Kendelse af 17-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

SKAT har fastsat efterbetaling af A-skat til 408.798 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

SKAT har fastsat efterbetaling af AM-bidrag til 64.632 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Selskabet er stiftet den 23. december 2010 med et kontant indskud på 80.000 kr., og dets formål er at udøve virksomhed med handel og service samt aktiviteter i tilknytning hertil. Første regnskabsår løber fra den 23. december 2010 til den 31. december 2011.

Selskabets eneste kunde er [virksomhed1] ApS, [adresse1], 2800 [by1], og arbejdet har bestået i rengøringsopgaver som underleverandør til [virksomhed1] ApS. Selskabet har også selv engageret underleverandører til udførsel af rengøringsarbejdet.

Selskabet har modtaget fakturaer fra 2 forskellige underleverandører, [virksomhed2] CVR-nr. [...1] og [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...2].

På fakturaer fra [virksomhed2] er der anvendt 2 forskellige bankkontonumre, henholdsvis [...85] tilhørende [person1], som er udrejst af Danmark den 29. august 2008 og reg.nr., konto nr. [...81] tilhørende [person2], som har stiftet [virksomhed3] ApS den 15. juli 2011, hvor han ligeledes er direktør. [person2] er indrejst til Danmark den 9. marts 2011. [virksomhed3] ApS blev afmeldt fra moms den 7. november 2011 med tilbagevirkende kraft til den 31. oktober 2011.

Der er fra underleverandørerne anvendt samme bankkonto nr. [...81] ved udskrivning af faktura nr. 437 fra [virksomhed2] og fakturaerne med nr. 12229, 12230 og 12235 fra [virksomhed3] ApS.

Der er ifølge SKAT modtaget følgende fakturaer:

Fra [virksomhed2]:

Fra [virksomhed3] ApS:

SKAT har på baggrund af selskabets oplysninger konstateret, at der har været selvangivet en omsætning på 1.096.521 kr. for indkomståret 2011, mens der for perioden 1. januar 2012 – 31. marts 2012 var en omsætning på 311.134 kr. ekskl. moms. SKAT har herefter opgjort grundlaget for A-skat og AM-bidrag således:

Overskuddet er fordelt således:

Det samlede beregnede manglende beløb vedrørende AM-bidrag og A-skat udgør herefter henholdsvis (51.961 kr. + 12.671 kr.) i alt 64.632 kr. og (328.655 kr. + 80.143 kr.) i alt 408.798 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat manglende indeholdt A-skat til 408.798 kr. og manglende indeholdt AM-bidrag til 64.632 kr.

Selskabet har om dets to underleverandører kunnet oplyse følgende:

[virksomhed2]:

[virksomhed3] ApS:

SKAT har ikke kunnet komme i kontakt med [virksomhed2], da indehaveren [person3] officielt er udrejst af Danmark. De på fakturaerne angivne adresser synes ikke at kunne forbindes til virksomheden, henset til de personer, der er bosiddende på de pågældende adresser.

På fakturaerne fra [virksomhed2] er anvendt 2 forskellige bankkontonumre. Kontonr. [...85] tilhører [person1], som er udrejst af Danmark den 29. august 2008. Konto nr. 2123 [...81] tilhører [person2], som er stifter af og direktør i [virksomhed3] ApS den 15. juli 2011. [person2] er indrejst til Danmark fra Pakistan den 9. marts 2011.

SKAT har forgæves forsøgt at komme i kontakt med [virksomhed3] ApS på dets officielle adresse, hvor der ligger en spillehal. [virksomhed3] ApS er flyttet til [adresse2], [by2], den 1. august 2012. Ved henvendelse til udlejer af ejendommen beliggende [adresse2], [by2], har udlejeren oplyst, at de ikke har lejet ud til [virksomhed3] ApS.

På fakturaer fra [virksomhed3] ApS er ligeledes anvendt 2 bankkontonumre, dels nr.[...81] tilhørende [person2], dels nr. [...08] tilhørende [virksomhed3] ApS.

Selskabet har ikke sikret sig, at det har handlet med en momsregistreret virksomhed, idet de ikke har foretaget opslag på SKAT.dk momsnumre eller modtaget dokumentation fra [virksomhed3] ApS for deres momsregistrering. [virksomhed3] ApS blev således afmeldt fra momsregistrering den 7. november 2011 med tilbagevirkende kraft til den 31. oktober 2011.

På fakturaerne fra begge underleverandører er arten af den leverede ydelse angivet som ”service”, og timelønnen udgør 130 kr. i timen ekskl. moms.

På et møde afholdt med SKAT den 16. august 2012 blev det oplyst, at salgsfakturaer blev udarbejdet af [person5] i et word program.

Først blev det forklaret, at de på fakturaerne anførte timer var det faktiske antal timer, selskabet havde arbejdet for [virksomhed4] A/S. Senere blev dette ændret til, at timerne var udtryk for normtimer. Fakturaerne opfylder derfor ikke momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5, idet mængden af de leverede ydelser ikke er korrekt.

Selskabet oplyste endvidere vedrørende underleverandørernes fakturaer, at disse var udtryk for det faktiske antal timer, som selskabet havde fået udført arbejde for.

Der er et misforhold imellem det fakturerede antal timer og det faktiske antal timer, som selskabet har haft til rådighed på 2.176 timer, svarende til mindst 1 ansat.

For indkomståret 2011 har SKAT opgjort dette således:

Der er således modtaget betaling for 6.853 timer, mens virksomheden alene har haft 4.677 timer til rådighed. Indehaveren ændrede herefter forklaring til, at de så måtte have kunnet udføre arbejdet hurtigere hos [virksomhed4] A/S.

Selskabet kan ikke med arbejdssedler eller timesedler dokumentere eller sandsynliggøre, hvor mange timer der rent faktisk er anvendt på en given opgave, eller hvilke personer der har udført opgaven.

SKAT finder, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der er nægtet fradrag for indgående moms, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til selskabet uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Der henvises til Østre Landsrets dom i SKM2009.325ØLR, hvorefter der påhviler køberen en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køberen, hvis der er rejst tvivl om fakturaernes realitet.

SKAT anser subsidiært, at selskabet ved dets handlinger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med moms. Der er henvist til præmis 59 i EF domstolens afgørelse af 6. juli 2006 C-439/04 ”Axel Kittel dommen”, ifølge hvilken der kan nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, hvis myndighederne på grundlag af objektive momenter kan godtgøre, at køberen vidste eller burde vide, at man ved købet deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Dette gælder uanset om handlen opfylder de objektive kriterier for en handel.

SKATs yderligere bemærkninger

SKAT har på baggrund af repræsentantens endelige klage til Landsskatteretten fremsendt yderligere bemærkninger.

SKAT har ikke anset det for dokumenteret, at hovedanpartshaveren og hans venner har udført ubetalte vennetjenester for selskabet.

Selskabets repræsentant har blandt andet oplyst, at selskabets kontaktperson, [person4], var god til at skaffe meget effektiv arbejdskraft, og at rengøringen kunne foretages hurtigere end anslået i de fastsatte normtimer. Dette betyder i praksis, at selskabet har fået betaling for 1 times arbejde, som reelt kun har taget f.eks. 45 minutter. Det er yderligere oplyst, at hovedanpartshaveren normalt har arbejdet 80 timer i den oplyste faktureringsperiode. På den ene side arbejder hovedanpartshaveren som minimum for 2 fuldtids ansatte personer pr. uge, og på den anden side arbejder underleverandørerne meget effektivt. Dette strider imod de oplysninger, som hovedanpartshaveren har givet til SKAT den 16. august 2012, hvor han har oplyst, at han kun selv arbejdede, såfremt den opgave selskabet fik, ikke kunne klares på den tid, den var normeret til.

Det er oplyst, at selskabet har haft en praktikant fra Røde Kors til at arbejde for sig. Praktikanten er ifølge en fremsendt kontrakt tilknyttet selskabet i perioden 18. juni 2012 til 18. september 2012, hvilket ikke omhandler den periode, som SKAT har behandlet.

Selskabet har ikke ved interne forretningsgange, arbejdssedler, timesedler, korrespondance, kontrakter eller på anden måde dokumenteret, hvor mange timer det faktisk har taget at udføre arbejde for [virksomhed4] A/S, ligesom det ikke er dokumenteret, hvornår og af hvilke personer/underleve-randører arbejdet er udført.

Selskabet har således ikke på objektivt grundlag dokumenteret, at ydelserne anført på fakturaerne er leveret af underleverandørerne [virksomhed2] eller [virksomhed3] ApS.

Selskabets repræsentant har foretaget en opgørelse for perioden 1. januar 2011 til 31. oktober 2012, mens SKAT alene har behandlet perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2012.

SKAT anser fortsat, at selskabet ved en timebetaling på 130 kr. ekskl. moms til underleverandørerne vidste eller burde have vidst, at denne betaling var urealistisk lav.

Repræsentanten har oplyst, at [virksomhed2] er et selskab, men virksomheden er reelt personligt drevet. Han har desuden oplyst, at [person4] har været selskabets kontaktperson hos begge underleverandører. SKAT har undersøgt, hvorvidt der har været ansatte hos [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, der hedder [person4]. Dette har ikke været tilfældet.

Repræsentanten har endvidere anført, at [person4] formentlig kører i en bil, hvor registreringsnummeret er oplyst. SKAT har undersøgt ejerforholdet vedrørende dette registreringsnummer, og bilen har ikke været ejet af en person ved navn [person4].

Oplysningerne fra internettet vedrørende [person3], som repræsentanten har indsendt til Landsskatteretten, giver ikke nye oplysninger om [person3] eller [virksomhed2] Disse oplysninger er ikke udtryk for, at han stadig befinder sig i Danmark eller driver virksomheden [virksomhed2]

Repræsentanten har ligeledes anført, at [person3] er bosiddende på [adresse3]. Han har dog ifølge folkeregisteroplysninger aldrig været tilmeldt denne adresse.

Repræsentanten har indsendt en side fra CVR.dk, hvoraf det fremgår, at [virksomhed5] ApS har adresse på [adresse2] 2 i [by2]. Han har desuden anført, at et andet selskab, [virksomhed6] ApS, hvor [person2] er hovedanpartshaver, også har anvendt denne adresse. Derfor kunne [virksomhed5] ApS ifølge repræsentanten godt have kontoradresse på [adresse2] i samme kontor.

Hverken [virksomhed6] ApS eller [virksomhed5] ApS har haft fysisk adresse på kontorhotel beliggende [adresse2] i [by2], men har alene anvendt denne som dækadresse. Det er ikke relevant at dokumentere, hvilke andre personer eller virksomheder, der har været registreret adressen i årene 2011 til 2013.

Virksomheden [virksomhed3] v/[person6] skulle ifølge repræsentanten være registreret på såvel adressen [adresse4] i [by3] som [adresse3] i [by4]. SKAT kunne ifølge repræsentanten finde frem til [person2] og [person3] samt eventuelt [person4], via [person6]. Det er dog irrelevant at inddrage [person6] og dennes eventuelle virksomhed for at finde frem til selskabets underleverandører og dets fælles kontaktperson.

Repræsentanten har desuden opfordret SKAT til blandt andet at undersøge følgende forhold:

Det er dog ikke fundet relevant i forbindelse med selskabets ansættelse af moms, A-skat og AM-bidrag at undersøge disse forhold. Det har således ikke nogen direkte værdi til belysning af sagen, hvilke oplysninger der er fundet på internettet.

SKAT har allerede ved undersøgelser og forespørgsler til selskabet i tilstrækkeligt omfang fået belyst sagen til at kunne træffe en afgørelse.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der er en række faktorer, der rejser tvivl om realiteten af de af underleverandørerne udskrevne fakturaer, hvorfor det for [virksomhed4] A/S angiveligt udførte arbejde ikke er udført af underleverandører, men derimod af uregistreret arbejdskraft, som er aflønnet af selskabet. De fiktive fakturaer fra underleverandørerne er anvendt til at sløre det reelle betalingsspor til betaling af den uregistrerede arbejdskraft.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs ændring af selskabets indeholdelse af A-skat og AM-bidrag skal bortfalde.

Selskabet har alene stillet arbejdskraft til rådighed i forbindelse med rengøringsarbejde udført for [virksomhed4] A/S. Det var således [virksomhed4] A/S, der afholdt alle udgifter forbundet med rengøringsarbejdet bortset fra udgifter til arbejdskraft, der blev afholdt af selskabet.

Det var aftalt, at selskabet fakturerede ud fra såkaldte ”normtimer”, hvilket betød, at [virksomhed4] A/S betalte en fast timepris, der i starten udgjorde 160 kr., og senere blev hævet til 180 kr. for de udførte rengøringsarbejder. Prisen var baseret på det forventede timeforbrug og prisen blev ikke ændret såfremt opgaverne var mere eller mindre tidskrævende end forventet.

Der er udelukkende faktureret på baggrund af normtimer, og eventuelle forklaringer om, at der er sket fakturering efter faktisk timeforbrug, er forkerte.

De modstridende oplysninger skyldes muligvis oversættelsesproblemer, eftersom ejeren af selskabet taler meget dårligt dansk og derfor får hjælp af en bisidder.

Direktøren udførte selv en del af rengøringsarbejdet, mens resten af arbejdet blev udført af underleverandører eller 1 eller 4 personer, der arbejdede for selskabet.

Selskabet aflønnede sine medarbejdere efter individuelle aftaler, men den gennemsnitlige timeløn udgjorde ca. 107 kr.

Selskabet aflønnede sine underleverandører med 130 kr. i timen ekskl. moms.

Derudover havde selskabet ansat en ekstern praktikant fra Dansk Røde Kors’ asylafdeling op til 20 timer om ugen i perioden fra den 18. juni 2012 til den 18. september 2012.

SKAT har antaget, at direktøren har arbejdet 37 timer om ugen, hvilket beror på en misforståelse, da han har oplyst, at han normalt arbejdede et sted mellem 70 og 90 timer om ugen og ca. 80 uger i den oplyste faktureringsperiode.

Direktøren arbejdede væsentligt mere end en gennemsnitlig arbejdstager, men det gøres gældende, at timetallet ikke forekommer urealistisk henset til, at direktøren var erhvervsdrivende indenfor en branche præget af meget stor priskonkurrence og lave avancer. Hovedparten af hans udførte arbejde vedrørte udførelse af rengøring.

Brugen af underleverandører er velkendt indenfor rengøringsbranchen, hvilket ligeledes fremgår af flere hjemmesider fra underleverandører.

Selskabet havde ikke noget kendskab til underleverandørernes organisation, hvorfor selskabet ikke har haft nogen forudsætninger for at tage stilling til underleverandørernes omkostninger, omkostninger og avancer m.v.

Der gjaldt for hotel-, restaurations- og turisterhvervet en minimumstimeløn for uldfrueassistenter på 112,44 kr. fra den 1. marts 2012, jf. uddrag af deres overenskomst.

Ifølge ”guide til fritidsjob”, som er udarbejdet af en lang række fagforbund, udgør lønsatser for rengørings- og serviceassistenter fra 80,30 kr. for personer på 16 år og 118,01 kr. for personer over 18 år til 98,05 kr. for personer under 18 år og op til 127,46 kr. for personer over 18 år.

På trods af overenskomstfastsatte lønninger, er det almindeligt i branchen, at rengøringsassistenter modtager lavere timebetaling. Det kan konstateres, at en timebetaling til underleverandører på 130 kr. ikke kan anses for ualmindeligt indenfor branchen.

Selskabet indgik oprindeligt et samarbejde med selskabet [virksomhed2] v/[person3]. Samarbejdet byggede på gensidig tillid og respekt, og det blev derfor vurderet unødvendigt at indgå skriftlige aftaler. Selskabets ejer taler dansk i meget begrænset omfang, og han kan ikke læse og/eller skrive dansk, hvorfor udfærdigelse af skriftlige aftaler ville være meget ressourcekrævende for selskabet.

Selskabet var meget tilfreds med samarbejdet med [person4] hos [virksomhed2], som kunne stille effektive og tilfredse medarbejdere til rådighed, som kunne opfylde de aktuelle behov hos selskabet. Grundet det gode samarbejde fandt selskabet det unødvendigt at gemme dokumentation vedrørende medarbejderne hos [virksomhed2]

På et tidspunkt meddelte [person4], at han ville skifte arbejdsgiver fra [virksomhed2] til [virksomhed3] ApS, som er registreret med samme CVR-nr. som [virksomhed2] Det antages at være den samme virksomhed.

Selskabet havde ingen relation til [person3] som ejer selskabet [virksomhed2], og selskabet ønskede derfor at skifte leverandør til [virksomhed3] ApS, således at man kunne bevare det gode samarbejde med [person4]. Ved opstart af samarbejdet med [virksomhed3] ApS mødtes ejeren af selskabet med direktøren for [virksomhed3] ApS og [person4], men al efterfølgende kontakt foregik mellem selskabet og [person4].

[person4] forestod således al daglig kontakt mellem selskabet og underleverandørerne, hvorfor selskabet alene betalte de udstedte fakturaer.

Den sidste faktura udstedt af [virksomhed2] indeholder samme kontonummer som fakturaerne fremsendt af [virksomhed3] ApS. I forbindelse med betaling af den sidste faktura til [virksomhed2] bemærkede selskabet ikke, at denne faktura angav det samme kontonummer som den nye leverandør, [virksomhed3] ApS.

Årsagen hertil er formentlig, at selskabet ikke benyttede netbank, og at alle pengeoverførsler blev foretaget af selskabets bank. Banken har formentlig ikke forholdt sig til kontonumrene, men alene ukritisk betalt de indgivne fakturaer.

En virksomhed som selskabet kan ikke forventes at skulle være opmærksom på eventuelt sammenfaldende kontonumre mellem to selvstændige underleverandører. Selskabet modtog ikke indsigelser fra nogen af underleverandørerne angående det sammenfaldende kontonummer.

Samarbejdet mellem selskabet og [person4] ophørte i forbindelse med SKATs henvendelse til selskabet. Det skyldes, at selskabet forsøgte at komme i dialog med [person4].

Dagen efter mødet mellem SKAT og selskabet rettede selskabet telefonisk henvendelse til [person4] og fortalte ham om sagen. Der blev aftalt et møde samme aften, således at [person4] kunne overgive de af SKAT efterspurgte dokumenter til selskabet. [person4] udeblev fra mødet, og det har ikke efterfølgende været muligt at etablere nogen kontakt til [person4] eller [virksomhed3] ApS.

Selskabet har oplyst, at de efter ophøret af samarbejdet med [person4] er blevet opmærksom på, at han muligvis har oplyst falsk navn til selskabet.

Underleverandørerne har samlet faktureret selskabet for i alt 5.449,45 udførte arbejdstimer. Hvis man fratrækker disse timer fra de af selskabet til [virksomhed4] A/S fakturerede normtimer på i alt 12.783,35 timer, fremkommer et timetal på 7.333,90 normtimer. Selskabet skulle således selv have udført disse arbejdstimer.

Selskabet har haft løbende ansættelser, hvor der er udført arbejde for 206.830 kr., hvilket med en gennemsnitlig timeløn på 107 kr. svarer til 1.933 timer. Herefter skal selskabet selv have arbejdet for 5.400,90 timer.

Ejeren har oplyst, at han har arbejdet ca. 70-90 timer ugentligt i ca. 82 uger i forbindelse med faktureringsperioden, hvilket svarer til et sted mellem 7.673 timer og 9.313 timer.

Der består således ikke nogen difference mellem de fakturerede normtimer og det udførte arbejde.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at ejeren af selskabet har udført rengøring i et væsentligt lavere antal timer end angivet, bemærkes, at selskabet har oplyst, at en del af arbejdstimerne er udført som ubetalte vennetjenester af venner og familie til ejeren og direktøren i selskabet. Disse ubetalte vennetjenester fremgår naturligvis ikke af opgørelsen.

Arbejdet udført af den tilknyttede praktikant fra Dansk Røde Kors Asylafdeling fremgår heller ikke af opgørelsen, men det må lægges til grund, at han har bidraget betydeligt, da han har indgået en kontrakt på op til 20 timer ugentligt i en 3 måneders periode.

Selskabet har desuden oplyst, at arbejdet i praksis ofte blev udført hurtigere end de angivne normtimer. Rengøringsopgaverne var således primært udført på skoler, og de fastsatte normtimer var fastsat således, at normtimetallet ikke blev reduceret i forbindelse med skolernes ferieafholdelse, eksamensafholdelse og andre begivenheder.

SKAT har i deres afgørelse blandt andet anført, at selskabet har foretaget bankoverførsler til [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS, som herefter er hævet kontant hos disse virksomheder for at blive anvendt til betaling af ”sort arbejdskraft”. Det er SKATs opfattelse, at selskabet sammen med andre har medvirket til kædesvig. Dette postulat ses på ingen måde dokumenteret og fremstår derfor i strid med officialmaksimen.

Selskabet har som privat virksomhed begrænsede muligheder for at fremskaffe informationer om selvstændige juridiske enheder.

Selskabets yderligere bemærkninger

Selskabets repræsentant har indsendt yderligere bemærkninger efter SKATs fornyede udtalelse.

Det fremgår blandt andet af disse bemærkninger, at en eventuel uoverensstemmelse mellem oplysninger i klagen til Landsskatteretten og hovedanpartshaverens oplysninger til SKAT på mødet den 16. august 2012 kan skyldes sproglige vanskeligheder, eller at hovedanpartshaveren ikke er bekendt med den præcise mening af fagudtryk som ”normtimer”.

Behovet for arbejdskraft i selskabet afhænger af, hvor meget arbejde hovedanpartshaveren har påtaget sig.

SKAT har undladt at forholde sig til en fremlagt overenskomst samt diverse artikler, som afkræfter SKATs postulat om mindstelønnens størrelse. Denne manglende stillingtagen bør tillægges processuel skadesvirkning, og Landsskatteretten bør se bort fra SKATs opfattelse på dette punkt.

Identifikation af de omtalte personer i klageskriftet er væsentlig af tre årsager.

For det første fordi det fremgår af SKATs afgørelse af 22. januar 2013, at det er SKATs opfattelse, at [virksomhed7] ApS sammen med andre har medvirket til kædesvig og er deltager i et større netværk.

SKATs synspunkt er udokumenteret, og selskabet har aktivt forsøgt at identificere personerne, således at sagen kan belyses bedst muligt.

Selskabet har ved denne adfærd sandsynliggjort, at det ikke dækker over kædesvig og ikke dækker over et større netværk.

Den anden årsag til vigtigheden af identifikation af personkredsen er, at SKAT har anført følgende:

...selskabet [klager] nu kan fremsende oplysninger i form af blandt andet sygesikringsbevis m.v. (...) SKAT tillægger ikke oplysningerne nogen værdi. Dette skyldes, at de modtagne oplysninger alene fortæller om nogle formelle forhold hos virksomhederne, men ikke hvem [virksomhed7] ApS i givet fald skulle have handlet med, eller at der har fundet samhandel sted mellem [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS.

SKAT har tilsyneladende ikke tillagt oplysninger om underleverandørernes formelle forhold nogen betydning, uagtet at oplysningerne er af personfølsom karakter.

Såfremt SKATs opfattelse er korrekt, kan selskabet alene løfte bevisbyrden for sin uskyld, hvis personkredsen bag underleverandørerne identificeres, og der i den forbindelse afgives vidneforklaringer om parternes samhandel.

Endelig er identifikation af relevans for sagen, da det tilsyneladende er SKATs opfattelse, at selskabet fortsat har kontakt til de i klageskriftet omtalte personer. De i klageskriftet anførte provokationer kan være med til at belyse, om dette er korrekt.

Det er i strid med officialmaksimen, at SKAT afviser at foretage en grundigere prøvelse af sagens faktum, men alligevel fastholder en afgørelse, som er funderet på en hypotetisk antagelse om, at selskabet har haft ”sort” arbejdskraft ansat.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

Begrundelsespligten kan ikke udstrækkes til et krav om, at SKAT skal være forpligtet til at tage udtrykkeligt stilling til samtlige fremførte beviser og argumenter, når dette er unødvendigt for at begrunde afgørelsen. Der henvises i den forbindelse til praksis, jf. Højesterets dom af 27. april 1999 (TfS1999,420).

SKAT har i afgørelsen af 22. januar 2013 angivet hvorfor købsmomsen ikke er anset for at være fradragsberettiget.

Realiteten

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1403 af 07/12/2010, kildeskatteloven, § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2. Det fremgår af lov nr. 471 af 12/06/2009, arbejdsmarkedsbidragsloven, § 1.

Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1402 af 07/12/2010, opkrævningsloven, § 5.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter selskabet er nægtet fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører, da de fremlagte fakturaer ikke er anset at dække over reelle leverancer.

Som en følge heraf og idet det af SKAT er godtgjort, at det ikke har været muligt for selskabet med de angivne lønudbetalinger samt direktørens arbejdskraft at udføre rengøringsopgaver i det omfang, som der er leveret til [virksomhed4] A/S, har SKAT været berettiget til skønsmæssigt at ansætte selskabets A-skat og AM-bidrag.

Idet det ikke er godtgjort, at SKATs skøn er urigtigt eller beror på et urigtigt grundlag stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.