Kendelse af 28-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Holbæk den 9. februar 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

SKAT har anset klageren for at hæfte for manglende afregning af A-skat og AM-bidrag for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2012 samt for ikke at være berettiget til fradrag for moms.

SKAT har tillige pålagt klageren at indeholde A-skat og AM-bidrag i fremtidige udbetalinger til [person1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har som følge af ovennævnte ændringer foretaget konsekvensændringer i virksomhedsordningen i 2010 og 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en personlig ejet virksomhed, [virksomhed1]. Virksomheden blev momsregistreret den 23. juli 2007 og registreret som arbejdsgiver den 1. januar 2010. I perioden har virksomheden haft mellem 8 – 13 ansatte.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens regnskab vedrørende konto for fremmed arbejde konstateret, at [person1] for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2012 har udskrevet fakturaer til klageren med følgende beløb:

SKAT har konstateret:

[person1] har ikke været registreret som selvstændig erhvervsdrivende og har ikke haft et aktivt CVR-nr.

SKAT har ikke anerkendt [person1]s fakturaer med moms til klageren, idet SKAT anser udbetalingerne til [person1] som A-indkomst, hvoraf der trækkes A-skat og AM-bidrag efter kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008) og § 7 (lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009).

SKATs afgørelse

Afgrænsningen mellem selvstændig erhvervsdrivende m.v. og lønmodtagere skal i skattemæssig henseende foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i pkt. 3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven.

SKAT har henvist til Højesterets domme offentliggjort i TfS 1996, 449 H og TfS 1997, 473 H.

Efter en samlet vurdering af forholdet mellem klageren og [person1] er det SKATs opfattelse, at [person1] har udført arbejde for klageren på lønmodtagerlignende vilkår, og [person1] kan dermed ikke anses for at drive selvstændig, momspligtig virksomhed.

Der er lagt vægt på følgende:

Det fremgår af kildeskatteloven, at alle, der i deres virksomhed med hjemting her i landet og som udbetaler A-indkomst, skal indeholde A-skat. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. Tilsvarende følger det af arbejdsmarkedsbidragsloven, at arbejdsgivere skal indeholde AM-bidrag.

Ved at statuere lønmodtagerforhold mellem klageren og [person1] er klageren pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag.

Udover at pålægge klageren indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag af løn, som udbetales til [person1] fra den 1. januar 2013 for chaufførarbejde, pålægger SKAT klageren at hæfte for de ikke indeholdte beløb for perioden 1. januar 2010 – 31. december 2012.

Klageren har efter SKATs opfattelse udvist forsømmelighed ved at udbetale løn (vederlag) til [person1] uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, hvorfor SKAT har anset klageren for at hæfte for den ikke indeholdte A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Klageren har endvidere ikke fradragsret for den moms, som [person1] har opkrævet på sine regninger til klageren, når vederlaget anses for løn (A-indkomst) til [person1], jf. momslovens § 37.

Klageren har i henhold til statsskattelovens § 6 fradragsret for den opkrævede moms som en lønudgift i den skattepligtige indkomst. SKAT har ikke haft mulighed for at ændre i klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 for så vidt angår momsangivelse. Klageren er derfor orienteret om, at han skal foretage fradrag for lønudgift med 17.947 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har bemærket, at klageren, jf. Østre Landsrets dom som SKM2002.105.ØLR, har regreskrav på beløbet overfor den enkelte medarbejder. Gør klageren ikke sit regreskrav gældende, vil hans betaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag være grundlag for SKATs forhøjelse af [person1]s indkomst.

Som følge af ændringerne i virksomhedens overskud har SKAT konsekvensændret ”hensat til senere hævning” i 2010 og 2011, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at udbetalt vederlag til [person1] ikke kan anses for løn udbetalt i et tjenesteforhold, og at klageren derfor ikke hæfter for manglende afregning af A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, for det udbetalte vederlag for indkomstårene 2010 – 2012, ligesom SKAT ikke er berettiget til at nægte klageren momsfradrag af udbetalte vederlag til [person1] for indkomstårene 2010 – 2012.

Til støtte for den nedlagte påstand er gjort gældende, at samarbejdet mellem [virksomhed1] v/ klageren og [person1] ikke har karakter af et ansættelsesforhold.

Klageren havde inden samarbejdets indgåelse fået oplyst, at [person1] drev selvstændig fotograf- og transportvirksomhed, og at [person1] tidligere havde udført transportopgaver for andre vognmænd.

Klageren har ansat en række timelønnede chauffører, og han har alene anvendt [person1] som underentreprenør (fremmed vognmand) i spidsbelastningssituationer.

Der har ikke været noget grundlag for at indgå en skriftlig aftale mellem klageren og [person1].

De udførte transportopgaver er aftalt løbende, og der har været aftalt faste priser på hver enkel opgave, som [person1] efterfølgende har faktureret.

En række af klagerens biler er særligt indrettet til den type kørsel, som klageren udfører, ligesom klageren normalt har ledige lastbiler til rådighed. Det har derfor været hensigtsmæssigt, at kørslerne blev udført i klagerens lastbiler.

De opgaver, som [person1] har udført, er på forhånd bestilte kørselsopgaver, således at opgaven på forhånd er fastlagt af kunden og ikke af klageren.

Den praksis, som klageren har fulgt i sit samarbejde med [person1], er efter repræsentantens opfattelse normal i vognmandsbranchen og formentlig også blandt håndværksvirksomheder i spidsbelastningssituationer, hvor kollegaer i branchen gensidigt udfører på forhånd fastlagte underentreprenøropgaver med eller uden eget driftsmateriel.

Repræsentanten har anført, at det er udokumenteret og ubekendt for klageren, at vederlaget for [person1] er nettoindkomst, og at han i overvejende grad skulle have samme hvervgiver.

Klageren har endvidere ikke hæftet sig ved fakturanummeringen i [person1]s fakturaer.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at [person1] har udført en række kørsler i egen bil, når der var tale om mindre godsmængder. [person1] har afholdt udgifter til brændstof m.v. for kørsler i egen bil, hvilket fremgår af fremsendte fakturaer.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, at i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1, fremgår bl.a., at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Landsskatteretten bemærker, at en lønmodtager normalt er karakteriseret ved, at vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning. Selvstændigt erhvervsdrivende er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde foretages der en samlet vurdering på baggrund af de kriterier, der fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, herunder om indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, om vederlaget udbetales periodisk og om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag til [person1]. Retten har lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet nogen kontrakt mellem klageren og [person1], at [person1] kører i klagerens lastbiler, at klageren afholder udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse og at klageren har instruktionsbeføjelsen i forhold til det arbejde, som [person1] udfører. I konsekvens heraf har klageren ikke fradragsret for købsmoms, idet han dog har fradragsret for tilsvarende beløb som lønudgifter.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag i fremtidige udbetalinger til [person1].

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter, idet SKATs konsekvensændringer i medfør af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1, tillige stadfæstes.