Kendelse af 19-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S. Han underskrev selskabets regnskaber henholdsvis den 30. april 2008, hvor generalforsamlingen blev afholdt den 13. maj 2008, den 29. april 2009, hvor generalforsamlingen blev afholdt den 28. maj 2009, og den 5. juli 2010, hvor generalforsamlingen blev afholdt samme dag. Ved klagerens underskrift er det erklæret, at regnskaberne er i orden og i overensstemmelse med de gældende regler.

Klageren var i indkomstårene desuden fuldtidsansat som trykker i [virksomhed1] A/S. Klageren havde sidste ansættelsesdag den 31. marts 2011.

K

[Politiet], Økonomisk kriminalitet, [by1] afdeling, konstaterede i forbindelse med en efterforskning af [virksomhed1] A/S u/konkurs, at klageren havde modtaget bonus for udført arbejde i virksomheden, uden at dette var selvangivet.

Efterforskningen viste, at direktør [person1] i [virksomhed1] A/S havde udskrevet blanco checks, dvs. checks med beløb, men uden modtagernavn på checkene, som han havde udleveret til klageren til bl.a. indsætning på klagerens konto nr. [...85] i [finans1]. Klageren hævede efterfølgende et større beløb efter udløbet af valørdagene.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af bonusbeløb i indkomstårene 2008-2010.

SKAT har opgjort nettobeløbet af de modtagne checks til henholdsvis 966.837 kr., 359.000 kr. og 175.212 kr., jf. nedenfor, hvoraf 359.962 kr., 280.750 kr. og 175.212 kr. er forblevet på klagerens konto. De resterende beløb på henholdsvis 606.875 kr. i indkomståret 2008 og 78.250 kr. i indkomståret 2009 blev således ikke indsat på klagerens bankkonto.

SKAT har henset til, at klageren var ansat i [virksomhed1] A/S i en årrække, samt at han var bestyrelsesmedlem i selskabet.

SKAT har anset det for ubestridt, at [person1], som eneaktionær og direktør i [virksomhed1] A/S, har udstedt checks, som klageren for hovedpartens vedkommende har indsat på sin bankkonto. Det er ligeledes ubestridt, at klageren har hævet betydelige beløb på sin bankkonto.

Derudover har klageren i indkomståret 2008 modtaget tre checks, udstedt af [person1] fra [virksomhed1] A/S, på henholdsvis 167.000 kr., 111.125 kr. og 161.750 kr., som ikke er indgået på klagerens bankkonto, hvorfor det ikke har været muligt at få en redegørelse heraf. SKAT har derfor anset beløbene som skattepligtige for klageren. SKAT har fundet én check på 178.750 kr. vedrørende indkomståret 2009, som ikke er indgået på klagerens bankkonto. Klageren er anset for skattepligtig af beløbet.

Den 14. juli 2009 er der foretaget en hævning på 639.432 kr. på [virksomhed1] A/S’ konto i [finans2], konto nr. [...44]. Klageren vekslede heraf 189.432 kr. til 25.000 euro. Det fremgår af klagerens forklaring til [Politiet] den 29. januar 2013, at [person1] altid havde ferie på dette tidspunkt, som han afholdt i Frankrig. Han havde ringet til klageren og havde anmodet klageren om at hæve beløbet. Samme dato får klageren en fuldmagt til at benytte [virksomhed1] A/S’ bankkonto i [finans2]. Den tidsmæssige sammenhæng mellem fuldmagten og hævningen på [virksomhed1] A/S’ konto hænger ikke sammen med klagerens forklaring om hændelsesforløbet. SKAT har ikke foretaget en ændring af klagerens skatteansættelse i den anledning.

Derudover har klageren forklaret, at han afleverede kuverter med kontanter til [person1] med de hævede beløb fra klagerens bankkonto i [finans1]. Dette finder SKAT sandsynligt, hvorfor der er givet fradrag herfor i SKATs beregninger.

Klageren har desuden forklaret, at [person2], direktør i [virksomhed2] A/S u/konkurs, skulle have modtaget 10 % af de indsatte beløb på klagerens konto som provision. SKAT har ikke godkendt fradraget herfor. SKAT har undersøgt de pågældende konti, og der er ikke indbetalinger af den påståede størrelse.

Vedrørende de modtagne checks, som klageren har modtaget fra [virksomhed1] A/S, og som ikke blev indsat på klagerens konto, har SKAT anført, at det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene blev udbetalt til [person1].

SKAT har herefter opgjort den modtagne bonus således:

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af checks, der blev hævet og tilbagebetalt til [person1], ligesom han ikke skal beskattes af checks, der blev indsat på klagerens konto i [finans1].

Klageren oplyser, at han har forklaret følgende politiet:

”Efter at have været ansat i et par år og opnået en status som betroet medarbejder, blev jeg bedt om at køre i [finans1] og hæve nogle penge til [person1] via udskrevne checks, og stillede ingen spørgsmål omkring dette. Hvad disse penge skulle bruges til, var jo ikke til diskussion. Jeg fulgte bare en direkte anvisning fra firmaets direktør, og følte jeg gjorde ham en tjeneste. Pengene blev udbetalt til mig i pengeinstitut, og jeg afleverede dem direkte i en lukket kuvert ved ankomst til firmaet til [person1].

På et senere tidspunkt blev jeg så forespurgt om det var tilfredsstillende at jeg fik min salgsbonus/provision udbetalt på samme måde, dvs. en del af checkbeløbet, der svarede til maksimalt 10 % af checkbeløbet fratrukket moms. På denne måde kunne [person1] selv udbetale sig sin egen bonus fra sit eget salg, samt få midler, som skulle bruges til returkommission til nye kunder (dette var hans forklaring til undertegnede).

Jeg anede ikke uråd, og accepterede dette i god tro, men kan nu se, at han har manipuleret mig og udnyttet min naivitet, og først nu forstår jeg grunden til, at han ikke selv kørte ned i et pengeinstitut og hævede disse midler (...)”

Checks på beløbene 167.000 kr., 111.215 kr., 161.750 kr., 157.812 kr. og 167.000 kr. blev hævet, og beløbene blev betalt til [person1]. Klageren har ikke modtaget beløb herfra.

Ved møde med [politiet] blev der forevist klageren fakturaer, der beløbsmæssigt passer med checksene. Klageren formoder derfor, at de hævede checkbeløb blev anvendt til betaling af disse fakturaer. Fakturaerne er blevet konteret/bogført af [virksomhed1]’ bogholder og har en signatur fra firmaets daværende direktør.

Det er politiets mistanke, at fakturaerne ikke er ægte, men indtil andet er bevist, må det lægges til grund, at de er ægte.

[person1] har ikke over for politiet anført, at checkbeløbene udgjorde en bonus til klageren. I så fald kunne beløbene være udbetalt som en del af klagerens løn. Derudover er de pågældende checks konteret som betaling for matchende leverandørfakturaer.

Klageren erkender at have modtaget bonus/provision ved indsættelse af følgende checks efter hævning af nettobeløb til [person1] samt 10 %, der er betalt til [person2]/[virksomhed2]:

Efter møderne ved politiet har klageren konkluderet, at han har haft en rolle som ”bydreng” for [person1], hvilket var en del af en plan med det ene formål at tømme firmaet, og selv slippe for at indtægtsføre beløbene, som [person1] brugte på luksus, overforbrug osv. og som i sidste ende medførte firmaets konkurs.

Checksene, som blev hævet, blev aldrig indsat på klagerens konto, og klageren endte med at miste sit job som følge af firmaets konkurs, hvilket medførte, at klageren kom i økonomiske vanskeligheder.

Ifølge politiet var planen, at [person1] skulle tømme sit firma til egen fordel. Derfor giver det ikke mening, at midlerne skulle være tilkommet klageren.

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

Samtlige checks er dokumenteret ved kopi af de checks, der er indløst i [finans1], både de checks, der er hævet kontant, og de checks, der er indsat på klagerens konto. Af påtegningen på checkene fremgår det, at det er klageren, der har indløst checkene, og dette bekræftes også af klageren.

At det fulde beløb af de checks, der er hævet i [finans1], skulle være afleveret til [person1] er ikke dokumenteret. Checkene har ikke været påført navn på modtageren, og der findes ingen kvittering på, at klageren har afleveret beløbet retur, eller at klageren har hævet beløbet på vegne af selskabet, enten ved at have fuldmagt eller ved at have bestridt en stilling, hvor han har kompetence til at hæve på selskabets vegne.

Klageren er enig i, at han har modtaget provision/bonus af de checks, der er indsat på hans konto i [finans1]. Han oplyser, at han cirka har modtaget 10 % af beløbene. Han har oplyst, at han godt var klar over, at beløbene ikke blev indberettet som løn, og at der ikke blev betalt af beløbene.

Afgørelsen er truffet på baggrund af fakta og den dokumentation, der foreligger. Det er ubestridt, at checkene er hævet af klageren. Flere af indsætningerne og hævningerne på bankkontoen stemmer ikke overens med klagerens forklaring med en andel på 10 % af checkbeløbene, og af de checks, der er indsat på bankkontoen, er det alene nettobeløbet, der står tilbage på kontoen, efter at der er hævet et større kontant beløb, der beskattes. Uagtet at der heller ikke her er dokumentation for, at beløbene er returneret, er klagerens forklaring taget til efterretning, således at nettobeløbet er blevet beskattet.

Klagerens efterfølgende bemærkninger

Klageren har bl.a. anført følgende:

”...

Sagen har påvirket mig utrolig meget psykisk siden den blev åbnet, og jeg finder det frustrerende og ubegribeligt, at man ikke tror på min fremstilling af de reelle hændelser, især fordi jeg ikke håndgribeligt kan modbevise SKATs fremstilling.

Jeg har siden, jeg blev indkaldt til forhør hos Politiet, være total ærlig omkring disse forhold, og erkendt, at jeg har manglende oplyst skattepligtig bonus for årene 2008, 2009 og 2010.

Det er væsentligt, at påpege, at jeg har modtaget afgørelse fra [Politiet], om at samtlige anklager imod mig er opgivet, og at der ikke rejses straffesag imod mig omkring mandatsvig...

Politiets klare formodning er, at [virksomhed1] A/S’s daværende ejer, [person1], har brugt denne konstruktion til ”selskabstømning” – og derfor finder jeg det aldeles ubegribeligt, at SKAT (og nu Skatteankestyrelsen) ikke forholder sig anderledes i forhold til min fremstilling af sagens områder.

Jeg har allerede i min skatteklage til Skatteankenævnet udførligt forklaret omstændighederne omkring denne sag – bl.a. omkring de 5. stk. checks, som IKKE er blevet indsat på min konto – men som bare blev udbetalt via blankocheck i [finans1], og hvor det kontante beløb direkte blev afleveret til [person1] i en lukket kuvert, ved min returnering til firmaet...

Derudover har jeg specificeret opstillet de forskellige posteringer (checks modtaget, indeholdende mine 10 % bonus – og restbeløb hævet efter ca. 3 dage og afleveret til [person1]).

Mine kontoudtog viser, at den samme model har været benyttet, hver gang jeg har fået udbetalt bonus...

Jeg synes, at vedlagte fremstilling er meget detaljeret, og jeg er forundret over, at man ikke har ladet tvivlen komme mig til gode, men stadig betvivler sandheden – især når man tager følgende forhold i betragtning:

...”

Klageren har sammen med sit indlæg bl.a. indsendt et brev fra [Politiet] dateret den 19. marts 2014, hvoraf følgende fremgår:

”Ingen straffesag mod Dem

Jeg har i dag besluttet at opgive sigtelsen mod dem for at have begået mandatsvig..., ved i tiden fra den 1. november 2006 til den 21. juni 2010 på [virksomhed1] erhvervskonto reg. nr. [...84] at have udskrevet i alt 20 stk. check på et samlet beløb af 2.751.785,75 kr., idet der i forvejen var indgået en aftale mellem [virksomhed2] A/S v/ [person2] og [virksomhed1] /v [person1] om, at [virksomhed2] skulle udskrive fiktive fakturaer, hvortil der ikke var udført arbejde, hvorefter [person1] udskrev blanke [virksomhed1] check, svarende til [virksomhed2]’s fakturabeløb og gav dem til medarbejder i [virksomhed1], [person3], der indsatte checkene på sin egen konto privatkonto nr. [...85] i [finans1], [by2] afdeling, hvorefter [person3] kort efter hævede samme beløb i kontanter, hvorved de misbrugte den for [person1] skabte adgang til at handle med retsvirkning for [virksomhed1], der herved blev påført et til de hævede beløb svarende formuetab. Det betyder, at der ikke bliver nogen straffesag.

Begrundelse

Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at De vil blive fundet skyldig.

...”

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte klageren, at politiet efterfølgende har frafaldet alle anklager om mandatsvig. Hvis der ikke er rejst straffesag mod hans chef, [person1], må det lægges til grund, at beløbene relaterer sig til fakturaerne.

Politiet konstaterede, at de foreliggende fakturaer matcher beløbene på checksene. Fakturaerne er konteret af den administrative direktør og bogholderen. Bogholderiet passede således i forhold til de beløb, der blev hævet. Der foreligger således dokumentation i selskabet. Selskabet er gået konkurs. Det er kun en formodning hos konkursboet, at der er tale om selskabstømning.

Når der ikke er ført en straffesag, må det lægges til grund, at der ikke foreligger noget ulovligt.

Det er alene SKAT, der fastholder, at der er tale om udbetaling af bonus.

Klagerenen erkendte, at der er tale om bonus for så vidt angår 58.000 kr. i 2008, 52.000 kr. i 2009 og 23.000 kr. i 2010, som ikke er selvangivet.

Landsskatterettens afgørelse

Indtægter er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Det er ubestridt, at klageren har indløst de omhandlede checks fra hans arbejdsgiver både dem, der er hævet kontant og dem, der er indsat på hans konto. En del af de omhandlede beløb er ubestridt bonus, som klageren ikke har selvangivet.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med de beløb, der er indsat på hans konto reduceret med hævede beløb, som er anset for afleveret til [person1]. Endvidere er klagerens indkomst forhøjet med de checks, der er hævet, uden de er indsat på klagerens konto.

Landsskatteretten lægger til grund, at den politimæssige undersøgelse af klagerens chef [person1]s forhold i forbindelse med driften og afviklingen af selskabet ikke har resulteret i en straffesag. Det anses for sandsynliggjort, at klageren har haft adgang til at hæve checks på selskabets vegne, og at de hævede beløb for en vis andel heraf er tilbageleveret til [person1], samt at dette i et vist omfang er sket med henblik på dækning af fakturaer udstedt til selskabet. Der er henset til klagerens forklaringer og de foreliggende fakturaer sammenholdt med, at der ikke er rejst en straffesag hverken mod klageren eller [person1].

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren skal beskattes af henholdsvis 200.000 kr. i 2008 og 100.000 kr. i 2009 og 2010. Beløbene er fastsat skønsmæssigt, hvorved der er henset til beløbene på checksene sammenholdt med de foreliggende fakturaer.

Klagerens skatteansættelse nedsættes herefter med 766.837 kr. (966.837 kr. - 200.000 kr.) til 200.000 kr. i 2008 og med henholdsvis 259.000 kr. (359.000 kr. – 100.000 kr.) i 2009 og 75.212 kr. (175.212 kr. – 100.000 kr.) i 2010 til 100.000 kr.