i sin kommune eller direkte til Landsskatteretten inden 3 måneder. Denne mulighed ses klager ikke at have benyttet sig af.

Det fremgår af de fremsendte noter fra SKAT’s inddrivelse, at klagers ægtefælle den 17. marts 2010 i forbindelse med en forestående udlægsforretning oplyser, at tallene er forkerte og at han vil kontakte ligningen og vende tilbage senest den 24. april 2010. Den 21 april 2010 oplyser klager, at han vil kontakte ligningen igen. SKAT har ikke registeret nogen telefonsamtaler eller andre henvendelser fra klager eller hendes ægtefælle, hvor der protesteres mod den skønsmæssige ansættelse og klager har ej heller fremlagt dokumentation for disse henvendelser.

Det er således først den 7. januar 2013, efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, at klager anmoder om en genoptagelse af skatteansættelsen for 2008.

SKAT skal bemærke, at klager siden den 22. december 2009, hvor årsopgørelsen for 2008 var tilgængelig i Skattemappen, har været bekendt med den skønsmæssige ansættelse.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overskredet og det er fortsat SKAT’s opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation fra overskridelse af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Dette med henvisning til, at klager ikke indenfor de gældende tidsfrister har benyttet sig af muligheden for dels at påklage den skønsmæssige ansættelse, som hun var blevet vejledt i, eller at have ansøgt om genoptagelse af skatteansættelsen, samt at hun i den forbindelse ikke har godtgjort, hvorfor hun ikke havde grund til at reagere.

SKAT mener ikke, at vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1 har været tilsidesat, da klagers ægtefælle har været bekendt med, at ligningen skulle kontaktes for at den skønsmæssige ansættelse kunne ændres.

(...)”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 skal genoptages. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”Det gøres overordnet gældende, at der kan ske genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2008.

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 hjemler, at uanset fristerne i skatteforvaltningsloven § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

Hvis betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt, er det yderligere et krav, at betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 er opfyldt.

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, sidste pkt. hjemler, at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det er ovenfor anført, at SKAT i afgørelsen af den 10. april 2013 (Bilag 4) korrekt vurderer, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, og der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen uanset fristerne i skatteforvaltningsloven § 26, såfremt betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 er opfyldt.

Af praksis fremgår det, at hensynene bag fristerne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, blandt andet er bevismæssige årsager, og af hensyn til optimal ressourceanvendelse.

Disse hensyn er blandt andet tilkendegivet af Retten på [by1] i dommen SKM2012.648.BR. (Bilag 5)

Disse hensyn bliver ikke tilsidesat af min klient, men tværtimod varetaget idet min klient anmoder om genoptagelse den 7. januar 2013. (Bilag 3)

Anmodning om genoptagelse fremsættes af min klient umiddelbart efter, at min klient har fået kundskab til oplysninger der hidtil ikke har været tilgængelig for min klient, vedrørende dennes virksomhed for indkomståret 2008.

Det er af bevismæssige årsager og af hensyn til optimal ressourceanvendelse hos den offentlige forvaltning, at min klient anmoder om genoptagelse af skatteansættelsen den 7. januar 2013.

Min klient har ikke tidligere fremsat anmodning om genoptagelse, da min klient ikke ønsker at belaste den offentlige forvaltnings ressourcer mere end nødvendigt.

Min klient handler derfor i overensstemmelse med de hensyn der af lovgiver er tiltænkt med fristreglerne i skatteforvaltningsloven. Det vil være urimeligt, såfremt min klient nægtes genoptagelse af sin skatteansættelse, idet at min klient ved sine handlinger disponerer i overensstemmelse med hensynene bag skatteforvaltningslovens fristbestemmelser.

Endvidere må det fremhæves, at en genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2008 har en væsentlig betydning for min klient.

Det fremgår af regnskabet udarbejdet af revisor, (Bilag 6) at en genoptagelse af skatteansættelsen vil bevirke en indkomstændring på mere end 5.000 kr., hvilket i henhold til de specielle bemærkninger til bestemmelsen i skattestyrelsesloven § 35 (indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003), jf. lovforslagets § 1, nr. 2 bevirker at en genoptagelse vil have væsentlig betydning for min klient.

Dette skal ifølge de specielle bemærkningerne tillægges betydning i vurderingen af hvorvidt der bør ske genoptagelse.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 (lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005) fremgår det at skatteforvaltningsloven § 27 er en videreførelse af skattestyrelsesloven § 35.

Min klient bør derfor være berettiget til genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, smhl. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, sidste pkt.

Endvidere er min klient på baggrund af sagens faktum berettiget til genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, smhl. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., da forholdet at min klient får kundskab til nye oplysninger udgør særlige omstændigheder i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Min klient får kundskab til de nye oplysninger, idet min klients ægtefælle falder over en flyttekasse på sit tidligere arbejde. Flyttekassen viser sig, at indeholde hidtil utilgængeligt materiale fra min klients tidligere virksomhed. Der foreligger derfor særlige forhold, som ikke kan bebrejdes min klient.

Dette bevirker, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. ligeledes kan beregnes fra tidspunktet, hvor min klient får kundskab til disse oplysninger.

Min klient får kundskab til oplysningerne i begyndelsen af januar 2013, og fremsender umiddelbart herefter anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen til SKAT.

SKAT modtager den 7. januar 2013 min klients anmodning om ekstraordinær genoptagelse. (Bilag 3). Dette er inden for fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt.

Min klient er derfor ligeledes berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2008, da forholdet, at min klient får kundskab til nye oplysninger af afgørende betydning for min klients skatteansættelse bevirker, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.”

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Derudover har min klient reageret umiddelbart efter at de nye oplysninger kom hende til kundskab. Det skal hertil bemærkes, at hun ved indgivelse af anmodning den 7. januar 2013 reagerede kun godt otte måneder efter dannelsen af årsopgørelsen 2008 den 1. maj 2012.

Herudover har hun ved at lade en revisor udarbejde en årsrapport (bilag 6) bestræbt sig på i videst muligt omfang at berigtige den forkerte ansættelse.

Yderligere skal bemærkes, at SKAT i talrige domme er blevet indrømmet en udsættelse af reaktionsfristen således, at den først regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kommer i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde et forslag til ansættelsesændring, jf. blandt andet SKM2013.910BR og SKM2014.120BR og SKM2014.464BR.

Det gøres heroverfor gældende, at reaktionsfristen ligeledes først bør beregnes fra det tidspunkt, hvor min klient bliver bekendt med sine bilag, og således har det fornødne grundlag for at anmode om genoptagelse.

Det gøres derfor gældende på baggrund af det i min forrige skrivelse af 31. juli 2015 anførte samt ovenfor nævnte forhold, at min klient har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det gøres herunder gældende, at der i hvert fald foreligger omstændigheder, der bør medføre, at min klient skal meddeles dispensation i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., i det hun inden rimelig tid har reageret.

(...)”

Klagerens repræsentant er yderligere kommet med følgende bemærkninger:

”Efter modtagelsen af den af SKAT trufne afgørelse om skønsmæssig ansættelse af min klients virksomhed (årsopgørelse 2008, udskrevet 11. januar 2010) reagerede min klient og dennes ægtefælle, [ægtefællens navn] flere gange over for SKAT.

De fremkom således med indsigelser over afgørelsen både per telefon og ved et personligt møde hos [skattecenter1] den 11. maj 2010.

Ved mødet i [by2] som var en udlægsforretning, protesterede min klient over den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse. SKAT forklarede min klient og hendes mand, at så længe de ikke kunne bevise, at ansættelsen ikke var korrekt, ville de ikke kunne søge om genoptagelse af ansættelsen. Min klient bad om, at det blev taget til referat, at de havde protesteret over ansættelsen, og at min klient kun indgik en afdragelsesordning med SKAT om betaling af den som følge af ansættelsen pålagte restskat, da hun ikke havde andet alternativ.

Det fremgår af vedlagte udskrift af notater i SKAT Inddrivelse (bilag 7), at min klient havde været til møde hos [skattecenter1] den 11. maj 2010. Af det meget sparsomme notat i sagen har SKAT dog undladt, at notere, at min klient mundtligt er kommet med indsigelser over den af SKAT foretagne ansættelse. Det fremgår endvidere heller ikke af notatet, om SKAT har vejledt min klient vedrørende hendes mulighed for at få afgørelsen genoptaget.

Det fremgår endvidere af udskrift af notater, at min klients ægtefælle både den 21. april 2010 og den 17. marts 2010 telefonisk henvendte sig til SKAT. Ingen af gangene er det noteret, om han er blevet vejledt i, at han havde mulighed for at søge om genoptagelse i sagen.

Min klient og dennes ægtefælle har således været i kontakt med SKAT flere gange efter modtagelse af SKATS afgørelse om den foretagne ansættelse samt efterfølgende i forbindelse med inddrivelse af den pålagte restskat. Selvom de under hele forløbet har været uenige i ansættelsen og derfor også mundtligt har tilkendegivet over for SKAT, at de var utilfredse med ansættelsen og følgeligt ønskede den berigtiget, herunder genoptaget, står det ikke anført i nogen referater eller telefonnotater, at SKAT enten har taget deres genoptagelsesanmodning til følge, eller vejledt dem i hvilke klage – og genoptagelsesmuligheder de har haft.

Selv hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at min klient ikke udtrykkeligt har anmodet SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse har det formodningen mod sig, at min klient eller dennes ægtefælle ikke på noget tidspunkt skulle have protesteret til SKAT. Min klient har siden SKAT foretog den skønsmæssige ansættelse af sin virksomhed været bevidst om, at det overskud SKAT havde skønnet væsentligt oversteg virksomhedens faktiske overskud.

Det har også formodningen mod sig, at min klient uden videre skulle indgå en afdragelsesordning med SKAT om betaling af restskat på flere hundredetusinde, som hun er blevet pålagt på baggrund af en forkert ansættelse uden at protestere over ansættelsen.

Det må således kunne lægges til grund, at min klient og dennes ægtefælle som minimum har protesteret over ansættelsen over for SKAT i 2010.

Det må endvidere kunne lægges til grund, at SKAT ikke har overholdt deres notatpligt i sagen.

Vejledningspligt

Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig om forhold inden for myndighedens område.

Det må antages at følge af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligten og den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndigheder i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af skatteydere, der retter henvendelse.

Derudover har forvaltningsmyndigheder pligt til på eget initiativ at yde vejledning til borgere, når der er et konkret behov for det

SKAT burde derfor have undersøgt og sikret sig, om hvorvidt min klient ønskede genoptagelse af sin skatteansættelse, og således korrekt have identificeret min klients og dennes ægtefælles henvendelser som en anmodning om genoptagelse af min klients skatteansættelse.

Det må således have stået SKAT klart, at min klients protest over forhøjelsen af overskud i virksomheden burde betyde, at hun ønskede sin ansættelse genoptaget. SKAT burde således have identificeret hendes henvendelse som en mundtlig anmodning om genoptagelse uanset, om min klient har brugt udtrykket genoptagelse eller ej.

Dette følger af de almindelige regler om forvaltningsmyndigheders vejledningspligt, undersøgelsespligt samt pligt til at oplyse sagen.

Det bemærkes hertil, at der ikke er formkrav til indgivelse af anmodning om genoptagelse, hvorfor en sådan kan indgives mundtligt.

Dette følger ligeledes af SKM.2015.647 LSR, hvor Landsskatteretten lagde til grund, at klager ikke havde forholdt sig passivt ved modtagelsen af sine årsopgørelser, men havde henvendt sig til SKAT med indsigelser uden, at de havde været tilstrækkeligt konkretiseret. Der er desuden lagt vægt på, at der er tale om betydelige beløb, som har væsentlig betydning for klageren.

Den 29. november 2012 fremgår det af udskrift af notater, at min klients ægtefælle telefonisk henvendte sig til SKAT og mundtligt bad om genoptagelse af sin skatteansættelse, fordi de nu havde fundet alle papirerne i sagen.

I stedet for at tage anmodningen til følge, afviste SKAT anmodningen med den begrundelse, at der ikke var nogen klagemulighed.

Min klients mundtlige anmodning om genoptagelse er ikke blevet behandlet korrekt. I det oprindelige materiale fra SKAT (den tidligere rekvirerede aktindsigt) står i stedet anført, at min klient den 7. januar 2013 anmodede om genoptagelse i sagen, hvilket Skatteankestyrelsen også lægger til grund. Der er således tale om en sagsbehandlingsfejl, når SKAT ikke har behandlet den mundtlige anmodning om genoptagelse af 29. november 2012.

Selve ordlyden af den mundtlige anmodning om, at min klient og dennes ægtefælle nu vil bede om genoptagelse, fordi de har fundet papirerne i sagen indicerer også, at SKAT har vejledt dem forkert omkring muligheden for genoptagelse ved mødet i [by2] den 11. maj 2010, da min klient åbenlyst er blevet bragt i den vildfarelse, at hun først kunne bede om genoptagelse efter papirerne i sagen blev fundet.

Af de telefonnotater der fremgår i sagen fremgår det, at SKAT slet ikke har ydet nogen vejledning vedrørende mulighed for genoptagelse, frister m.v. Alene af den grund gøres det gældende, at SKAT ikke har opfyldt deres vejledningspligt.

Når en myndighed ikke overholder forvaltningslovens regler om vejledningspligt samt den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens undersøgelsespligt over for en borger, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne bør tillægges den retlige virkning, at den pågældende stilles på den måde, som behørig vejledning ville have medført.

Dette følger blandt andet af Folketingets Ombudsmand udtalelse i FOU nr. 1990.240 vedrørende forvaltningsmyndigheders vejledningspligt.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at min klient har anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2008 ved sin - og sin ægtefælles henvendelser til SKAT i 2010 inden udløbet af fristen den 1. maj 2012.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Hvis Skatteankestyrelsen måtte komme frem til, at min klient ikke har anmodet om genoptagelse inden for den ordinære frist, gøres det gældende, at hun i hvert fald har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Min klient har således ikke forholdt sig passiv i flere år efter kundskabstidspunktet, som det er anført af Skatteankestyrelsen.

Hun har således flere gange inden for 6-månedsfristen reageret over for SKAT.”

Som følge af SKATs udtalelse af den 10. juni 2016 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger hertil:

”(...)

Ved min klients ægtefælles henvendelse til SKATs inddrivelse både den 17. marts 2010, hvor han oplyste, at tallene var forkerte og den 21. april 2010, hvor han oplyste, at han ville kontakte ligningen igen, er der tale om, at min klients ægtefælle mundtligt har protesteret over den skønsmæssige ansættelse over for SKAT.

Selvom min klients ægtefælle måtte være blevet oplyst af SKATs inddrivelse om, at han skulle rette henvendelse til ligningen for at den skønsmæssige ansættelse kunne ændres, ændrer det ikke ved det faktum, at min klients ægtefælle har henvendt sig til SKAT inden for fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningsloven.

Selvom min klients anmodning om genoptagelse ifølge SKAT er sket til en forkert afdeling, følger det af forvaltningslovens § 7, stk. 2, at

”Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.”

Idet der ikke er nogen formkrav til en genoptagelsesanmodning, må det således også følge af bestemmelsen, at også en mundtlig henvendelse bør videregives til rette myndighed.

Det følger ligeledes af FOU nr. 2007.399, at en henvendelse videresendes til rette myndighed.

Det følger således af bestemmelsen samt Ombudsmandens udtalelse, at der ikke kan stilles krav om, at en borger skal rette henvendelse til en specifik forvaltningsmyndighed endsige rette afdeling inden for en given forvaltningsmyndighed, når borgeren ønsker at klage eller få genoptaget en forvaltningsretlig afgørelse.

Det er således den pågældende forvaltningsmyndighed, som modtager en henvendelse fra en borger, der af egen drift skal sørge for, at borgerens henvendelse bliver visiteret til rette sted, og det er således ikke borgerens risiko, hvis dette ikke sker.

Det må således anses for at være tilstrækkeligt, at min klients ægtefælle har henvendt sig til SKATs inddrivelse og protesteret over den skønsmæssige ansættelse. Og der kan derfor ikke stilles krav om, at min klient burde have kontaktet ligningen for at anmodningen må anses for værende behørigt indgivet.

Det gøres derfor gældende, at min klient har anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2008 inden for fristen den 1. maj 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Der vil i så fald være mulighed for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende § 35, i skattestyrelsesloven, hvorfor praksis og retspraksis fra før bestemmelsens indførelse kan anvendes.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, bestemmer, at SKAT efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der er sandsynlighed for, at genoptagelse af skatteansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse.

En ansættelse efter ovennævnte § 27, stk. 1, kan kun foretages, såfremt en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af § 27, stk. 2, 1. pkt.

Foreligger der særlige omstændigheder vil en anmodning om genoptagelse dog fortsat kunne behandles af told- og skatteforvaltningen, selvom fristen er overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Bogføringspligtige skal opbevare deres regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale. Det fremgår af bogføringslovens § 10, stk. 1.

I medfør af bogføringslovens § 12, stk. 1, skal regnskabsmaterialet opbevares på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet.

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal den pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliver bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke, hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. Det fremgår af offentlighedslovens § 13, stk. 1.

Det fremgår af forvaltningslovens § 7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Af bestemmelsens stk. 2, fremgår det, at modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløb den 1. maj 2012.

Det fremgår af SKAT Inddrivelses notatsystemer, at klageren den 17. marts 2010 i forbindelse med klagerens udlægsforretning oplyste, at de indtastede tal vedrørende afmelding af klagerens virksomhed var forkerte, og at ægtefællen ville kontakte SKAT Ligning, ligesom ægtefællen igen den 21. april 2010 telefonisk oplyste, at han ville tale med SKAT Ligning én gang til. Det fremgår ikke af notaterne for disse datoer, at klageren eller hendes ægtefælle henvendte sig med en indsigelse til SKAT vedrørende den skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst for indkomståret 2008. Først den 29. november 2012 anmodede klagerens ægtefælle SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 som følge af det fundne regnskabsmateriale.

På baggrund af oplysningerne om, at klageren den 29. november 2012 specifikt anmodede SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008, må denne dato lægges til grund som tidspunktet for genoptagelsesanmodningen, uanset at anmodningen blev fremsat overfor en anden afdeling i SKAT end den skatteansættende.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun eller hendes ægtefælle på et tidligere tidspunkt har fremsat en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 overfor SKAT. Ud fra notatsystemerne anses SKAT desuden for at have overholdt sin notatpligt i sagen i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1.

Da anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen blev fremsat mundtligt den 29. november 2012, er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, overskredet.

Der vil derfor alene kunne ske ekstraordinær genoptagelse for indkomståret 2010, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er ikke opfyldt, hvorfor det må vurderes, om der foreligger særlige omstændigheder i medfør af § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten finder, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som bestemmelsen omhandler, da SKAT har begået fejl ved den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for 2008 var for høj, henset til de oplysninger SKAT var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt, herunder årsopgørelserne for 2007 og 2008. Der er desuden henset til virksomhedens efterfølgende udarbejdede årsrapport for indkomståret 2008. SKAT har herudover i sin afgørelse og i sin udtalelse vedkendt sig, at der er sket en fejl, og at skønnet er fastsat for højt.

Fristen på 6 måneder, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., anses for iagttaget blandt andet henset til, at klageren har befundet sig i en vildfarelse om, at bilagene var bortkommet i forbindelse med et indbrud, og at hun retter henvendelse til SKAT om genoptagelse umiddelbart efter, at bilagene er fundet, og at hun herefter foranlediger regnskabet udarbejdet.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelsen for indkomståret 2008.