Kendelse af 05-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016
Klagen vedrører, om klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 2008, herunder i perioden fra 1. januar til 7. februar, samt om skatteansættelsen for indkomståret 2008 er ugyldig på grund af forældelse.
SKAT har genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 2008, herunder i perioden fra 1. januar til 7. februar, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da skattepligten allerede indtrådte den 21. april 2005, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.
SKAT har herefter ansat kapitalindkomsten til -949.065 kr., aktieindkomsten til -190.907 kr. og resultat af finansielle kontrakter til 0 kr.
Klagen til Landsskatteretten vedrører ikke de beløbsmæssige indkomstopgørelser, men alene om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldte.
Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse af 27. juni 2013 er ugyldig.
SKAT anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.
Klageren, der er født den 9. marts 1938, blev i 1972 gift med sin nu afdøde ægtefælle, der var født i 1948, og sammen udrejste de til Venezuela den 4. oktober 1972 med henblik på at etablere en maskinforretning. I forbindelse med udrejsen ophørte den fulde skattepligt til Danmark.
I årene forud for udrejsen arbejdede klageren i virksomheder, der havde relationer til USA og Sydamerika.
Klageren blev uddannet maskiningeniør fra [...] i 1961.
I 1964 blev han ansat hos [virksomhed1], Venezuela, der bl.a. havde repræsentationen af udstyr fra [virksomhed2], [by1], samt [virksomhed3], [by2]. Han havde ansvar for tilbudsgivning, projektering, salg, ordreudstedelse samt senere installation og aflevering af anlæg.
I 1967 blev han ansat hos [virksomhed4] med ansvar for salg af udstyr fra [virksomhed3], [by2], i det vestlige USA.
I 1968 blev han ansat hos [virksomhed5], [by3], hvor han i perioden 1968 - 1969 var ansvarlig salgsingeniør for Sydamerika.
Den 1. september 1975 købte klageren sommerhuset beliggende [adresse1], [by4], [ø1], og i forbindelse hermed blev han registreret som begrænset skattepligtig til Danmark, jf. den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e (nu kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5).
Sommerhuset er beliggende i sommerhuszone og har et samlet boligareal på 354 m2. Pr. 1. oktober 2009 og pr. 1. oktober 2010 var sommerhuset vurderet til henholdsvis 3.050.000 kr. og 3.500.000 kr.
I 1990 solgte klageren den maskinforretning, som han havde etableret i Venezuela. I forbindelse med salget besluttede ægteparret at flytte tilbage til Europa, hvor de bosatte sig i Monaco.
Både klageren og hans ægtefælle lod sig pensionere i forbindelse med salget af maskinforretningen i 1990. Ingen af ægtefællerne har siden 1990 drevet erhvervsvirksomhed eller haft lønnet beskæftigelse. Klageren har investeret i aktier og finansielle kontrakter.
Fra 1990 til 1999 boede ægteparret til leje i en række forskellige ejendomme i Monaco. I perioden fra 4. juni 1999 til 30. december 2007 ejede de i lige sameje ejendommen appt. ..., [adresse2], Monaco. Ægteparret fraflyttede ejendommen den 4. december 2007. Der er tale om en ejerlejlighed med tilhørende kælder og 2 parkeringspladser. Købesummen udgjorde 14.100.000 FRF. Ejendommen blev solgt for 5.500.000 EURO.
Ifølge oplysninger i Det Centrale Person Register indrejste klageren og hans ægtefælle til Danmark fra Monaco den 7. februar 2008. I perioden fra 7. februar 2008 til 23. november 2009 var ægteparret tilmeldt folkeregistret på adressen [adresse1], [by4], 8305 [ø1], og i perioden fra 23. november 2009 var de tilmeldte folkeregistret på adressen, [adresse3], [by5]. Klageren har siden 15. februar 2012 været tilmeldte folkeregistret på adressen [adresse4], [by5].
I forbindelse med indrejsen den 7. februar 2008 blev begge ægtefæller registreret som fuldt skattepligtige til Danmark. Klagerens ægtefælle døde den 5. oktober 2011.
Klageren har 2 voksne børn. Sønnen, der er født i 1972, har - udover et ganske kort ophold i Danmark - ikke boet i Danmark siden sin fødsel. I dag bor han i USA, hvor han er ansat som professor ved [University]. Datteren, der er født i 1973, flyttede til Danmark i 1990, hvor hun blev optaget på [...] i 2. g, og er fortsat bosiddende i Danmark. Hun bor i [by3] sammen med sin ægtefælle og 2 børn og er ansat som lektor på [...].
Klageren har siden 2005 modtaget pension fra ATP samt udbetalinger fra en privattegnet indeksordning.
Klageren og hans ægtefælle har siden 1990 anvendt [finans1] som primær bankforbindelse.
SKAT har modtaget oplysninger om banktransaktioner mellem danske pengeinstitutter og en række lande i perioden fra medio 2004 til medio 2009. I forbindelse hermed har SKAT konstateret, at der har været en række transaktioner, som involverer konti i danske pengeinstitutter, som klageren og hans ægtefælle er registeret som ejere af, og konti i [finans1].
Ved gennemgang af kontoudskrifter m.v., herunder hævninger/betalinger via kontokort, har SKAT konstateret ophold i Danmark i følgende sammenhængende perioder, der overstiger 3 måneder:
2005 | 21. april – 8. september | I alt 140 dage |
2006 | 27. april – 7. september | I alt 134 dage |
Herudover har klagerens repræsentant opgjort antal dage med ophold i Danmark i 2007 således:
2007 | 19. april – 3. september | I alt 138 dage |
I disse år opholdt klageren og hans ægtefælle sig tillige i Danmark i perioderne omkring jul/nytår, typisk fra medio december til primo/medio januar. Ægteparret opholdt sig dog ikke på noget tidspunkt i Danmark i mere end 180 dage indenfor 12 måneder, ligesom de ikke på noget tidspunkt opholdt sig i Danmark i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren og hans ægtefælle ankom fra Monaco til Danmark den 5. december 2007, og at de i perioden fra 5. december 2007 til ultimo januar 2008 var indlogeret på [adresse5] i [by6].
Det fremgår af kontoudskrift af 31. december 2007, at der på klagerens bankkonto har været løbende hævninger via kontokort i Danmark i perioden fra den 6. december 2007.
Ved gennemgangen af kontoudskrifter m.v. har SKAT endvidere konstateret, at der i perioden 1. januar – 7. februar 2008 har været hævninger med kreditkort i Danmark på følgende dage:
Januar: 2., 3., 4., 7., 8., 9., 11., 14., 15., 16., 17., 18., 24., 25., 28. og 30.
Februar: 1. og 6.
SKAT har ved afgørelse af 5. marts 2013 vedrørende indkomstårene 2005-2007 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark med virkning fra den 21. april 2005 grundet ophold i Danmark, der i sammenhængende perioder væsentligt overstiger 3 måneder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.
Skattepligt
SKAT har ved agterskrivelse af 29. april 2013 og afgørelse af 27. juni 2013 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 2008, herunder i perioden fra 1. januar til 7. februar, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da skattepligten allerede indtrådte den 21. april 2005, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, og har som følge heraf genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 i perioden fra 1. januar til 7. februar ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Klageren har ikke været registreret som skattepligtig til Danmark i perioden fra 4. oktober 1972 til 1. september 1975. Fra 1. september 1975 til 7. februar 2008 har klageren været registreret som begrænset skattepligtig vedrørende sommerhuset [adresse1], [by4], 8305 [ø1], jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.
Sommerhuset har efter det oplyste været flittigt benyttet igennem årene, dog alene til kortere ferieophold m.v.
Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet. Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.
Ved vurderingen af skattepligt ved tilflytning til Danmark er det fast praksis, at en person, der har helårsbolig til rådighed, men som ikke har taget ophold i Danmark, kan være i Danmark i 3 måneder i sammenhæng eller 180 dage indenfor en 12 måneders periode, uden at der indtræder fuld skattepligt.
Klageren har i henhold til planlovens § 41 haft en personlig ret til at benytte sommerhuset som helårsbolig, da både betingelserne om 8 års ejertid, jf. planlovens § 41, stk. 1, 1. pkt., og pensionsforhold, jf. planlovens § 41, stk. 2, er opfyldt, idet klageren allerede i 2003 fyldte 65 år og i 2005 begyndte at modtage pension fra ATP og fra en privattegnet pensionsordning. Klageren og hans ægtefælle havde således helårsbolig til rådighed i Danmark fra og med marts 2003, hvor klageren fyldte 65 år.
Til belysning af, om klageren og hans ægtefælle i skattemæssig henseende har taget ophold i Danmark forud for 8. februar 2008, har SKAT gennemgået foreliggende kontoudskrifter vedrørende bankkonti i [finans2] BG for årene 2005 – 2008.
Ved gennemgangen er der konstateret hævninger/betalinger via kontokort, der indikerer fysisk ophold i Danmark af kortindehaveren i årene 2005, 2006 og 2007.
I disse år har klageren og hans ægtefælle tillige opholdt sig i Danmark i perioderne omkring jul/nytår, typisk fra medio december til primo/medio januar. De har dog ikke på noget tidspunkt opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage indenfor 12 måneder.
På baggrund af det foreliggende materiale kan det således konstateres, at klageren i årene 2005-2007 har opholdt sig i Danmark i sammenhængende perioder, der væsentligt overstiger 3 måneder.
På dette grundlag har SKAT i afgørelse af 5. marts 2013 anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark med virkning fra den 21. april 2005.
Ved gennemgangen er det tillige konstateret, at der i perioden 1. januar – 7. februar 2008 har været
hævninger med kreditkort i Danmark, som kræver fysisk tilstedeværelse af kortindehaveren på følgende dage:
Januar: 2., 3., 4., 7., 8., 9., 11., 14., 15., 16., 17., 18., 24., 25., 28. og 30.
Februar: 1. og 6.
Herudover er det ved tilsvarende hævninger konstateret, at ovennævnte ophold allerede blev påbegyndt i starten af december 2007. Det virker derfor besynderligt, at klageren og hans ægtefælle først anser sig for fuldt skattepligtige til Danmark med virkning fra den 7. februar 2008, bl.a. set i lyset af, at de allerede den 4. december 2007 solgte deres ejerlejlighed i Monaco med virkning fra den 30. december 2007. Klageren og hans ægtefælle har således opholdt sig i Danmark og samtidig ikke haft anden helårsbolig til rådighed efter den 30. december 2007 end sommerhuset på [ø1].
Henset hertil er det derfor SKATs opfattelse, at klageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret 2008, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.
Ekstraordinær ansættelse
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristen i § 26, såfremt ”Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”.
Det er SKATs opfattelse, at klageren selv og uden væsentlig ulejlighed både burde og kunne have undersøgt, om der i den givne situation (den ikke uvæsentlige benyttelse af ejendommen samt det forhold, at han allerede i 2003 havde nået den almindelige pensionsalder) kunne være skattemæssige forhold, han skulle være opmærksom på i forbindelse med benyttelse af sommerhuset/ophold i Danmark.
Der er lagt vægt på, at klageren har været bekendt med praksis ved 180 dages ophold i Danmark indenfor 12 måneder. Dette blev bekræftet af ham på et møde med SKAT den 16. juni 2011. Klageren og hans ægtefælle var derfor bevidste om, at de ikke kunne benytte sommerhuset i ubegrænset omfang uden skattemæssige konsekvenser. Klageren og hans ægtefælle benyttede i årene 2005-2007 og eventuelt også i årene forud kontinuerligt sommerhuset i sammenhængende perioder, der overstiger 3 måneder. Klageren og hans ægtefælle meldte med virkning fra den 7. februar 2008 flytning til ejendommen og blev fuldt skattepligtige til Danmark, uden der tilsyneladende var kontakt til danske myndigheder med henblik på at få belyst, om de måtte benytte sommerhuset til helårsbolig.
Der er endvidere lagt vægt på, at en ændring af klagerens skattepligtsforhold medfører ikke uvæsentlige beløbsmæssige ændringer i hans skattepligtige indkomst for 2008, at klagerens og hans ægtefælles ophold i Danmark, som inkluderer den selvvalgte dato for indtræden af fuld skattepligt pr. 7. februar 2008, allerede blev påbegyndt primo december 2007, og at klageren og hans ægtefælle efter salget af ejerlejligheden i Monaco pr. 30. december 2007 ikke har haft rådighed over anden helårsbolig udover sommerhuset på [ø1].
Det er derfor SKATs opfattelse, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da skatteansættelsen for 2008 er foretaget på et ufuldstændigt grundlag, hvilket må anses at være forårsaget af forsætlig eller groft uagtsom adfærd hos klageren eller af nogen på hans vegne.
Beløbsmæssig opgørelse
SKAT har herefter foretaget følgende ændringer af den skattepligtige indkomst:
Kapitalindkomst
Selvangivet udenlandsk kapitalindkomst+501.961kr.
Gevinst vedrørende derivater (finansielle kontrakter) skal ikke medtages ved
opgørelsen af kapitalindkomsten, da årets gevinst skal modregnes i fremført
tab fra tidligere indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32-1.421.841kr.
Ej medregnet negativ kapitalindkomst for perioden 1/1 – 7/2 2008-29.185kr.
Udenlandsk kapitalindkomst udgør herefter -949.065kr.
Aktieindkomst
Selvangivet tab på udenlandske aktier-2.318.675kr.
Ej medregnet avance ved salg af aktier i [virksomhed6] pr. 21/1 2008.
Avancen er skattepligtig, da SKAT anser klageren som fuldt skattepligtig
til Danmark i hele indkomståret 2008, jf. kildeskattelovens § 7, jf. § 1.
Den opgjorte avance iht. aktieavancebeskatningslovens § 25 udgør+2.027.198kr.
Korrektion i avanceberegning som følge af ændret dato for indtræden af fuld
skattepligt til Danmark, jf. SKATs afgørelse af 5. marts 2013 for indkomst-
årene 2005-2007. Korrektion ifølge revisor+100.570kr.
Tab på udenlandske aktier udgør herefter -190.907kr.
Resultat af finansielle kontrakter
Skattepligtigt resultat vedrørende derivater (finansielle kontrakter) udgør
ifølge indsendt materiale+1.421.841kr.
Fremført tab fra tidligere indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 3-1.421.841kr.
Skattepligtigt resultat af finansielle kontrakter0kr.
Uudnyttet tab på finansielle kontrakter pr. 31.12.2008 udgør herefter 12.268.015kr.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, da der som følge af en konkret vurdering af samtlige de i sagen anførte forhold ikke er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i perioden fra 1. januar til 7. februar i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført, at klageren først blev fuldt skattepligtig til Danmark med virkning fra den 8. februar 2008, og at der er indgivet selvangivelse til SKAT i overensstemmelse hermed.
Grunden til, at ægteparret først blev tilmeldt folkeregistret den 8. februar 2008, var, at skattemyndigheden på [ø1] var forhindret i at modtage parret den 7. februar 2008, og at de derfor vendte tilbage til skattemyndigheden dagen efter og blev tilmeldt folkeregistret med virkning fra 7. februar 2008.
Repræsentanten har herefter bl.a. gjort gældende, at SKAT ikke kan genoptage klagerens skatteansættelse for perioden 1. januar 2008 – 7. februar 2008 ekstraordinært, idet klageren på ingen måde hverken kunne eller “burde kunne” indse skattepligtens indtræden pr. 21. april 2005. Klageren har således hverken handlet forsætligt eller groft uagtsomt i anledning af skattepligtens indtræden, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Såfremt skattepligten først indtræder pr. 8. februar 2008, skal kapitalindkomsten og aktieindkomsten for indkomståret 2008 ændres til henholdsvis 501.961 kr. og -2.218.105 kr.
Der er vedrørende afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed henvist til SKM2001.575.LSR, SKM 2011.749.ØLRog Landsskatterettens kendelse af 7. december 2012, j-nr. 12-0188703.
Kendetegnende for alle tre afgørelser er, at der i skatteyderens besiddelse var konkrete dokumenter, der måtte tænde advarselslamper hos skatteyderen om, at der nok kunne være “noget galt” med de undladte indkomstangivelser henholdsvis den med urette fratrukne købsmoms. Det var netop ikke tilstrækkeligt, at skatteyderen kunne have slået op i Lovtidende og have konstateret den rette skatte- og momsmæssige behandling af beløbene – det kan man jo altid, hvis man overhovedet ved, at man skal slå op.
I den første sag var der fra SKAT en fortrykt selvangivelsesblanket. I den anden sag kunne skatteyderen blot have konsulteret sin bankkontoudskrift. I den tredje sag forelå der en faktura uden momsbeløb.
Dette er ganske anderledes for klagerens vedkommende. I 2005 – 2008 var hans videns base den, at han vidste, at han kun måtte opholde sig i Danmark i sommerhuset i højst 180 dage om året for at undgå fuld skattepligt til Danmark. Det overholdt han til fulde. Han har endda under drøftelserne med SKAT inden afgørelsen oplyst, at hvis han havde vidst, at han risikerede at opholde sig for længe i sommerhuset i perioden, så havde han blot begrænset opholdet til det, der var på den sikre side. Dette har SKAT undladt at anføre i afgørelsen.
Ejendomsvurderingerne angav, at hans sommerhus var vurderet som et sommerhus. Udbetalingerne fra ATP var ikke ledsaget af en meddelelse om, at ATP udbetalingerne (opnåelse af pensionistalderen) kunne give anledning til at undersøge eventuelt ændrede skattemæssige forhold for udlandsdanskere med sommerbolig i Danmark. Altså modsat forholdene i de tre afgørelser: Ingen tændte advarselslamper i de konkrete dokumenter, der i årene 2005 – 2008 forelå for klageren.
Det var således kun ved et opslag i Lovtidende i de relevante love, at der på grund af det komplicerede samspil mellem flere love med lovændringer undervejs kunne konstateres indtræden af fuld skattepligt til Danmark.
Planloven er i det alt væsentlige en offentligretlig reguleringslov, som kun i et fåtal af tilfælde giver individualrettigheder. Det må antages, at det kun er et fåtal af advokater og øvrige jurister, som ikke havde subjektiv skattepligt eller planlovens § 41 som speciale, der i 2005 – 2008 ville kunne have erkendt, at samspillet mellem planlovens § 41 og skattereglerne om subjektiv skattepligt i klagerens tilfælde ville have medført fuld skattepligt til Danmark på grund af [...]-ejendommens ændring af status fra sommerhus til helårsbolig.
Klageren var og er på det juridiske område lægmand, og han skal i relation til, hvad han vidste eller burde vide, ikke stilles ringere, end hvad selv jurister vidste eller burde vide på daværende tidspunkt. Realiteten er, at klageren ikke havde en chance for på daværende tidspunkt at erkende den rette sammenhæng.
Klageren har under sine drøftelser med SKAT forud for afgørelsen og i sin adfærd aldrig udtrykt anden intention end at ville overholde gældende skattelovgivning. Enhver intention om forsøg på skatteunddragelse er således udelukket – men det er selvagt lovligt at agere således, at man bevarer skattepligten til det land, man nu tror, man hører under (her Monaco).
I Hans Henrik Bonde Eriksen m.fl., Skatte- og Afgiftsproces, 2010, side 438, er anført: ”Suspensionen forudsætter, at den skattepligtige forsætligt (med viden og vilje) eller groft uagtsomt har forholdt skattemyndighederne oplysningerne.”
Klageren har imidlertid slet ikke forholdt SKAT oplysninger. SKAT har været i besiddelse af de relevante oplysninger i nøjagtig samme periode og omfang som klageren, nemlig hans CPR-nr., oplysning om hans ejerskab til sommerboligen samt planlovens § 41.
Der er endvidere henvist til klageskrivelsen af 8. april 2013 og det supplerende indlæg af 15. november 2013 i den sammenholdte sag vedrørende indkomstårene 2005, 2006 og 2007.
SKATs udtalelse
”Det fremgår af klagen, at man finder, at der er tale om et yderst kompliceret regelsamspil mellem planloven og reglerne om subjektiv skattepligt, som lægfolk, ja, endda garvede jurister, ville have svært ved at gennemskue. I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at pensionisters ret til at benytte en bolig beliggende i et sommerhusområde til helårsbeboelse blev indført allerede i 1991, jf. § 41 i lov nr. 388 af 6. juni 1991.
Det fremgår således af § 41 i lov nr. 388 af 6. juni 1991 at pensionister, medmindre der er nedlagt forbud om brug af ejendommen som helårsbeboelse, har en personlig ret til at benytte boligen som helårsbeboelse, når ejendommen har været ejet i 8 år. Definitionen på en pensionist fremgår af § 41, stk. 2.
Klagers muligheder for at benytte ejendommen til helårsbolig, såfremt de objektive betingelser omkring ejertid jf. § 41, stk. 1 og modtagelse af pension/opfyldelse af alderskriterier jf. § 41, stk. 2 var opfyldte, var derfor efter vores opfattelse velkendte.
Klager har oplyst, at han ikke har undersøgt reglerne om helårsbolig i sommerhuse. Uagtet dette meldte han i februar 2008 flytning til sommerhuset uden kontakt til [ø1] Kommune, der på daværende tidspunkt påså overholdelse af planloven. Efter vores opfattelse, indikerer den manglende kontakt til [ø1] Kommune, at klager var bevidst om, at han måtte benytte sommerhuset som helårsbolig.
SKAT har på møde i juni 2011 meddelt klager, at hans ophold i Danmark konfliktede med praksis omkring kortvarige ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, idet hans uafbrudte ophold væsentligt oversteg 3 måneder. I forbindelse hermed oplyste klager, at han var bekendt med 180-dages reglen, derimod var han ikke bekendt med 3-måneders reglen, hvorfor opholdsdage i Danmark alene blev afstemt efter 180-dages reglen.
I henhold til praksis hindrer ukendskab til loven ikke beskatning. Pligten til at undersøge, hvorvidt et længerevarende ophold i sommerhuset – i perioden uden fuld skattepligt til Danmark – har skattemæssige konsekvenser, påhviler alene klager. At klager ikke har undersøgt dette, kan efter vores opfattelse tilregnes ham som værende mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor SKAT har været berettiget til at ændre klagers skatteansættelse for indkomståret 2008.
Ved bedømmelse af skattepligtsforholdet for indeværende indkomstår finder vi det væsentligt at bemærke, at klager ikke havde anden bopæl end sommerhuset på [ø1] i perioden efter 30. december 2007, idet den hidtidige bopæl i Monaco blev solgt i december 2007 med overtagelse pr. 30. december 2007.
Henset til ovenstående samt SKATs afgørelse af 27. juni 2013 er det vores opfattelse, at ansættelsen skal fastholdes.”
Skattepligt
Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse fundet, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, indtrådte den 21. april 2005, og at klageren derfor har været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005, 2006 og 2007 med virkning fra og med den 21. april 2005.
I overensstemmelse hermed er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren også har været fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2008 i perioden fra 1. januar til 7. februar i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.
Formalitet
SKAT har ved agterskrivelse af 29. april 2013 og afgørelse af 27. juni 2013 ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 for perioden fra 1. januar til 7. februar.
Skatteansættelsen vedrørende indkomståret 2008 forudsætter ubestridt, at klageren groft uagtsomt eller forsætligt har bevirket, at SKAT har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Det fremgår af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, hvert år skal selvangive sin indkomst til told- og skatteforvaltningen.
Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse fundet, at det forhold, at klageren ikke i perioden fra den 21. april 2005 har indgivet selvangivelse til de danske skattemyndigheder som fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men alene som begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, og at SKAT derfor har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, alene kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt.
SKAT har derfor ikke haft hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor SKATs afgørelse af 5. marts 2013 er anset for ugyldig.
I overensstemmelse hermed er det Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren ikke i perioden fra den 21. april 2005 har indgivet selvangivelse til de danske skattemyndigheder som fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men alene som begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, og at SKAT derfor har foretaget skatteansættelsen for 2008 i perioden fra 1. januar til 7. februar på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, alene kan tilregnes klageren som simpelt uagtsomt.
SKAT har derfor ikke haft hjemmel til at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 i perioden fra 1. januar til 7. februar ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
SKATs afgørelse af 27. juni 2013 er derfor ugyldig.