Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 22-08-2015

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden fra den 15. juli 2008 til den 4. august 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1].

Virksomhedens indtægter og udgifter har været indskrevet i et excelark og virksomhedens moms, resultat mv. er beregnet på denne baggrund. Klageren har indberettet moms samt virksomhedens resultat i overensstemmelse med opgjorte indtægter og udgifter.

Klageren har i 2008 og 2009 selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 74.000 kr. og 38.000 kr.

SKAT har konstateret, at regnskabet ikke opfylder mindstekravbekendtgørelsen. De har derfor anmodet om regnskabsbilag for indkomståret 2009. Klageren har i den forbindelse også afleveret regnskabsmateriale for 2008.

Efter at have gennemgået det indsendte materiale har SKAT ved afgørelse dateret den 26. januar 2011 forhøjet virksomhedens resultat med 9.743 kr. vedrørende indkomståret 2008 og 76.982 kr. vedrørende indkomståret 2009, opgjort således:

Kørepenge er ved en fejl anført med 89.033 kr. i SKATs opgørelse, men det er medregnet med det korrekte beløb på 58.206 kr.

På klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2009 er der angivet 38.000 kr. i rubrikken for indkomst ved privat dagpleje, hushjælp mv, som følge af klagerens selvangivelse af beløbet i rubrikken. På årsopgørelse nr. 3, som er dannet som følge af SKATs afgørelse, er indkomst ved privat dagpleje, hushjælp mv. fortsat anført til 38.000 kr., mens virksomhedsoverskud er anført til 76.982 kr., svarende til SKATs forhøjelse af virksomhedsoverskuddet.

Klagerens repræsentant har den 2. april 2012 indgivet anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for 2008 og 2009, som blev modtaget af SKAT den 4. april 2012. I anmodningen om genoptagelse, hvortil der ikke var vedlagt noget materiale, anførte repræsentanten følgende:

”Jeg skal venligst, på vegne af vor klient [person1], anmode skattemyndigheden om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009 efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, da vi er blevet bekendt med, at der er fejl i skatteansættelsen.

Stk. 2) En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Vi er uenige i SKATs forhøjelse, og ønsker derfor følgende ændring:

2008: Overskud ved selvstændig virksomhed nedsættes med 9.743 kr.

2009: Overskud af selvstændig virksomhed nedsættes med 76.982 kr.

Baggrunden for genoptagelsen skyldes, at forhøjelsen, for vor klient, er beregnet på et fejlagtigt grundlag. Vor klient har ikke haft overskud, som svarer til SKATs forhøjelse, og derfor er det urimeligt at fastholde skatteansættelsen.”

I afgørelse af 17. april 2012 afslog SKAT at genoptage skatteansættelserne for 2008 og 2009 med følgende begrundelse:

”[virksomhed2], [adresse1], [by1] har ved brev af 2. april 2012 på dine vegne bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2008 og 2009.

Vi kan ikke ændre skatten, fordi der ikke er fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Ved afgørelsen er der henset til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.”

Den 12. juli 2012 klagede repræsentanten til skatteankenævnet over SKATs afslag på genoptagelse. I klagen argumenterede repræsentanten for, hvorfor klageren bør have fradrag for de udgifter, som SKAT ikke godkendte fradrag for i deres afgørelse af 26. januar 2011. Sammen med klagen indsendte repræsentanten regnskaber for 2008 og 2009.

Regnskaberne viser et resultat på 65.089 kr. i 2008 og 78.690 kr. i 2009. Det er konstateret, at revisor har medregnet kørepenge med 89.033 kr. i 2009. Ifølge bilagsoversigt udarbejdet af klageren og SKAT er der i 2009 afregnet kørepenge med 58.206 kr. Såfremt kørepenge korrigeres, udgør resultatet i 2009 109.517 kr.

Klageren forklarede på møde den 19. februar 2015, at hun ikke havde modtaget en udvidet selvangivelse for 2009. Hun kontaktede derfor SKAT, som vejledte om, at hun skulle anføre overskud af virksomhed i rubrikken til indkomst ved privat dagpleje, hushjælp mv.

Klageren har fået fradrag for befordring efter Statens satser jf. ligningslovens § 9B for den erhvervsmæssige benyttelse af bilen. Der er ikke registreret driftsudgifter på bilen bortset fra udgifterne til skolevognsudstyr, idet klageren i 2008 har fratrukket udgifter til skolevognsudstyr (ekstra pedaler), således at bilen kunne bruges til skolevognsbrug.

Det fremgår af klagen, at bilen er indrettet således, at pedalerne kan afmonteres, da bilen ikke må anvendes privat med pedalerne påmonteret. Anskaffelsessummen inkl. moms på de ekstra pedaler udgør 14.691 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afslået at imødekomme anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2008 og 2009.

Klageren har den 2. april 2012 indgivet anmodning om genoptagelse. Fristen for ordinær genoptagelse er således overholdt.

Klageren har ikke fremlagt væsentlige nye oplysninger, der berettiger til en genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skatteankenævnet har lavet en sammenholdelse af SKATs opgørelse og de indsendte regnskaber, som ser således ud:

Skolevognsudstyr:

Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, skal anses for ét samlet driftsmiddel. Anskaffelsessummen for sådanne aktiver kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet, som i 2008 udgør 11.900 kr.

Med henvisning til Landsskatterettens kendelse af 13. februar 1989 (TfS 1989, 310) hvor Landsskatteretten finder, at ekstraudstyr er en nødvendig del af skolevognen og dermed indgår i det samlede afskrivningsgrundlag for bilen, er skatteankenævnet enig med SKAT i, at anskaffelsessummen for de ekstra pedaler ikke kan straksafskrives i 2008.

Hertil kommer, at klageren har valgt at få godtgjort skolevognenes erhvervsmæssige udgifter efter de i ligningslovens § 9B anførte satser. Anskaffelsen af ekstraudstyr til skolevognen anses derfor som en privatudgift.

Dette medfører, at der vedrørende 2008 alene er en forskel på 3.963 kr. (18.564-14.691 kr.) mellem det af SKAT og det af [virksomhed2] ApS opgjorte overskud.

Skatteankenævnet har ligeledes lavet en sammenholdelse for 2009, som ser således ud:

Skatteankenævnet fastholder, at der ikke er fremlagt væsentlige nye oplysninger, som ikke har været fremme under sagen, og som kan skønnes at ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen. Det bemærkes endvidere, at der ikke er andre særlige omstændigheder, der taler for at genoptage sagen.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at skatteankenævnets afgørelse af 18. april 2013 ikke er korrekt, da der foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, som kan begrunde ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Baggrunden for anmodning om genoptagelse er, at klageren har fået udarbejdet regnskaber for 2008 og 2009, som viser et resultat, der afviger væsentlig fra det beløb, som SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med.

Fristen for ordinær genoptagelse er opfyldt. Klageren har således krav på at få sin skatteansættelse genoptaget, såfremt der fremlægges nye oplysninger, som skaber en vis sandsynlighed for, at skatteansættelsen ændres.

Af skatteforvaltningsloven med kommentarer fremgår det, at hvis der er tvivl, skal genoptagelse imødekommes og ved genoptagelsesbehandlingen kan det så vise sig, at der fortsat er grundlag for at fastholde resultatet. Det er således underordnet hvor stort et beløb skatteankenævnet har beregnet, at forskellen udgør. For det andet er en indkomstændring på mere end 5.000 kr. en væsentlig indkomstændring jf. skatteforvaltningsloven med kommentarer. Det fremgår endvidere, at vedrører ansættelsen flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering således, at indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere vil tale for, at en anmodning om genoptagelse skal imødekommes.

Klagen omhandler alene spørgsmålet om, hvorvidt der skal ske genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009. Til trods herfor redegøres der for visse udgifter, da skatteankenævnet i deres afgørelse anfører, at de er enige med SKAT i, at klageren ikke kan få godkendt alle virksomhedens udgifter som værende fradragsberettigede udgifter.

Skolevognsudstyr:

Der er tale om en udgift til ombygning af bilen, så den kan bruges erhvervsmæssigt. Køb af skolevognsudstyr er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Af bestemmelsen fremgår det, at udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Virksomheden har til formål at drive køreskole, og det er på denne baggrund nødvendigt for virksomhedens drift, at bilen ombygges i overensstemmelse med de regler, der gælder for biler til brug for køreskole. Ifølge vejledning om syn af køretøjer skal der ved kørelærerens plads være anbragt særlige pedaler, så kørelæreren uafhængigt af eleven kan udkoble motoren og bremse bilen. Uden tilføjelse af skolevognsudstyr kan bilen således ikke lovligt anvendes til virksomhedens drift.

Påstanden om, at pedalerne er en værdiforøgelse af bilen, er ikke korrekt, idet det udelukkende er personer med en kørelærergodkendelse, der må befinde sig i bilen, når pedalerne er monteret. Anvendes bilen til andet end øvelseskørsel, skal de særlige betjeningsapparater være afmonteret, tildækket eller aflåst på betryggende måde, såfremt der befinder sig en person på den plads, hvorfra disse apparater kan betjenes. Klageren må således ikke køre privat med pedalerne, og der er derfor ikke tale om en værdiforøgelse. Tværtimod efterlader udstyret skruehuller, når det afmonteres, som ikke er fremmende, når bilen skal sælges, og bilen blev derfor solgt med et større tab end normalt.

Der er således ikke tale om en udgift, der forbedrer eller forøger bilens værdi. På baggrund af ovenstående er udgiften fradragsberettiget.

Udgiften til køb af skolevognsudstyr kan ikke sammenholdes med udgifter til benzin, vægtafgift eller andre kørselsforbundne udgifter, da der er tale om en væsentlig anden type udgift. Skatteankenævnets påstand om, at udgiften er dækket ind under den udbetalte befordringsgodtgørelse er således ikke korrekt på grund af udgiftens særlige karakter.

Morgenmad, frokost og aftensmad:

En kørelærer har vekslende og skæve arbejdstider. Det har derfor ikke altid været muligt at tage hjem og spise morgenmad, frokost og aftensmad, da kunderne skulle hentes forskellige steder i forbindelse med køretimer, flere dage er afholdt på køreteknisk anlæg, samt alle køreskoleelever skal igennem aftenkørsel mv. Det har derfor været nødvendigt at spise mellem køretimerne, hvilket ofte ikke har været i nærheden af klagerens hjem.

En del af udgifterne til mad kan henføres til repræsentationsudgifter, idet klageren og de enkelte køreskolelever ind imellem har gennemgået køretimer/teoritimer, imens de har indtaget mad og drikke.

På baggrund af det anførte kan det ikke accepteres, at skatteankenævnet ikke imødekommer udgifter til mad.

Private udgifter:

Førstehjælpskursus: Kurset er nødvendigt for virksomhedens drift, da det er lovpligtigt, at en kørelærer og køreskoleleverne gennemfører et førstehjælpskursus, der er færdselsrelateret. Der er således en naturlig sammenhæng mellem førstehjælpskurset og virksomhedens drift. Betingelserne for, at udgiften er fradragsberettiget, er således opfyldt.

Solbriller: Det er nødvendigt hele tiden at have et par solbriller liggende i bilen for at sikre sig mod lysindfald. Som kørelærer sidder man i højre side af bilen og på grund af de ekstra monterede spejle, må solskærmen ikke benyttes, da man til enhver tid skal kunne følge med i bagfrakommende trafik, samt eleven uden at tage øjnene væk fra kørselsretningen. Af hensyn til sikkerheden er det således ulovligt for en kørelærer at benytte solskærmen i højre side. Det er derfor nødvendigt for egen, andres og kundernes sikkerhed, at klageren altid har et par solbriller liggende fast i bilen til erhvervsmæssig brug. Det bemærkes endvidere, at klageren anvender andre solbriller til privat brug, da de omhandlede solbriller altid skal være placeret i bilen.

Massage: Det er nødvendigt at få massage, da klageren dagligt sidder i en bil, hvilket ikke er en arbejdsmæssig god position. Der er ikke mulighed for at udføre arbejdet i andre positioner, ligesom der ikke er mulighed for at rejse sig fra sin arbejdsplads og strække kroppen. På grund af arbejdets særlige karakter må det derfor anses for korrekt at fratrække udgifterne til massage.

På baggrund af de fremlagte regnskaber for 2008 og 2009 samt redegørelsen for virksomhedens udgifter er det dokumenteret, at klageren havde et væsentligt lavere resultat i 2008 og 2009. Det er derfor urimeligt at fastholde skatteansættelsen.

Klageren har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 15. april 2015 bemærket, at anmodningen om genoptagelse er iagttaget rettidigt, samt at indholdet i anmodningen er tilstrækkelig konkretiseret efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Det bemærkes videre hertil, at SKAT ikke på noget tidspunkt har fremsendt oplysninger eller givet udtryk for, at anmodningen om genoptagelse ikke var tilstrækkelig konkretiseret, hverken i tiden før eller efter deres afgørelse af den 17. april 2012. Såfremt dette var tilfældet, burde SKAT have oplyst om det, således at muligheden for rettidig anmodning kunne opretholdes.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har den 2. april 2012 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009. Anmodningen er således indgivet inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er en forudsætning for genoptagelse efter denne bestemmelse, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af ansættelsen.

I anmodningen om genoptagelse dateret den 2. april 2012 fremgår det, at baggrunden for genoptagelse er, at forhøjelsen er beregnet på et fejlagtigt grundlag. Der er ikke nærmere redegjort for, hvori fejlen består. Der er således på dette tidspunkt ikke fremlagt nye oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen.

Regnskaberne samt redegørelsen, for hvorfor klageren skal have fradrag for diverse udgifter, er indsendt den 12. juli 2012 sammen med klagen til skatteankenævnet. Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse for indkomståret 2008 udløb den 1. maj 2012. Oplysningerne forelå derfor ikke ved fristens udløb, hvorfor der ikke kan ske genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

I regnskaberne fremlagt af klagerens repræsentant er overskud af virksomhed beregnet til et mindre beløb end i SKATs opgørelser. Forskellen skyldes primært, at der i klagerens regnskaber er fratrukket udgifter, som ifølge klageren er afholdt som led i virksomheden og dermed fradragsberettigede. SKAT har i afgørelse af 26. januar 2011 nægtet fradrag for udgifterne med begrundelse om, at der er tale om privatudgifter. Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at der ikke fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde, at udgifterne afholdt i 2009 til fortæring, massage, solbriller og førstehjælpskursus skal anses som fradragsberettigede udgifter.

På årsopgørelsen for 2009, der er udskrevet på baggrund af SKATs afgørelse, er der anført 38.000 kr. i rubrikken for indkomst ved privat dagpleje, hushjælp mv. og 76.982 kr. i rubrikken for overskud af virksomhed. Disse to tal svarer sammenlagt til det af SKAT beregnede overskud på 114.982 kr. Indkomst ved privat dagpleje, hushjælp mv. og overskud af virksomhed beskattes som personlig indkomst, og det har derfor ikke skattemæssig betydning i hvilken rubrik, det selvangivne beløb på 38.000 kr. er anført.

Klageren har således ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009.

På baggrund af ovenstående stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.