Kendelse af 11-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 11-07-2014

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed fra en ejendom, beliggende [adresse1], [by1], der er vurderet som en landbrugsejendom. Ejendommen har et jordtilliggende på 8,7947 ha, hvoraf ca. 1 ha er sø inkl. søbred.

I virksomhedens resultat for indkomstårene 2009–2011 inkl. indgår følgende:

Virksomheden er blevet momsregistreret pr. 30. september 2007.

De første 2 stk. kreaturer blev ifølge det centrale husdyrregister (CHR) købt i august 2006. I april 2007 blev der yderligere købt 3 stk. kreaturer.

I regnskabet for indkomståret 2011 indgår værdien af i alt 12 kreaturer. Ifølge det centrale husdyrregister er der i alt 15 stk. kreaturer pr. 31. december 2011.

Der er i perioden 2006 – 2011 inkl. realiseret følgende underskud:

Det bemærkes, at der i resultaterne indgår lejeindtægter fra udleje af bygninger samt for ikke nærmere specificeret udført arbejde.

Der er fremlagt regnskab for indkomståret 2012, hvoraf fremgår, at der er indtægter på 50.102 kr., hvoraf 14.400 kr. vedrører lejeindtægt og 13.500 kr. vedrører ”Udført arbejde”. Resultat efter driftsmæssige afskrivninger udgør -115.837 kr. I 2012 udgør andre eksterne omkostninger 92.900 kr.

Af regnskab for indkomståret 2013 fremgår, at der er indtægter på 83.917 kr. inkl. ændring i besætning, tilskud, maskinstationsindtægter, lejeindtægter samt indtjening ved udleje af hestebokse.

Udgifter benævnt ” Andre eksterne omkostninger” udgør 39.159 kr. i 2013.

Der indgår ikke afskrivninger på driftsmidler i regnskabet for 2013.

Resultat efter skattemæssige afskrivninger udgør i 2013 i alt 54.276 kr.

SKATs afgørelse

Praksis har vist, at en virksomheds samlede resultat kan opdeles i flere driftsgrene, og at resultaterne herefter kan bedømmes og beskattes individuelt. Som eksempel kan nævnes SKM2011.30.VLR, hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses for en integreret del af landbrugsbedriften.

SKAT har foretaget en fordeling af driftsresultaterne for klagerens virksomhed, således at resultaterne er fordelt på følgende særskilte driftsgrene:

SKAT har herefter opgjort det skattemæssige resultat efter skattemæssige afskrivninger for 2009-2011 således:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for underskud af det drevne landbrug.

Repræsentanten har anført, at der er praksis for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for drevet erhvervsmæssigt, hvis driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Ved afgørelsen af om et landbrug teknisk-landbrugsfagligt er forsvarligt drevet, indgår der efter praksis bl.a. en vurdering af, om landbruget efter sin art, beliggenhed og størrelse drives forsvarligt. Der er henvist til Højesterets dom i TfS 1994, 364 samt til ligningsvejledningen, afsnit E.A.1.2.3.1.

Repræsentanten har endvidere påstået, at alle driftsgrene bør indgå i vurderingen af, om der er tale om en teknisk-landbrugsfaglig forsvarlig drevet virksomhed, hvor der er udsigt til, at virksomheden efter en årrække kan udvise overskud.

Der skal således godkendes fradrag for underskud ved virksomhedens drift, og overførslen til ægtefællen skal bortfalde.

Repræsentanten har anført, at SKAT ikke har henvist til den særlige ligningspraksis, der er gældende for landbrug, ligesom SKAT ikke har nævnt, at der gælder en særlig ligningspraksis indenfor området.

Repræsentanten har oplyst, at klageren købte den omhandlede ejendom den 1. april 2006. Ejendommen var på dette tidspunkt på ca. 2,9 ha, og bygningerne var nedslidte og i dårlig stand.

I 2007 blev der tilkøbt 5,9 ha jord til ejendommen, og ægteparret begyndte samtidig at sætte driftsbygningerne i stand og indrette dem, så de blev brugbare og funktionelle. Bl.a. blev fyrrummet og fyringsanlægget renoveret og udskiftet, og der blev indrettet et værksted, som kunne håndtere reparation af visse landbrugsmaskiner og biler m.v.

Istandsættelsesperioden strakte sig over 2006-2011. En del af de foretagne forbedringer på driftsbygningerne blev i årenes løb fratrukket som straksfradrag.

De første år har således været præget af at være indkøringsår med store udgifter til følge – netop for at få ejendommen gjort brugbar og i god drift.

Af ejendommens areal er der 2 ha, som bedst egner sig til afgræsning og produktion af kvægfoder. Det øvrige areal drives med almindelig planteavl med salgsafgrøder så som korn og raps. I de første år blev ejendommen fortrinsvis drevet med egne maskiner, men det viste sig at være en dyr løsning, hvorfor man i større omfang er overgået til maskinstationsdrift.

Den valgte driftsform menes at være optimal for den pågældende ejendom. Der kunne måske optimeres lidt på driftsformen ved at reducere med en hest og æselproduktionen, som er en ny produktion, og det må formodes at koste ekstra indkøringsomkostninger, før den eventuelt bliver overskudsgivende. Ellers må den valgte driftsform anses for at passe godt til ejendommen.

Ejendommen har i ejerperioden været drevet landbrugsfagligt forsvarligt. Dette underbygges med, at den valgte driftsform passer til ejendommens indretning, og de muligheder det tilhørende areal giver.

Ejendommen har også været drevet med seriøsitet og med det formål og ønske, at produktionen skal blive rentabel. Dette ses eksempelvis af, at det udbytte, der opnås i marken gennemgående svarer til de udbytter, som tilsvarende ejendomme med tilsvarende jord opnår.

Produktionen af kødkvæg er også lykkedes forholdsvis godt, hvilket kan ses af, at køerne bliver drægtige og giver det antal kalve, som man med rimelighed kan forvente. Kalvene trives og bliver klar til slagtning inden for det tidsinterval, som man kan forvente, ligesom dødeligheden heller ikke er større end i tilsvarende andre besætninger i god drift.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at SKAT allerede efter mindre end 2 års drift rejser en sag om ”hobbylandbrug”. I den sammenhæng skal bemærkes, at der i henhold til ovennævnte højesteretsdom tages udgangspunkt i, at muligheden for at ejendommen skal kunne give overskud skal vurderes ”efter en længere årrække”.

Det er repræsentantens opfattelse, at der allerede inden for en overskuelig fremtid vil kunne forventes overskud.

Repræsentanten har fremlagt budgetter for 2013 – 2016 inkl., hvoraf fremgår, at der fremkommer overskud i disse fire indkomstår med mellem 25.471 kr. og 29.013 kr. efter driftsmæssige afskrivninger. Der indgår i indtægterne såvel lejeindtægter som indtægter fra ”Udført arbejde”. Siden har repræsentanten fremlagt regnskab for 2013, jf. tidligere i afgørelsen.

Repræsentanten har tillige anført, at det arbejde, der ligger til grund for den foretagne regulering af indkomstoverførsel, vedrører reparation af biler foretaget af klagerens ægtefælle.

Repræsentanten har anført, at resultatet af arbejdet med bilreparationer udgør 73.040 kr. og 64.097 kr. henholdsvis før og efter afskrivninger, idet de faste omkostninger og de driftsmæssige afskrivninger er ansat til henholdsvis 28.921 kr. og 8.944 kr.

Yderligere udtalelse fra SKAT

SKAT har i anledning af klagen udtalt, at repræsentanten har anført, at SKAT ikke skulle have taget hensyn til eventuelle driftsudgifter, der er forbundet med erhvervelsen af den indkomst, som er overført fra klageren til hendes ægtefælle. Dette er imidlertid ikke korrekt. Beløbene fremgår af sagsfremstillingen i såvel klagerens som ægtefællens sag, hvor der henvist til et regneark, der var vedlagt forslaget til afgørelse af 18. februar 2013.

Repræsentanten har tillige anført, at SKAT ikke har taget hensyn til den særlige ligningspraksis vedrørende landbrug, idet han bemærker, at når bare landbruget er drevet landbrugsmæssigt forsvarligt, så er der fradrag for underskud.

SKAT har hertil udtalt, at essensen af TfS 1994, 364 HRD er, at underskuddet i denne sag netop blev godkendt, da der var udsigt til overskud, hvilket ikke er tilfældet i den af klageren drevne virksomhed. SKAT har endvidere henvist til SKM2007.59.HR.

SKAT har anført, at klageren har selvangivet et skattemæssigt underskud for 2012 på 83.825 kr. SKAT har ikke gennemgået regnskaberne for 2012 og er derfor ikke bekendt med størrelsen af de skattemæssige afskrivninger og heller ikke hvem af ægtefællerne, der har medregnet indkomsten for ”udført arbejde”.

Repræsentanten har efterfølgende anført, at han har korrigeret det tidligere fremsendte materiale. Der er udover regnskab for 2013 fremlagt budgetter for 2014 - 2016. Af budgetterne fremgår, at der i 2014, 2015 og 2016 er overskud før renter på henholdsvis 28.761 kr., 29.013 kr. og 28.813 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten finder, at klagerens landbrugsvirksomhed i de påklagede indkomstår ud fra en konkret vurdering ikke kan betegnes som erhvervsmæssigt drevet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at udlejning af bygninger samt såkaldt ”Udført arbejde” ikke indgår i klagerens landbrugsvirksomhed, idet indtægter herfra ikke ses at vedrøre landbrugsvirksomheden. Retten har endvidere lagt vægt på, at der er fremkommet underskud af landbrugsvirksomheden i perioden 2006 – 2012 inkl. Hvad angår regnskabet for 2013 bemærkes, at dette regnskab først er indgivet efter skattesagens opståen. Udgifter til andre eksterne omkostninger udgør i 2013 39.159 kr. mod 121.714 kr. i 2010, 137.756 kr. i 2011 og 92.900 kr. i 2012, ligesom der ikke i regnskaberne for 2012 og 2013 er medtaget afskrivninger på driftsmidler mod skattemæssige afskrivninger herpå i 2010 og 2011 på henholdsvis 27.030 kr. og 20.272 kr. Hvad angår de fremlagte budgetter for 2014, 2015 og 2015 er udgifterne tilnærmelsesvis halveret i forhold til udgifterne i regnskaberne for 2009, 2010, 2011 og 2012. Retten finder derfor efter en samlet vurdering, at der ikke kan lægges en sådan vægt på resultatet i regnskabet for 2013, at dette kan føre til, at virksomheden på sigt vil give et rimeligt overskud.

Retten finder vedrørende SKATs regulering af indkomstoverførsel på 98.709 kr., der vedrører arbejde udført af klagerens ægtefælle i form af reparation af biler, at beløbet må anses for at skulle beskattes hos ægtefælle som rette indkomstmodtager, jf. statsskattelovens § 4. Retten finder endvidere, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de efterfølgende af repræsentanten ansatte fast omkostninger og driftsmæssige afskrivninger vedrørende dette arbejde er tilstrækkeligt dokumenteret.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.