Kendelse af 12-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

[person1] er for indkomstårene 2008 og 2009 begrænset skattepligtig af udbytte efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

I det følgende er anvendt følgende betegnelser:

Generelle oplysninger

[person1] (i det følgende [person1]), som den 1. november 2001 bosatte sig i Spanien med hustruen [person2], er hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS og i [virksomhed1] ApS, som er ejer af og sambeskattet med [virksomhed5] ApS. Alle selskaber har regnskabsåret 31. marts – 1. april.

[virksomhed4] ApS er stiftet den 27. november 2001. [virksomhed1] ApS og datterselskabet [virksomhed5] ApS er begge stiftet den 11. december 2008 med 1. regnskabsår omfattende perioden 11. december 2008 – 31. marts 2010 (indkomståret 2009).

Med overtagelsesdato den 1. december 2008 solgte [virksomhed4] ApS et sommerhus (sommerhuset i [by1]) og købte 3 sommerhuse (sommerhuset på [ø1] – sommerhuset på [ø2] og sommerhuset på [ø3]). Salget skete til [virksomhed5] ApS, og købene skete af [person1].

I [person1]s mail til SKAT af 25. januar 2010 – angående selvangivelsen for 2008 (underskrevet samme dato) - hedder det:

”Beklager at selvangivelsen for år 2008 ikke er modtaget hos jer, dette beror på en misforståelsen mellem vor revisor og undertegnede. Vedlagt selvangivelsen for 2008 underskrevet.

Vedr beskatning af salg af vores private sommerhuse som er benyttet privat i alle år vi har ejet dem, må det beror på en fejl, da ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2 beskriver nøjagtigt vort forhold og der skal derfor ikke ske beskatning ved salg jf. vor revisor.”

Sommerhuset på [ø1] og sommerhuset i [by1], som den 1. december 2008 blev overtaget af hhv. [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS, er den 1. juli 2012 solgt til hhv. [person1] og [person2], som er oplyst fortsat at være ejere af de to sommerhuse.

For indkomstårene 2005, 2006 og 2007 - hvor sommerhuset i [by1] var ejet af [virksomhed4] ApS - er [person1] beskattet af værdi af sommerhuset til rådighed (hhv. 186.285 kr., 133.140 kr. og 187.000 kr.), jf. senest byretsdom af 10. juni 2013 i SKM 2013.579.BR (tidligere landsskatteretskendelse af 27. februar 2012). Det fremgik, at sommerhuset i perioder havde været benyttet privat af [person1], i perioder været lejet ud gennem et udlejningsbureau ([virksomhed6]) og i perioder været til rådighed med henblik på fremvisning som demonstrationshus for et af [person1] delvist ejet lettisk anpartsselskab ([virksomhed7]), der opførte sådanne sommerhuse. I byretsdommen, hvori der ansås at have været råderet over sommerhuset hele året bortset fra de uger, hvor sommerhuset havde været udlejet gennem [virksomhed6], hedder det bl.a.:

”Retten lægger vægt på, at [person1] var eneanpartshaver i [virksomhed4] ApS, der ejede sommerhuset beliggende [adresse1] i [by1], og at han i hvert fald har benyttet sommerhuset i perioder i 2003, 2004, 2005 og 2006. Retten finder derfor, at sommerhuset har været stillet til hans rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9, nugældende § 16 A, stk. 5, og at han som udgangspunkt havde rådighed over dette hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Det findes ikke godtgjort, at sommerhuset har været et rent driftsaktiv i [virksomhed4] ApS. Retten finder det ligeledes ikke godtgjort, at [virksomhed4] ApS og [virksomhed7] har indgået aftale om, at [virksomhed7] på ugebeasis har lejet sommerhuset til brug for fremvisning. Retten har navnlig lagt vægt på ...

...

Endelig har retten lagt vægt på, at sagsøger har oplyst, at han i 2005 benyttede sommerhuset i 19 uger og i 2006 i 3 uger. Det findes ikke godtgjort, at der i 2007 var indtrådt ændringer i den råderet, som sagsøger hidtil havde haft. Denne vurdering støttes i øvrigt af, at sagsøger, der personligt underskrev aftalen med udlejningsfirmaet [virksomhed6] i 2007, havde markeret, at huset ikke kunne lejes ud i uge 1, 2, 33, 34, 35, 36, 51 og 52.

Retten finder således, at sagsøger i de pågældende år har haft råderet over sommerhuset hele året bortset fra de uger, hvor sommerhuset har været udlejet gennem [virksomhed6].

Det forhold, at sagsøger som udlandsdansker ikke – uden at risikere skattemæssige konsekvenser – frit kan vælge at tage ophold i Danmark, findes ikke at kunne føre til, at han kan anses for ikke at have haft råderet over sommerhuset.

...

Selve beregningen af forhøjelsen af den skattepligtige indkomst er ubestridt. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.”

[person1] er for indkomstårene 2008 og 2009 beskattet af værdi af sommerhuset på [ø1] til rådighed. Klagesagen angår denne beskatning.

Landsskatteretten har - samtidig med afgørelsen i denne klagesag - truffet afgørelse i en klagesag for [virksomhed4] ApS for indkomstårene 2008 og 2009 angående fikseret lejeindtægt for sommerhuset på [ø1] samt i en klagesag dels for [virksomhed5] ApS for indkomstårene 2009 og 2010 angående fikseret lejeindtægt for sommerhuset i [by1] dels for [virksomhed1] ApS for samme år angående konsekvensændring af sambeskatningsindkomst.

En anmodning af 7. juni 2012 om betalingskorrektion for indkomstårene 2008 og 2009 for [person1] angående beskatning af værdi af sommerhuset i [by1] til rådighed, hvor SKAT har medregnet hhv., 216.000 kr. og 154.625 kr., er oplyst at være berostillet på de verserende klagesager efter aftale med SKAT.

Faktiske oplysninger

Klagen angår, at sommerhuset på [ø1], som blev erhvervet af [virksomhed4] ApS fra [person1] med overtagelse pr. 1. december 2008, herefter er anset at have stået til rådighed for [person1] i ikke udlejede perioder.

Sommerhuset er anset at have stået til rådighed i 4 uger i indkomståret 2008 (kalenderåret 2008) og 28 uger i indkomståret 2009 (kalenderåret 2009), og værdi af sommerhus til rådighed for disse år er af skatteankenævnet medregnet med hhv. 23.500 kr. og 182.125 kr.

Det medregnede beløb for indkomstår 2008 på 23.500 kr. er – i modsætning til det af SKAT tidligere medregnede beløb (15.700 kr.) – uden reduktion med 7.800 kr. Det var for SKAT oplyst, at [person1] havde betalt 7.800 kr. for leje af sommerhuset på [ø1] i december måned 2008, jf. herved mail af 1. februar 2012 fra [person2]. Efterfølgende har repræsentanten oplyst, at dette var en fejl, og at betalingen på 7.800 kr. var et lån fra [person1] til selskabet til betaling af RD, jf. nærmere brev til skatteankenævnet af 30. maj 2012.

[virksomhed4] ApS´ formål har ifølge rapport fra Erhvervsstyrelsen siden stiftelsen været ejendomsinvestering, handel og investering, konsulentbistand og dermed beslægtet virksomhed.

Ifølge det endelige skøde angående [virksomhed4] ApS´ overtagelse af sommerhuset på [ø1] pr. 1. december 2008 erklærer køberselskabet, at den købte ejendom agtes anvendt til videresalg til sommerhusformål, herunder med henvisning til sommerhusloven.

Ejendomsværdien for sommerhuset på [ø1] udgør 2.350.000 kr. pr. 1. oktober 2007 (1.650.000 kr. pr. 1. oktober 2009).

Inden selskabets overtagelse af sommerhuset på [ø1] havde dette været ejet af [person1] siden 1. februar 2005. Såvel før som efter selskabets overtagelse den 1. december 2008 har sommerhuset været udlejet gennem [virksomhed6].

Sommerhuset på [ø1] på 117 m2 er opført i 2005 på en 1.308 m2 stor grund. Ifølge [virksomhed6]s informationsark om sommerhuset er der tale om en åben naturgrund med et helårsisoleret hus med havudsigt. Huset er udstyret med elvarme, brændeovn, gulvvarme i de to badeværelser samt spabad. Huset har alt i hårde hvidevarer m.v.

Ifølge selskabets årsrapporter med status pr. 31. marts i 2009 og 2010 er selskabets hovedforretningsaktivitet udlejning af fast ejendom. Årets resultat udgør hhv. -4.427 kr. og -48.633 kr. Grunde og bygninger indgår under anlægsaktiver med hhv. 4.061.747 kr. og 4.076.835 kr. Selskabets aktivitet har været udlejning af sommerhuset i [by1] fra opførelsen og indtil salg af dette til [virksomhed5] ApS til overtagelse 1. december 2008. Herefter er udlejning fortsat ved overtagelse af sommerhuset på [ø1] og sommerhuset på [ø2].

Der er for [virksomhed4] ApS selvangivet en skattepligtig indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 på hhv. -26.111 kr. og -73.549 kr. For indkomstår 2008 indgår skattemæssig avance ved salg af bygninger 38.513 kr., som er avance ved salg af sommerhuset i [by1] 222.744 kr. og tab ved salg af sommerhuset på [ø3] -184.231 kr.

Der er for SKAT fremlagt en erklæring fra [virksomhed6] af 21. september 2009 til [person2], c/o [virksomhed4] ApS angående udleje af sommerhuset i [by1], hvor der ifølge [person2] er enslydende breve på alle husene.

I erklæringen bekræftes, at sommerhuset i [by1] udlejes gennem [virksomhed6], og jf. ”Aftale om feriehusfor-midling” står til disposition for udlejning hos [virksomhed6] hele året. Ejer har dog adgang til huset på skiftedage mellem kl. 10-15 til f.eks. vedligeholdelse og småreparationer, såfremt dette på forhånd meddeles [virksomhed6]s lokalkontor. Vilkårene har været gældende siden aftalens indgåelse den 7. februar 2003 og senest bekræftet den 15. august 2005.

Af kopi af ”Aftale om feriehusformidling” fra [virksomhed6] fremgår af punkt 5.1:

”Ejers feriehus står i den aftalte dispositionsperiode udelukkende til disposition for udlejning formidlet af [virksomhed6] A/S og dets agenter. Feriehuset kan således ikke udlejes af ejer selv, andet udlejningsbureau eller 3. mand, så længe nærværende aftale med [virksomhed6] A/S er gældende.

Feriehusets ejer kan dog disponere over feriehuset på skiftedage i tidsrummet kl. 10-15, f.eks. til vedligeholdelse og små reparationer, såfremt dette på forhånd meddeles det lokale servicekontor.

...”

Årsopgørelser for sæsonerne 2008 og 2009 fra [virksomhed6] viser lejeindtægt hhv. 92.875 kr. og 95.529 kr. og el hhv. 8.127,05 kr. og 5.703,80 kr., jf. breve af hhv. 21. januar 2009 og 8. januar 2010 til [person2] og [person1]. Det fremgår, at oplysningerne er udarbejdet uden at der er taget hensyn til evt. ejerskifte. Af [person2]s mail til SKAT af 13. juli 2011 fremgår, at sommerhuset på [ø1] ikke har været udlejet i december 2008 og har været udlejet 24 uger i år 2009 (ugerne 12, 16-20, 22, 25-32, 34-39, 41, 42 og 44). Heri hedder det også for år 2009: Resten af tiden har huset været lukket ned, [virksomhed6] står for alt fra Forårsrengøring, reparationer, supplerende indkøb af manglende ting, vedligeholdelse af grunden, aflæsninger, vinterklargøring m.v.”

En udlejningsoversigt fra [virksomhed6] af 3. maj 2012 for kalenderåret 2009 viser udlejningsperioder (fra 14.3-31.10) og beløb i alt 95.529 kr. Udlejningen er sket i perioderne 14. marts-21. marts, 11. april-18. april, 23. april-14. maj, 25. maj-1. juni, 13. juni-8. august, 17. august-26. september, 3. oktober-17. oktober og 24. oktober-31. oktober.

Til støtte for, at retten til at benytte sommerhuset på [ø1] er afskrevet, er fremlagt erklæring fra [virksomhed6] af 16. maj 2012 til [person1], hvori det hedder:

”Erklæring vedrørende [virksomhed6] aftale om feriehusformidling gældende fra år 2008 og frem for flg. sommerhuse:

Det bekræftes hermed, at ovennævnte huse udlejes gennem [virksomhed6] A/S og står til disposition for udlejning hos os hele året (dog jf. 91 dages reglen hvor husene ikke kan udlejes).

Ejer anvender ikke husene og har KUN adgang til husene på skiftedage mellem kl. 10 – 15 til f.eks. vedligeholdelse og småreparationer, såfremt dette meddeles vort lokal kontor.

[virksomhed6] forestår endvidere nedlukning og forårsklargøring af husene samt nødvendige vedligeholdelse for ejers regning.”

Videre er ved indlæg til Landsskatteretten af 23. november 2015 fremlagt udtalelser fra [virksomhed6] til [person2] og [person1] af 28. august 2014 angående sommerhuset på [ø1] for sæsonerne 2008 – 2012. Heri meddeles, dels at sommerhuset ikke har været ejersprærret for sæsonerne 2009 – 2012, dels at sommerhuset for sæsonerne 2005-2008 ikke har været til rådighed for udlejning/har været ejerspærret i følgende perioder:

Skatteankenævnets afgørelse

For indkomstårene 2008 og 2009 medregnes vedrørende sommerhuset på [ø1] værdi af fri sommerbolig til rådighed med hhv. 23.500 kr. og 182.125 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5).

Værdiansættelsen af udbyttet af sommerbolig skal ske i overensstemmelse med værdiansættelsesprincipperne for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 5.

Sommerhuset er anset at have stået til rådighed for [person1] i ikke udlejede perioder, eller 4 uger i indkomstår 2009 (1.12.2008 – 31.12.2008) og 28 uger i indkomstår 2009 (1.1.2009-31.3.2009/12 uger og 1.4.2009 – 31.12.2009/16 uger).

De medregnede beløb fremkommer - med udgangspunkt i en fastsat ejendomsværdi forud for de pågældende indkomstår på 2.350.000 kr. - således:

Rådigheden beskattes, såfremt erhvervelsen af sommerhuset ikke er et led i selskabets sædvanlige drift og aktiviteter, og selskabet ikke fuldt ud har fraskrevet sig retten til at råde over sommerhuset ved udlejning til anden side for eksempel ved aftale med udlejningsbureau.

Den aftale, som [person1] har indgået med [virksomhed6], anses ikke til hinder for, at han har mulighed for at råde over sommerhuset, når det ikke er udlejet til anden side. Der er således ikke indgået en aftale, som fuldt ud afskærer [person1] fra at råde over huset. Aftalen med [virksomhed6] ses ligeledes som en forlængelse af den aftale, [person1] havde, da han ejede sommerhuset i personligt regi og efter eget udsagn anvendte sommerhuset privat.

Da sommerhuset er helårsisoleret og fuldt udstyret med opvarmningsmuligheder, er det nævnets opfattelse, at vinterlukningen ikke er til hinder for anvendelsen af huset i disse måneder.

Sommerhuset på [ø1] anses at have været til [person1]s rådighed for privat anvendelse i 2008 og 2009 uanset, om [person1] rent faktisk har anvendt ejendommen eller ej.

At [person1] via selskaber er ejer af flere sommerhuse hindrer ikke, at han har rådighed over disse ejendomme. Dette har i de tidligere indkomstår netop været tilfældet, da [person1] har haft rådighed over sommerhuset i [by1] samtidig med, at han i privat regi har ejet flere sommerhuse, som han har erklæret anvendt privat i samme indkomstår.

Da [person1] har oplyst, at der ikke har været nogen egenbetaling på 7.800 kr., har nævnet fjernet egenbetalingen og anset [person1] for skattepligtig af 23.500 kr. i 2008 og 182.125 kr. i 2009.

SKATs udtalelse

De påklagede reguleringer er indstillet stadfæstet, jf. udtalelse af 2. november 2015, hvori det hedder:

”Det er således SKAT’s opfattelse, at sommerhuset på [ø1] må anses for at have stået til rådighed for klager i de perioder, hvor sommerhuset ikke har været udlejet gennem [virksomhed6], og at klager som følge heraf skal beskattes af værdien af sommerhuset efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Dette med henvisning til:

Den omstændighed, at klager via selskaber er ejer af flere sommerhuse, hindrer ej heller, at klager har rådighed over disse ejendomme.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt pastand om, at de påklagede forhøjelser for indkomstårene 2008 og 2009 på hhv. 23.500 kr. og 182.125 kr. bortfalder.

Det gøres overordnet gældende, at sommerhuset på [ø1] ikke har stået til [person1]s rådighed i perioden fra 1. december 2008 til 31. december 2009.

Sommerhuset er et driftsaktiv for [virksomhed4] ApS. Selskabet erhvervede sommerhuset som led i driften af selskabet. Det har herefter været udlejet som led i selskabets almindelige drift.

Selskabet er - som det fremgår af navnet - et ejendomsselskab, hvis formål fra stiftelsen har været og er ejendomsinvestering, handel og investering, konsulentbistand og dermed beslægtet virksomhed, jf. rapport fra Erhvervsstyrelsen.

Sommerhuset blev som det fremgår af skødet erhvervet af [virksomhed4] ApS med videresalg for øje, men ifølge ejendomsmægler [virksomhed8], som havde haft sommerhuset til salg, var salg ikke muligt, og man valgte at køre videre med udlejning gennem [virksomhed6]. Der er fremlagt kopi af salgsprojekt fra [virksomhed8] fra sommeren 2009 til belysning af forsøg på salg af sommerhuset på [ø1].

Det var efter pres fra [finans1], som havde opsagt lån, at [person1] med overtagelse pr. 1. december 2008 havde overdraget 3 sommerhuse til [virksomhed4] ApS, herunder sommerhuset på [ø1]. De efterfølgende uforudsete skattemæssige reguleringer (rådighedsbeskatning og fikseret leje) havde medført, at sommerhuset på [ø1] den 1. juli 2012 var solgt tilbage til [person1].

Ifølge selskabets regnskaber for de omhandlede år har hovedforretningsaktiviteten været udlejning af fast ejendom i form af sommerhuset på [ø1] og andre ejendomme.

Landsskatteretten konkluderede i klagesagen for indkomstårene 2005-2007, at sommerhuset i [by1] var et driftsaktiv for [virksomhed4] ApS. Landsskatteretten anførte: ”Efter det oplyste har erhvervelsen af ejendommen og opførelsen af sommerhuset været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at sælge og opføre sommerhuse. Sommerhuset har således karakter af driftsaktiv ...” Denne passus er helt tilsvarende præmissen i SKM2009.459.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at det pågældende sommerhus af den grund ikke havde stået til rådighed for anpartshaverne. Årsagen til, at Landsskatteretten i 2005-2007 klagesagen stadfæstede skatteankenævnets afgørelse var, at der rent faktisk var tale om egen benyttelse, jf. at det anføres: ”... men da klageren faktisk har benyttet sommerhuset privat i 19 uger i 2005 og i 3 uger i 2006, må det konkluderes, at klageren har rådighed over sommerhuset, og dermed skal beskattes af denne rådighed.”

Det gøres derfor gældende, at sommerhuset på [ø1], i lighed med Landsskatterettens overordnede betragtninger for sommerhuset i [by1], var et driftsaktiv for [virksomhed4] ApS.

Sommerhuset på [ø1] – som er et af de sommerhuse, der blev produceret og solgt af det lettiske selskab, [virksomhed7], har ikke været benyttet efter salget til [virksomhed4] ApS med overtagelse pr. 1. december 2008. Derimod har familien brugt sommerhuset i årene forinden. Når der i [person1]s mail til SKAT af 25. januar 2010 står, at sommerhusene har været benyttet privat i alle ejerårene, så er dette korrekt, men det er ikke sådan, at alle sommerhusene har været benyttet hvert eneste år, men at et eller flere af sommerhusene har været benyttet hvert af årene.

Hertil kommer, at [person1] ikke har haft mulighed for at benytte sommerhuset som følge af den rådighedsfraskrivelse, der er aftalt med udlejningsbureauet [virksomhed6], jf. erklæringen fra [virksomhed6] af 16. maj 2012.

Udtalelserne fra [virksomhed6] af 28. august 2014 viser også [person1]s faktiske reservation/brug af huset, der ikke har fundet sted siden maj 2008 – altså længe inden huset blev overdraget.

Sommerhuset på [ø1] var vinternedlukket af [virksomhed6], da dette blev erhvervet af [virksomhed4] ApS, og sommerhuset var derfor ikke udlejet i december 2008. Der er henvist til en tilsvarende aftale af 8. oktober 2009 om ”Vinterklargøring i perioden 01.11.-31.3.” for sommerhuset.

Udlejningen i 2009 påbegyndtes i marts 2009, hvorefter huset løbende var udlejet frem til udgangen af oktober 2009, hvor huset blev vinterklargjort, jf. bl.a. udlejningsoversigt fra [virksomhed6] af 3. maj 2012 for kalenderåret 2009, som viser udlejningsperioder (fra 14.3 – 31.10) og beløb (i alt 95.529 kr.) og årsopgørelsen for sæson 2009 fra [virksomhed6] af 8. januar 2010. Vinterklargøringen i foråret 2009 blev forestået af [virksomhed6] - ligesom i senere år jf. mail fra [virksomhed6] af 24. februar 2012 til ”[person2] og [person1]”.

SKATs oprindelige afgørelse i sagen beroede på en misforståelse om egen benyttelse (i december 2008) og egenbetaling herfor (7.800 kr.). Denne misforståelse er der gjort op med ved skatteankenævnets afgørelse.

[person1] havde derfor ikke rådighed over sommerhuset på [ø1] og skal derfor heller ikke beskattes af rådigheden over dette, jf. f.eks. SKM 2009.459.LSR og SKM 2010.859.LSR. Der er også henvist til Landsskatterettens kendelse fra april 2014.

Hertil kommer, at [person1], som siden november 2001 har været bosiddende i Spanien, ikke har været på [ø1] i 2008 eller 2009. Herunder har [person1] på retsmødet oplyst, at hverken han eller hans familie efter salget af sommerhuset på [ø1] havde benyttet dette, og at han heller ikke havde været på [ø1].

I det begrænsede omfang, [person1] har været i sommerhus i Danmark, har det været i sommerhuset i [by1], hvor der er påtaget betalingskorrektion for indkomstårene 2008 og 2009. Også af den årsag er der intet grundlag for at hævde, at [person1] har rådighed over flere sommerhuse samtidig, som han skal beskattes af, jf. SKM 2005.503Ø.

Det forhold, at [person1] er udlandsdansker, således at der kan indtræde fuld skattepligt ved op-hold af længere karakter, ses i øvrigt i givet fald at medføre, at der kun kan ske rådighedsbeskatning for halvdelen af året. I forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 5 (L 237 fremsat den 9. marts 2000) hedder det: ”I det foreslåede rådighedsbegreb tages ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året. Der er taget højde herfor, i og med den begrænsede anvendelighed påvirker ejendomsvurderingen af sommerboligen i nedadgående retning.” I forarbejderne er der ikke tilsvarende taget stilling til rådighedsbeskatningen for en udlandsdansker.

Landsskatterettens afgørelse

[person1] er for indkomstårene 2008 og 2009 (kalenderårene 2008 og 2009) anset at være skattepligtig af værdi af rådighed over sommerhuset på [ø1] med hhv. 23.500 kr. og 182.125 kr., idet sommerhuset siden [virksomhed4] ApS´ overtagelse heraf den 1. december 2008 er anset at have været til rådighed i hhv. 4 uger og 28 uger, hvor sommerhuset ikke har været udlejet gennem [virksomhed6].

Det er gjort gældende, at der ikke er grundlag for at opretholde beskatningen, idet sommerhuset på [ø1] ikke har været til rådighed for [person1] i perioden 1. december 2008 – 31. december 2009. Dette ses ikke at kunne tiltrædes.

Ifølge ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 9 (nu stk. 5) – oprindeligt indsat som ligningslovens § 16 A, stk. 10 ved lov nr. 459 af 31. maj 2000 - skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Godets værdi ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, sættes den skattepligtige værdi af en sommerbolig til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger. I bestemmelsens 2. pkt. er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året. Ifølge bestemmelsens 4. pkt. nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

I forarbejderne til lov nr. 459 af 31. maj 2000 (lovforslag L 237 af 29. marts 2000 under almindelige bemærkninger - pkt. 3. Lovforslagets indhold) hedder det bl.a. om udbyttebeskatning: ”Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær, skal følge de foreslåede værdiansættelsesregler for personalegoder efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9. Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på hvilken værdi en ansat direktør m.v. eller en ikke ansat hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig m.v. som hhv. løn eller udbytte.” Herunder hedder det også om sommerbolig: ”Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler – dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.”

[person1], som er hovedanpartshaver i [virksomhed4] ApS og havde ejet sommerhuset på [ø1] siden 2005, afstod dette til selskabet til overtagelse den 1. december 2008. Såvel før som efter selskabets overtagelse af sommerhuset har dette været udlejet gennem [virksomhed6]. Sommerhuset på [ø1] - og to andre sommerhuse, som samtidig blev overtaget af [virksomhed4] ApS – var alle indtil salget benyttet privat af [person1], jf. herved [person1]s mail til SKAT af 25. januar 2010, hvori det hedder: ”Vedr beskatning af salg af vores private sommerhuse som er benyttet privat i alle år vi har ejet dem, må det beror på en fejl, da ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2 beskriver nøjagtigt vort forhold og der skal derfor ikke ske beskatning ved salg jf. vor revisor.”

Der er ikke ud fra det oplyste om udlejningen af sommerhuset på [ø1] gennem [virksomhed6] grundlag for at anse vilkårene for ændret efter selskabets overtagelse heraf. Herunder begrunder erklæringen fra [virksomhed6] af 16. maj 2012 ikke, at der er tale om rådighedsfraskrivelse for de perioder, hvor sommerhuset ikke har været udlejet. Det fremgår heller ikke, at der efter selskabets overtagelse af sommerhuset fra [person1], som ifølge det oplyste skete efter pres fra [finans1], er indtrådt ændringer af betydning for [person1]s adgang til at råde over sommerhuset.

For [virksomhed4] ApS – hvis formål siden stiftelsen har været ejendomsinvestering, handel og investering, konsulentbistand og dermed beslægtet virksomhed - har dets hovedaktivitet ifølge årsrapporterne for indkomstårene 2008 og 2009 været udlejning af fast ejendom, hvor årets resultat har udgjort hhv. -4.427 kr. og -48.633 kr.

Indtil den 1. december 2008 angik selskabets udlejningsaktivitet sommerhuset i [by1], som ikke er anset at være et rent driftsaktiv for selskabet ved byrettens dom af 10. juni 2013 i SKM 2013.579 i sagen angående [person1]s indkomstår 2005-2007. Dette sommerhus blev også anvendt af [person1] samtidig med, at han personligt ejede andre sommerhuse, som blev anvendt privat, jf. mailen til SKAT af 25. januar 2010 nævnt foran. Efter den 1. december 2008 – hvor sommerhuset i [by1] blev overtaget af [virksomhed5] ApS, og [virksomhed4] ApS erhvervede 3 sommerhuse fra [person1] - angik selskabets udlejningsaktivitet 2 af disse sommerhuse (sommerhuset på [ø1] og sommerhuset på [ø2]), og 1 sommerhus (sommerhuset på [ø3]) blev solgt. Herunder er der for selskabet selvangivet en skattepligtig indkomst for indkomstårene 2008 og 2009 på hhv. -26.111 kr. og -73.549 kr., hvor der for år 2008 indgår avance ved salg af sommerhuset i Vig/222.744 kr. og tab ved salg af sommerhuset på Læsø/-184.231 kr.

Sommerhuset på [ø1], som ifølge skødet om overtagelsen den 1. december 2008 agtes anvendt af køber med henblik på videresalg til sommerhusformål, er siden tilbagesolgt til [person1] den 1. juli 2012.

På det foreliggende ses der ud fra en konkret helhedsvurdering ikke at være grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets opfattelse for de af sagen omhandlede år, hvorefter sommerhuset på [ø1] må anses at have stået til rådighed for [person1] i de perioder efter selskabets overtagelse den 1. december 2008, hvor sommerhuset ikke har været udlejet gennem [virksomhed6].

Herunder følger det også af forarbejderne til lov nr. 459 af 31. maj 2000, jf. foran, at det er rådigheden over og ikke den faktiske anvendelse, der beskattes.

Sagens oplysninger i øvrigt, herunder det fremlagte salgsprospekt fra [virksomhed8] fra sommeren 2009 samt det forhold, at [person1] er udlandsdansker, giver ikke grundlag for en ændret bedømmelse.

De påklagede reguleringer, som der ikke er rejst beløbsmæssige indvendinger imod, stadfæstes derfor.