Kendelse af 14-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015
Klagepunkt | [Skatteankenævnet]s afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2008 | |||
Fradrag for rejseudgifter | 6.290 | 29.563 | 6.290 |
Befordringsfradrag | 0 | 42.304 | 35.000 |
2009 | |||
Fradrag for rejseudgifter | 6.500 | 49.400 | 6.500 |
Befordringsfradrag | 0 | 41.643 | 41.000 |
2010 | |||
Fradrag for rejseudgifter | 6.500 | 44.850 | 6.500 |
Befordringsfradrag | 0 | 56.298 | 51.000 |
Klageren er ansat i [virksomhed1] A/S, [adresse1], [by1].
Klageren ejer selskabet via holdingselskabet [virksomhed2] ApS.
Klageren ejer ejendommene [adresse1], [by1] og [adresse2], [...], [by2]. Klageren og hans ægtefælle har været tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1] siden 1. september 1988. Ejendommen er en blandet ejendom. Ejendommen [adresse2] er en beboelsesejendom. Klageren betaler af ejendomsværdiskat for begge ejendomme. Selskabet [virksomhed2] ApS er registreret på adressen [adresse2].
Selskabet [virksomhed1] A/S har værkstedsadresse på [adresse3], [by3]. Der er desuden en forretningsadresse på [adresse4], [by4].
Af selskabet hjemmeside fremgår:
[virksomhed1] er en virksomhed med mere end 40 års erfaring. Virksomheden blev etableret som en bygningsmalervirksomhed af [person1] tilbage i 1966. Siden har virksomheden løbende vækstet og udviklet sig i takt med kundernes krav og efterspørgsler.
I dag består virksomheden således af kompetente og professionelle medarbejdere, der beskæftiger sig med overfladebehandling af stål og beton, betonrenovering samt gulvbelægninger.
Med udgangspunkt i engagement, fleksibilitet, professionalisme og hensyn til miljøet udfører [virksomhed1] opgaver for alle typer kunder. Lige fra gulvet hos den lokale autoforhandler til større anlægsarbejder både i ind- og udland. Blandt kunderne kan nævnes [...], [...], lufthavnen i [Tyskland], medicinalfabrikker, olieraffinaderier samt fiskefabrikker i Grønland og på Færøerne.
[virksomhed1] drives primært i to virksomheder, [virksomhed3] A/S, der ejes og drives af anden generation, nemlig [person2], [person3] og [person4], mens [virksomhed1] A/S, [by3] ejes og drives af virksomhedens stifter [person1].
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos [virksomhed1].
Klageren har fået udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med 205.220 kr. i 2008, 251.553 kr. i 2009 og 238.224 kr. i 2010. SKAT har beskattet godtgørelserne, da betingelser for udbetaling ikke er opfyldt og [Skatteankenævnet] har stadfæstet afgørelsen jf. begrundelsen nedenfor. SKAT har i stedet godkendt et skønsmæssigt ligningsmæssigt fradrag for rejseudgifter, hvilket skatteankenævnet har stadfæstet. SKAT har ikke godkendt noget befordringsfradrag, hvilket skatteankenævnet ligeledes har stadfæstet.
I klagen til Landsskatteretten påstår klageren, at han er berettiget til befordringsfradrag og fradrag for rejseudgifter og har altså således anerkendt, at de udbetalte godtgørelser ikke opfylder betingelserne for at blive anset for skattefrie.
Det fremgår, at de skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser er udbetalt for rejser og kørsel fra adressen [...], [by1].
Klageren har med klagen fremlagt opgørelser af kørsel, som han mener, kan fratrækkes efter ligningslovens § 9C. Kørslen er opdelt på følgende kolonner:
• | Dato |
• | Kode 1-5. Kode 1: hjem-[by4] (111), Kode 2: Hjem-[by3] (129) Kode 3: [by4]-[by3] (20), Kode 4: [by4] – [by2] (30), Kode 5: [by3] – [by2] (21). |
• | 9C. Opdelt i 3 underkolloner: Uded (udedag), u/100 km, o/100 km |
• | Privat |
• | Bro tillæg |
• | Kørselsrute – fra og til |
• | Kørslens formål |
Opgørelserne er vedlagt håndskrevne opgørelser.
Der foreligger ingen dokumentation for rejseaktivitet med overnatning, jf. herved klageskrivelsen.
Klageren arbejder i ugens løb mest på Sjælland på de forretningssteder selskaberne har der og hans udgangspunkt er i den forbindelse, at der arbejdes på og køres ud fra adressen [adresse2], [by2].
Afstanden mellem klagerens bopæl på Fyn og arbejdsstederne på Sjælland er mellem 110 km og 130 km.
Ifølge Krak.dk er afstanden mellem [adresse1], [by1] og til [adresse2], [by2] 156 km, når der køres via [by4] og [by3].
Ifølge Krak.dk er afstanden mellem [adresse2], [by2] til [by4] og retur til [adresse2] via [by3] 73 km.
Klageren har indsendt dokumentation for udgift til broafgift (Brobizz) for perioden dec. 2008 til dec. 2010. Af fakturaerne fra A/S [virksomhed4] fremgår som kunde [virksomhed1] A/S. Af finanskontospecifikationer fremgår, at klageren er blevet opkrævet sin andel af udgifter til brobizz med i alt 226 kr. for 2008, 17.552 kr. for 2009 og 18.139 kr. for 2010.
Ankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet er enig med SKAT i, at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser ikke er opfyldte for omhandlede indkomstår.
Allerede af den grund, at der er udbetalt rejsegodtgørelser til arbejdssteder, som ikke kan karakteriseres som midlertidige, jfr. regelsættet i ligningslovens § 9 A samt at der er udbetalt befordringsgodtgørelse i strid med 60 dages reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, bevirker, at samtlige udbetalinger anses for skattepligtige.
I SKM 2003.317.ØLR fandt landsretten således, at den omstændighed, at en del af arbejdsgiverens udbetalinger af skattefrie godtgørelser var sket uden den fornødne kontrol, medførte, at al udbetalt skattefri godtgørelse skulle anses for skattepligtig personlig indkomst, og det var uden betydning, om den fejlagtige udbetaling var sket som følge af misforståelse af eller ukendskab til retsregleme.
Videre fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, at den, der udbetaler skattefrie rejse- og/eller befordringsgodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelser for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt — herunder eksempelvis også 60 dages reglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1. Foretages denne kontrol ikke, er godtgørelsen (som helhed) skattepligtig som personlig indkomst som løn/vederlag for modtageren.
I klageskrivelsen er bl.a. anført:
“[person1] har, fra det tidspunkt SKAT gjorde opmærksom på, at det var et krav, haft stor fokus på at udarbejde daglige kørebøger og har detaljeret noteret sin færden i sin kalender. [person1] har altså ændret sin adfærd efter SKAT’S anvisning og har fort daglige håndskrevne korebøger.
Det har dog ikke været muligt at rette sig ind efter SKAT’S anvisning for indkomstårene 2008-2010, da der først foreligger en endelig afgørelse fra Skatteankenævnet vedrørende tidligere indkomstår i 2011, som ovenfor beskrevet.”
Hertil bemærker ankenævnet, at SKAT ændrede klagers ansættelser for 2004, 2005 og 2006 den 9. januar 2008 vedr. lignende forhold, som nu er genstand for klagen til ankenævnet. I afgørelsen skrev SKAT bla.:
“Rejse- og befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] A/S er skattepligtig. Betingelser om udbetaling af skattefri godtgørelse er ikke opfyldt, fordi selskabet ikke har ført den fornødne kontrol. Det står i ligningslovens Ç 9, stk. 5 og ligningsvejledningen 2005-1, afsnitA.B.1. 7.”
For de tre år drejede det sig om udbetalinger af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser på hhv. kr. 159.900, kr. 180.000 og kr. 182.976.
På trods af SKATs henvisning til ligningsvejledningens afsnit om forudsætningerne for udbetaling af skattefri godtgørelser, har klager ikke rettet ind efter retningslinjerne, men har fortsat med at få udbetalt skattefrie godtgørelser på samme mangelfulde grundlag. Nævnet må således afvise, at det ikke har været muligt for klager at indrette sig vedrørende indkomstårene 2008-2010 efter de gældende anvisninger.
Det bemærkes desuden, at retningslinjer og forudsætninger fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, som har været gældende siden
2000.
Ukendskab til reglerne kan således ikke påberåbes.
Der henvises herunder til den righoldige praksis på området, se bl.a. det beskrevne under pkt. 5.2. i nærværende sagsfremstilling.
En efterfølgende konstruktion af nyt kilometerregnskab kan således ikke bevirke, at godtgørelser, der er udbetalt i strid med bekendtgørelsen, kan anerkendes, som om de var udbetalt efter retningslinjerne.
Der kan som alternativ gives fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C. I den forbindelse bemærkes, at ankenævnet ikke kan anse bopælen i [by1] for en af flere arbejdspladser, blot fordi man har valgt at registrere selskabets hjemsted på hovedanpartshaverens bopæl og muligvis har placeret beskedne funktioner der på trods af at selskabets produktionsapparat og administration befinder sig på Sjælland.
I konsekvens af at klager har erhvervet bolig nummer to i nærheden af selskabets driftssted, kan befordring mellem de to boliger ikke falde ind under hverken ligningslovens § 9 B eller9 C.
Sammenfattende er ankenævnet af den opfattelse, at fradrag for rejseudgifter og befordring må ansættes skønsmæssigt og som et ligningsmæssigt fradrag, jfr. herved også SKATs afgørelse desangående.
Uagtet det på møde den 4. april 2013 fremførte, herunder også de udleverede bilag, finder ankenævnet ikke grundlag for at indrømme yderligere fradrag for kørsel og rejseaktivitet end det af SKAT fastsatte.
Sammenfattende fastholder nævnet således SKATs afgørelser vedrørende indkomstårene 2008, 2009 og 2010.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes befordringsfradrag opgjort efter ligningslovens § 9C med 42.304 kr. for 2008, 41.643 kr. for 2009 og 56.298 kr. for 2010. Herudover er fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for rejseudgifter med 29.563 kr. for 2008, 49.400 kr. for 2009 og 44.850 kr. for 2010.
Klagerens repræsentant har fremført:
”Sagen ved rører grundlæggende skatteyders kørselsfradrag/godtgørelse ved hhv. erhvervsmæssig kørsel i arbejdsgivers interesse, samt befordring for hjem-arbejde.
Skatteyder er hovedaktionær i flere selskaber i samme koncern og med flere forretningsadresser. Selskaberne drives delvis fra bopæl/folkeregisteradresse på Vestfyn, samt fra 2 forretningsadresser på Vestsjælland.
Klagen til ankenævnet, at 15/6 2012, er behandlet at ankenævnet, som ved forslag til afgørelse at 11/2 2013, har støttet SKATs opfattelse. Ankenævnets forslag til afgørelse, var afsluttet med følgende sammenfatning:
“Sammenfattende er ankenævnet af den opfattelse, at fradrag for rejseudgifter og befordning må ansættes skønsmæssigt og som et ligningsmæssigt fradrag, jf. herved også SKA Ts afgørelse desangående.”
På dette grundlag afholdes der forhandlingsmøde med ankenævnet den 4. april 2013, hvor vi på vegne at skatteyder, fremlagde forligsudspil, hvor det foreslås, at skatteyder opnår fradrag for befordring hjem-arbejde mv. efter LL § 9C, samt et lidt højere skønnet fradrag for rejse og opholdsudgifter.
Ankenævnets endelige afgørelse støtter fortsat SKATs afgørelse, hvor [person1] anerkendes fradrag for kørsel efter 9C på kr. 0— uagtet det er dokumenteret, at [person1] har daglig kørsel til og fra arbejde.”
”Det fremlagte forligsudspil var opgjort i henhold til vedlagte bilag A.
Kørslen sker mellem følgende adresser:
1. [adresse1], [by5] på Vestfyn (bopælsadresse)
2. [adresse2], [...] på Vestsjælland (“sommerhus”)
3. [adresse5], [by3] — virksomhedsadresse 1
4. [adresse4], [by4]—virksomhedsadresse 2
[person1]s virksomheder drives fra ovennævnte virksomhedsadresser, samt delvis fra bopælsadressen, som var virksomhedens oprindelige hjemsted ved etableringen i 1966 og i årene fremover, indtil etablering af brohoveder på Sjælland, i forbindelse med større entreprise opgaver i hhv. [by6]
([...], [...] osv.) og [...]. Beliggenheden er desuden valgt udfra et stort samarbejde med olieraffinaderiet [virksomhed5] i [by3], samt [virksomhed6] samme sted.
[person1] arbejder hver dag — og også tit i weekender. De primære arbejdsadresser er virksomhederne på Sjælland, hvor [person1] hver mandag morgen (eller søndag aften) kører til Sjælland fra Fyn, hvor der arbejdes ofte til torsdag eller fredag, hvorefter turen går imod Fyn igen. [person1] overnatter mellem Fyns-turene i sit hus beliggende i [...]. [person1] er hver dag på begge firmaadresser, idet han har kontorsted begge steder. Bogholderi/og administration er bl.a. beliggende [adresse4] og produktionen er i væsentlighed beliggende [adresse3].
Henset til kørselsomfanget som beskrevet ovenfor, samt med støtte i vedlagte kørselsregnskaber og dagbøger, er det en urimelig betragtning fra SKAT, at der anerkendes et kørselsfradrag på 0 kr.
Der er opgjort kørselsfradrag efter LL § 9C i henhold til vedlagte kørselopgørelser, benævnt bilag B, C, og D, som følgende:
Året 2008 42.304
Året 2009 41.643
Året 2010 56.298
hvilket samlet overstiger forligsudspillet i bilag A med i alt kr. 16.479.
Vi har ikke været i stand til at rekonstruere rejseaktiviteter. Imidlertid har [person1] haft en relativ høj rejseaktivitet og det ses af kørselsregnskabet, at der er en del “huller” i de enkelte måneder. Som det ses af bl.a. virksomhedens hjemmeside, www[...].dk, så arbejder virksomheden en del i udlandet. [person1] har bl.a. været i Nordnorge og udføre off-shore opgaver for [virksomhed5], selskabet arbejder for [virksomhed7] i Brasilien og der har også været rejseaktiviteter til hhv. Australien og Uruguay. [person1] har svært ved at dokumentere disse rejseaktiviteter, idet alle udgifter til disse er afholdt privat. [person5] har altid støttet sin mand på disse forretningsrejser og de ikke ønsker evt. konflikter med skattemyndigheder over dette.
[person1] har afleveret alle sine kalendere til Skat, hvorfor der ikke er medsendt oplysning om rejseaktiviteten.
Imidlertid skal vi anmode retten om at acceptere et skønnet fradrag for rejseaktivitet, svarende til den opgørelse, som vi har foreslået skatteankenævnet og som fremgår af bilag A.”
Rejseudgifter
Det følger af ligningslovens § 9A, stk. 7, at rejseudgifter kan fratrækkes enten med standardsatserne eller med de faktiske udgifter. Det er ifølge lovens stk. 1 en betingelse for fradrag, at lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Klageren har været fast ansat i selskabet i flere år og arbejdsstederne på Sjælland er faste arbejdspladser og alene af den grund er klageren ikke berettiget til rejsefradrag i den forbindelse.
Der er ikke fremlagt dokumentation for øvrige rejser med overnatning.
Der er således ikke grundlag for at indrømme fradrag i videre omfang end ansat af SKAT.
Landskatteretten stadfæster således ansættelsen på dette punkt.
Befordringsfradrag
Ifølge ligningslovens § 9B kan befordringsfradrag mellem arbejdspladser fratrækkes efter ligningslovens § 9C, såfremt der ikke er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse eller godtgørelsen ikke opfylder betingelserne for at være skattefri.
Efter ligningslovens § 9C kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det følger af praksis, at der kun er én bopæl, der i forhold til bestemmelsen kan kvalificeres som ”sædvanlig bopæl”, jf. Den juridiske vejledning afsn. C.A.4.3.3.1.1. Det følger videre heraf, at der ikke kan foretages befordringsfradrag fra en sommerbolig i det omfang, fradraget herved overstiger fradraget mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.
Det fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 9, at der mod dokumentation kan fratrækkes 90 kr. pr. pr. passage af Storebæltsbroen. I Landsskatterettens afgørelse i SKM2004.2, blev der således godkendt normalfradrag for transport, men fradrag for broafgift blev ikke godkendt grundet manglende dokumentation.
Klageren har haft bopæl på adressen [adresse1], [by1] siden 1988 og adressen må anses for klagerens sædvanlige bopæl i relation til ligningslovens § 9C.
Klageren transporterer sig ugentligt til Sjælland, hvor han typisk overnatter på sin ejendom i [by2] og derfra i løbet af ugen transporterer sig til forretningsstederne i [by3] og [by4]. Derudover har han anden erhvervsmæssig relateret befordring.
Der foreligger ikke et egentligt kørselsregnskab, men de foreliggende opgørelser sandsynliggør kørselsmønsteret jf. herved det faktum, at selskabet har forretningssteder på Sjælland og, at klageren har en bolig til rådighed på Sjælland.
Der er fremlagt dokumentation for udgifter til brobizz for mere end 40 t/r i 2009 og 2010. For 2008 er der kun dokumentation for et par ture. I sin befordringsopgørelse har klagerens repræsentant fratrukket broafgift i 2009 med 7.110 kr., svarende til 79 passager og for 2010 er fratrukket 8.765 kr.
Der er således grundlag for at indrømme fradrag for ugentlig transport fra den sædvanlige bopæl og via forretningsstederne i [by4] og [by3] til boligen på Sjælland, hvor der overnattes. Den daglige kørsel fra [by2] til forretningsstederne i [by3] og [by4] kan ligeledes fratrækkes. Det samme gælder anden erhvervsmæssig kørsel.
Fradrag kan passende fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i de af klageren fremlagte kørselsopgørelser, dog således, at der for 2008 ikke godkendes fradrag for bropassage grundet manglende dokumentation for udgiften.
Befordringsfradrag godkendes herefter med 35.000 kr. for 2008, 41.000 kr. for 2009 og 51.000 kr. for 2010.