Kendelse af 24-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2014

Faktiske oplysninger

Du ejer via selskabet [virksomhed1] ApS selskabet [virksomhed2] ApS. Du er direktør i begge selskaber. Selskabet [virksomhed2] ApS´ virksomhed er tilrettelæggelse af kursusforløb inden for IT samt rådgivning af virksomheder og deres ansatte inden for IT og diverse IT løsninger.

Du har modtaget løn fra selskabet [virksomhed2] ApS (herefter ”selskabet”). Endvidere har du fra selskabet modtaget kørselsgodtgørelse udbetalt som skattefri.

Samlet kørsel i perioden fra 2007 til 2011 har udgjort 133.137 km. Kørsel fra 2007 til den 2. oktober 2009 har udgjort 53.204 km.

Du er ejer af en bil af mærket Citroën, reg.nr. [reg.nr.1], årgang 2005, som du har anskaffet den 14. marts 2007. Det fremgår af slutsedlen, at bilen ved anskaffelsen har kørt 50.000 km. Ifølge Trafikstyrelsen har bilen ved syn den 2. oktober 2009 kørt 111.000 km og ved syn den 26. september 2011 154.000 km. Samlet kørsel fra anskaffelse af bilen til september 2011 har udgjort 104.000 km og fra 2007 til oktober 2009 61.000 km.

Selskabet råder særskilt over tre varebiler, som indgår i selskabets drift.

Opgørelse over kørte kilometer ifølge bilens kilometertæller og kørsel ifølge kørselsregnskab viser følgende:

Du har oplyst, at en del af den kørsel, som er angivet i kilometerregnskabet, er sket i biler, som du har lånt af din far.

Det fremgår af sagen, at SKAT har godkendt et skønsmæssigt fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 C på 20.000 kr. for hvert indkomstår. Der er taget udgangspunkt i en årlig kørsel på 15.000 km.

Der foreligger følgende erklæring af 1. oktober 2012 fra din far [person1]:

”Lån af bil til privat og erhverv

Undertegnede bekræfter herved, at [person2] i årene 2008, 2009 og 2010 lejlighedsvis har lånt mine biler, henholdsvis en Skoda, reg.nr. [reg.nr.2] og Fiat, reg.nr. [reg.nr.3] til brug for privat kørsel samt erhvervsmæssig kørsel. [person2] har lånt en af bilerne i perioder, hvor han ikke har haft mulighed for at anvende sin egen bil.”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset dig for skattepligtig for indkomstårene 2008 – 2010 inkl. af kørselsgodtgørelse udbetalt som skattefri med henholdsvis 69.245 kr., 110.683 kr. og 100.731 kr.

Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales efter bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4. Der er fastsat nærmere om kontrolbestemmelser i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, hvoraf bl.a. fremgår, at udbetaling kan ske ved kørsel i egen bil, og at arbejdsgiveren skal føre kontrol med kørslen. Der skal som udgangspunkt foreligge bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel, og bilaget skal indeholde:

Du modtager løn fra selskabet. Derudover har du fra selskabet modtaget skattefri kørselsgodtgørelse således:

Din egen bil, Citroën C5 (reg.nr. [reg.nr.1]), årgang 2005, er anskaffet den 14. marts 2007. Det fremgår af slutseddel, at bilen ved anskaffelsen havde kørt 50.000 km. Ifølge Trafikstyrelsen havde bilen ved bilsyn den 2. oktober 2009 kørt 111.000 km, og ved syn den 26. september 2011 havde den kørt 154.000 km. Samlet kørsel fra anskaffelse af bilen i marts 2007 til september 2011: 104.000 km. Kørsel fra marts 2007 til oktober 2009: 61.000 km.

Din egen bil har kørt flere tusinde kilometer mindre, end der er udbetalt kørselsgodtgørelse for. Du har forklaret, at årsagen hertil er, at du også har fået udbetalt godtgørelse for kørsel, når du har kørt i biler, som du har lånt af din far.

Din repræsentant påstår, at du er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse også for kørsel i de lånte biler, da du har afholdt udgifter til brændstof m.v. Din repræsentant mener således, at lånebiler kan sidestilles med en leaset bil. Din repræsentant påstår videre, at det foreliggende kørselsregnskab lever op til reglerne, og at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol.

Nævnet bemærker, at af de tidsregistreringsskemaer, som du har udleveret, kan kørslen for 2008 opgøres til 19.412 km i egen bil. For 2009 kan den samlede kørsel optælles til 26.629 km, hvoraf 10.413 km er i egen bil. For 2010 kan kørslen optælles til 35.541 km, hvoraf 20.670 km er i egen bil. Kørslen i egen bil er altså væsentligt mindre end den kørsel, som der er udbetalt kørselsgodtgørelse for.

Nævnet bemærker, at dine kørselsafregninger ikke viser, hvilken bil der er kørt i, og at det ikke fremgår af bilagene, at der er ført nogen kontrol. Desuden er mål og delmål ofte uden geografisk angivelse. På de af dig udleverede tidsregistreringsskemaer er påført, hvilken bil der er kørt i, og det er altid samme bil for en hel måned. Det fremgår ikke af skemaerne, at der er ført kontrol, eller hvornår skemaerne er udarbejdet. Kørslen i din fars bil udgør i 2009 og 2010 en betydelig del af den kørsel, som der er udbetalt kørselsgodtgørelse for.

Nævnet bemærker, at efter praksis kan der alene ske udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ved befordring i eget befordringsmiddel, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Som eget befordringsmiddel anses også ægtefællens eller en samlevers befordringsmiddel, når de samlevende har fælles økonomi, ligesom en leaset bil også berettiger til godtgørelse, jf. herved ligningsvejledningen afsnit A.B.1.7.2.2., hvoraf det også fremgår, at befordringsgodtgørelsen dækker de udokumenterede, ordinære erhvervsmæssige driftsudgifter til det pågældende befordringsmiddel som f.eks. udgifter til benzin, vedligeholdelse, vægtafgift, afskrivning, finansiering og forsikring.

Når du således låner din fars bil, afholder du pr. definition ikke de samme faktiske udgifter, som når der anvendes egen bil eller leaset bil, og der kan derfor ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i de biler, som du har lånt af din far. Nævnet bemærker, at Landsskatteretten i afgørelsen j.nr. 11-0298834, som din repræsentant henviser til, ikke har godkendt udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel i lånebil.

For 2009 kan kørslen optælles til 26.629 km, hvoraf 10.413 km er i egen bil. For 2010 kan kørslen optælles til 35.541 km, hvoraf 20.670 km er i egen bil. Der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for 28.196 km i 2009 og 35.343 km i 2010, altså for hvert år for flere tusinde kilometer, end der rent faktisk er kørt i egen bil. Alene dette medfører efter nævnets opfattelse, at der ikke er belæg for at godkende den skattefri kørselsgodtgørelse for 2009 og 2010. Nævnet finder ikke, at de fremlagte tidsregistreringsskemaer kan føre til, at en del af godtgørelsen kan anses for skattefri.

Nævnet bemærker videre, at det ikke af de fremlagte skemaer fremgår, hvornår de er udfærdiget og efterkontrolleret af arbejdsgiver. Der foreligger således ikke dokumentation, som viser, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol. Videre indeholder kørselsafregningerne ikke de oplysninger, som er en forudsætning for, at der kan foretages en effektiv kontrol med antallet af kørte kilometer. Af samme årsag finder nævnet heller ikke, at der er belæg for at godkende den skattefri kørselsgodtgørelse for 2008, uagtet der ikke ses kørt i lånt bil i 2008. Nævnet henviser i den forbindelse til Vestre Landsrets dom i SKM2002.525, hvor den udbetalte befordringsgodtgørelse blev anset for skattepligtig, selv om godtgørelsen var beregnet korrekt, idet arbejdsgiveren ikke havde foretaget effektiv kontrol med antallet af kørte kilometer.

Hvad angår din repræsentants henvisning til Landsskatterettens afgørelse j.nr. 11-0299071, bemærker nævnet, at Landsskatteretten stadfæstede, at den omhandlede kørelærer skulle beskattes af befordringsgodtgørelsen, da der ikke var ført den fornødne kontrol. Det samme var tilfældet i Landsskatteretssagen j.nr. 07-00199, som din repræsentant ligeledes henviser til. Nævnet tillægger således ikke disse afgørelser betydning.

Nævnet bemærker afslutningsvis, at SKAT for hvert år som følge af, at kørselsgodtgørelsen er anset for skattepligtig, har godkendt et ligningsmæssigt fradrag på 20.000 kr. efter ligningslovens § 9 C. Du har ikke klaget over denne del af ansættelsen, hvorfor nævnet ikke har forholdt sig til fradraget, da nævnet kun kan påkende påklagede forhold.

Din opfattelse

Din repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at du ikke anses for skattepligtig for indkomstårene 2008 – 2010 inkl. af kørselsgodtgørelse udbetalt som skattefri, således at forhøjelsen nedsættes med følgende:

Indkomståret 2008: Forhøjelsen nedsættes med 69.245 kr.

Indkomståret 2009: Forhøjelsen nedsættes med 110.683 kr.

Indkomståret 2010: Forhøjelsen nedsættes med 100.731 kr.

Subsidiært har din repræsentant nedlagt påstand om, at du ikke anses for skattepligtig for indkomstårene 2008 – 2010 af kørselsgodtgørelse for kørsel i din egen bil udbetalt som skattefri, således at forhøjelsen nedsættes med følgende:

Indkomståret 2008: Forhøjelsen nedsættes med 49.832 kr. til 19.413 kr.

Indkomståret 2009: Forhøjelsen nedsættes med 97.497 kr. til 13.189 kr.

Indkomståret 2010: Forhøjelsen nedsættes med 80.058 kr. til 20.673 kr.

Mere subsidiært har din repræsentant nedlagt påstand om, at din skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes fra 110.683 kr. til 77.379 kr.

Du ejer selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1], som ejer selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Du er direktør i begge selskaber.

Selskabet har udbetalt kørselsgodtgørelse til dig i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med følgende beløb:

Indkomståret 2008: 69.245 kr.

Indkomståret 2009: 77.379 kr.

Indkomståret 2010: 100.731 kr.

Selskabet har indberettet den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse til SKAT. Herudover er der udarbejdet kørselsafregninger. Ved udbetaling af kørselsgodtgørelse beregner lønsystemet selv det samlede antal kørte kilometer således, at det ikke er muligt at udbetale den høje sats ved kilometer over 20.000 km. Selskabet har således både en manuel kontrol med kørselsgodtgørelse i form af kørselsafregninger samt en automatisk kontrol i forbindelse med udbetalingen via lønsystem.

Selskabet har til formål at tilrettelægge kursusforløb inden for IT samt at rådgive virksomheden og deres ansatte inden for IT og diverse IT løsninger. Som direktør og ansat i selskabet er der således en naturlig sammenhæng mellem arbejdsopgavernes karakter og kørsel i forbindelse hermed. Du har ofte arbejdsopgaver, der er beliggende i hele landet, idet du kører ud til kunderne og underviser de ansatte inden for IT, tilrettelægger kursusforløb og lignende.

Du og din ægtefælle har i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 været ejer af én bil. Endvidere har din far været ejer af to biler, som har stået til rådighed for dig og din ægtefælle.

Repræsentanten er ikke enig med skatteankenævnet, hvorfor nævnets afgørelse påklages til Landsskatteretten. En oversigt over det hidtidige forløb viser følgende:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at skatteankenævnets afgørelse af den 18. april 2013 ikke er korrekt, idet den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke er skattepligtig.

Særligt vedrørende kørselsregnskab bemærkes det indledningsvis, at det ikke kan accepteres, at den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke godkendes som skattefri kørselsgodtgørelse af skatteankenævnet, idet selskabet har ført kontrol med antal kørte kilometer, og idet der er udarbejdet kørselsafregninger. Det fremgår af kørselsafregningen, at det er anført, hvilken dato der er foretaget kørsel, hvortil kørslen er foregået, samt antal kørte kilometer. De væsentligste oplysninger fremgår således af kørselsafregningerne.

Hertil gøres der opmærksom på, at i forbindelse med udbetaling af kørselsgodtgørelsen bliver antal kørte kilometer automatisk tjekket af lønsystemet. Det er således umuligt at få udbetalt kørselsgodtgørelse for kilometer over 20.000 til statens høje takst. Selskabet har således både en manuel kontrol og en automatisk kontrol med den udbetalte kørselsgodtgørelse.

Endvidere bemærkes, at dine arbejdsopgaver, som består i at tage ud til kunderne og undervise ved kurser i IT, naturligvis medfører en del kørsel i forbindelse hermed. Formålet med kørslen er således altid undervisning/afholdelse af kurser eller kundemøder, hvorfor selskabet ikke har anset det for nødvendigt at påføre kørslernes formål på kørselsafregningerne.

Endvidere har selskabets revisor ikke gjort selskabet opmærksom på, at der var krav til et kørselsregnskab, som selskabets kørselsregnskaber ikke overholdt. Du har således været i god tro om, at kørselsregnskabet var i overensstemmelse med de gældende regler. I forbindelse hermed bør det tillægges stor betydning, at der rent faktisk er udarbejdet et kørselsregnskab. Kørselsregnskabet vidner om, at du har brugt tid på at notere dine kørsler, og at du har haft intentioner om at overholde gældende lovgivning på området.

På baggrund heraf var selskabet af den overbevisning, at udbetalingen af skattefri kørselsgodtgørelse blev udbetalt og kontrolleret efter de gældende regler. Al kørsel har således været med henblik på indtægtsgivende aktivitet enten i form af opsætning af IT løsninger, undervisning inden for IT eller kundemøder. Kørslerne vedrører således kunder, som bliver faktureret. Dette kan ligeledes dokumenteres ved fakturaer og lignende.

Særlig vedrørende anvendelse af biler stemmer det kørte antal kilometer som oplyst i klagen til skatteankenævnet af den 11. oktober 2012 i henhold til den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke overens med kilometertælleren i din private bil, idet du i perioder har lånt din far [person1]s private bil.

[person1] er ejer af følgende biler:

Du har i perioder lånt [person1]s bil til brug for kørsel ud til kunder, når din private bil ikke har været til rådighed.

Dette underbygges af den indsendte erklæring fra [person1], hvor han erklærer at have lånt sine biler, en Skoda og en Fiat, til dig i de tilfælde, hvor du ikke har kunnet anvende din egen bil.

For at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse er det et krav, at kørslen sker i egen bil. Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. En bil tilhørende ægtefælle eller samlever godkendes også som egen bil, når parterne har fælles økonomi. Endelig godkendes en bil, der eksempelvis er indregistreret i faderens navn, som egen bil for sønnen, hvis sønnen kan dokumentere, at han er den reelle ejer af bilen og dermed har finansieret købet og afholder de løbende udgifter. Endvidere er personer, der lejer/leaser en bil hos et biludlejningsfirma, også berettigede til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse. Det afgørende er her, at personen, der lejer/leaser bilen, selv afholder de reelle faktiske udgifter, der ville svare til de udgifter, man ville have haft, såfremt man ejede bilen i lejeperioden.

Det forhold, at du har kørt i en lånt bil, kan sidestilles med kørsel i en lejet/leaset bil. Du har selv afholdt alle udgifter til brændstof m.v. i forbindelse med, at du har lånt bilen, og du er derfor også berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse de gange, hvor du har benyttet din fars bil.

På baggrund af at du lejlighedsvis har anvendt en lånt bil til kørsel i forbindelse med kørsel ud til kunder, medfører dette naturligvis en afvigelse i antal kørte kilometer i henhold til kørselsafregningen samt antal kørte kilometer i din private bil. Dette kan således ikke danne grundlag for, at skatteankenævnet ikke vil godkende den udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Der skal i forbindelse hermed henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af den 22. november 2000, offentliggjort den 7. december 2000. Ligningsrådet fandt, at en medarbejder, der lejer/leaser en bil hos et biludlejningsfirma, kan få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse af sin arbejdsgiver ved erhvervsmæssig kørsel, da den ansatte derved selv afholder udgifter til bilen, og kørslen vil kunne sidestilles med kørsel i egen bil. Ud fra ovenstående kan det altså konkluderes, at Ligningsrådet lægger vægt på, at medarbejderen selv afholder udgifterne til den lejede/leasede bil, og at dette har afgørende betydning for, at den udbetalte befordringsgodtgørelse er skattefri.

På baggrund af ovenstående er repræsentantens påstand som følgende:

Du har lånt din fars bil i perioder, en måned ad gangen. Din fars bil bør derfor sidestilles med en leaset bil. Virksomhedens formål er at køre ud for at undervise. Det vil derfor være urimeligt, såfremt den udbetalte kørselsgodtgørelse ikke godkendes som skattefri. Der foreligger fakturaer, som beviser, at de data, som fremgår af kørselsregnskabet, er korrekte.

Sagen er kommet bag på dig. Du har haft den bedste revisor, man kan have. Revisoren har ikke i 10 år påpeget, at regnskabet ikke var godt nok. Revisoren har også lavet din selvangivelse. Du har ikke været bevidst om, at regnskabet ikke var godt nok. En kollega til dig blev trukket ud til den samme undersøgelse. Resultatet af denne undersøgelse var først det samme som for dig. SKAT frafaldt imidlertid forhøjelserne for din kollega. Myndighederne kan ikke forlange egentlige kørselsregnskaber, men skatteyderne skal kunne kontrolleres. Du har evalueringsskemaer fra kunderne, og fakturaer i forbindelse med de enkelte kurser. Man må ikke lave kørselsregnskaber, før der er kørt, men der er en a conto mulighed. Det er specificeret, om det er et kursus eller et seminar hos kunderne, eller om der er tale om et salgsbesøg hos kunderne. Du skal ikke følge op på salgsbesøget, det skal en kollega gøre. Dette kan dokumenteres. Din mor er syg, og det har været nemt for dig at låne forældrenes biler. Kørselsgodtgørelsen registreres i forbindelse med lønregnskabet. Kørselsgodtgørelse med den høje sats er ikke udbetalt for mere end 20.000 km.

Det er urealistisk, at forretningen kan drives, uden at der køres nogle kilometer. Der er tale om en lille virksomhed, der ikke selv har lokaler til undervisning. Der kan forelægges dokumentation vedrørende formålet for kørslen, men det er altid det samme. Der er 5 – 15 ansatte over tid, men antallet har varieret meget. Den ovenfor nævnte kollega er ansat. SKAT har sagt, at selvangivelsen er for lavt ansat. Den kunne imidlertid ikke ansættes højere. I så fald skulle du have været bevidst om det.

Til støtte for den subsidiære påstand henvises til kørselsregnskab og tidsregistreringsskemaer. Af kørselsregnskabet fremgår periode, dato, dag og uge, kundenavn, adresse, antal kørte kilometer og registreringsnummer. De væsentligste oplysninger fremgår af kørselsregnskabet og tidsregistreringsskemaerne, dog ikke formålet, da dette altid er det samme. Formålet med kørslen er altid undervisning, afholdelse af kurser eller kundemøder, hvorfor selskabet ikke har anset det for nødvendigt at påføre kørslernes formål på kørselsafregningerne. Desuden har du været i god tro. Selskabets revisor gjorde ikke opmærksom på, at der manglede oplysninger. Der er brugt tid på at notere oplysningerne hver gang, man har været ude. Der har været taget kontakt til selskabet Directions LTD, der opbevarer sporingsdata til GPS´en i bilen. Selskabet gemmer imidlertid kun oplysningerne i 6 måneder, men forsøget bør tillægges betydning.

Til støtte for den mere subsidiære påstand henvises til, at der er fejl omkring skatteansættelsen for indkomståret 2009. Der er kun udbetalt 77.379 kr. i kørselsgodtgørelse og ikke 110.683 kr. som lagt til grund af skattemyndighederne. Dette fremgår af din lønseddel pr. 30. december 2009. SKAT´s forhøjelse på 110.683 kr. er derfor fejlagtig, uanset om kørselsgodtgørelsen godkendes som skattefri eller ej. Ifølge kørselsregnskabet skulle du have udbetalt ca. 88.500 kr. i kørselsgodtgørelse. Du har derfor fået udbetalt mindre i indkomståret 2009, end hvad du egentlig var berettiget til.

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for bl.a. befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Dette følger af ligningslovens § 9, stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Dette følger af § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Der kan således ikke som betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Efter de foreliggende oplysninger kan betingelserne i § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse ikke anses for opfyldt.

Det bemærkes endvidere, at befordringsgodtgørelse, der er udbetalt for perioder, hvor klageren har lånt sin fars bil, ikke kan anses for skattefri.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor, dog således at forhøjelsen for indkomståret 2009 nedsættes fra 110.683 kr. 77.379 kr.