Kendelse af 12-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2017

Der klages over, at klageren indkomst er forhøjet med skønsmæssigt ansatte indtægter ved udlejning af fast ejendom. Formalitet vedrørende forældelse.

Indkomståret 2005

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med

31.619 kr. vedrørende skønsmæssigt ansatte nettoindtægter

ved udlejning af fast ejendom.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med

43.725 kr. vedrørende skønsmæssigt ansatte nettoindtægter

ved udlejning af fast ejendom.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har forhøjet indkomsten med

142.619 kr. vedrørende skønsmæssigt ansatte nettoindtægter

ved udlejning af fast ejendom.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede indkomstår direktør i flere selskaber, herunder bl.a. [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabets formål er at drive handel og industri. Selskabet er stiftet af klageren den 18. februar 2003 med en kapital på 125.000 kr. Klageren tegnede ved stiftelsen hele kapitalen i selskabet. Den 7. november 2003 stiftede [virksomhed1] ApS ifølge [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...2]) sammen med [virksomhed3] ApS. [virksomhed4] ApS´s formål er at drive virksomhed indenfor bygge og anlæg. Klageren er administrerende direktør i selskabet. [virksomhed3] ApS er stiftet af [person1]. [virksomhed3] ApS blev opløst i medfør af anpartsselskabslovens § 59 den 17. maj 2005.

[virksomhed4] ApS stiftede ifølge Erhvervsstyrelsen den 21. oktober 2005 [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3], med klageren som direktør. Den 28. marts 2012 ændrede selskabet navn til [virksomhed5] ApS. Den 28. oktober 2013 blev [virksomhed5] ApS erklæret konkurs. Selskabet blev opløst den 3. december 2015. Selskabets formål var at drive byggeindustri. Den seneste årsrapport for selskabet er rapporten for perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012.

Klageren var ifølge Det Centrale Person Register i perioden 16. maj 2001 til 15. august 2006 tilmeldt med bopælsadresse på [adresse1], [by1]. Den 15. august 2006 flyttede han til [adresse2], [by2].

Klageren er ifølge de indberettede oplysninger (R-75) i indkomstårene 2005 – 2007 registreret som ejer af følgende ejendomme:

Samtlige ejendomme er registreret som privat anvendt af klageren. Der er automatisk beregnet ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for alle 4 ejendomme for alle årene.

Klageren har i 2005 – 2007 modtaget printselvangivelse/fortrykt selvangivelser. Af årsopgørelserne, der er udskrevet på grundlag af de automatisk indberettede oplysninger fremgår:

”Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at underrette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav.”

Der er givet klagevejledning til skatteankenævnet/Landsskatteretten.

Klageren har ikke reageret på de årsopgørelser, der er udskrevet på grundlag af de oplysninger, som SKAT har haft. Klageren har således ikke oplyst, at han i de omhandlede indkomstår har været hovedanpartshaver, ligesom klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed med udlejning.

SKAT bad ved brev af 6. september 2011 klageren om at indsende regnskab og bilag for udlejning af ejerlejligheder for årene 2008 – 2010 inkl. Den 27. oktober 2011 rykkede SKAT for de anmodede oplysninger.

SKAT har oplyst, at SKAT den 18. november 2011 og den 30. november 2011 har modtaget kontoudtog fra ultimo 2007 – november 2011 af klagerens konti i [finans1]. Kontoudtogene er modtaget fra [finans1].

På et møde med SKAT den 20. december 2011 oplyste klagerens revisor, at der ikke var udarbejdet regnskaber for udlejning af klagerens ejerlejligheder. Den 26. januar 2012 fremsendte SKAT forslag med sagsfremstilling om ændring af klagerens skatteansættelse for 2005 – 2007 inkl. under henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT traf afgørelse den 17. april 2012.

SKAT har i sit forslag af 26. januar 2012 oplyst, at ejendomsværdiskatten vil blive ændret, og at ændringen vil fremgå af de nye årsopgørelser.

Af årsopgørelse nr. 1 for 2005, der er lagt i klagerens skattemappe den 14. marts 2006, fremgår en ejendomsværdiskat på i alt 9.293,81 kr. Af årsopgørelse nr. 3 for 2005, der er lagt i klagerens skattemappe den 25. april 2013, fremgår en ejendomsværdiskat på 311,35 kr. Af årsopgørelse nr. 1 for 2006, der er lagt i klagerens skattemappe den 12. marts 2007, fremgår en ejendomsværdiskat på 10.815 kr. Af årsopgørelse nr. 3 for 2006, der er lagt i klagerens skattemappe den 25. april 2013, fremgår en ejendomsværdiskat på 0 kr. Af årsopgørelse nr. 1 for 2007, der er lagt i klagerens skattemappe den 10. marts 2008, fremgår en ejendomsværdiskat på 37.590 kr. Af årsopgørelse nr. 3 for 2007, der er lagt i klagerens skattemappe den 25. april 2013, fremgår en ejendomsværdiskat på 26.775 kr.

Af årsopgørelse nr. 1 for 2007 fremgår, at ejendomsværdiskatten på i alt 37.590 kr. er beregnet således:

[adresse3], [by3]

10 promille af 367.500 kr.

[adresse4], [by4]

10 promille af 714.000 kr.

[adresse2], [by2]

10 promille af 2.677.500 kr.

Af årsopgørelse nr. 3 for 2007 fremgår, at der kun er beregnet ejendomsværdiskat af [adresse2], [by2].

Af årsopgørelse nr. 2 og 3 for 2005 fremgår f.eks., at ejendomsværdiskatten på 311,35 kr. er beregnet som 10 promille af ejendomsværdien på 367.500 kr. af [adresse3], [by3] svarende til 3.675 kr. Der er givet nedslag for 299 dage ud af 360 dage på 3.052,29 kr. Klageren er blevet beskattet af 50 % af 622,71 kr. svarende til 311,35 kr.

Oplysninger om ejendommen [adresse3], [by3]

Det er oplyst, at klageren indtil den 1. marts 2005 alene ejede 50 % af ejendommen, idet de øvrige 50 % var ejet af [person2]. Af R-75 opgørelsen for 2005 fremgår vedrørende 50 % - ejerandelen, at den er købt pr. 1. august 2004 og solgt pr. 1. marts 2005. Vedrørende 100 % ejerandelen er det indberettet, at den er købt med slutseddeldato den 1. august 2004 og handelsdato den 1. marts 2005.

I perioden 1. januar 2004 til 31. december 2011 har følgende personer ifølge Det Centrale Person Register været tilmeldt med bopæl i ejendommen [adresse3], [by3].

Af kontoudtog af klagerens konto i [finans1], konto nr. [...65], fremgår bl.a. følgende indsætninger og hævninger (hævninger er markeret med ”-” og indsætninger med (”+”):

I perioden januar 2009 – november 2009 er der månedlige indbetalinger på 3.500 kr. fra ”[person7]”. Fra december 2009 er der månedlige indsætninger på 4.500 kr.

Ifølge SKATs oplysninger udgjorde ejendomsskatterne på ejendommen [adresse3] i årene 2005 - 2007 årligt hhv. 1.127 kr., 1.370 kr. og 1.434 kr.

Oplysninger om ejendommen [adresse4], [by4]

Klageren har ifølge de indberettede oplysninger ejet ejendommen 100 % fra den 1. marts 2005. I perioden 1. marts 2002 – 1. marts 2005 var klageren registreret som medejer af ejendommen. Det er oplyst, at [person2] tidligere har været ejer/medejer af ejendommen.

Af de indberettede oplysninger for 2004 (fra klagerens skattemappe) fremgår, at klageren i 2004 er registreret som 50 % ejer af ejendommen [adresse3], [by3] og 100 % ejer af ejendommen [adresse4], [by4]. Ejendommen er indberettet som erhvervet den 1. marts 2002.

Af de indberettede oplysninger for 2005 (fra klagerens skattemappe) fremgår, at ejendommen [adresse4], [by4] er købt den 1. marts 2002 og solgt den 22. juni 2005.

Af de indberettede oplysninger for 2006 (R-75) fremgår, at klageren har købt ejendommen [adresse4], [by4] med handelsdato den 1. marts 2005.

Ifølge Det Centrale Person Register var følgende personer i perioden 1. januar 2004 – 31. december 2011 tilmeldt med bopæl på adressen [adresse4], [by4].

[person8] var i perioden 1. august 2006 – 31. december 2011 ansat i [virksomhed4] ApS ([virksomhed5] ApS), som indirekte er ejet af klageren gennem [virksomhed4] ApS.

Klageren har fremlagt en lejekontrakt mellem klageren som udlejer og [person8] som lejer af ejendommen [adresse4], [by4]. Af lejekontrakten fremgår, at lejeforholdet begynder den 1. maj 2007, og at det fortsætter, indtil det opsiges. Den årlige leje for 61 kvm er aftalt til 54.000,00 kr., svarende til 3.950,00 kr. pr. måned. Det er aftalt, at der hver måned skal betales 550 kr. i a conto varmebidrag. Det er oplyst, at der i lejen indgår skatter og afgifter pr. 1. januar 2007. Om betalingsstedet er oplyst ”[finans1]”, men der er ikke oplyst noget kontonr. I § 11 er det som et særligt vilkår aftalt, at lejemålet er tidsbegrænset til den 1. maj 2009.

Betalingerne af leje er ikke beskrevet ved bankkontoudtog.

Klageren har fremlagt følgende redegørelse fra [person8]. Redegørelsen er skrevet på [virksomhed6] A/S´s brevpapir. Redegørelsen er underskrevet af [person8] den 1. oktober 2015

”Redegørelse.

Undertegnede [person8], [adresse4], [by4], skal hermed fremkomme med en redegørelse vedrørende forholdene omkring lejligheden [adresse4], [by4].

Det skal behæftes at [person2] oprindeligt ejede lejligheden [adresse4], [by4]. Den havde været lejet ud i en længere periode, men den sidste lejer havde ødelagt lejligheden i en sådan grad, at den så forfærdeligt ud.

Jeg indgik en aftale med [person2], at jeg kunne købe lejligheden til en fornuftig pris, mod at jeg selv skulle sætte den i stand.

I perioden 2004 til 2005, gik jeg i gang med at revovere lejligheden og forsøgte at få mulighed for at optage et lån, herunder kreditforeningslån i forbindelse med købet af lejligheden fra [person2], men det kunne ikke lade sig gøre.

I foråret 2005 ville [person2] ikke vente længere på mine forsøg på at overtage lejligheden og ønskede derfor at sælge denne.

Jeg klagede min nød [person14], som indvilligede i, at stå som køber af lejligheden, indtil jeg kunne få de økonomiske forhold til at falde på plads, specielt med hensyn til optagelse af lån m.v., således at jeg kunne blive ejer af lejligheden.

I perioden fra 2006, hvor [person14] blev registreret som ejer af lejligheden, betalte jeg alle udgifterne på lejligheden, men i foråret 2005, havde jeg stadig ikke fået mulighed for at overtage lejligheden og belåne denne, så jeg kunne købe den selv.

[person14] og undertegnede indgik herefter på den aftale, at jeg fra den 1. maj 2007, skulle betale husleje til [person14] og at [person14] herefter ville beholde lejligheden og jeg skulle alene være lejer.”

Ifølge BBR-oplysninger udgør ejendommens bruttoetageareal 65 kvm. Lejligheden har 3 værelser, køkken og bad. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde den 1. oktober 2005 og den 1. oktober 2007 hhv. 950.000 kr. og 1.250.000 kr.

Ejendomsskatterne på ejendommen [adresse4], [by4] udgjorde i årene 2005 – 2007 hhv. 754 kr., 905 kr. og 947 kr.

SKAT har i 2005 – 2007 godkendt fradrag for udgifter til ejendomsskatter og udgifter til E/F [virksomhed7] på hhv. 25.754 kr., 31.905 kr. og 31.947 kr.

Huslejenævnet i [by4] Kommune har på forespørgsel fra Ankenævnssekretariatet oplyst, at den omkostningsbestemte leje i kommunen ligger på mellem 400 kr. – 1.200 kr. pr. kvm.

Klagerens repræsentant har i et brev af 24. februar 2012 til SKAT oplyst, at den faktiske husleje udgjorde 3.950 kr. pr. måned. I samme brev anmodede repræsentanten om, at klagerens resultat af virksomhed i 2007 blev beskattet efter virksomhedsordningen. Repræsentanten anmodede endvidere SKAT om at ændre ejendomsværdiskatten for de tre udlejningsejendomme.

Af varmeregnskabet for 2007 perioden 1. januar 2007 – 31. december 2007 for E/F [adresse7] fremgår, at klageren til ejerforeningen i året har indbetalt 6.600 kr., og at der har været et forbrug i året på 7.646,40 kr., hvorefter der er en efterbetaling på 1.046,40 kr.

SKAT har skønsmæssigt ansat indtægterne ved udlejning af [adresse4], [by4] i 2005 – 2007 til hhv. 90.000 kr. (10 måneder), 108.000 kr. (12 måneder) og 108.000 kr. (12 mdr.), svarende til en skønsmæssigt fastsat leje på 9.000 kr. pr. måned. SKAT godkendte et skønsmæssigt fradrag for udgifter til ejerforeningen E/F [adresse7] i 2005 – 2007 på hhv. 25.000 kr. (10 mdr.), 31.000 kr. (12 mdr.) og 31.000 kr. (12 mdr.). Skatteankenævnet ansatte huslejen skønsmæssigt til 4.500 kr. pr. måned svarende til 54.000 kr. årligt.

Oplysninger om ejendommen [adresse5], [by6]

Klageren har ifølge de indberettede oplysninger erhvervet ejendommen ved en slutseddel af 6. august 2005

Ifølge Det Centrale Person Register har følgende personer i perioden 1. marts 2007 – 1. juli 2012 været tilmeldt med bopæl på adressen [adresse5]:

Der er for SKAT fremlagt kontoudtog af klagerens konto i [finans1], konto nr. [...11], for perioden 28. december 2007 – 30. september 2011 (kontoudtog nr. 2 – 20 inkl.). Kontoudtog nr. 1 er ikke fremlagt.

Af kontoudtoget fremgår, at der i månederne januar 2008, februar 2008 og marts 2008 er indsat 12.500,00 kr. benævnt ”[person23]”. I juli 2008 – december 2008 inkl. er der hver måned indsat 11.000,00 kr. benævnt ”Husleje [adresse5]”. I 2008 er der i alt indsat 103.500 kr. I 2008 er der hævet i alt 36.270,57 kr. benævnt ”BS E/F [x1]”.

I det omhandlede brev af 24. februar 2012 til SKAT har klagerens repræsentant opgjort, at klageren i 2005 – 2007 har haft et overskud ved udlejning på hhv. 31.619 kr., 43.725 kr. og 142.619 kr. før renter og hhv. 31.619 kr., 43.725 kr. og 42.195 kr. efter renter.

Skatteankenævnets afgørelse

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT genoptage og ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er almindelig kendt, at lejeindtægter er skattepligtige. Klageren har i de påklagede år haft en væsentlig udlejningsvirksomhed, og resultatet heraf er ikke selvangivet. Klageren må således have været bekendt med, at han har haft skattepligtige indtægter, og klagerens manglende selvangivelse af indtægterne er derfor udtryk for forsætlig skatteunddragelse.

Forudsætningerne for at genoptage klagers skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

En ekstraordinær genoptagelse forudsætter imidlertid, at SKAT har reageret inden for den såkaldte 6-månedersfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal varsle ændringerne af indkomsten senest 6 måneder efter, SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Østre Landsret har i sin dom af 28. februar 2012 (SKM2012.168) fortolket skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 således, at 6-måneders fristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse.

Der beregnes automatisk ejendomsværdiskat for ejere af beboelsesejendomme.

Det forhold, at en ejer kun bebor en af flere beboelsesejendomme udelukker ikke i sig selv, at der skal betales ejendomsværdiskat, idet ejendomsværdiskatten kun nedsættes forholdsmæssigt, hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den pågældende, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11.

Hvis ejeren af en beboelsesejendom ikke er pligtig til at betale ejendomsværdiskat som følge af, at ejendommen udlejes eller er ubeboelig, skal ejeren derfor af egen drift gøre SKAT opmærksom herpå. Oplysninger om ejerbolig er omfattet af den almindelige selvangivelsespligt, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1. SKAT kunne således ikke uden yderligere undersøgelser konstatere, at klageren havde indtægter ved udlejning, der ikke var selvangivet.

SKAT havde ikke et tilstrækkeligt grundlag for at varsle ændringerne af klagerens skatteansættelser for indkomst­ året 2005 – 2007, forinden SKAT modtog kontoudtog af klagerens bankkonti.

Det fremgår ikke af sagen, hvornår kontoudskrifterne er modtaget, men da SKAT i brev af 27. oktober 2011 rykkede for indsendelse af materiale, lægger nævnet til grund, at SKAT har varslet ændringerne inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Afgørelsen fra [Skatteankenævnet] af 7. september 2012, som klageren har påberåbt sig, omhandlede en situation, hvor SKAT kun ændrede en fejlagtig foretaget skatteberegning, uden at der blev ændret i det selvangivne grundlag. I afgørelsen nåede nævnet derfor frem til, at der ikke var tale om en genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Afgørelsen fra [Skatteankenævnet] er derfor ikke sammenlignelig med forholdene i nærværende klagesag, idet der for klagerens vedkommende er foretaget ændringer af skatteansættelsen på et andet grundlag end det selvangivne (forhøjelse med lejeresultat der ikke var selvangivet). Ændringerne er som anført ovenfor foretaget med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Forældelsen indtræder i denne situation først efter 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, jf. forældelseslovens 28.

Nævnet mener derfor betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 har været opfyldt.

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, eller er den mangelfuld, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren har haft lejeindtægter, der ikke er selvangivet, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte et skønsmæssigt resultat af klagerens udlejningsvirksomhed.

Klageren har modtaget månedlige indbetalinger på 3.500 kr. fra en person, der har været tilmeldt med bopæl på klagerens ejendom [adresse3], [by3] siden 9. juni 2005.

Klagerens repræsentant har i klagen accepteret SKATs skøn over indtægter og udgifter vedrørende dette lejeforhold. Nævnet har derfor ikke fundet anledning til at ændre SKATs skøn på dette punkt.

Ejendommen [adresse4], [by4] har ikke i formel henseende været registreret som overdraget til [person8], og det er således ikke overfor 3. mand tilkendegivet, at [person8] ejede ejendommen, som forklaret af klageren. Der er ikke fremlagt skriftligt materiale, der dokumenterer, at ejendommen blev overdraget mellem klageren og [person8]. Det er heller ikke dokumenteret, at [person8] har betalt klagerens udgifter vedrørende lejligheden forinden indgåelse af lejeaftalen. Det er derfor ikke godtgjort, at klageren ikke udlejede lejligheden til [person8] i 2005 og 2007.

Der skal foretages et skøn over lejen. Det er usikkert, om varmebidraget på 550 kr. pr. måned reelt dækker over et acontobeløb. Der er hverken over for SKAT eller nævnet fremlagt et varmeregnskab eller anden dokumentation for, at varmebidraget er udlejningsresultatet uvedkommende. Skatteankenævnet ansætter skønsmæssigt den årlige leje til 54.000 kr. Skatteankenævnet stadfæster SKATs skøn over de fradragsberettigede udgifter.

Klageren har modtaget lejebetalinger ved udlejning af [adresse5] på 12.500 kr. pr. måned fra en person, der har været tilmeldt adressen fra og med marts måned 2007. Klagerens repræsentant har i klagen betegnet SKATs skøn over indtægter og udgifter vedrørende dette lejeforhold som "umiddelbart acceptable". Nævnet har derfor ikke fundet grundlag for at ændre SKATs skøn.

Skatteankenævnet har opgjort det skattepligtige resultat ved udlejning i 2005 – 2007 til hhv. 31.619 kr., 43.725 kr. og 142.619 kr. Beløbene er fremkommet således:

*) 7 måneder i 2005

**) 10 måneder i 2005

***) 10 måneder i 2007

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt en principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig på grund af forældelse. Der er nedlagt en subsidiær påstand om, at skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse af indkomsten ved udlejning skal nedsættes. Klageren er berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke fortage ændringer klagerens skattepligtige indkomster, 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb, hvilket betyder at ændringerne skulle være foretaget senest den 30. april 2011.

SKAT har ikke været berettiget til at foretage ændringen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5. SKAT var allerede i besiddelse af oplysningerne om, at klageren ejede 4 ejendomme. Hvis SKAT havde gennemgået klagerens forhold, ville det have stået klart for SKAT, at klageren ikke kunne bebo 4 ejendomme. SKAT kunne derfor have fået oplysningerne om udlejning langt tidligere.

Kravet på skat er i øvrigt forældet efter forældelsesloven fra 1. januar 2008. Der henvises i den forbindelse til en afgørelse fra [Skatteankenævnet] af 7. september 2012. Sagen drejede sig om, at SKAT havde ændret en fejlagtigt foretaget skatteberegning. Skatteankenævnet nåede frem til, at sagen var forældet i henhold til forældelsesloven fra 2008.

Dersom Landsskatteretten kommer frem til, at SKATs afgørelse er gyldig, skal det skattepligtige resultat ved udlejning af ejendommen [adresse3], [by3] nedsættes med 5.800 kr. Lejligheden blev udlejet den 9. juni 2005, men lejligheden blev erhvervet den 1. marts 2005. Der er kun godkendt fradrag for udgifter til E/F [adresse6] fra juni 2006. Der skal godkendes fradrag for udgifter til ejerforeningen fra den 1. marts – 1. juni 2005 på 5.800 kr. I 2006 og 2007 skal der godkendes fradrag for udgifter til ejerforeningen på hhv. 20.160 kr. og 20.160 kr.

Ejerlejligheden [adresse4], [by4] var oprindeligt ejet af [person2], som havde lejet lejligheden ud i en tidligere periode. Lejerne ødelage lejligheden. [person2] ønskede derfor at sælge lejligheden. [person2] indgik derfor en aftale med den nuværende lejer [person8] om, at han skulle købe lejligheden og selv sætte den i stand. [person8] kunne ikke opnå kreditforeningslån. Andre lånemuligheder blev forsøgt uden held.

[person8] henvendte sig til klageren. [person8] var allerede gået i gang med at istandsætte lejligheden, og han frygtede, at han ville være nødt til at fraflytte lejligheden, hvis den blev solgt. Klageren indtrådte derfor som ejer den 1. marts 2005, idet han købte lejligheden. Alle tre pater var enige om, at lejligheden var ejet af [person8], og at det kun var et spørgsmål om finansiering af købesummen.

I perioden fra den 1. marts 2005 til 1. maj 2007 betalte [person8] driftomkostningerne på lejligheden, men betalte ikke husleje eller lignende afgifter til vor klient, idet begge havde den opfattelse, at det var [person8], som ejede lejligheden, og at det kun var et spørgsmål om tid, før tingende kunne falde på plads.

I foråret 2007 forsøgte parterne at få [person8] til at overtage lejligheden, hvilket dog ikke lykkedes og derfor blev parterne enige om, at [person8] skulle leje lejligheden fra 1. maj 2007 til 3.950 kr. pr. måned i husleje og 550 kr. i a'conto varme, hvilket der blev indgået en lejekontrakt på.

Á conto varmebidraget på 550 kr. pr. måned er ikke en huslejebetaling, og beløbet er ikke skattepligtig indkomst for klageren.

Ejendommen [adresse5], [by6] blev købt den 14. december 2006, men blev først udlejet fra den 1. marts 2007 og frem til den 30. november 2007. Lejligheden var ikke udlejet i peroden 1. december 2007 – 31. december 2007. Klageren skal derfor kun beskattes af 9 måneders husleje i 2007 svarende til 112.500 kr. Der skal godkendes fradrag for udgifter til E/F [x1] for perioden 14. december 2006 – 31. december 2006 på 1.117 kr. I 2007 skal der godkendes fradrag for udgifter på i alt 26.820 kr. (12 x 2.235,34 kr. pr. måned).

Landsskatterettens afgørelse

Af statsskattelovens § 4, litra b, fremgår, at indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligt indkomst.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Af § 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at skattepligtig person ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en art, der ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrukne selvangivelsesblanket for det pågældende år.

Af § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold fremgår, at skattepligtig person ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven.

Af § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 fremgår, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af § 5, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005 af skattekontrolloven fremgår, at foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan ansættelsen foretages skønsmæssigt.

Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.

Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, fremgår, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, fremgår, at den skattepligtige ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår skal tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Der er ikke klaget over de udskrevne årsopgørelser vedrørende ansættelsen af ejendomsværdiskat, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil.

Det er ubestridt, at klageren i 2005 – 2007 havde indtægter og overskud ved udlejning, som han ikke har selvangivet, og som SKAT ikke har haft kundskab om.

Skatteankenævnet har ansat overskud ved udlejning af [adresse3], [by3] i overensstemmelse med klagerens revisors opgørelse i brev af 24. februar 2012 til SKAT. Der er ikke fremkommet oplysninger, der bevirker, at Landsskatteretten nedsætter skatteankenævnets ansættelse af overskuddet ved udlejning. Der er bl.a. henset til, at der i skatteankenævnets opgørelse ikke er medtaget nettooverskud ved udlejning af lejligheden [adresse3], [by3] i måneder, hvor klageren var 50 % ejer. Det er uden betydning, at klageren er blevet beskattet af ejendomsværdiskatten for 1. januar 2005 – 1. marts 2005 svarende til 66 dage. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets ansættelse af resultatet ved udlejning af [adresse3], [by3].

Klagerens forklaringer om salg af lejligheden [adresse4], [by4] til [person8] er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger. Retten lægger derfor til grund, at klageren udlejede lejligheden i 10 måneder i 2005 og 12 måneder i 2006 og 2007 i overensstemmelse med skatteankenævnets og SKATs afgørelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for indtægter og udgifter vedrørende udlejningsejendommen [adresse4], [by4] i 2005 – 2007, hvorfor det er berettiget, at resultatet ved udlejningen er ansat skønsmæssigt. De fremlagte varmeopgørelser mellem klageren og E/F [adresse7], godtgør ikke, at klageren har afregnet forbrug af varme i henhold til regnskab overfor lejeren af [adresse4], [by4]. Det er derfor ikke godtgjort, at betaling af varme ikke er en skattepligtig ydelse i lejeforholdet. Bl.a. derfor finder retten ikke grundlag for at nedsætte skønnet med 6.600 kr. årligt.

Ifølge Det Centrale Person Register fraflyttede ”familien” [...] lejligheden på [adresse9] den 30. november 2007, men der er på klagerens konto i [finans1] i januar 2008 indsat 12.500 kr. fra ”[person23].” Landsskatteretten nedsætter derfor ikke skatteankenævnets ansættelse af overskuddet ved udlejning i 2005 – 2007.

Allerede fordi, at klagerens regnskaber for 2008 og 2009 ikke opfylder kravene i bogføringsloven, kan klageren ikke anvende virksomhedsordningen for 2008 og 2009. Det er uden betydning, at SKAT, selv om regnskabet for 2010 er udarbejdet på samme mangelfulde grundlag som i 2008 og 2009, har godkendt, at klageren i 2010 kan anvende virksomhedsordningen. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse, hvorefter klageren ikke er berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at klageren ved den undladte oplysning om sine skattepligtige lejeindtægter groft uagtsomt bevirkede, at SKAT fortog ansættelsen af klagerens indkomst på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Skatteansættelsesfristen for 2005 – 2007 var derfor suspenderet, indtil SKAT ultimo 2011, hvor SKAT havde et tilstrækkeligt grundlag for at foretage en ansættelse. SKATs varsling om ændring af skatteansættelsen for 2005 – 2007, og SKATs foretagelse af ændringen er sket inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. SKATs afgørelse er derfor gyldig. Herefter og idet det ikke er godtgjort, at ansættelsen er forældet efter forældelsesloven, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.