Kendelse af 21-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2016

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren ejer holdingselskabet [virksomhed1] ApS, som ejer 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS (selskabet). De øvrige 50 % ejes af holdingselskabet [virksomhed3] ApS, som ejes af [person1].

Klageren er dermed hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed2] ApS.

Selskabet udfører udlejning og opstilling af spilleautomater i spillehaller m.m.

Følgende biler er af SKAT anset for at være stillet til rådighed for privat kørsel for klageren:

Chevrolet Express – reg.nr. [reg.nr.1]

Bilen er indregistreret den 15. juni 2006 og anskaffet af selskabet [virksomhed2] ApS den 27. oktober 2006 for 579.148 kr.

Der er tale om en hvidpladebil, der er indregistreret til beboelse (camping).

Der foreligger ikke kørselsregnskab.

Klageren har senere købt bilen privat.

BMW X6 – Reg.nr. [reg.nr.2]

Selskabet har anskaffet bilen fra ny den 27. november 2008 for 1.220.001 kr.. Bilen er solgt den 26. juni 2011 til [virksomhed4].

Der er tale om en gulpladebil, indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel. Selskabet betaler privatbenyttelsesafgift.

Det er oplyst, at selskabet ikke er momspligtigt, hvorfor selskabet i forbindelse med anskaffelsen af gulpladebiler, har været afskåret fra at fratrække momsen. Alene dette er efter det oplyste årsagen til, at der er betalt privatbenyttelsesafgift af gulpladebilerne.

Klageren har i en periode været registreret som bruger af bilen. Registreringen af klageren som bruger er sket i forbindelse med, at bilens nummerplader blev stjålet.

Der er fremlagt anmeldelseskvittering fra tyveriet samt oprindelig registreringsattest af 27. november 2008 uden bruger, og registreringsattest af 14. oktober 2010 med klageren som bruger.

Der er endvidere fremlagt registreringsattest dateret 13. juli 2011 uden registreret bruger.

Der foreligger ikke kørselsregnskab.

Sagsforløbet er af SKAT skitseret således:

28. juni 2011. Efter at politiet har stoppet en af selskabets biler ved en vejkontrol og videresendt oplysninger til SKAT, udsender SKAT en indkaldelse af materiale, hvor man bl.a. anmoder om at få oplysninger om selskabets biler.

31. oktober 2011. Modtaget oplysninger fra selskabets advokat. Det meddeles bl.a. at selskabet driver momsfri spilvirksomhed, hvilket er årsagen til at der er betalt privatbenyttelsesafgift ved køb af Mercedes ML 63, og at dette ikke er ensbetydende med at bilen stilles til rådighed for privat kørsel.

16. august 2012. Ny indkaldelse fra SKAT, hvor SKAT anmoder om at få dokumenteret at Mercedes ML 63 ikke bliver anvendt til privat kørsel.

31. oktober 2012. Selskabets advokat oplyser, at selskabet har betalt privatbenyttelsesafgift, fordi selskabet, som momsfri virksomhed, ikke har noget andet valg. Det oplyses også, at spørgsmålet om råderetten i en situation som nærværende, ikke er prøvet i praksis.

12. december 2012. SKAT anmoder om at få oplyst, i hvilken lovbestemmelse det fremgår, at momsfri virksomheder skal betale privatbenyttelsesafgift.

30. januar 2013. Oplysninger fra selskabets advokat modtages. Der modtages ingen oplysninger om hvilken lovbestemmelse der kan henvises til, men at selskabet har fulgt de anvisninger SKAT har kommet med i forbindelse med indregistreringen.

30. april 2013: SKAT udsender forslag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende fri bil og ikke godkendt befordringsfradrag for indkomstårene 2008-2011.

Fri bil

Det fremgår af ligningsvejledningen, afsnit C.A.5.14.1.1, at såfremt arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Ligningslovens § 16, stk. 4 gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Det vil sige, at der ikke gives mængderabat.

Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Der er skærpede krav til bevisbyrden for, at bilen ikke bruges privat, når sagen drejer sig om en person, som har bestemmende indflydelse på virksomheden.

Bevisbyrden kan i visse tilfælde løftes, hvis der fremlægges dokumentation i form af daglige registreringer med specificeret angivelse af dagens kørsel, som viser, at der alene er tale om erhvervsmæssig kørsel. En sådan dokumentation er ikke fremlagt i sagen.

Det følger af reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om ordinær ansættelse og genoptagelse, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og at ansættelse skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der henvises til SKM 2007.522.VLR, hvor en ansat eksportchef blev beskattet af fri bil til rådighed. Landsretten lagde vægt på, at der ikke forelå et konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Dommen blev stadfæstet af Højesteret i SKM 2009.239.HR.

Der henvises endvidere til SKM 2005.138.HR, hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom om beskatning af fri bil for en hovedanpartshaver. Der var ikke sammenfald mellem hovedanpartshaverens hjem og selskabets adresse, og bilen holdt efter det oplyste heller ikke ved bopælen. Uanset dette påhvilede bevisbyrden for, at bilen ikke var til privat rådighed og ikke faktisk anvendt privat hovedanpartshaveren.

Chevrolet Express

Det er SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for klageren i ejerperioden, hvorfor der skal ske beskatning af fri bil.

Da bilen er anskaffet helt tilbage i 2006, har SKAT kun foretaget ændringer af fri bil vedrørende indkomstår som er omfattet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Beregningsgrundlag og beregning:

Efter 3 år nedsættes beregningsgrundlaget til 75 %.

BMW X6

Det forhold at selskabet har indregistreret bilen til blandet kørsel og betalt privatbenyttelsesafgift, efterlader efter SKATs opfattelse, det klare indtryk at hensigten med anskaffelsen var, at benytte bilen både erhvervsmæssigt og privat.

SKAT er ikke bekendt med regler, der betyder, at virksomheder der ikke er momspligtige, skal betale privatbenyttelsesafgift, og har anmodet selskabets advokat om en nærmere begrundelse. Denne er ikke modtaget.

Det fremgår af motorregistret at klageren er bruger af bilen, hvorfor det er opfattelsen, at han skal beskattes af rådigheden.

Beregningsgrundlag og beregning:

Efter 3 år nedsættes beregningsgrundlaget til 75 %

Befordringsfradrag

Der kan ikke foretages befordringsfradrag når der stilles fri bil til rådighed. Der henvises til ligningslovens § 9 C, stk. 6 og 7.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens indkomst vedrørende fri bil samt befordringsfradrag for indkomstårene 2008-2011, nedsættes til det selvangivne.

Klagerens repræsentant har i klagen anført følgende:

” FAKTUM OM KLAGER OG KLAGERS VIRKSOMHED:

Klager er anpartshaver i en af Danmarks største udbydere på markedet indenfor opstilling, udlejning og servicering af spilleautomater m.v.

Selskabet tilbyder sine kunder ”full service” ydelser, herunder tilbyder selskabet at indhente tilladelser fra Spillemyndigheden, at indberette og afregne afgift til SKAT, at tømme automaterne samt at døgnservicere spilleautomaterne ved spillestedsnedbrud.

Selskabet er, som følge af at der drives spilvirksomhed ikke momsregistreret men afregner lønsumsafgift.

Til brug for selskabets virksomhed har selskabet en række gulpladebiler samt enkelte biler på hvide plader, som anvendes erhvervsmæssigt. Således anvendes køretøjerne til den almindelige daglige betjening af kunderne, men tillige i forbindelse med selskabets døgnservice, hvor der er etableret tilkaldevagt ved spillestedsnedbrud.

For information yderligere henvises til http:// [...dk].

Selskabet har efter det oplyste på baggrund af SKATs vejledning indregistreret gulpladebilerne således at der fejlagtigt betales tillægsafgift for privat anvendelse til trods for at bilerne alene anvendes erhvervsmæssigt. Fejlen er opstået som følge af at selskabet ikke kan afløfte moms ved anskaffelsen af bilerne.

Klager [person2] ejer selskabet [virksomhed1] ApS som ejer 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS. [person1] ejer selskabet [virksomhed3] ApS som ejer de resterende 50 % af anparterne i selskabet. Selskabet beskæftiger ca. 10 medarbejdere.

***

[virksomhed2] ApS anskaffede i 2008 en BMW X6. Vedrørende denne bil blev der tillige ved en fejl krydset af i feltet vedrørende privat benyttelsesafgift. Bilen anvendes imidlertid alene erhvervsmæssigt af selskabets medarbejdere.

Klager har i en periode på grund af en fejl begået hos motorkontoret været registreret som bruger af bilen. Sagsforløbet var som følger:

I forbindelse selskabets anskaffelse af køretøjet den 21. november 2008, blev der ikke registreret en bruger vedrørende bilen, som blev benyttet af selskabets ansatte til tilkaldevagt, service m.v.

Nummerpladerne blev den 13. oktober 2010 stjålet. Tyveriet blev anmeldt (bilag 2) og selskabet anskaffede nye nummerplader ved henvendelse hos SKAT, Motorkontoret i [by1] den 14. oktober 2010. Det oplyses til klager hos SKAT i [by1] at han skal stå som bruger da selskabet har betalt moms af bilen, hvorfor denne registrering sker den 14. oktober 2010 (bilag 3). Den oprindelige registrering uden bruger fremlægges som bilag 4.

Klager undersøger herefter om det er korrekt at han skal registreres som bruger, hvilket klager finder frem til, at det ikke er. Klager sender derfor et brev til SKAT den 3. november 2010 (bilag 5) og klager retter igen personlig henvendelse til SKAT i [by1]. SKAT i [by1] oplyser nu at klagers opfattelse er korrekt og SKAT anerkender at de har fejlinformeret klager. SKAT [by1] ringer til SKAT i [by2] som oplyser at SKAT i [by2] vil rette fejlen og slette klager som bruger af bilen. SKAT [by1] oplyser herefter at alt er på plads og ny registreringsattest vil blive sendt til [virksomhed5] ApS uden bruger.

Bilen blev solgt den 28.6.2011 til [virksomhed4] (bilag 6).

***

Klager ejer selv biler privat. Således ejede klager en Porsche 911 Targa (bilag 7) samt efterfølgende en Chevrolet Express jf. bilag 8.

SKATS AFGØRELSE

SKAT har jf. bilag 1 foretaget forhøjelser af klagers indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Da forhøjelserne er sket tilbage til 2008 er der tale om forhøjelser såvel i medfør af skatteforvaltningslovens § 26 som samme lovs § 27.

SKAT er af den opfattelse at klager har haft rådighed over ovennævnte BMW X6 samt en Chevrolet Express som klager senere har købt af selskabet.

Der henvises i det hele til bilag 1.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande vedrørende indkomståret 2008 gøres det gældende at der ikke i skatteforvaltningslovens § 27 er hjemmel til at forhøje klagers indkomst ekstraordinært i nærværende sag. Der er intet der tyder på at klager har haft bilen til rådighed og SKATs antagelser er ikke underbygget af faktiske forhold men tværtimod baseret på forkert grundlag omkring eksempelvis fejlagtig brugerregistrering. Klager har endvidere utvivlsomt ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det bemærkes at klager ikke jf. ligningslovens § 2 kontrollerer [virksomhed2] ApS og klager således ikke selv kan bestemme hvilke biler der skal stilles til rådighed i modsætning til en eneanpartshaver.

Endvidere gøres det gældende at SKAT ikke har foretaget varslingen af forhøjelsen rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet varslingen af forhøjelsen af ansættelsen ikke er foretaget senest 6 måneder efter at SKAT blev bekendt med forhold som kunne begrunde en fravigelse af skatteforvaltningslovens § 26.

Således indkaldte SKAT allerede den 28. juni 2011 materiale vedrørende selskabets biler. I skrivelse af 31. oktober 2013 (bilag 9) er grundlaget for selskabets køb og salg af biler fremsendt til SKAT.

Ansættelsen for 2008 burde således have været varslet senest i april 2012 jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det bemærkes til de øvrige nedlagte påstande, at selskabets biler aldrig er konstateret holdende på klagers bopæl og det faktum at klager en kort periode på grund af SKATs fejl, jf. bilag 2-6 fejlagtigt har været registreret som bruger af den pågældende BMW X6 betyder ikke at selskabet dermed har stillet biler til rådighed for klagers private anvendelse.

Heller ikke det faktum at klager har købt den pågældende Chevrolet Express, betyder at klager bagudrettet har haft bilen til rådighed. Tværtimod fortsætter klager blot med at eje biler privat. SKATs synspunkter, jf. bilag 1 side 3ff må således afvises.

Det bestrides således i det hele at de to biler har stået til rådighed for klager, hvorfor de nedlagte påstande under henvisning til ovenstående bør imødekommes.”

SKATs udtalelse til klagen

BMW X6 – reg.nr. [reg.nr.2]

Det fremgår af klagen, at det var en fejl, at klageren blev indregistreret som bruger af bilen, og at det aldrig har været meningen.

Det afgørende er, hvem der har bilen til rådighed til privatkørsel, og at bilen er registreret således at den rent faktisk kan anvendes til privatkørsel.

SKAT lægger til grund, at det er klageren der har bilen til rådighed ud fra den betragtning

Det fremgår også af klagen, at selskabet fejlagtigt har betalt tillæg for privat anvendelse. Fejlen opstod fordi selskabet ikke kan afløfte moms ved købet af bilen. Dette er sket på baggrund af SKATs vejledning i forbindelse med indregistreringen.

Selskabet har gennem de sidste 10 år ejet en hel række biler, og må derfor anses for at have en hvis viden om reglerne omkring indregistrering. Derfor forekommer det noget søgt, at klageren giver SKATs vejledning skylden for, at selskabets luksusbiler er indregistreret til blandet anvendelse.

Selskabet har da også på tidspunktet for indregistreringen af BMW X6, 2 biler der udelukkende er registreret til erhvervsmæssig kørsel. Bilerne var leaset i 2003 og 2005, hvor selskabet heller ikke var momsregistreret. Der er tale om leasing af en Chrysler Grandvoyage samt en Mercedes ML 55 AMG.

Endelig fremgår det af klagen, at ændringen for 2008 anses for ugyldig i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2.

SKAT har ændret 2008, som er det år hvor BMW X6 anskaffes. Dette er gjort med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er opfattelsen, at det er groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet værdi af fri bil, af en luksusbil til over 1.200.000 kr. Klageren har selv indregistreret bilen og sat kryds i rubrikken privat- og erhvervsmæssig anvendelse.

Det forhold at klageren ikke har selvangivet fri bil i 2008, har ikke været let konstaterbart for SKAT. Klageren var lønansat i selskabet i 2008 og tjente 1.112.000 kr., men der var ikke anført fri bil i rubrik 19 (fri bil).

Selskabet ejer mange biler og har flere ansatte. Det kræver en nærmere ligningsmæssig gennemgang at konstatere, hvem der har fri bil til rådighed.

SKAT er ikke enig i, at der ikke er varslet senest 6 måneder efter at SKAT har fået tilstrækkelig kundskab om det forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær ansættelsesændring.

Sagsforløbet kan kort skitseres således:

28. juni 2011: Efter at politiet har stoppet en af selskabets biler ved en vejkontrol og videresendt oplysninger til SKAT, udsender SKAT en indkaldelse af materiale, hvor man bl.a. anmoder om at få oplysninger om ovennævnte to biler.

31. oktober 2011: Modtages der oplysninger fra selskabets advokat. Det meddeles bl.a. at selskabet driver momsfri spilvirksomhed, hvilken er årsagen til at der er betalt privatbenyttelsesafgift ved køb af BMW X6, og at dette ikke er ensbetydende med at bilen stilles til rådighed for privat kørsel.

16. august 2012: Ny indkaldelse fra SKAT, hvor det bedes dokumenteret at BMW X6 ikke bliver anvendt til privat kørsel.

31. oktober 2012: Selskabets advokat oplyser, at selskabet har betalt privatbenyttelsesafgift, fordi selskabet, som momsfri virksomhed, ikke har noget andet valg. Det oplyses også, at spørgsmålet om råderetten i en situation som nærværende, ikke er prøvet i praksis.

12. december 2012: SKAT anmoder om at få oplyst, i hvilken lovbestemmelse det fremgår, at momsfri virksomheder skal betale privatbenyttelsesafgift.

13. januar 2013: Oplysninger fra selskabets advokat modtages. Der modtages ingen oplysninger om hvilken lovbestemmelse der kan henvises til, men at selskabet har fulgt de anvisninger SKAT har kommet med i forbindelse med indregistreringen.

Herefter har SKAT de nødvendige oplysninger for at kunne udarbejde en påtænkt skatteansættelse som udsendes 30. april 2013 – altså inden for 6-måneders fristen.

Kundskabstidspunktet er således tidligst den 30. januar 2013.

Slutteligt gør SKAT opmærksom på to følgende domme:

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” INDSIGELSE VEDRØRENDE SKATTEANKESTYRELSENS FORSLAG TIL AFGØRELSE - [person2] J. NR. 13-0212679

I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af den 21. januar 2016 vender jeg hermed tilbage i sagen.

De ved klageskrivelse af den 27. juni 2013 nedlagte påstande fastholdes.

SKATTEANKESTYRELSENS FORSLAG TIL AFGØRELSE:

Skatteankestyrelsen har anset den ekstraordinære genoptagelse for 2008 for sket rettidigt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, ligesom beskatningen af BMW X6 stadfæstes. Beskatningen af Chevrolet Express foreslås nedsat til 0 kr.

ANBRINGENDER:

Den pågældende BMW X6 har ikke været parkeret på klagers bopæl, klager er ikke blevet stoppet i bilen og registreringen af klager som bruger af bilen i en ganske kort periode i 2010 er af SKAT anerkendt som sket ved SKATs fejl. Bilen har endvidere generelt været anvendt af selskabets ansatte til erhvervsmæssig kørsel, herunder tilkaldevagt, service m.v.

Som dokumenteret, blev der ikke i forbindelse selskabets anskaffelse af køretøjet den 21. november 2008, registreret en bruger vedrørende bilen, netop da bilen skulle anvendes af selskabets ansatte generelt (bilag 4).

Nummerpladerne blev den 13. oktober 2010 stjålet. Tyveriet blev anmeldt, jf. bilag 2 og selskabet anskaffede nye nummerplader ved henvendelse hos SKAT, Motorkontoret i [by1] den 14. oktober 2010. Det blev her oplyst til klager, at han skulle stå som bruger, hvorfor denne registrering skete den 14. oktober 2010 (bilag 3).

Klager undersøgte herefter om det var korrekt at han skulle registreres som bruger, hvilket klager ikke var. Klager sendte derfor et brev til SKAT den 3. november 2010 (bilag 5) og klager rettede igen personlig henvendelse til SKAT i [by1]. SKAT anerkendte, at de har fejlinformeret klager, hvorfor ny registreringsattest blev sendt til [virksomhed5] ApS uden bruger (bilag 10).

Sagen adskiller sig derfor væsentligt fra den af myndighederne påberåbte SKM 2009.239HR, hvor der var tale om en ansat eksportchef, som i indkomståret 1993 havde fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver. Bilen holdt parkeret ved skatteyderens bopæl efter arbejdstids ophør. Skatteyderen medregnede ikke værdi af privat kørsel i firmabilen ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår, hvilket medførte at skattemyndighederne forhøjede skatteyderens personlige indkomst.

I modsætning til klager i nærværende sag var eksportchefen den eneste bruger af bilen og han havde bilen parkeret ved sin bopæl. Derfor kan sagen ikke anvendes til støtte for SKATs synspunkt.

Heller ikke faktum i SKM 2005.138HR er sammenlignelig med nærværende sag. I den sag var der tale om en eneanpartshaver, som i sit selskab havde anskaffet en sportsvogn, som var helt og aldeles uegnet til erhvervsmæssig kørsel. En BMW X6, som er det køretøj SKAT og Skatteankestyrelsen hævder at klager har haft til rådighed, er i modsætning til en sportsvogn konstrueret som varevogn med varerum bagerst cfr. faktum i SKM 2005.138HR. Læg endvidere mærke til at Skatteministeriet jo anerkendte under sagen, jf. proceduren gengivet i landsretsdommen, at udgangspunktet er, at Skatteministeriet har bevisbyrden for at bilen har stået til rådighed, når erhvervsadresse og privatadresse ikke er sammenfaldende.

Højesteret lagde i sagen herefter konkret vægt på, at skatteyderen som eneanpartshaver havde haft rådighed over selskabets bil, at bilen - en sportsvogn - ikke var velegnet til erhvervsmæssig transport, og at appellantens forklaring om at den tillige skulle anvendes i reklameøjemed, ikke var støttet af oplysninger om at den faktisk var blevet anvendt på denne måde i et omfang af betydning.

Højesteret fandt derfor, at selv om det måtte lægges til grund, at bilen ikke havde været parkeret ved anpartshaverens private bopæl, måtte det under disse omstændigheder påhvile anpartshaveren at sandsynliggøre, at den ikke var stillet til rådighed for privat kørsel og ej heller anvendt til privat kørsel.

Sådanne omstændigheder foreligger ikke i nærværende sag – hvorfor bevisbyrden for at bilen har været anvendt privat påhviler SKAT. Denne bevisbyrde er ikke løftet i nærværende sag. Det bemærkes at kørsel til motorkontoret er erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9B.

***

Det er endvidere henset til sagens dokumenterede faktum ikke korrekt, når SKAT og Skatteankestyrelsen samstemmende konstruerer en sag med et digtet faktum, hvorefter der er baggrund for at genoptage sagen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Klager har ikke handlet groft uagtsomt og bevisbyrden herfor påhviler SKAT.

Denne bevisbyrde er SKAT ikke i nærheden af at have løftet, hvilket Skatteankestyrelsen beklageligvis ikke berører i forslaget.

Den ekstraordinære genoptagelse kan således ikke ske allerede fordi tilregnelsen ”grov uagtsomhed” aldrig kan komme på tale i sagen.

SKAT indkaldte endvidere allerede i juni 2011 materiale vedrørende selskabets køretøjer. Det burde derfor allerede i oktober 2011 stå klart for SKAT, at bilerne efter klagernes opfattelse var indregistreret fejlagtigt i forhold til privatbenyttelsesafgiften og at kørselsregnskab ikke forelå da bilen ikke var parkeret ved klagers bopæl m.v. dvs. der ikke kan stilles krav om kørselsregnskab.

Herefter gik der fra den 31. oktober 2011 til den 16. august 2012, dvs. næsten 10 måneder, hvor SKAT intet foretog sig i sagen, hvilket der ikke er nogen plausibel forklaring på fra SKATs side.

Det fastholdes derfor at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget af SKAT.

***

Der er intet der tyder på at klager har haft bilen til rådighed og SKATs antagelser er ikke underbygget af faktiske forhold men tværtimod baseret på forkert grundlag omkring eksempelvis fejlagtig bruger- registrering, som SKAT selv har initieret ved en af SKAT anerkendt fejl.

Klager har endvidere utvivlsomt ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt.”

SKATs udtalelse af 30. marts 2012

SKAT har udtalt følgende:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 16. marts 2016 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende beskatningen af Chevrolet Express. Øvrige forhold kan tiltrædes. SKAT har følgende bemærkninger:

Chervolet Express – 10 måneder i 2009 [reg.nr.1]

Det fremgår af Højesteret domme SKM 2014.504 og SKM 2005.138 HR, at når der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for anskaffelsen af en hvidpladebil, er det klageren der har bevisbyrden for at den ikke har stået til rådighed. For at have en erhvervsmæssig begrundelse skal bilen kunne anses som nødvendig til det erhverv som skatteyderen udøver. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet.

I Højesterets afgørelse SKM 2014.504, hvor der henvises til Landsrettens begrundelse skrives der således følgende: Porschen var således ikke egnet til at opfylde selskabets erhvervsmæssige behov. Selv om det må lægges til grund, at bilen ikke har været parkeret ved A's private bopæl, må det under disse omstændigheder påhvile A at sandsynliggøre, at Porschen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat befordring, jf. herved Højesterets dom af 1. marts 2005 ( U 2005.1691 H)

Herudover må bilen anses som en luksusbil. (anskaffet i 2006 for kr. 579.148). Det fremgår således af SKM2014.182 ØLR, at når der er tale om en eksklusiv og dyr bil og det ikke fremstår klart hvilket driftsmæssigt behov, bilen skulle opfylde, er det klageren der skal løfte bevisbyrden for at den ikke står til rådighed for privat anvendelse.

Et kørselsregnskab skal, for at det kan afkræfte formodningen for privat kørsel, være ført løbende. I SKM2009.239.HR fastslår Højesteret med henvisning til Vestre Landsrets præmisser, at et kørselsregnskab i realiteten er den eneste konkrete måde, hvorpå det kan bevises, at en firmabil ikke har været anvendt til privat kørsel.

En manglende løbende udarbejdelse af kørselsregnskaber indebærer omvendt, at den erhvervsmæssige anvendelse af bilerne ikke kan fastlægges.

Klageren har desuden ikke fremlagt nogen anden dokumentation for effektiv afskæring af rådigheden over bilen til private formål.

SKAT finder derfor fortsat, at klageren skal beskattes af fri bil vedrørende denne Chervolet Express.

BMW X6

Det er SKATs opfattelse, at klageren har tilkendegivet, at bilen står til rådighed for privat benyttelse allerede fordi klager har valgt at lade køretøjet indregistrere til blandet anvendelse og ved løbende at betale sin privatbenyttelsesafgift.

Bestemmelsen vedrørende bevisbyrden for gulplade biler, hvor momsen er afløftet og der er ikke er betalt tillæg for privatanvendelse, blev indført ved lovnr. 342 af 27.maj 2002. Af lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002 fremgik bl.a. følgende:

”Den foreslåede bestemmelse indebærer, at firmabiler på gule plader, hvor der er betalt tillægsafgift for privatanvendelse, og/eller hvor momsen ikke er fratrukket, fortsat vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. Dette er i overensstemmelse med principperne i vægtafgifts- og momsloven, i og med der i et sådant tilfælde netop tilkendegives, at bilen skal anvendes både privat og erhvervsmæssigt.”

” At der ikke blot foretages en afgrænsning efter momslovens regler om fradrag for moms af anskaffelsessummen, er begrundet i, at fradrag for moms på anskaffelsessummen er en engangsforeteelse, der kan være vanskeligt at dokumentere og kontrollere efter en årrække, i modsætning til tillægsafgift for privat anvendelse, hvor ejeren eller brugeren af en bil årligt anmelder, hvorvidt der skal betales en sådan tillægsafgift.”

Herefter er det SKATs opfattelse, at klageren er omfattet af reglerne for hvidpladebiler i Ligningslovens § 16, stk. 4. Til forskel fra hvidpladebilerne, hvor det kan lade sig gøre, at løfte bevisbyrden ved en konkret vurdering, har klageren her betalt privatbenyttelsesafgift, hvilket efter SKATs opfattelse medfører en skærpet bevisbyrde, da klageren løbende og direkte har tilkendegivet at bilen benyttes privat.

Herefter er det klageren der skal løfte bevisbyrden for at bilen ikke står til rådighed for privat benyttelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

SKAT skal henvise til Landsskatterettens afgørelser af 7/3-2012 - j.nr. 11-01807 og afgørelse af 7/4-2010 - j.nr. 09-03205.

Formalia

SKAT finder, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 26,stk.5.

Det følger således af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven.

Højesteret har i afgørelsen SKM2014.504.HR fastslået, at bestemmelsen gælder både i relation til forhold, der er knyttet til relationen hovedanpartshaver / selskabsforhold og relationen direktør / arbejdsgiverforhold.

Klageren er hovedanpartshaver og har fået bilerne stillet til rådighed. Der er således tale om en kontrolleret transaktion.

SKAT henviser desuden til SKM2015.464.LSR.

Herudover har klageren handlet groft uagtsomt hvorfor forholdet desuden er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Fristerne er derfor overholdt.

Fradrag for befordring

Da klageren har fri bil, skal han jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7 for at få fradrag for transport mellem hjem og arbejde, lade sig beskatte af et tilsvarende beløb som personlig indkomst. Det er dog mest gunstigt ikke at opnå fradrag for befordringen i denne situation med fri bil. SKAT fastholder derfor at klageren ikke kan opnå fradrag for befordring.”

Repræsentantens bemærkninger til SKAT udtalelse

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

” INDSIGELSE VEDRØRENDE SKATTEANKESTYRELSENS FORSLAG TIL AFGØRELSE - [person2] J. NR. 13-0212679 – SKATs HØRINGSSVAR

I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af den 30. marts 2016 vender jeg hermed tilbage i sagen.

De ved klageskrivelse af den 27. juni 2013 nedlagte påstande og anbringender samt det efterfølgende anførte fastholdes.

***

Den pågældende biler har aldrig været parkeret på klagers bopæl, klager er ikke blevet stoppet i bilerne og registreringen af klager som bruger af BMW X6 i en ganske kort periode i 2010 er af SKAT anerkendt som sket ved SKATs fejl.

Bilen har endvidere generelt været anvendt af selskabets ansatte til erhvervsmæssig kørsel, herunder tilkaldevagt, service m.v. Bilerne er særdeles velegnet til erhvervsmæssig kørsel og er tillige anvendt erhvervsmæssigt. Der skal endvidere ses bort fra den fejlagtige registrering jf. klageskrivelsen samt indsigelserne af den 26. februar 2016 jf. bilag 2 – 5 og 10.

Det er derfor uforståeligt at SKAT for begge bilers vedkommende og Skatteankestyrelsen for så vidt angår BMW X6 fortsat mener at ville beskatte klager uden hjemmel.

Heller ikke faktum i SKM 2005.138HR er sammenlignelig med nærværende sag. I den sag var der tale om en eneanpartshaver, som i sit selskab havde anskaffet en sportsvogn, som var helt og aldeles uegnet til erhvervsmæssig kørsel. En BMW X6, som er det køretøj SKAT og Skatteankestyrelsen hævder at klager har haft til rådighed, er i modsætning til en sportsvogn konstrueret som varevogn med varerum bagerst cfr. faktum i SKM 2005.138HR. Skatteministeriet anerkendte endvidere under sagen, jf. proceduren gengivet i landsretsdommen, at udgangspunktet er, at Skatteministeriet har bevisbyrden for at bilen har stået til rådighed, når erhvervsadresse og privatadresse ikke er sammenfaldende. SKAT har ikke anført noget der kan ændre herpå.

Højesteret lagde i sagen konkret vægt på, at skatteyderen som eneanpartshaver havde haft rådighed over selskabets bil, at bilen - en sportsvogn - ikke var velegnet til erhvervsmæssig transport, og at appellantens forklaring om at den tillige skulle anvendes i reklameøjemed, ikke var støttet af oplysninger om at den faktisk var blevet anvendt på denne måde i et omfang af betydning.

Højesteret fandt derfor, at selv om det måtte lægges til grund, at bilen ikke havde været parkeret ved anpartshaverens private bopæl, måtte det under disse omstændigheder påhvile anpartshaveren at sandsynliggøre, at den ikke var stillet til rådighed for privat kørsel og ej heller anvendt til privat kørsel.

Henvisningen til SKM 2014.504 er ligeså håbløs. Her var der tale om en Porche som ikke kunne opfylde selskabets behov for erhvervsmæssig kørsel modsat nærværende sag.

Det er igen betænkeligt at SKAT gætter på faktum og fordrejer Højesterets praksis særlig henset til at de i denne sag pågældende biler er varevogne med store varerum, som er anvendt erhvervsmæssigt ved selskabets aktiviteter. Hertil kommer at ingen af bilerne var parkeret på klagers bopæl.

Der henvises til gældende ret vedrørende gætteri i forvaltningen som er udtryk for tilsidesættelse af legalitetsprincippet jf. bemærkningerne herom i selskabets sag som der henvises til.

Sådanne omstændigheder foreligger ikke i nærværende sag – hvorfor bevisbyrden for at bilen har været anvendt privat påhviler SKAT.

Denne bevisbyrde er ikke løftet i nærværende sag.

***

SKAT har i afgørelsen jf. bilag 1 alene anført at afgørelserne vedrørende 2008 er foretaget ekstraordinært.

Der skal derfor ses bort fra SKATs betragtninger vedrørende kontrollerede transaktioner jf. hørings- svaret side 3 da henvisningen til skfl. § 26, stk. 5 slet ikke fremgår af SKATs afgørelse af 12. juni 2013 jf. bilag 1.

Spørgsmålet om kontrollerede transaktioner har således aldrig i de tre år sagen har verseret været et tema i sagen. En påberåbelse af bestemmelsen nu kan således ikke legitimere en ulovlig afgørelse foretaget uden kompetence

At forholdet i øvrigt er omfattet af skfl. § 26, stk. 5, som antaget af SKAT bestrides herudover, da der ikke er tale om aftaler om fri bil mellem hovedanpartshaver og selskabet cfr. SKM 2014.504H.

Klager har endvidere ikke handlet groft uagtsomt og bevisbyrden herfor påhviler SKAT.

Denne bevisbyrde er SKAT henset til ovenstående dokumenterede faktiske forhold ikke i nærheden af at have løftet.

Den ekstraordinære genoptagelse kan således ikke ske.

Der er herudover ikke anført nogen begrundelse herfor jf. bl.a. SKATs bemærkning om at ”klager har handlet groft uagtsomt” afslutningsvis i høringssvaret. Jeg henleder opmærksomheden på at forhøjelserne er foretaget ekstraordinært og at bevisbyrden for at der er kompetence hertil alene påhviler SKAT.

At begrundelsespligten tilsidesættes er ulovmedholdeligt, idet SKATs begrundelsespligt er ufravigelig al den stund at der ikke gives klager medhold.

SKAT indkaldte endvidere allerede i juni 2011 materiale vedrørende selskabets køretøjer. Det burde derfor allerede i oktober 2011 stå klart for SKAT, at bilerne efter klagernes opfattelse var indregistreret fejlagtigt i forhold til privatbenyttelsesafgiften og at kørselsregnskab ikke forelå da bilen ikke var parkeret ved klagers bopæl m.v. dvs. der ikke kan stilles krav om kørselsregnskab.

Herefter gik der fra den 31. oktober 2011 til den 16. august 2012, dvs. næsten 10 måneder, hvor SKAT intet foretog sig i sagen, hvilket der ikke er nogen plausibel forklaring på fra SKATs side. Forholdet kommenteres ikke af SKAT i høringssvaret.

Det fastholdes derfor at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er iagttaget af SKAT.

***

Der er intet der tyder på at klager har haft bilerne til rådighed og SKATs antagelser er ikke underbygget af faktiske forhold men tværtimod baseret på gætterier samt et forkert grundlag omkring eksempelvis fejlagtig brugerregistrering, som SKAT selv har initieret ved en af SKAT anerkendt fejl.

Klager har endvidere utvivlsomt ikke handlet forsætligt eller groft uagtsomt.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Chevrolet Express

Der er tale om en hvidpladebil, der er indregistreret til beboelse. Der er ikke ført kørselsregnskab.

SKAT har foretaget beskatning, da klageren senere køber bilen privat.

Da bilen ikke har været parkeret på klagerens privatadresse, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at bilen har været anvendt privat.

Bilen er ikke observeret anvendt privat i selskabets ejertid.

Tre retsmedlemmer finder således, at uanset at klageren senere bliver ejer og bruger af bilen, har SKAT ikke løftet bevisbyrden for, at klageren har haft rådighed over bilen til privat anvendelse.

Et retsmedlem finder, at den pågældende Chevrolet Express er en bil, der efter sin karakter ikke kan anses for egnet til det erhvervsmæssige formål, hvorfor bevisbyrden for manglende privat rådighed påhviler klager, jf. SKM2014.504.H. Da denne bevisbyrde ikke er løftet stemmer dette medlem for, at stadfæste SKATs afgørelse på dette punkt.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes derfor med 84.890 kr.

BMW X6

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2.

Der er tale om en varebil på gule plader, men da bilen er indregistreret til blandet benyttelse og der betales privatbenyttelsesafgift, er bilen ikke omfattet af de særlige regler. Bilen er derfor omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, uanset om indregistreringen til blandet benyttelse og betalingen af privatbenyttelsesafgift er sket ved en fejl.

Der er tale om en luksusbil, som er velegnet til privat kørsel. Bilen er endvidere leveret med udstyr som bærer præg af, at bilen skal benyttes privat, bl.a. TV-funktion, iPod og 2 cykler.

Klageren har i en periode været registreret som bruger af bilen. Det er oplyst, at dette er sket ved en fejl, efter nummerpladerne blev stjålet. Klageren har endvidere underskrevet en række dokumenter vedrørende bilen. Det må derfor lægges til grund at klageren har haft rådighed over og har benyttet bilen, i hvert fald til erhvervsmæssig kørsel.

Bilen er endvidere indregistreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og der er betalt privatbenyttelsesafgift, jf. Retten i [by3] dom af 23. juni 2016.

Det påhviler herefter klageren at dokumentere, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Dette kan efter praksis f.eks. ske ved fremlæggelse af kørselsregnskab.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation for, at bilen ikke er anvendt til privat kørsel.

Klageren anses derfor for at have haft rådighed over bilen til privat kørsel.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Ugyldighed

For indkomståret 2008 er klagerens indkomst forhøjet ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Klagerens repræsentant har gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig for så vidt angår disse indkomstår.

Ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kræver, at klageren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor klager har ejet en privat bil, og hvor selskabets ejerskab til den omhandlede bil er fremgået af R75 finder retten, at det vil være betænkeligt at fastslå, at den manglende medtagelse af BMW X6 som fri bil i de omhandlede indkomstår er udtryk for grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5s forstand. Beskatningen kan derfor alene ske i overensstemmelse med § 26. Dette medfører, at klageren kan blive beskattet af fri bil i indkomstårene 2009-2011, men ikke indkomståret 2008, der for så vidt angår beskatningen af BMW X6 er forældet.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes derfor med 39.834 kr.

Fradrag for befordring

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Dette følger af ligningslovens § 9 C.

Såfremt den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring, og den skattepligtige har foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring. Værdien ansættes til et beløb, der modsvarer fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Arbejdsgiverbetalt befordring medfører således, at der reelt ikke er adgang til fradrag for befordring mellem den private bopæl og arbejdspladsen, og i praksis kan beskatningen gennemføres ved, at der ikke godkendes fradrag for befordring.

Da klageren findes at have stillet fri bil til rådighed, er det således med rette, at han ikke er anset berettiget til at foretage fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde.

SKATs afgørelse stadfæstes.