Kendelse af 08-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2014

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2003 været direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), Se nr. [...1]. Selskabet har et agentur af [...] og drives fra klagerens bopælsadresse beliggende [adresse1], [by1].

Selskabet er moderselskab til [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]), der har stået bag driften af en detailbutik med udstillingsrum i [adresse2] i [by2], indtil det gik konkurs i foråret 2012. Klageren har haft tilsynsopgaven i tilknytning til udstillingsrummet. Herudover har hendes opgaver bestået i at holde møde med journalister, stylister, pr-folk etc. i butikken blandt andet i forbindelse med udlån af møblerne til tv- og filmoptagelser og magasiner og at være den ansvarlige for alt kundeopsøgende salgsarbejde i hele Danmark. Udover klageren har der været to ansatte til at tage sig af den daglige almindelige kundebetjening i butikken. Selskabet oppebærer provision fra det italienske moderfirma.

Ved gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale for indkomstårene 2008 og 2009 har SKAT konstateret, at selskabet har erhvervet en fabriksny bil af mærket VW Touran 1,4 den 1. september 2008 til en værdi af 457. 116 kr. Bilen har registreringsnummer [reg.nr.1] og er indregistreret til privat personkørsel.

Klageren har til SKAT oplyst, at bilen kun er blevet anvendt til erhvervsmæssig kørsel, at hun har kørt i selskabets bil i forbindelse med kundebesøg og tilsynsopgaver/møder i butikken i [by2], og at klageren privat har en bil til rådighed for sig selv og resten af sin husstand.

Klageren har oplyst, at hun ikke har udarbejdet et løbende kørselsregnskab, men at hun har foretaget noteringer om kundebesøg i en kalender. Efterfølgende har klageren indsendt et rekonstrueret kørselsregnskab for perioden den 1. september til den 30. december 2008 og for årene 2009 – 2010 til SKAT.

Klageren har til SKAT oplyst, at hun i forbindelse med genskabelsen af sin elektroniske planlægningskalender har haft mulighed for at rekonstruere kørselsregnskabet med angivelse af dato, til/fra destination, distance samt opsummeret kilometertæller. Distancen er beregnet ud fra afgang-/ankomstbyen, f.eks. [by1] -[by3] og ikke den nøjagtige adresse.

Det fremgår af det fremlagte rekonstruerede kørselsregnskab, at klageren har kørt direkte tur/retur fra den private bopæl i [by1] og til butikken i [by2] henholdsvis 40 dage i 2008, 50 dage i 2009 og 78 dage i 2010.

Det fremgår af klagerens kalender blandt andet følgende:

Det er oplyst, at klageren i perioden fra den 21. juni 2007 til den 25. november 2010 har været indehaver af en Volkswagen EOS, der er en cabriolet. Den fra 25. november 2010 har klageren erhvervet en Alfa Romeo Mito. Begge biler har registreringsnummer ”[reg.nr.2]”.

Klagerens hustand består udover klageren, dennes ægtefælle og søn, der er født i 2004. Klageren har oplyst, at hendes ægtefælle ikke har ejet en bil i indkomstårene 2008 til 2010, og at han normalt har kørt på arbejde i hendes bil, bortset fra de gange, hvor klageren skulle bruge bilen privat. Klageren har oplyst, at der er ca. 23 km fra bopælen til hendes mands arbejdsplads.

Der er fremlagt et journaludskrift fra VW forhandler [virksomhed3]. Klageren har oplyst, at det vedrører hendes privatbil VW Eos med [reg.nr.2] nummerplade. Det fremgår af journaludskriftet, at bilen den 29. september 2008 har kørt ca. 23.000 km. Den 22. november 2010 har den kørt ca. 55.000 km. Bilen har i perioden kørt ca. 14.770 km i gennemsnit pr. år.

Herudover er der fremlagt fakturakopi nr. 25460 af 9. december 2009 vedrørende samme bil. Det fremgår heraf, at bilens kilometerstand på daværende tidspunkt var 41.480 km.

Endelig er der fremlagt fakturakopier vedrørende firmabilen for perioden den 15. maj 2009 til 12. marts 2010. Det ses heraf, at firmabilen i en periode på 10 måneder har kørt 18.557 km. Det fremgår af faktura af 9. nov. 2009, at bilen på det tidspunkt har kørt 27.724 km. I kørebogen for 2009 er km-standen pr. 9. nov. 2009 oplyst til 27.758 km. Pr. 7. nov. 2009 er km-standen angivet til 27.741 km.

Af faktura af 12. marts 2010 er km-standen angivet til 34.345 km. I kørebogen for 2010 er km-standen pr. 12. marts 2010 angivet til 33.969 km.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har beskattet klageren af værdi af fri bil med 35.474 kr. svarende til 4 måneder i 2008. For 2009 og 2010 har Skatteankenævnet beskattet klageren af værdi af fri bil med 106.423 kr. for hvert af årene.

Beskatningsgrundlaget er ved mangeårige praksis klarlagt som beskatning af firmabil til rådighed, således at der er en forhåndsformodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel.

Ansatte, der har en nærmere tilknytning til arbejdsgiveren, omfattes som udgangspunkt af samme regler som andre medarbejdere. Efter praksis vedrørende beskatning af værdi af fri bil er dokumentationskravene for hovedanpartshavere skærpet. Der vil således blive lagt mere vægt på nøjagtigheden af såvel eventuelle registreringer i en kørebog som en eventuel indgået aftale mellem parterne om, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig befordring.

I forbindelse med den mere vidtgående beskatning, som er en følge af rådighedskriteriet, blev der stillet spørgsmålet om, hvorledes forholdet var, såfremt der var flere biler til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, og hvor privat benyttelse ikke kan anses for udelukket.

Spørgsmålet er besvaret klart af skatteministeren, ligesom praksis har vist, at hvis en ansat på samme tid har flere biler til rådighed for privat kørsel, skal der ske beskatning af værdien af hver enkelt bil.

Der stilles særlige krav til et kørselsregnskab, for at skattemyndighederne kan lægge dette til grund ved skatteansættelsen.

Det fremgår følgende af Juridisk Vejledning:

”...at en ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af fri firmabil ved at afskære sig muligheden for at anvende firmabilen privat. En absolut forudsætning for at undgå beskatning er, at der foreligger en skriftlig aftale mellem en ansat og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug.”

Det fremgår endvidere at:

”Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang”

Og

”...erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. Kørsel mellem hvem og arbejde anses skattemæssigt for privat kørsel, hvis ikke kørslen kan henføres under ligningslovens § B som erhvervsmæssig. Kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde uden for området af ligningslovens § 9 B udløser derfor normalt beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.”

Formodningen om, at bilen er til rådighed for privat anvendelse, såfremt virksomhedsadresse og privatadresse er sammenfaldende, er stadig gældende.

Det skal ligeledes bemærkes, at såfremt bilen er anvendt til privat kørsel bare en gang, skal der ske beskatning af fri bil for hele det indkomstår, hvori bilen er stillet til rådighed for den private kørsel.

De fremlagte kørselsregnskaber er rekonstrueret, og der er ikke ført daglige registreringer med aflæsning af kilometertæller ved kørslens start og slut, ligesom der ikke fremgår eksakte adresser på de kunder, der er besøgt.

Klageren har anført, at der er en anden privat registreret bil i husstanden. Alta Romeo Mito er erhvervet den 25. november 2010 og i perioden fra den 21. juni 2007 til den 25. november 2010 har klageren været indehaver af en Volkswagen EOS, der er en cabriolet. Begge biler har registreringsnummer [reg.nr.2].

Husstanden består af klageren, dennes ægtefælle og søn, der er født i 2004.

Skatteankenævnet har ikke fundet, at det fremlagte kørselsregnskab tilstrækkeligt har sandsynliggjort, at klageren er afskåret fra at anvende den omhandlede firmabil til privat kørsel. Klageren skal derfor beskattes af værdi af fri bil som sket.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fra bil for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Landsskatteretten har i 2012 truffet en principiel afgørelse om firmabilbeskatning, j.nr. 12-0189410, som støtter klagerens påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil hos klageren.

Det er klagerens opfattelse, at beskrivelsen af de faktiske forhold i ovennævnte afgørelse ligner i stor udstrækning hendes forhold. Landsskatteretten har i afgørelsen slået fast, at man ikke er tvunget til at føre kørselsregnskab for at undgå beskatning af fri bil, når hovedaktionæren har et kørselsmønster, der ikke indikere andet end erhvervsmæssig kørsel. Herudover begrunder Landsskatteretten sin afgørelse med, at hovedaktionæren har en anden passende bil, som dækker det private kørselsbehov, ligesom SKAT på intet tidspunkt har observeret, at bilen har været anvendt til privat kørsel. Landsskatteretten har derfor fastslået, at der ikke var grundlag for beskatning af fri bil, og at der kun fremadrettet kunne stilles krav om kørebog.

Klageren har kun anvendt selskabets bil til 100 % erhvervsmæssig kørsel og kan dokumentere, at klagerens private kørselsbehov er dækket at en passende familiebil. Der er derfor intet grundlag for at beskatte klageren af fri bil.

Klagerens job som agent består i at opsøge nye og besøge eksisterende kunder i hele landet. Der er ca. 50 faste forhandlere, hvorfor en del af besøgene sker til samme adresser. I de fleste tilfælde har alle nye og gamle forhandlere, arkitekter, stylister, PR-folk, virksomhedsejere og B2B kunder været til et introduktionsmøde i [virksomhed2], da alle produkterne er udstillet der. Der er ingen grund til at betale for yderligere husleje for at lave et showroom magen til et andet sted. [virksomhed2] har i alle 10 år været bemandet med fuldtidspersonale, og klageren er aldrig blevet aflønnet derfra. Klageren har haft to ansatte til at stå i butikken for at tage imod almindelige kunder, mens klageren har kørt rundt til forhandlerne. På baggrund af dette forhold, er det klagerens opfattelse, at hun ikke er omfattet af ligningslovens§ 9 C.

Klagerens kontor ligger på bopælsadressen, som er klagerens primære arbejdsplads, hvor klageren kører direkte ud til kunderne derfra. Kørslen er derfor helt klart erhvervsmæssigt, da klageren kører til mange forskellige arbejdspladser/kunder. En stor del af selskabet [virksomhed1] APS’ kunder ligger indenfor en meget lille radius af centrum, og derfor kan bilen godt være parkeret samme sted flere dage, uden at klageren besøger det samme sted/samme kunde. Det er ligeledes helt naturligt, at bilen holder parkeret på bopælsadressen og faste arbejdsplads, da klagerens primære arbejdsplads er kontoret.

At selskabet har valgt en VW Touran som firmabilen er begrundet i muligheden for at have kunder og italienske kolleger med rundt i landet, ligesom klageren har brugt bilen til varelevering. Disse leveringer, møder og køreture er alle noteret i klagerens meget fyldestgørende kalender. Klageren kan bevise hver en kilometer, bilen har kørt og ingen af dem er i privat regi.

Som privatbil har klageren kørt i en VW Eos med en [reg.nr.2] nummerplade. For det første er bilen en udemærket familiebil til 2 voksne og et barn, og den er noget bedre at køre i end en såkaldt håndværkerbil. [reg.nr.2] ville ikke godkende, at navnenummerpladen kom på Touran’en, men havde ingen problemer med, at den kom på Eos’en. Derfor står der [reg.nr.2] på klagerens private bil - som nu er en Alfa Romeo Mito.

SKAT har ikke anset klagerens kørebog sammenholdt med en meget fyldestgørende kalender for præcis nok, fordi der ikke er angivet præcise adresser men bynavne. Det skal her tilføjes, at de ca. 50 forhandleres præcise adresse er i hvert eneste tilfælde brugt som kilometerafstand. For eksempel ved [by4] (i kørebogen). Der er en forhandler som hedder [virksomhed4] (i kalenderen) og hans adresse [adresse6], [by4] er brugt som afstand fra forrige forhandlers adresse. Klageren kan godt omskrive hele kørebogen fra 2008 og til nu med [adresse6] i stedet for [by4], men det virker omsonst, da SKAT dårligt har kigget på den. Klageren har fra starten sagt, at hun kan bevise hver en kilometer, bilen har kørt. Klageren føler sig derfor virkelig gjort til grin efter at have ført en meget præcis kalender i alle årene, når SKAT har sagt, at den er ugyldig. Kørebog og kalender kan ydermere understøttes af alle bilag på parkering, færge, bro osv.

Privatbilens kilometer beviser også, at det er den, der er blevet kørt i privat. Den er købt juni 2007 og har kørt ca. 20.000 km pr. år.

Der står i afgørelsen, at klageren skal afskæres fra at kunne benytte firmabilen privat. Klageren er aldrig blevet gjort opmærksom på dette af sin tidligere revisor. Kontoret på bopælsadressen er klagerens primære arbejdsplads, og klageren skal kunne køre herfra og til kunder. Selvom klageren har lavet kørebog, en fyldestgørende kalender, har fulgt alle instrukser fra revisor ved køb og brug af biler, og selvom klageren har prøvet at forklare, hvordan det hænger sammen, er det klagerens opfattelse, at de ovenstående fakta ikke er kommet med i SKATs overvejelser.

Som kørende sælger med kontor på privatadressen, er klageren ikke enig i, at klageren skal beskattes af fri bil for 2008-2011.

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter praksis påhviler det klageren som hovedanpartshaver at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for klagerens private brug, jf. Vestre Landsrets dom af 08/10 2009, offentliggjort som TfS2009, 1065 VL.

Selskabet [virksomhed1] ApS er ejet af klageren, der også er selskabets direktør, hvis bopælsadresse er sammenfaldende med selskabets adresse, og hvor selskabets bil VW Touran 1,4 med reg. nr. [reg.nr.1] på hvide plader har holdt parkeret efter arbejdstid i indkomstårene 2008 til 2010.

Det er oplyst af klageren, at hendes ægtefælle i de omhandlede indkomstår ikke har ejet en bil, og at han normalt har kørt i klagerens private bil på arbejde, der ligger 23 km fra bopælen. Når klageren skulle bruge bilen privat, cyklede ægtefællen på arbejde.

Af den fremlagte dokumentation vedr. privatbilen ses det, at bilen har kørt ca.14.770 km pr. år. Af den fremlagte dokumentation vedrørende firmabilen kan det konstatereres, at den i peroden den 15. maj 2009 til 12. marts 2010 (10 måneder) kørt 18.557 km.

Klageren har ikke løbende ført kørebog i forbindelse med brug af firmabilen for indkomstårene 2008 til 2010. De rekonstruerede kørebøger for indkomstårene 2008 til 2010 er mangelfuldt udarbejdet, blandt andet fordi der ikke er angivet den præcise adresse på de forskellige udrejsesteder og ankomststederne, ligesom der ikke er angivet formålet med kørslerne. En sammenholdelse af de fremlagte rekonstruerede kørebøger for 2008 til 2010 med klagerens kalender for samme år henholdsvis fakturakopier vedrørende firmabilen viser uoverensstemmelser og mangelfulde angivelser.

Herudover er der konstateret unøjagtige og mangelfulde overførsler af kørsler i firmabilen fra kalender til kørebogen.

På grundlag af ovenstående er det Landsskatterettens vurdering, at klageren ikke kan anses for at have afkræftet formodningen for, at selskabets bil har stået til rådighed for klagerens private brug i indkomstårene 2008 til 1020. Det ændrer ikke herpå at, at klageren har kontor på bopælsadressen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.