Kendelse af 11-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015

Indkomstår:2009

Faktiske oplysninger

I indkomståret 2008 ejede [virksomhed1] ApS ([virksomhed1]) 100 % af anparterne i [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]), der ejede 100 % af anparterne i [virksomhed3] ApS ([virksomhed3]), der ejede 100 % af anparterne i [virksomhed4] ApS ([virksomhed4]). Dette selskab ejede majoriteten af aktierne i [virksomhed5] A/S. [virksomhed1] var herefter administrationsselskab i sambeskatningen for indkomståret 2009.

I 2008 ejede [virksomhed6] ApS ([virksomhed6]) hele kapitalen i [virksomhed1], og [virksomhed6] var i indkomståret 2008 administrationsselskab i sambeskatningen.

[virksomhed5]-koncernen har aktivitet ved bl.a. telekommunikationsvirksomhed.

Aktiviteten i [virksomhed1] udgjorde alene besiddelsen af anparterne i [virksomhed2].

Selskaberne har kalenderåret som regnskabsår.

I løbet af 2009 og 2010 er [virksomhed1] og alle de øvrige danske moderselskaber til [virksomhed5] A/S opløst ved fusion. Herefter er [virksomhed5] A/S det øverste danske moderselskab i koncernen.

[virksomhed3] ophørte ved skattefri fusion pr. 1. januar 2009 med [virksomhed1] som fortsættende selskab. [virksomhed1] blev opløst ved fusion den 26. marts 2010 med [virksomhed7]., Luxembourg som fortsættende selskab.

[virksomhed8] S.a.r.l. har overfor Landsskatteretten i forbindelse med klagebehandling i 2011- 2012 af [virksomhed3]´s skatteansættelse for indkomståret 2006 erklæret, at [virksomhed8] S.a.r.l. hæfter for eventuelle skattekrav, der kan rettes mod [virksomhed3]. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 29. november 2012.

Valuta- og kursregulering af børsnoteret gæld

[virksomhed3] ApS ([virksomhed3]) optog i 2006 følgende High Yield Bonds (HYB’S):

BeløbFondskodeRente

USD 600.000.000USK31754AA548,750 %
EUR 800.000.000XSO25243888998,250 %
EUR 750.000.000XSO252440010variabel

Værdipapirerne er noteret på børsen i Luxembourg (Bourse de Luxembourg).

Som konsekvens af den skattefri fusion er [virksomhed1] pr. 1. januar 2009 har overtaget den omhandlede obligationsgæld af [virksomhed3] samt skattemæssigt succederet i den skattemæssige værdi pr. 1. januar 2009.

[virksomhed6], der var administrationsselskab i 2007 – 2008 inkl., søgte om og fik tilladelse til at anvende lagerprincippet fra og med indkomståret 2006.

Administrationsselskabet [virksomhed6] anmodede den 9. december 2008 SKAT om tilladelse til med virkning fra og med indkomståret 2008 at overgå til anvendelse af realisationsprincippet ved opgørelse af avancer og tab på børsnoterede obligationer og valutakursreguleringer i henhold til kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Anmodningen er bl.a. begrundet med, at [virksomhed3] som følge af finanskrisen havde haft nogle helt usædvanligt høje skattepligtige kursgevinster på selskabets gæld, og at selskabet på grund af nyligt ikrafttrådte regler om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B næppe ville kunne opnå et tilsvarende fradrag for senere kurstab.

SKAT imødekom anmodningen med vilkår om, at princippet blev anvendt fra og med indkomståret 2006, og at selskaberne søgte om genoptagelse af skatteansættelserne for 2006 og 2007.

SKATs afgørelse om fastsættelse af vilkår blev påklaget til Landsskatteretten, der stadfæstede SKATs afgørelse. Landsskatterettens afgørelse blev indbragt for domstolen, og Vestre Landsret stadfæstede den 5. august 2010 Landsskatterettens afgørelse. Landsrettens afgørelse blev indbragt for Højesteret, der ved dom af den 6. juni 2012 tiltrådte, at vilkåret var sagligt og lovligt, hvorfor Højesteret stadfæstede landsrettens dom.

Følgende fremgår bl.a. af Højesterets begrundelse:

”Det må lægges til grund, at ansøgningen fra [virksomhed9] hovedsagelig var begrundet i et ønske om at undgå en skattebetaling på 98 mio. kr. i 2008, som var en konsekvens af meget store kursgevinster på gælden ifølge de udstedte virksomhedsobligationer. Skattemyndighederne kunne have anslået ansøgningen med henvisning hertil.”

Skattemæssigt og regnskabsmæssigt har [virksomhed3] (indkomstårene 2006-2008) og [virksomhed1] (indkomståret 2009) anvendt følgende værdier:

SkattemæssigtDagsværdi regnskab

Pr. 31.12.200616.038.084.880 kr.16.038 mio. kr.
Pr. 31.12.200714.905.838.014 kr.14.906 mio. kr.
Pr. 31.12.200810.839.015.475 kr.9.813 mio. kr.

Pr. 31.12.200912.821.437.561 kr.13.226 mio. kr.

Den skattemæssige værdi pr. 31. december 2008 er ifølge selvangivelsesbilaget for [virksomhed3] for 2008 specificeret således:

Den skattemæssige værdi pr. 31. december 2009 er ifølge selvangivelsesbilaget for [virksomhed3] for 2009 specificeret således:

I selvangivelsesbilaget for [virksomhed3] for 2008 og i selvangivelsesbilaget for [virksomhed1] for 2009 er det oplyst, at børsnoterede gældsforpligtelser (High Yield Bonds) i fremmed valuta er indregnet efter senest noterede børskurs pr. statusdagen.

Der er været følgende børsnoteringer for værdipapirerne:

USD 600.000.000, 8,875 %

EUR 800.000.000, 8,250 %

EUR 750.000.000, variabel rente

Regnskabsmæssigt er årsrapporten aflagt efter IFRS. Regnskabsmæssigt optages lånene til amortiseret kostpris (f.eks. 14.519 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 12.465 mio. kr. pr. 31. december 2009). Derudover oplyses dagsværdien (9.813 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 13.226 mio. kr. pr. 31. december 2009) og nominel værdi (14.729 mio. kr. pr. 31. december 2008).

I forbindelse med behandlingen af skatteansættelsen for indkomståret 2008 oplyste selskabet på et møde med SKAT den 7. februar 2011, at dagsværdien er nogle teoretiske beregninger opgjort af finansafdelingen ud fra såkaldte Reuter-systemer.

Den regnskabsmæssige dagsværdi pr. 31. december 2008 er nærmere specificeret således:

Den regnskabsmæssige dagsværdi pr. 31. december 2009 er nærmere specificeret således:

De omhandlede virksomhedsobligationer fremgår også af den finansielle database Bloomberg. Tallene bygger på offentliggjorte bud fra markedsaktører, samt modellering via sammenlignelige obligationer.

Selskabet har fremlagt dagspriser for EUR 8,250 % og EUR Variabel, der viser at der har været bud stort set på samtlige dage i 2009. Selskabet har ikke fremlagt Bloomberg-priser for USD 8,875 %.

De kurser i Bloomberg, der ligger tættest på den 31. december 2008, udgør følgende:

De kurser i Bloomberg, der ligger tættest på den 31. december 2009, udgør følgende, idet gennemsnitsværdien af ”Bid” og ”Ask” er anvendt:

Ved afgørelse af 30. maj 2012 ændrede SKAT den skattemæssige værdi pr. 31.12.2008 for [virksomhed3] fra 10.839.015.475 kr. til 9.812.573.325 kr. [virksomhed3] påklagede SKATs ændring til Landsskatteretten.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs ansættelse af værdien pr. 31. december 2008. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. 12-0191704. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten til grund, at USD 8,875 % ikke handlet på børsen i 2008. EUR 8,250 % og EUR Variabel kun blev handlet på børsen på 2 børsdage i 2008. Landsskatteretten fandt derfor, at virksomhedsobligationerne var illikvide i 2008. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at kritisere, at SKAT som grundlag for udøvelsen af skønnet over markedsværdien anvendte dagsværdien pr. 31. december 2008 ifølge selskabets årsrapport for 2008.

SKATs afgørelse

Det fremgår af § 25, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 af kursgevinstloven, at den skattepligtige ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, kan vælge at anvende lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet.

Det fremgår af bemærkningerne til kursgevinstlovens fra 1997 (L 194 96/97), at baggrunden for, at kun gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, er omfattet, er, at værdiansættelsen og kursændringerne kan opgøres med stor nøjagtighed.

Det kan ikke udledes af ordlyden af kursgevinstloven, at børskursen altid skal anvendes. Når det er åbenbart, at børskursen ikke er anvendelig, f.eks. fordi der ikke er en børskurs på værdiansættelsestidspunktet, kan børskursen ikke anvendes. Den seneste offentliggjorte børskurs kan ikke anvendes, hvis den seneste noterede børskurs tidsmæssigt ligger langt fra det aktuelle måletidspunkt.

Det fremgår endvidere i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, at det er værdien, der skal anvendes.

Af de samme grunde, som SKAT anvendte, som begrundelse for at tilsidesætte de historiske børskurser, som selskabet anvendte som grundlag for værdiansættelsen i 2008, tilsidesætter SKAT de anvendte skattemæssige værdier i 2009.

Selskabets opfattelse

[virksomhed1] har nedlagt påstand om, at SKATs nedsættelse af selskabets indkomst nedsættes til 0 kr.

Børskursen kan anvendes som grundlag for værdiansættelsen. Dette følger af ordlyden af dagældende kursgevinstlovs § 25, stk. 2 og lovbestemmelsens forarbejder, at børskursen kan anvendes for børsnoterede obligationer.

[virksomhed3] har i øvrigt i det hele henvist til de anbringender, som selskabet har gjort gældende til støtte for, at SKAT ikke kunne ændre den selvangivne værdi pr. 31. december 2008.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det fremgår af § 25, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at den skattepligtige ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Der er mellem SKAT og [virksomhed1] enighed om, at [virksomhed1] pr. 1. januar 2009 succederede i [virksomhed3]´s skattemæssige værdier på den omhandlede obligationsgæld.

Landsskatteretten har ved en afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs ansættelse af den omhandlede obligationsgælds skattemæssige værdi pr. 31. december 2008 på 10.839.015.475 kr. Denne værdi er derfor [virksomhed1]´s skattemæssige værdi pr. 1. januar 2009.

Landsskatteretten er enig med selskabet i, at børsnoterede obligationer skal værdiansættes til børskursen på statusdagen, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, der begrunder, at børskursen skal fraviges. Sådanne særlige forhold kan, jf. Højesterets dom, gengivet i SKM2011.15 HR, forekomme, når det børsnoterede værdipapir er illikvidt.

USD 8,875 % blev ikke handlet på børsen i 2008 og 2009. EUR Variabel blev i lighed med i 2008 kun handlet på børsen på 2 børsdage i 2009. EUR 8,250 % blev derimod alene handlet på en børsdag i 2009. I 2008 blev EUR 8,250 handlet på 2 børsdage.

Da USD 8,875 % ikke er handlet på børsen i 2009, og EUR 8.250 % og EUR Variabel kun blev handlet på 2 hhv. 1 børsdag, var de omhandlede High Yield Bonds i 2008 illikvide, hvilket også er understøttet af selskabets forklaringer overfor Landsskatteretten. Vurderet i forhold til antallet af handler på fondsbørsen var situationen i 2009 således den samme som i 2008. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke grundlag for at kritisere, at SKAT som grundlag for udøvelsen af skønnet over markedsværdien i lighed med i 2008 anvendte dagsværdien pr. 31. december 2009 ifølge selskabets årsrapport for 2009. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs ansættelse af værdien pr. 31. december 2009, og Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Rentefradragsbegrænsning

Faktiske oplysninger

Den samlede rentefradragsbegrænsning på sambeskatningsniveau efter selskabsskattelovens § 11 B i sambeskatningsindkomsten er selvangivet til 6.996.028.029 kr. Begrænsningen er ifølge selvangivelsesbilaget for administrationsselskabet [virksomhed1] ifølge selvangivelsesbilaget (”sambeskatningsopgørelse”) for 2009 fordelt på følgende selskaber:

[virksomhed1] ApS5.102.363.684 kr.

[virksomhed5] A/S1.893.427.460 kr.

[virksomhed10] ApS236.878 kr.

[virksomhed11] GmbH 7 kr.

Rentefradragsbegrænsning i alt6.996.028.029 kr.

Den selvangivne rentefradragsbegrænsning for [virksomhed1] ApS er fremkommet således:

Skattebasen pr. 31.12.2009 0 kr.

Nettorenteudgifter (heraf udgiftsførte kursreguleringer/tab, 4.173.459.121 kr.)5.250.367.488 kr.

6,5 % af andel af skattebasen for øvrige sambeskattede selskaber - 148.003.804 kr.

Selvangivet rentefradrag5.102.363.684 kr.

Ved opgørelsen af kursreguleringer/tab er der ikke indregnet konsekvenserne af SKATs ændring af værdien af selskabets obligationsgæld (High Yield Bonds), som medførte et yderligere nettokurstab på i alt 1.431.228.477 kr. i forhold til det selvangivne.

Der er efter indgivelsen af selvangivelsen for [virksomhed1] gennemført ansættelsesændringer i enkelte af de sambeskattede selskaberts skattebase og indkomst. Disse ændringer er bortset fra ændringerne af [virksomhed5] A/S og [virksomhed12] A/S´s skattepligtige indkomst og afskrivningsgrundlag ikke påklaget.

SKATs afgørelse

Af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1 fremgår det, at renteudgifter alene kan fradrages i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten efter stk. 2. Standardrenten for indkomståret 2009 udgjorde 6,5 pct. Kurstab efter kursgevinstloven indgår i nettorenteudgifterne, jf. stk. 4, nr. 2.

Af stk. 5, 1. pkt. fremgår det, at den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres ved indkomstårets udløb. Af 2. pkt. fremgår det, at afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Af 3. pkt. fremgår det, at ikke afskrivningsberettigede aktiver indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer.

Af stk. 6, 1. pkt. fremgår det, at til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver medregnes 20 % pro anno af udenlandske datterselskaber. Af 2. pkt. fremgår det, at for sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos administrationsselskabet. Længere nede i stk. 6 fremgår det endvidere, at værdien af de udenlandske aktiver bl.a. reduceres med udbytte fra og salgssum for de omhandlede aktier.

Af stk. 8, 5. pkt. fremgår det, at rentefradragsbegrænsningen fordeles forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger selskabets aktiver efter stk. 5 gange standardrenten.

Dette betyder, at først opgøres rentefradragsbegrænsningen på sambeskatningsniveau. For de selskaber, som har nettorenteudgifter, fratrækkes nettorenteudgifterne standardrenten gange disse selskabers aktiver omfattet af stk. 5. For de selskaber, der herefter stadig har nettorenteudgifter, fordeles den samlede rentefradragsbegrænsning forholdsmæssigt ud herpå. Som anført i selskabets brev af 11. september 2012 er det kun stk. 5-aktiver, der medgår ved den forholdsmæssige fordeling. I agterskrivelsen er der fejlagtigt modregnet forrentning af stk. 6-aktiverne (udenlandske datterselskaber) i nettorenteudgifterne hos [virksomhed1] ApS. Fejlen har ingen betydning for opgørelsen af den samlede rentefradragsbegrænsning, men alene for den forholdsmæssige fordeling heraf mellem selskaberne.

Da SKAT har nedsat indkomsten med yderligere kurstab på selskabets børsnoterede gæld, skal nettofinansieringsudgifterne opgjort efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4. ændres tilsvarende, ligesom nettokurskursudgifterne tilsvarende skal ændres. Beløbet udgør 1.431.228.477 kr. svarende til ansættelsesændringen.

Skattebaserne for [virksomhed5] A/S, [virksomhed12] A/S og [virksomhed13] A/S skal ændres i overensstemmelse med de ændringer, der er foretaget af de skattemæssige afskrivningsberettigede saldi.

[virksomhed1] har selvangivet rentefradragsbeskæringen til 5.102.363.684 kr. SKAT har ansat den til 6.174.236.393 kr. Indkomsten er derfor forhøjet med 1.071.872.709 kr.

Selskabets opfattelse

[virksomhed1] har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst med 1.071.872.709 kr. nedsættes til 0 kr.

Forhøjelsen af indkomsten er en konsekvens af, at SKAT har selskabets skattepligtige indkomst med 1.431.228.477 kr.

Allerede fordi, at SKAT ikke har været berettiget til at nedsætte selskabets indkomst med 1.431.228.477 kr. vedrørende yderligere fradrag for kurstab, er der ikke grundlag for at ændre den selvangivne rentefradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det fremgår af § 11 B, stk. 1 sammenholdt med stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009 af selskabsskatteloven, at selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fratrækkes, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver gange med standardrenten. Nettofinansieringsudgifterne opgøres efter stk. 4., og den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres efter stk. 5.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B,. stk. 8, at selskaber der indgår i en sambeskatning opgør koncernenes nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Hvis der foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen forholdsmæssigt på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter, overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget med standardrenten.

Landsskattertten lægger til grund, at der er enighed mellem SKAT og [virksomhed1], at selskabet ikke har nettokurstab på fordringer. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at der er enighed om, at forhøjelsen af indkomsten med 1.071.872.709 kr. er en konsekvens af SKATs forhøjelse af nettofinansieringsudgifterne med 1.431.228,477 kr.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs ansættelse af værdien af selskabets obligationsgæld (High Yield Bonds) pr. 31. december 2008. Landskatteretten har endvidere stadfæstet SKATs værdiansættelse af obligationsgælden pr. 31. december 2009. Konsekvensen heraf er, at selskabets nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, forhøjes med med 1.431.228.477 kr., heraf udgør yderligere nettokurstab 1.431.228.477 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.