Kendelse af 17-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har deltaget i interessentskabet [virksomhed1] I/S (herefter selskabet), som blev oprettet den 1. december 2003. Selskabet bestod af to interessenter og var registreret under branchebetegnelsen selvstændigt udøvende kunstnere.

SKAT indledte den 9. november 2005 en kontrol af selskabet, da deres revisor havde indgivet en anmodning om udbetaling af moms. Kontrolsagen blev færdigbehandlet ved en uanmeldt kontrol den 10. august 2006, hvor der i samarbejde med selskabets revisor blev udarbejdet efterangivelser af moms for årene 2004 og 2005. For året 2005 betød efterangivelsen, at købsmoms på i alt 465.360 kr. ikke kunne godkendes som fradrag i momsafregningen.

Sammen med selvangivelsen for 2005 er der indsendt et regnskab for selskabet, som er udarbejdet af revisor fra [virksomhed2]. Regnskabet er underskrevet af revisoren den 28. juni 2006. Det skattemæssige resultat er opgjort til -747.289 kr., hvoraf klagerens andel udgør -373.645 kr.

Klageren har oplyst, at de opsagde samarbejdet med revisoren i januar 2006.

Revisionsfirmaet [virksomhed3] har på klagerens vegne indgivet anmodning om genoptagelse af indkomståret 2005 den 19. marts 2008. Samtidig blev der fremsendt et nyt regnskab for selskabet. I regnskabet er det skattemæssige resultat opgjort til -2.367.924 kr., hvoraf klagerens andel udgør -1.183.962 kr. Anmodningen om genoptagelse var begrundet med, at den tidligere revisor havde bogført som om, at selskabet var momsregistreret, og at dette ikke var korrekt, da selskabet var fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

SKAT har gennemgået de kontospecifikationer og efterposteringer, der har dannet grundlag for det nye regnskab. I den forbindelse har SKAT anmodet om dokumentation for følgende fire poster i bogføringen:

Revisoren fra [virksomhed3] har på møde med SKAT den 20. januar 2011 og den 13. maj 2011 medgivet, at punkt 1 og 2 vedrører samme udgift. Resultatet kan herefter opgøres således:

Vedrørende punkt 3 har revisoren fremlagt et gældsbrev, hvor [virksomhed6] ApS er anført som långiver, og selskabet står som låntager. Det fremgår af gældsbrevet, at hovedstolen var 1.363.330 kr., og at gælden på tidspunktet for gældsbrevet underskrivelse den 15. marts 2006 var nedbragt til 483.330.

Der har efterfølgende verseret en sag ved Landsretten vedrørende det fremlagte gældsbrev. [virksomhed6] ApS under konkurs v/kurator advokat [person1] havde under sagen påstået, at [virksomhed1] I/S, [person2] og klageren, in solidum tilpligtes at betale [virksomhed6] ApS under konkurs v/kurator advokat [person1] 483.330 kr. Østre Landsret fandt i deres dom afsagt den 4. juni 2013, at kravet var bortfaldet som følge af passivitet. Af Landsrettens dom fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Der er afgivet divergerende forklaringer af på den ene side [person3] og [person2] og på den anden side [person4] og forløbet ved tilblivelsen af gældsbrevet og det underliggende skyldforhold. Det kan derfor ikke anses for godtgjort, at [person4] eller [virksomhed6] ApS indgik aftale med [virksomhed1] I/S om finansiering af [virksomhed1] I/S’ pladeproduktion eller turne, eller at indholdet og betydningen af gældsbrevet var blevet drøftet mellem [person4], [person2] og [person3], inden gældsbrevet blev underskrevet.

Herefter, og efter det oplyste om pengestrømmene mellem [virksomhed6] ApS, [virksomhed1] I/S og [virksomhed2] ApS og baggrunden herfor, finder landsretten, at der på tidspunktet for underskrivelsen af gældsbrevet forelå en betydelig usikkerhed omkring det reelle skyldforhold.

(...)”

SKAT har imødekommet anmodningen om genoptagelse. Ved afgørelse af 27. juli 2011 fra SKAT blev det fastslået, at resultat af virksomhed ikke kunne ændres, da der ikke var fremlagt dokumentation for yderligere afholdte driftsudgifter.

Klageren har fremlagt et notat med privatforbrugsopgørelser. Notatet har også været fremlagt ved sagens behandling i SKAT. I notatet er klagerens privatforbrug beregnet til følgende:

I forbindelse med klagesagens behandling er der fremlagt kapitalforklaringer for årene 2001-2002 og 2004-2008 samt indkomst- og formueopgørelser for årene 2001-2002 og 2006-2009.

Videre er der fremlagt en råbalance for 2005 samt tilhørende kontospecifikationer og et efterposteringsark.

Skatteankenævnets afgørelse

SKAT har nægtet fradrag for yderligere underskud af virksomhed. Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Det er et grundlæggende princip i dansk retspraksis, at hvis man påberåber sig en bestemt retstilstand, har man bevisbyrden for sin påstand, herunder også for fradragsberettigede udgifter.

Nævnet er af den opfattelse, at man ved at antage en revisor til at opstille sit regnskab/ selvangivelse ikke bliver fritaget for sit ansvar i henhold til skattekontrollovens § 1.

Det er overordentlig betænkeligt, at regnskabet ikke er ført løbende, og at det ikke kan understøttes af dokumentation udover anslået halvdelen, samt at det ikke kan understøttes af objektivt konstaterbare fakta. Endvidere er det nye regnskab udarbejdet mere end 4 år efter indkomstårets udløb.

Blandt andet er der fratrukket to store udgiftsposter, som der ikke er dokumentation for. Såfremt gældsforholdet dækker over udgifter, som [virksomhed2] har lagt ud for, så må det antages, at disse er medtaget i regnskabet udarbejdet af [virksomhed2].

Da regnskabet således ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende foretaget bogføring, hvor der er den fornødne sikkerhed for, at samtlige indtægter og udgifter er indeholdt i regnskabet, kan der ikke støttes en ansættelsesændring på regnskabsgrundlaget.

De indsendte privatforbrugsopgørelser kan ikke føre til et andet resultat. Det skal i den forbindelse bemærkes, at privatforbrugsopgørelserne er udokumenterede, og de giver således ikke et sikkert udtryk for privatforbrugets størrelse. Privatforbrugsopgørelserne kan derfor ikke anvendes til sandsynliggørelse af, at indkomsten skal ændres i overensstemmelse med repræsentantens anmodning.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal godkendes et underskud på -691.868 kr.

Klageren har anført, at årsregnskab og selvangivelse for indkomståret 2005 indsendt den 28. juni 2006 alene er underskrevet af den tidligere revisor. Samarbejdet med denne revisor blev opsagt i januar 2006.

Revisoren havde adgang til interessentskabets konti og gennemførte en række transaktioner som bl.a. har ført til sagen om det omtalte gældsbrev. I Landsrettens dom vedrørende gældsbrevet kan man læse, at der var usikkerhed om det reelle skyldforhold. Modparten har altså ikke i sagen om gældsbrevet kunne fremlægge den nødvendige dokumentation. Heraf kan det udledes, at revisoren i sin administration udøvet via [virksomhed2] ApS ikke har leveret den ydelse, som man kan forvente af en professionel spiller på dette marked. På denne baggrund kan det derfor ikke udelukkes, at det af revisoren indsendte årsregnskab og selvangivelse for klageren indeholder mangler, som medfører, at den skattepligtige indkomst for klageren ikke er opgjort korrekt.

Revisoren har endvidere bogført bilagsmaterialet som om selskabet var momsregistreret, hvilket ikke er tilfældet.

Man kan ikke blot afvise en anmodning om genoptagelse med en begrundelse om, at der ikke er foretaget en løbende bogføring. Dette især henset til, at der for det regnskab som revisoren har indsendt, og som man dermed fra myndighedernes side har accepteret, heller ikke er foretaget en korrekt løbende bogføring.

Med en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 vil man opnå en skattepligtig indkomst, som er et nærmest korrekt udtryk for det reelle forhold. Anmodningen om gentagelse til SKAT har været underbygget af en opgørelse over klagerens privatforbrug. Opgørelserne viser, at der for 2004 og 2005 er urealistiske privatforbrug med de selvangivne indkomster, når disse to indkomstår sammenholdes med indkomstår såvel før som efter 2004 og 2005. Med en genoptagelse af 2005 vil den skattepligtige indkomst blive ændret til et niveau, som samtidig medfører, at der skabes et privatforbrug som er sammenligneligt med privatforbrugene i de øvrige år.

Skatteankenævnet tager reelt ikke stilling til, om der er fremkommet nye oplysninger eller ej, der kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005. Skatteankenævnet vurderer alene, hvorvidt de formelle regler i relation til bogføringslov m.v. er opfyldt og om privatforbrugsopgørelserne er dokumenterede. Skatteankenævnet har på ingen måde vurderet, hvorvidt det er sandsynligt, at den selvangivne skattepligtige indkomst er opgjort korrekt eller ej. Det må være denne vurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om der er grundlag for en genoptagelse eller ej.

Efter sagsfremstillingen har været udsendt, er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er reelt en belæring om, at skattekontrollovens regler, mindstekravsbekendtgørelsen og bogføringslovens regler skal være opfyldt. Det er vi naturligvis enig i, at de skal.

Det regnskab som den oprindelige skatteansættelse bygger på, opfylder jo heller ikke kravene, og har efter vores opfattelse nogle mangler.

Konsekvensen af, at de nævnte regler ikke er opfyldt, må alt andet lige være, at der skal ansættes en realistisk skønsmæssig skattepligtig indkomst. I de situationer, hvor en skatteyder ikke indleverer selvangivelse, og SKAT må taksere en indkomst, skal SKAT jo også foretage et realitisk skøn af indkomsten. Skønnet skal bygge på de kendte omstændigheder.

Det er korrekt, at [person5] naturligvis er ansvarlig for sin egen selvangivelse. Selvstændigt erhvervsdrivende besidder, som regel, ikke selv de faglige evner, der skal til for at udarbejde regnskab og selvangivelse, hvilket også gælder for [person5]. Han søgte derfor professionel bistand hos [virksomhed2]. Det viste sig så efterfølgende, at bistanden ikke var så professionel endda. Bl.a. lod [virksomhed2] virksomheden momsregistrere, selvom virksomheden er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det er således vores opfattelse, at indkomsten skal fastsættes i et realistisk niveau, vurderet på baggrund af de tidligere udarbejdede kapitalforklaringer og som kan sammenholdes med privatforbruget i kapitalforklaringer i de tidligere indkomstår. Det er jo åbenlyst, at fastholdes den ansatte skatteansættelse, medfører det et privatforbrug i det pågældende år, som er helt urealistisk i forhold til privatforbruget i de indkomstår, der ligger såvel før som efter. Der er ikke i indkomståret 2004 indtrådt omstændigheder i [person5]s liv eller tilværelse, som kan godtgøre, at privatforbruget i 2004 skal være så meget højere end i de øvrige indkomstår.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1, selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskaber for indkomståret 2005 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005) og bogføringsloven (lov nr. 1006 af 23. december 1998).

Af mindstekravsbekendtgørelsens § 8, stk. 1-2, fremgår, at det skattemæssige årsregnskab, som skal omfatte en balance, en resultatopgørelse og en specifikation af bevægelser i virksomhedens egenkapital, skal aflægges på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for skattemyndighedernes kontrol. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end den bogføringspligtige. Øvrige bilag anses som interne. Det fremgår af bogføringslovens § 5.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at der ikke er tale om en genoptagelsessag, idet SKAT har genoptaget skatteansættelserne og foretaget en revurdering af skatteansættelserne. Der skal således tages stilling til afgørelsens materielle indhold.

Klageren har ikke indsendt bilag eller anden form for dokumentation for afholdte driftsudgifter i virksomheden. Det er således ikke muligt at kontrollere, at udgifterne er afholdt af klageren og i relation til klagerens selskab. Klageren har således ikke dokumenteret eller tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag til at godtgøre, at der er afholdt flere driftsudgifter i virksomheden end de, der er medtaget i det selvangivne resultat. Regnskabet udarbejdet af revisionsfirmaet [virksomhed3] kan derfor ikke danne grundlag for en ændret opgørelse af selskabets resultat.

Landsskatteretten finder ikke, at det fremlagte notat om klagerens privatforbrug kan ændre resultatet. Der er herved lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkelig specificeret, hvordan privatforbrugene er beregnet, ligesom klageren ifølge opgørelsen har haft et meget svingende privatforbrug i indkomstårene 2001-2009, og at de beregnede privatforbrug i 2003 og 2006 er urealistisk lave.

På baggrund af ovenstående forhold stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.