Kendelse af 19-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2015

Klagen vedrører beregning af lempelse vedrørende løn for arbejde på et norsk indregistreret skib, der befinder sig i farvandet ud for Angola.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har nægtet dig lempelse efter exemptionsmetoden i henhold til den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Du er ansat som overstyrmand i det norske rederi [virksomhed1] A/S og arbejder på rederiets skib [x1]/NIS, der udfører arbejde ud for Angolas kyst.

Skibet er registreret i Norsk Internationalt Skibsregister (NIS).

Skibets hovedopgaver var indtil sommeren 2012 inspektion, vedligeholdelse og reparationer af og på olieinstallationer. Herefter er der udført en del konstruktionsarbejde. Skibet anbringer bl.a. ”juletræer”, der enten styrer en pumpe, der hiver olie eller gas op, eller en injektionsbrønd, der opretholder trykket. Skibet, der har ca. 100 mand om bord, arbejder oftest på dynamisk positionering (DP), hvilket indebærer, at det kan holde en nøjagtighed på sin position på 0,3 meter under arbejdet.

Skibet har udelukkende udført arbejde i to områder: blok 18 og blok 31. Arbejdet er udført inden for mindre områder og udelukkende i farvand, der ligger mellem 24 og 200 sømil fra Angolas kystlinjer. Forsyninger – både proviant og materiel til skibets arbejde – leveres oftest med pramme. Der kan gå op til 3-4 måneder mellem hvert anløb til en havn.

Du har over for Landsskatteretten fremlagt en USB-nøgle med 111 fotografier af skibets logbog. [person1], skibets kaptajn, har den 2. juni 2014 bekræftet kopiernes ægthed. Endvidere har du fremlagt kopier af en række dokumenter vedrørende gods transporteret i 2012.

Du har bopæl i Danmark.

Du har bl.a. fremlagt en generel udtalelse fra [person2], der er skattejurist i Sentralskattekontoret for utenlandssaker i Norge. Af udtalelsen fremgår bl.a., at det er centralt for beskatningen, om skibet driver international transport, eller om det driver stedbunden virksomhed.

Endvidere har du fremlagt uddrag af en mail fra [virksomhed1] A/S, hvoraf fremgår, at de norske myndigheder har præciseret over for rederiet, at nordiske søfolk, der arbejder på skibe, der driver stedbunden virksomhed, ikke er skattepligtige til Norge. Det er rederiets klare opfattelse, at [x1] driver sådan virksomhed, hvilket betyder, at du alene skal betale 8 % i folketrygd i Norge.

Endelig har du i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten bl.a. fremlagt:

Ifølge Skatteoppgjør 2012 fra de norske skattemyndigheder skulle du betale 7,8 % i trygde af din lønindkomst på 764.628 NOK. Der er ikke beregnet nogen skat af indkomsten.

[person11], der arbejder for de norske skattemyndigheder, har i en mail til [person12], SKAT, oplyst følgende:

”[person13] har arbeidet ombord på et norsk fartøy registrert i NIS (Norsk Internasjonalt Skipsregister). Lønnen er rapportert i kode 113-A – "Lønn og annen godtgjørelse for arbeid utført i utlandet". Arbeidslandet er oppgitt til å være Angola. Det er beregnet norsk trygdeavgift. Jeg har snakket med en person på Sentralskattekontoret for utenlandssaker som arbeider med ligning av sjøfolk. Hun opplyste at når arbeidet er utført på et annet lands kontinentalsokkel, har ikke Norge beskatningsrett. Derfor er ikke [person13] beskattet i Norge og det er bare ilagt norsk trygdeavgift.”

SKATs afgørelse

Ved beregningen af din skat har SKAT givet dig lempelse efter creditmetoden, jf. ligningslovens § 33.

Du arbejder som overstyrmand på et norsk skib, der udfører arbejde i Angola. Skibets primære opgave er at vedligeholde og reparere en olieledning inden for begrænsede områder på havbunden i Angolas farvand. Hertil installerer skibet noget udstyr, som er med til at pumpe olien op. Sekundært sørger skibet for at andre skibe styrer uden om installationen. Skibet arbejder også med oliebekæmpelse og miljøbeskyttelse. Det sejler gods, reservedele og containere ud til installationerne. Når der sejles gods, foregår det fra Angolas kyst til en installation i Angolas farvand.

Da skibets opgaver vedrører udvinding af kulbrinte, er du berettiget til sømandsfradrag, jf. søfolksskattelovens § 3, stk. 4. Da skibet har en bruttotonnage på 500 t eller det over, kan der indrømmes et sømandsfradrag på 105.000 kr., som fordeles forholdsmæssigt.

Det er oplyst, at der betales både trygde og skat i Norge, men Norge har oplyst til dig, at Norge ikke har hjemmel til at beskatte din indkomst, og at du, når din skatteopgørelse i Norge er afsluttet, vil få skatten tilbage fra Norge. Du vil fortsat skulle betale trygde (social sikring). Det skete for indkomståret 2011.

SKAT har vurderet, at der ikke er tale om sejlads i international trafik. I OECDs modeloverenskomst defineres international trafik som enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der har sit sæde for den virkelige ledelse i et af de lande, der har indgået overenskomsten. Undtaget fra bestemmelsen er kun transport med skib eller fly, der udelukkende foregår mellem steder i det andet land.

I dit tilfælde er der ikke er tale om international trafik, da der udelukkende sejles mellem steder i Angola. Det betyder, at Norge ikke beskatter din indtægt. Norge har over for dig også oplyst, at de ikke beskatter på grund af geografien, hvor arbejdet udføres. Hertil er typen af arbejdets udførelse også en årsag til, at Norge ikke beskatter.

Der er ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Angola. Det betyder, at Danmark kun kan lempe for betalt skat i Angola efter ligningslovens § 33. Du har oplyst, at du ikke har betalt skat i Angola, hvorfor du lempes med 0 kr.

SKAT har nedsat din indkomst for ovenstående periode med den trygde, du har betalt i Norge, jf. ligningslovens § 8M, stk. 2. Den betalte trygde er oplyst til 54.783 kr.

I 2012 tjente du 750.337 kr., som efter reduktion med den betalte trygde herefter beskattes i Danmark med 695.554 kr. Din lempelse for skat betalt i Angola udgør 0 kr.

Der henvises til statsskattelovens § 4.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Norge (Norden) lempes der med exemption, når der betales sociale bidrag i arbejdslandet, jf. artikel 25 og forordning 1408/71. Ved L 218, nr. 486 af 7. juni 2001, blev skibe i international trafik også omfattet således, at der kan gives exemption. Men da der ikke sejles i international trafik, tilkommer beskatningsretten ikke Norge, og dermed kan der ikke lempes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Norge og Danmark. Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke kan lempes med exemption.

SKAT Juras opfattelse

Hvis [x1] udfører transport, jf. art. 3, stk. 1, litra h, omfattes situationen af art. 15, stk. 3, i overenskomsten.

Efter SKATs praksis foreligger der kun transport, hvis skibets hovedopgave er transport af materiel og/eller personer. Skibet skal være hyret til at udføre transport. Skibets hovedopgave må ikke være at udføre et arbejde. Et skib, der anvendes til transport af materiel, som det selv anvender til reparationer og vedligeholdelse, udfører ikke transport. Det er i den situation uden betydning hvor meget materiel, skibet har fragtet, og hvor ofte det har været i havn.

Det er SKATs opfattelse, at [x1] er et arbejdsskib, der – ligesom et vindmølleskib – blot medbringer materiel og personer, der skal udføre noget arbejde. Skibet udfører således ikke transport, og klagerens arbejde om bord på skibet er dermed ikke omfattet af art. 15, stk. 3.

Situationen er ikke omfattet af overenskomstens art. 15, stk. 1, da arbejde udført om bord på et norsk skib ikke anses for arbejde udført i Norge.

Hvis Landsskatteretten mener, at der er tale om transport, tilfalder beskatningsretten til klagerens lønindkomst Norge. Idet det forudsættes, at klageren er omfattet af social sikring i Norge i henhold til EU-forordningen om social sikring, kan han herefter som udgangspunkt få exemptionslempelse efter art. 25, stk. 1, litra c. Da Norge imidlertid ikke har intern hjemmel til at beskatte, har Danmark subsidiær beskatningsret i art. 26, stk. 2.

Vedrørende det bindende svar af 11. juni 2014 bemærkes, at svaret ikke er korrekt.

Din opfattelse

Du har fremsat påstand om, at SKAT pålægges at give dig lempelse efter exemptionsmetoden ved beregningen af din skat.

Du gør principalt gældende, at der er tale om sejlads i international trafik i henhold til Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 15, stk. 3, jf. art. 3, stk. 1, litra h.

Det er ved 111 fotos af skibsdagbøgerne samt 6 måneders manifester dokumenteret, at der udføres transport. Endvidere er der sendt en kort beskrivelse – [...] til Skat [by2] og til Landsskatteretten, hvor de udførte jobtyper beskrives.

Definitionen på ”international trafik” fremgår af art. 3, stk. 1, litra h, hvoraf fremgår, at international trafik betyder transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.

En dansker, der arbejder på et norsk skib, arbejder derfor i international trafik, når der ikke udelukkende sejles mellem pladser i et andet nordisk land.

Der henvises endvidere til OECD’s kommentarer til artikel 3 om udtrykket international trafik, der understreger, at enhver transport medfører international trafik:

“Definition

Any movement of goods and/or passengers using seagoing vessels on voyages which are undertaken wholly or partly at sea.

Context:

One port transport (movements of goods shipped to offshore installations, or for dumping at sea, or reclaimed from the sea bed and unloaded in ports) is included. Bunkers and stores supplied to vessels are excluded. Fluvio-maritime movements of goods by seagoing vessels are included. Movements of goods on inland waterways vessels between sea ports and inland waterway ports are excluded. (They are included in inland waterway transport). Movements of goods carried internally between different basins or docks of the same port are excluded.”

Endvidere henvises til Juridisk Vejledning, afsnit C.F.8.2.2.3.1.5. Heraf fremgår:

”Begrebet international trafik betyder i modeloverenskomsten enhver transport med skib eller fly, der anvendes af et foretagende, der har sit sæde for den virkelige ledelse i et af de lande, der har indgået DBO’en.”

Der må gerne være tale om transport til offshore installationer, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være en borerig, der findes mange installationer på havbunden. Til det ene felt, hvor der arbejdes, bliver der transporteret 73.000 tons udstyr.

SKAT har i skrivelse af 9. maj 2014 tidligere anerkendt, at når det kan sandsynliggøres, at der har været 22 havneanløb i 2012, vil der være tale om transport. SKAT Juras negation af ”transport” er ikke i overensstemmelse med OECD’s definition.

For så vidt angår e-mailen fra [person12], SKAT, bemærkes, at der – som du fortolker den norske skattelov – gives en umiddelbar hjemmel til beskatning i § 2 - 3, litra h, og at der i § 2 - 36 fjerde led alene fritages for enkelte konkrete skatter.

Dette svarer også til Veiledning for utenlandske arbejdsgivere og arbeidstagere, pkt. 7.2.Hovedreglen er, at udenlandske søfolk ansat på NOR eller NIS er skattepligtige til Norge, jf. § 2-3 første led bogstav h.

Den norske indtægt skal således medtages på den norske selvangivelse og fremgår af den norske årsopgørelse, hvor også de ligningsmæssige fradrag, som den pågældende sømand er berettiget til, fremgår. Indtægten medtages således ved beskatningen, men på grund af interne norske lempelsesregler sker der blot ikke opkrævning af konkret anførte skatter.

Undtaget skattepligten er personer, som kan godtgøre, at de er skattepligtige til bopælsstaten af hele hyren og hvor dobbeltbeskatning ikke er forebygget gennem en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det kan overvejes, om der er tale om en forkert fortolkning af den norske skattemedarbejder, på samme måde, som SKAT i Danmark kan afgive et forkert bindende svar?

Endelig henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.9.2.14.5.2., der beskriver lempelsesreglerne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts art. 25. Det bemærkes, at nedenstående uddrag er anført efter henvisningen til art. 26, hvilket må fortolkes således, at art. 26 ikke gælder det anførte.

”Exemptionslempelse ved social sikring i et andet nordisk land

Reglen om exemptionslempelse gælder dog stadig for personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst, der er omfattet af

• artikel 15, stk. 1 (lønindkomst)

• artikel 15, stk. 3 (lønindkomst til søfolk i international trafik)

• artikel 21, stk. 7, litra a (løn fra kulbrintevirksomhed)

• artikel 21, stk. 7, litra c (løn for arbejde på supplyskibe),

når modtageren af indkomsten efter EU’s forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Finland, Island, Norge eller Sverige og har betalt sociale bidrag til et andet nordisk land i forbindelse med erhvervelse af indkomsten. (...)

Hvis der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i det pågældende arbejdsland, uanset lønmodtageren efter EU’s forordninger om social sikring er omfattet af social sikring i det pågældende land, kan der ikke opnås exemptionlempelse i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne i arbejdslandet kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende kraft, kan der ske exemptionlempelse efter de almindelige genoptagelsesregler. (...)

Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren.

Hvis der efter det pågældende lands lovgivning f.eks. ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, kan en sådan person få exemptionlempelse, hvis vedkommende efter EU’s forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.”

Der henvises til Styresignalet offentliggjort i SKM 2014.489, der præciserer, at borgere kan støtte ret på den beskrivelse af praksis, der fremgår af Juridisk Vejledning.

SKAT i Danmark har indgået et samarbejde for borgere, som er bosat i et nordisk land og har indkomst fra et andet: www.nordisktax.net. Af siden fremgår, at indholdet på siden er udviklet i samarbejde med Nordisk Ministerråd og skatteforvaltningerne i Sverige, Danmark, Finland, Norge og Island, samt at disse forvaltninger i fællesskab har ansvaret for indholdet. På siden defineres international trafik således:

”Med international trafik menes her transport med skib, undtagen hvis skibet blot sejler mellem steder i ét nordisk land.”

Holdes dette op mod lovteksten, kan man se, at det kun er mellem steder i ét nordisk land, man ikke må sejle for at være i international trafik. Man må således godt sejle til/fra angolansk sokkel. Sejlads mellem steder i Angola er således international trafik. De norske myndigheder er enige heri, jf. mailen af 9. december 2009 fra [person8] til [person9].

Sammenholdt med L-218 giver det dig ret til exemption, idet dobbeltbeskatningen herefter skal ophæves efter metoden eksemption med progressionsforbehold. Efter denne metode nedsættes den danske skat med den del, som forholdsmæssigt falder på lønnen for arbejdet på skibet, uanset størrelsen af det beløb, som personen har betalt i udenlandsk skat af denne indkomst. Der står også i L-218 at:

”Skattenedsættelsen gælder kun, hvis søfolkene i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 1408/71 betaler sociale bidrag til det pågældende land i forbindelse med erhvervelsen af deres indkomst. Forordning nr. 1408/71 angår anvendelsen af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Forordningen fastsætter regler for, i hvilket land de personer, som den omfatter, har ret til at modtage sociale ydelser og pligt til at betale sociale bidrag.”

Ovenstående er bevist ved, at du betaler norske trygde, og dermed er omfattet af Norges sociale sikring. Dette er bevist ved indsendelse af dokumentation til SKAT og skulle ligge i din skattemappe.

Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at der foreligger international trafik, har du subsidiært gjort gældende, at der skal tages højde for reglerne om fast driftssted, da skattejurist [person2] over for rederiet har præciseret, at det skal man gøre. [person2] anfører følgende:

”Generell veiledning for arbeidstakere om bord på NOR/NIS skip.

Internasjonal transport eller stedbunden virksomhet.

Norsk skatteavtale med skattyters bostedsstat kan avkorte Norges beskatningsrett. Sentralt er om skipet driver internasjonal transport eller stedbunden virksomhet.

Vær oppmerksom på at en eventuell sokkelklausul i skatteavtalen mellom Norge og skattyters bostedsstat vil gå foran bestemmelsen om internasjonal fart, når transporten skjer til/fra sokkel tilhørende Norge eller til/fra sokkel tilhørende den stat hvor skattyter er bosatt.

Internasjonal transport.

Det må skje en frakt av noe fra et sted til et annet.

Start og stopp sted må ikke begge ligge innenfor samme stats indre farvann.

Som internasjonal transport anses blant annet:

Transport fra en stats havn til en annen stats havn.

Transport fra en stats havn til innretning/fartøy på samme stats kontinentalsokkel.

Transport fra en stats havn til innretning/fartøy på en annen stats kontinentalsokkel. Transport fra innretning/fartøy på en stats kontinentalsokkel til innretning/fartøy på en annen stats kontinentalsokkel.

Eksempler på internasjonal fart:

Transport fra britisk havn til fransk havn. Transport fra norsk havn til fransk havn. Transport fra russisk havn til russisk sokkel. Transport fra britisk havn til britisk sokkel. Transport fra kinesisk havn til nederlandsk sokkel. Transport fra norsk havn til nederlandsk sokkel. Transport fra meksikansk sokkel til amerikansk sokkel. Transport fra nederlandsk sokkel til norsk sokkel.

Stedbunden virksomhet. (Fast driftssted) *

Det må utøves en aktivitet på et bestemt geografisk sted eller innenfor et begrenset område.

Som stedbunden virksomhet anses blant annet:*

Leting etter eller utvinning av naturresurser på havbunnen, seismikk, dykking, tauing, ankerhåndtering, rørlegging og løfting med kran.”

[x1] (NIS) arbejder netop på stedbunden grund (fast driftssted) med udvinding af olie- og gasforekomster. Skibet ligger fast på 2 specifikke områder (blokke) B18 og B31 i Angola.

Rederiet har i 2010 modtaget en præcisering af disse regler fra de norske skattemyndigheder, hvoraf fremgår:

”Hovedregelen er slik som du sier at når et skip er på NIS flagg blir nordiske sjømenn både skatte- og trygdepliktige til Norge. Vi mottok høsten 2010 en presisering fra norske skattemyndigheter

Som sier at nordiske sjøfolk på fartøy utenfor Nordsjøen som driver med ”stedbunden virksomhet” som de kaller det (stedbunden virksomhet = som driver aktivitet på et bestemt geografisk sted eller innenfor et begrenset område) likevel ikke er skattepliktige til Norge. Vi ser det slik at [...] helt klart driver slik virksomhet.”

Ovenstående bekræfter, at Norge lemper i henhold til bestemmelsen om fast driftssted og ikke for international trafik. Det vil sige, at Norge kun lemper, mens du arbejder på et fast driftssted, og ikke hvis skibet begynder på opgaver andre steder, medmindre kriterierne opfyldes.

Rederiet har forlænget kontrakten for [x1] for de kommende 4 år, så reglen om mere end 12 måneders kontinuitet, jf. artikel 5, stk. 3, er opfyldt.

Både den danske og den norske sølov siger det samme. Af § 1 i den norske sjølov fremgår: ”Et skip anses som norsk når det ikke er innført i annet lands skipsregister og det eies av: 1) norsk statsborger (...).

Af Sjøfartsdirektoratets hjemmeside fremgår:

”Skip som er registrert i NIS seiler under norsk flagg og er undergitt norsk jurisdiksjon.

Norsk maritim skipslovgivning gjelder for skip registrert i NIS – med visse unntak. Norges omfattende maritime lovgivning gir kreditorer sikkerhet ved at den representerer et sikkert og profesjonelt alternativ.

Norsk lovgivning er anerkjent i den maritime næring som forutsigbar.”

Af forordning 1408/71 fremgår, at en arbejdstager alene er undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Endvidere fremgår:

”En arbejdstager, der er beskæftiget på en medlemsstats område, er omfattet af denne stats lovgivning.

En arbejdstager, der er beskæftiget om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, er omfattet af denne stats lovgivning.”

Du er således underlagt norsk lovgivning på samme måde, som danske DIS-skibe er underlagt dansk lovgivning.

Danske skibes besætninger anser heller ikke Angola for at være deres arbejdsland i skattemæssig sammenhæng, da skibets flag afgør, hvilken lovgivning, der anvendes.

Desuden ansøger du om visum for at komme ind i Angola, og visummet er ikke et arbejdsvisum, hvilket er endnu et bevis på, at du ikke arbejder i Angola, men blot er i transit for at komme ud til skibet, der opererer i angolansk farvand. Dine sundhedsattester udfærdiges ligeledes efter norske regler, ikke Angolas.

Dine skattemæssige forhold vedrører derfor på ingen måde Angola, men alene Norge, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Art. 24 i OECDs modeloverenskomst om ikke diskriminering punkt 1 siger:

”1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i art. 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.”

SKATs beskatning af dig indebærer klart diskriminering fra dansk side, da dine svenske kollegaer, der arbejder på samme vilkår som du, lempes fuldt ud og ikke bliver beskattet i Sverige. Det samme gælder også for dine kollegaer fra Polen. Du har også en norsk kollega, der bor på De Canariske Øer, der får lempelse efter samme regler.

Der findes endvidere danske rederier, der sejler på samme måde, dvs. inden for et enkelt lands farvand. Og ikke som defineret som ”international trafik”, men som fast driftssted, blot under DIS og ikke NIS. Disse skibes besætninger bliver ikke belastet af, at der ikke findes en dobbeltbeskatningsoverenskomst med de lande, skibene arbejder i.

SKAT henviser til forordning 1408/71. Denne siger netop:

”Bestemmelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes

En arbejdstager er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat.

Almindelige regler:

En arbejdstager, der er beskæftiget på en medlemsstats område, er omfattet af denne stats lovgivning;

En arbejdstager, der er beskæftiget om bord på et skib, som fører en medlemsstats flag, er omfattet af denne stats lovgivning;”

Det fremgår af din ansættelsesaftale, at du er norsk ansat og dækket af norsk trygd. Det vil sige, at du er dækket af norske regler for så vidt angår pension, arbejdsulykkesregler og A-kasse m.v.

Dine svenske kollegaer har været i dialog med de svenske skattemyndigheder, som har bekræftet, at beskatningen ligger hos de norske myndigheder, idet 183-dagesreglen er opfyldt. Og dermed den lempelse, der er givet fra norsk side. I øjeblikket er der to nordmænd, to færinger, fire svenskere og tre polakker på [x1], og de får alle exemptionslempelse i deres respektive hjemlande.

En underkendelse af exemptionslempelse vil ikke kun gøre jobbet mindre attraktivt, men vil også stille dig og andre i samme situation væsentligt ringere end andre i branchen. – Og på sigt er det med til at skade den høje og meget eftertragtede kompetence, som danske søfolk er kendt for. En kompetence som du ligeledes bruger til at videreuddanne nye søfolk inden for dette specifikke område herhjemme (DP, - dynamisk positionering) som konsulent for et af Danmarks største rederier og dermed Det Blå Danmark.

Du kender til flere søfolk, der er kommet i samme situation, og som på grund af SKATs vurdering overvejer at emigrere fra Danmark på grund af denne diskriminering.

Det er korrekt, at du ikke betaler skat i Angola, for du er ansat på en norsk kontrakt af et norsk rederi, og det norske skib skal – ligesom danske skibe anses for dansk grund – anses for norsk grund. Helt på samme måde som skibe på DIS ikke betaler til de stater, de opererer i. Det står klart i Forordning 1408/71, som SKAT selv har lagt til grund.

Desuden har du været mere end 183 dage ude af Danmark. Specifikt for 2012 har du haft 204 sejldage uden for Danmark og 8 kursusdage i Norge. Det er nok til, at beskatningsretten tilfalder kildelandet, Norge, og dermed til at opretholde den lempelse der gives fra norsk side, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 15, stk. 2, litra a.

Når Norge stadig har den fulde beskatningsret, skal Danmark lempe i henhold til den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Afslutningsvis bemærker du, at det er besynderligt, at der er omvendt bevisførelse i sådan en

sag. Du har hele tiden været i god dialog med SKAT og i god tro indleveret alle ønskede papirer. Det er gjort fra dag et, og inden du påbegyndte jobbet.

Landsskatterettens afgørelse

De europæiske forordninger om social sikring bestemmer udelukkende, hvilket lands regler om social sikring, en person omfattes af. Forordningerne har således ikke betydning i forhold til fastlæggelsen af, hvilket land en person er skattepligtig i. Dette reguleres udelukkende af den nationale lovgivning i de enkelte lande.

Du har bopæl i Danmark og er derfor fuldt skattepligtig hertil. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Fuld skattepligt indebærer, at du er skattepligtig af al indkomst, uanset hvor i verden den er indtjent. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst fordeler staternes beskatningsret til indkomst fra de andre lande.

Det fremgår af art. 15, stk. 3, i overenskomsten, at vederlag for arbejde udført om bord på et nordisk skib i international trafik beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har.

International trafik defineres som ”transport med et skib eller luftfartøj bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en kontraherende stat”. Det fremgår af art. 3, stk. 1, litra h.

På baggrund af det fremlagte materiale er det Landsskatterettens opfattelse, at [x1] i 2012 har udført transport, og at dit vederlag for arbejde udført på skibet derfor omfattes af art. 15, stk. 3. Norge har derfor beskatningsret til indkomsten.

På baggrund af udtalelsen fra [person2], mailen fra [virksomhed1] A/S, mailen fra [person11] og din norske årsopgørelse for 2012 lægges det til grund, at Norge ikke har intern hjemmel til at beskatte indkomsten. Som følge heraf kan Danmark beskatte indkomsten, jf. den subsidiære beskatningsret, der fremgår af overenskomstens art. 26, stk. 2.

Danmark lemper for dobbeltbeskatning efter reglerne i art. 26, stk. 1, med de ændringer der følger af lov nr. 861 af 30. november 1999 og af lov nr. 486 af 7. juni 2001. Danmark lemper således efter creditmetoden, medmindre skatteyderen omfattes af social sikring i kildelandet i henhold til Rådets forordninger om social sikring. Hvis det er tilfældet, lempes efter exemptionsmetoden.

Selv om du er omfattet af social sikring i Norge, er du efter Landsskatterettens opfattelse ikke berettiget til exemptionslempelse ved beregning af den danske skat, når Norge ikke beskatter din indkomst. Det skyldes, at indkomsten efter art. 26, stk. 2, kun kan beskattes i den stat, som du er hjemmehørende i, hvilket vil sige Danmark.

Det anførte om beskatningen af dine kolleger i andre lande og beskatningen af søfolk, der arbejder på DIS-skibe, kan ikke føre til et andet resultat.

Med denne begrundelse stadfæstes den påklagede afgørelse.