Kendelse af 13-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Skatteankenævnet har afgjort, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuldt skattepligtig til Danmark i perioden fra den 1. november 2005 til den 31. december 2008.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren kom til Danmark fra Iran den 11. juni 1985 og fik dansk statsborgerskab den 8. juli 1993.

Klageren bestod lægevidenskabelig kandidateksamen i 1998 ved [by1] Universitet og modtog sin autorisation som læge den 1. februar 1999.

Endvidere modtog klageren den 1. januar 2003 tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at virke som selvstændig læge og modtog den 24. oktober 2003 autorisation som læge i Norge.

Klageren arbejdede i perioden fra år 2003 til år 2005 som læge i Danmark og i perioden fra år 2005 til år 2008 som lægevikar i Norge.

Klageren har fire børn.

Med sin tidligere samlever, [person1], har klageren tre døtre, hvoraf den ældste er født den 13. februar 1988. Herudover har klageren og [person1] tvillinger, som er født den 27. september 1993.

Klageren har med [person2] en søn, som er født den 10. august 2002.

Om klagerens bopælssituation i årene fra 2000 til 2010 fremgår følgende af skatteankenævnets sagsfremstilling:

”Ifølge CPR-registeret har [person3] har været tilmeldt følgende adresser:

[person2] har i perioderne, hvor [person3] er udrejst, haft følgende folkeregisteradresser:

Ifølge CPR-registeret har han således den 01.11.2005 været udrejst til (Storbritannien) Iran og indrejst den 02.06.2009 fra Iran.

Den 20.07.2009 er har udrejst til De Forenede Arabiske Emirater og indrejst til Danmark igen den 04.01.2010 fra Iran.

Lejemål

Ved fraflytningen 01.11.2005 boede han således sammen med [person2] og deres søn på adressen [adresse5] [by6]. Det vides ikke, hvem af parterne der har lejet denne lejlighed.

25.04.2006 flytter [person2] til lejligheden [adresse10].

15. april 2007 lejer [person3] en lejlighed, beliggende, [adresse6] i [by1].

Denne lejlighed fremlejes til [person2]. 2. juni 2009 flytter han ind i denne lejlighed..

1. juli 2009 lejer [person3] en lejlighed, beliggende, [adresse7] i [by1]

Denne lejlighed fremlejes til [person2].

Erklæring fra [person2]

12.11.2011

Til hvem det måtte vedrøre

[adresse8]

[by3]

[person7] kan herved bekræfte, at have boet alene med min søn i perioden fra ca. 2005 til og med 2009. Vores fællesbarn har været i kontakt med [person3] i de uger, hvor han har opholdt sig her i Danmark.

Vores kontakt i samme periode var i forbindelse med vores fælles barn.

Erklæring fra familien i Iran

Udateret skrivelse:

’To whom it may concern

Names mentioned below confirmed that Mr. [person3] from 2005 to end og 2009 had lived in Iran, he trvel abroad in the periode of approximately 4 to 5 month in the year

[person8]

Addres: [adresse11]

[person8]

(signeret)

[person9]

Addres: [Iran], [adresse12]

[person9]

(signeret)

[person10]

Addres: [adresse11]

(signeret)

Navne der er nævnt nedenfor, bekræftet, at [person3] i periode n 2005 til udgangen af 2009 havde boet i Iran, han rejste til udlandet i den periode på ca. 4 til 5 måneder pr. år.’

Erklæring fra læge i Iran

Det bekræftes at [person3] henvendte sig til klinikken 3. maj 2006 og herefter i en periode på 3 år var i behandling for depressioner.

Adressetavle

SKAT har ved [person11] den 09.03.2009 konstateret, at [person3] har stået anført på adressetavlen ved indgangen til [adresse6], samt har stået anført på døren i stuen til venstre. Det er i perioden, hvor han stod som udrejst til Storbritannien.”

I forhold til klagerens arbejde i Norge i årene 2005 til 2008 fremgår følgende af skatteankenævnets sagsfremstilling:

” CV

[person3] har ved møde med SKAT den 10.06.2010 udleveret et CV, hvoraf fremgår, at han i perioder i tidsrummet 2005 – 2008 har arbejdet som lægevikar i Norge.

Af CV´et ses arbejdsperioderne i Norge skitseret således:

’01.10.2005 – 31.07.2006Usammenhængende vikariat i [virksomhed1]

Ca. 05.02.2007 – 10.05.2007Andenes legesenter, almen medicin

15.10.2007 – 31.12.2007[virksomhed1], i almen medicin

Jeg har været ansat et par andre steder i 2008 i ca. 2-4 uger men kan ikke huske navne”.

[person3] har 9. august 2011 overfor SKAT oplyst at have haft gennemsnitlig 3 vikariater op til 10 uger pr. år.

Om baggrunden for fraflytningen i november 2005 har [person3] overfor SKAT oplyst følgende:

Fremført på møde den 10. juni 2010, jf. SKATs referat

Han rejste i sin tid til Norge, fordi kolleger i Danmark havde fortalt om, at der var mange penge at tjene. Han havde intet kendskab til skattereglerne, men var dog klar over, at opholdet i Norge ikke måtte strække sig længere end 6 måneder i forhold til de gunstige regler. Han har ikke forsøgt at snyde nogen og han betaler sine studielån og anden gæld i Danmark.

[person3] har ikke kunnet oplyse, præcise hvilke periode han har opholdt sig i og arbejdet i Norge.

[person3] oplyste ved mødet, at han i 2005 til CPR-registeret skulle oplyse det land han rejste til i forbindelse med udrejsen fra Danmark og han valgte Storbritannien som et muligt land. I stedet rejse han til Iran.

Hvis ikke det var for sine 4 børn i Danmark, var han aldrig blevet her.

I perioden 2005-2009 har han primært opholdt sig i Iran og rejst til Norge for at arbejde hovedsalig for at kunne forsørge sine børn. Ofte arbejdede han 1-2 uger i Norge, hvorefter han rejste til Iran. Indimellem opholdte han sig hos [person2] i 1 uge for at se til deres fælles barn og de øvrige børn i Danmark.

Det er ikke muligt at fremskaffe en officiel dokumentation for opholdsperioder i Iran, men hans bror i Iran kan dokumentere opholdet i landet.

Han forklarer desuden, at han lider af psykiske problemer og ville udvikle et alkoholmisbrug, hvis han opholdt sig i Danmark. I Iran har familie og venner givet ham husly og underhold.

Det oplyses, at han ikke har en diagnose på sine psykiske lidelser, men at han som læge også har kendskab til disse. Lidelserne skyldtes bruddet med ægtefællen, [person1], og ikke mindst samkvemmet med børnene.

[person2] er if. [person3] ude af stand til at arbejde, da hun lider af en social fobi. Sammen har de en søn, som er handicappet. Han hjælper hende derfor økonomisk. Lejligheden, [adresse8], [by3], står i hans navn, fordi hun ikke selv kan skaffe sig en. Lejligheden, [adresse6], [by3] er af boligforeningen blevet opsagt, da han står som lejer og samtidig er udrejst til udlandet. Han er derfor nødt til at blive i Danmark i 1 år, så [person2] kan overtage lejemålet.

På spørgsmålet om den anvendte adresse, [adresse13] [by8], til ”Utskrift av likningen” for 2007 og 2008, har [person3] svaret, at han anvendte broderens ([person5]) adresse i Danmark, men at han ikke hos de norske myndigheder kunne ændre den.

I 2009 har han kun arbejdet nogle få uger i Norge og i 2010 slet ikke. Han lever af opsparede penge og brødrene og familien i Iran forsørger ham.

Han og [person2] har kun lidt med hinanden at gøre. Højst 1 minut om dagen.

Brev af 9. august 2011 til SKAT, resume

Han flyttede til Iran grundet en svær depression samt et alkoholmisbrug.

Han havde også i begyndelsen uafbrudte suicidale tanker.

Han kunne ikke opsige lejemålet og aftalte med sin daværende samlever, at hun skulle opsige boligen.

Grundet den psykiske tilstand havde han ikke ressourcer til eller overvejet konsekvenserne om, hvad der skulle ske med boligen, skat m.v.

Han forklarer, at han har været under psykiatrisk behandling i Iran.

I Iran kom han i bedring og forsøgte at vende tilbage til Danmark, men oplevede et tilbagefald og vendte derfor tilbage til Iran’.

Konto i [finans1] m.v. og økonomi

[person3] har oplyst til SKAT, at lønnen fra arbejdet i Norge indgik på en konto i [finans1] i Norge, hvorefter han overførte beløbet til konto[...48] i [finans1] i Danmark.

Der er vedlagt en fuldmagt til [person2], som bemyndiger hende til at hæve på denne konto.

[person3] er af SKAT blevet spurgt om, hvor pengene optjent i Norge er blevet af. Han svarer, at han i 2007 betalte en husleje vedr. [adresse9] [by8], på 12. – 13.000 kr./ måned. Inkl. vand, varme og el blev det til ca. 15.000 kr./ måned.

Køb af bil

Det fremgår af SKATs oplysninger, at [person3] fra 16.06.2006 og frem til dato står som ejer og bruger af en bil.

Der er tale om en SAAB 900 2.0 Turbo med registreringsnummer [reg.nr.1]

[person3] har 9. august 2011 overfor SKAT oplyst, at bilen ikke har kunnet sælges, og at den i øvrigt står i [person2]s navn.

...

SKATs arbejdsgiverkontrol ved [virksomhed2]

SKAT har den 29.01.2007 foretaget en arbejdsgiverkontrol i virksomheden [virksomhed2], [virksomhed3] ApS (SE-nr. [...1]) på dennes adresse, [adresse14], [by9] den.

SKAT har under denne kontrol konstateret, at [person3] har haft en samarbejdsaftale med dette selskab i forbindelse med formidling af vikaransættelser i Norge gældende fra den 12.10.2005.

Virksomhedsejeren, [person12], har været til stede og blandt andet oplyst følgende:

SKAT har efterfølgende blandt andet modtaget følgende bilag vedrørende. [person3]:

Ad 2

Samarbejdsaftalen underskrevet den 12/10-2005 (altså før skattepligtsophøret) er anført med adressen [adresse5] [by6]. SKAT vurderer på den baggrund, at

samlivet med [person2] fortsat består.

Formidlingshonorar til [virksomhed2] if. aftalen udgør 15.900 kr.

Ad 6

Attesten er påført adressen [adresse10], [by8]. SKAT vurderer på den baggrund, at samlivet med [person2] fortsat består.

Ad 7

Formidlingshonorar til [virksomhed2] if. aftalen udgør 5.900 kr.

Af kontospecifikationen hos [virksomhed2] for 2006 fremgår, at [person3] har betalt 10.900 kr. inkl. moms i formidlingshonorar, bogført den 3/3-2006.

Dette bekræftes via kontoudtog fra [finans1] konto nr. [...48].”

Klageren har fremlagt sit pas, som er udstedt i Iran den 31. marts 2011. Af passet fremgår det, at klageren har bopæl i Danmark, og at klageren i perioden fra år 2011 til og med år 2015 er rejst ud af Iran og tilbage ni gange i alt.

Det fremgår ikke af passet, hvor klageren i den pågældende periode er rejst hen.

Klageren har også fremlagt en vielsesattest, hvoraf det fremgår, at klageren den 7. februar 2015 blev gift i Iran med en iransk kvinde.

Klagerens tidligere repræsentant har over for skatteankenævnet anført følgende:

”På baggrund af klagens indhold gengives den nedenstående i sin helhed.

’Tvistpunktet er, hvorvidt klager har været fuld skattepligtig i Danmark eller om han har været skattemæssigt hjemmehørende i et andet land.

Det er ikke en sædvanlig sag, og min klient har forsøgt at forklare sig overfor SKAT, men uden den store succes.

For at forstå sagens rette sammenhæng, er noget historik nødvendig.

Klager var oprindeligt gift med [person1], med hvem han har 3 børn, som er født i henholdsvis 1988 og de to sidste i 1993.

Imidlertid gik ægteskabet i opløsning, hvilket klager mentalt havde svært ved at håndtere.

Efterfølgende mødte han [person2], som han indledte et forhold til. Sammen fik de et barn og valgte at flytte sammen.

Imidlertid fungerede samlivsforholdet ikke, hvilket der var flere årsager til.

Fællesbarnet viste sig at være handicappet, hvilket blev for stor en belastning for begge parter. [person2] på sin side udviklede en social fobi, således at hun ikke turde/ønskede at være sammen med andre mennesker og blev initiativløs.

Klager på den anden side kæmpede i forvejen med tendens til depression grundet bruddet med sin tidligere hustru og genvordigheder i relation til samkvem med sine børn fra tidligere ægteskab — og den yderligere belastning, som tilstødte i form af at blive far til et handicappet barn samt at opleve, at samleveren fik tiltagende problemer med at omgås andre mennesker, var simpelthen for meget til, at klager kunne håndtere det rationelt.

Han begyndte at udvikle et alkoholmisbrug, samtidig med at han følte, at samlivsforholdet med [person2] blev mere og mere intetsigende, hvilket endte ud med samlivsophævelse, svær depression, samt at han i 2005 besluttede sig for at forlade Danmark for bestandigt.

Da lejligheden, hvor han boede sammen med [person2], stod i hans navn, valgte han at fremleje denne til hende, idet han ikke ville risikere, at hun sammen med fællesbarnet skulle stå uden bolig. Aftalen var, at hun — når hun var klar - skulle opsige lejligheden og finde en anden bolig, hvilket hun grundet sin sociale fobi og initiativløshed imidlertid aldrig fik sig taget sammen til.

Den eneste udvej, klager så på sine problemer, var at begå selvmord, og hans umiddelbare tanke var at tage til England og udføre sit forehavende her, men ombestemte sig og tog i stedet til Iran.

Her erhvervede han sig en pistol, lånte en båd, drak sig stangberuset i whisky og roede ud på det Kaspiske Hav for at fuldføre sin mission, men skæbnen ville, at båden - netop som han havde rejst sig op for at skyde sig selv en kugle for panden - blev ramt af en bølge, hvorved han tabte pistolen i havet og i konsekvens heraf måtte opgive sit forehavende.

Efterfølgende valgte han at konsultere en psykiater i Iran, og kom under behandling med antidepressiver, og da hans psykiske tilstand var nogenlunde stabiliseret, tog han selv over.

Han boede i Iran i de følgende 4 år, alene afbrudt af rejser til Norge, hvor han periodevis havde arbejde, dels for at kunne finansiere sit ophold i Iran, dels for at kunne tilbagebetale lån, som han her havde optaget for at kunne finansiere sit lægestudie, og endelig for at bidrage til forsørgelse af sine 4 børn, herunder særligt det handicappede barn.

I den sammenhæng er det korrekt, at klager har betalt den bil, som sønnen transporteres rundt i for at komme til behandlinger, ligesom han har stillet en konto til rådighed til sønnens forsørgelse, som moderen kan hæve på og derigennem dække en lang række af de merudgifter, der er forbundet med at have et handicappet barn.

Årsagen til denne lidt utraditionelle fremgangsmåde var, at [person3] var psykisk uligevægtig og ikke havde overskud til at engagere sig som forælder, hvorfor han kompenserede herfor økonomisk. Noget andet er, at mange af udgifterne reelt kunne være krævet refunderet af de sociale myndigheder, men dette er ikke sket grundet ukendskab til reglerne, klagers depression, manglende overskud samt [person2]s apati grundet social fobi.

I perioden har han ikke haft nogen bopæl i Danmark, men har ganske kortvarigt været på besøg for at se til sine børn, og har i den forbindelse primært overnattet hos sin broder.

Dog har [person3] af praktiske årsager haft postadresse i Danmark, hvilket beroede på rationelle overvejelser - dels var postvæsnet i Iran ret ustabilt og usikkert, og dels mente [person3], at en postadresse i Danmark frem for oplysning af den reelle adresse i Iran ville være fremmende for hans jobmuligheder.

Den 02.06.2009 flyttede klager - der i den mellemliggende periode havde fået det betydeligt bedre - tilbage til Danmark, og samme dato tilmeldte han sig folkeregistret, men depressionen vendte tilbage sammen med trangen til misbrug, hvorfor han d. 20.07.2009 returnerede til Iran.

Den 01.02.2010 vendte han atter tilbage til Danmark, og er midlertidigt flyttet ind hos [person2], men uden at de på fly indledte et forhold. Formålet med indflytningen har alene været at sikre fremtidig bopæl til den handicappede søn sammen med hans mor, og når det mål er honoreret, agter klager at flytte tilbage til Iran, idet han aldrig kommer til at trives her i landet.

Der vedlægges erklæring af 12.11.2012 fra ekskæresten [person2] samt udtalelser vedrørende ophold i Iran.’”

Skatteankenævnets afgørelse

Af Skatteankenævnet afgørelse fremgår følgende:

” Skattepligtsforhold

Skattepligt til Danmark

Det er SKATs opfattelse, at det fortsat ikke er dokumenteret at skattepligten til Danmark er ophørt i perioden 1. november 2006 - 31. december 2008. SKAT anses derfor[person3] for fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1.

SKATs begrunder afgørelsen med, at [person3] ud fra en samlet vurdering anses for fortsat at have bolig til rådighed her i landet.

Det følger af kildeskattelovens § 1 at fuld skattepligt påhviler personer der har bopæl i Danmark. Såfremt [person3] ikke har en bopæl i Danmark foreligger der således ikke fuld skattepligt.

I princippet er denne skattepligt uafhængig af, om det kan dokumenteres at der foreligger skattepligt til et andet land, selvom dette forhold indgår i den samlede vurdering.

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det, jf. Juridisk Vejledning Afsnit C.F.1.2.3, i praksis størst vægt om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Ankenævnet har efter en samlet vurdering afgjort,at [person3]’s skattepligt til Danmark ikke er ophørt 1. november 2005, idet bopælen med [person2] fortsat anses for at være opretholdt.

Ved denne vurdering har ankenævnet bl.a. lagt vægt på følgende forhold:

Ankenævnet stadfæster herefter SKATs ansættelse, således at der fortsat foreligger fuld skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.”

Vedrørende dobbeltbeskatning til Danmark og Norge har skatteankenævnet anført følgende:

”Generelt om skattepligt til både Danmark og andre lande

Ankenævnet har jf. ovenstående anset [person3] for fuld skattepligtig til Danmark i perioden 01.11.2005 – 31.12.2008.

Denne skattepligt indebærer, at [person3] skal beskattes af alle sine indkomster i Danmark, uanset om de stammer fra Danmark eller fra udlandet.

Såfremt det dokumenteres, at der samtidig med skattepligt til Danmark foreligger skattepligt til et andet land kan det forekomme, at begge lande beskatter det samme beløb. Dette problem løses i de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med en lang række lande. I aftalerne bestemmes, hvilke af landene der har beskatningsretten til hvilke indkomster.

Skattepligt til Norge

Norge har beskattet følgende indkomster:

SKAT har baggrund i dobbeltbeskatningsaftalen med Norge (Norden) vurderet de enkelte indkomstarter, og herefter behandlet disse i overensstemmelse med aftalen og den foreliggende praksis.

Repræsentanten har ikke i sin klage fremført bemærkninger til den indkomstansættelse, SKAT har foretaget.

Ankenævnet har ingen bemærkninger til de foretagne ansættelser, og stadfæster derfor SKATs ansættelse vedrørende disse punkter”

Klagerens opfattelse

Af klagen fremgår følgende:

”Der nedlægges påstand om, at [person3]s skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen i november 2005.

...

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person3]s skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen den 1. november 2005.

På fraflytningstidspunktet var [person3] dybt deprimeret, og hensigten ved fraflytningen var at arbejde i Norge i en kort periode – som han kontraktligt var forpligtet til – med henblik på at sikre sine efterladte børn, hvorefter [person3] ville tage til Iran for ikke at returnere til Danmark igen.

På fraflytningstidspunktet opgav [person3] sin tilknytning til Danmark fuldstændigt. På fraflytningstidspunktet var der ikke tale om et reelt samliv mellem [person3] og hans tidligere kæreste, [person2], idet der mere var tale om et fælles projekt for at sikre det bedste mulige liv for den handicappede søn, [person6]. [person3] var på tidspunktet dybt deprimeret og havde været dette igennem en længere periode, ligesom han kæmpede med et betydeligt alkoholmisbrug.

Efter fraflytningen har [person3] og [person2] ikke haft et samliv, og [person3] har i forbindelse med sine ophold i Danmark, hvor han har været for at have samvær med sine børn, boet og overnattet i sin brors lejlighed.

[person3] har således ikke haft en bolig til rådighed i Danmark efter fraflytningen den 1. november 2005. Dermed er skattepligten til Danmark ophørt på dette tidspunkt.”

Klageren har endvidere anført følgende for skatteankenævnet:

”Vi har modtaget skatteankenævnets forslag til afgørelse af den 21. november 2012 samt aktindsigt i sagens betydelige materiale. Efter en gennemgang af materialet og sagens faktum skal vi venligst meddele, at vi er grundlæggende uenige i skatteankenævnets vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt [person3] i perioden fra den 1. november 2005 til den 31. december 2008 var fuldt skattepligtig til Danmark,

Vi skal venligst anmode om at blive indkaldt til et mode med skatteankenævnet med henblik på at forklare og uddybe vores vurdering af sagens faktiske forhold og den heraf følgende retlige subsumption i sagen. For god ordens skyld vil vi i det følgende kort redegøre nærmere for på hvilke punkter, vi er afgørende uenige i skatteankenævnets forslag til afgørelse.

Det fremgår af skatteankenævnets forslag til afgørelse (sagsfremstillingens side 28, 7. afsnit), at skatteankenævnet efter en samlet vurdering finder, at [person3]s skattepligt til Danmark ikke ophørte ved udrejsen den 1. november 2005, men fortsat bestod i form af bopælen mcd [person2].

Skatteankenævnet opregner herefter de forhold, der er lagt vægt på i forbindelse med vurderingen af [person3]s skattepligt til Danmark.

Skatteankenævnet anfører indledningsvist, at formålet med udrejsen ikke har betydning for den skatteretlige vurdering af, hvorvidt [person3] har bevaret en bopæl i Danmark. Dette bestrides.

Det gøres gældende, at baggrunden for [person3]s fraflytning i nærværende sag er relevant og bør tillægges afgørende betydning ved vurderingen af, hvorvidt [person3] ved fraflytningen bevarede en bopæl i Danmark. [person3] var ved fraflytning fra Danmark dybt deprimeret og suicidal og planlagde ikke på nogen måde at vende retur til Danmark. Livet i Danmark formede sig for [person3] i årene frem til fraflytningen meget negativt, idet samlivet med [person1] og parrets 3 fælles børn brød sammen, hvilket var et stort personligt nederlag for [person3]. Videre fik han og hans efterfølgende samlever, [person2], et handicappet barn, hvilket var et yderligere stort ressourcemæssigt pres på [person3]. Disse faktorer medførte, at [person3] fik en depression og med tiden blev suicidal.

På fra flytningstidspunktet den 1. november 2005 havde [person3] ingen tanker om at returnere til Danmark, men påtænkte at forsvinde ved at tage sit eget liv enten i England eller Iran.

[person3] har ikke efterfølgende genoptaget det opløste samliv mcd [person2]. Dette er dokumenteret ved en erklæring fra [person2] fremlagt i sagen.

Efter [person3] rejste til Iran og efterfølgende kom i bedring, har han løbende stillet midler til rådighed for [person2] i det omfang, han har haft mulighed herfor med henblik på, at [person2] havde mulighed for at tage bedst muligt vare på deres fælles barn, [person6]. Dette fokus med at forsørge og sikre det bedst mulige liv for sin handicappede søn har været en redningsplanke for [person3] i de mellemliggende år, hvor han har kæmpet med depression og tilbagevendende suicidale tanker.

Det gøres gældende, at den subjektive hensigt ved fraflytningen i praksis tillægges vægt ved vurderingen af om bopæl er bevaret ved fraflytningen. Dette særligt i tilfælde, hvor det kan dokumenter, at der efterfølgende ikke har været en almindelig tilknytning eller ophold i Danmark i perioden efter fraflytningen. Det gøres gældende, at dette er tilfældet i nærværende sag.

Skatteankenævnet lægger videre vægt på, at [person3] har bevaret husstand sammen med [person2] frem til fraflytningen den I. november 2005. Dette skal ikke bestrides. Samlivet og husstanden udgjorde dog mere et fælles projekt om at opfostre og sikre den bedst mulige hverdag for [person6]. Det var ikke udtryk for et reelt kærlighedsforhold mellem [person3] og [person2]. Et sådant forhold var udfaset længe før fraflytningstidspunktet som følge af de psykologiske problemer, begge parter i forholdet havde, [person3] alkoholmisbrug, samt den betydelige arbejdsbyrde, som et handicappet barn medfører.

Det skal ikke bestrides, at der i den periode, hvor [person3] ikke opholdt sig i Danmark, er indgået nye lejemål i hans navn. Dette skyldes, at [person3] havde været medlem af boligforeningen i en længere periode end [person2], og en ansøgning i hans navn var derfor bedre stillet end en ansøgning fra [person2]. Hertil kom, at [person3] finansierede indskuddene i lejemålene, ligesom han økonomisk hjalp hans tidligere samlever og søn med at have til dagen og vejen, herunder sikre at der blev indkøbt en bil til brug for transport af sønnen til og fra den nødvendige specialtræning.

Det var aftalt, at [person2] skulle overtage lejlighederne, men hun forholdt sig meget passivt til dette i de perioder, hvor [person3] ikke opholdt sig i Danmark. Hun var indstillet på at overtage lejligheden, men ønskede først at flytte lejlighed, fordi hun var bange for nogle af naboerne i området. Derfor blev der indgået et nyt lejemål.

Siden forsøgte [person2] og [person3] at få flyttet lejligheden til [person2], men fik af boligforeningen oplyst, at lejligheden var opsagt straks på baggrund af [person3]s fraflytning til Iran. I forlængelse heraf søgte [person2] kommunen om hjælp, men fik oplyst, at hun ikke selv kunne få nogen form for indflydelse på den tilbudte bolig, hvorefter hun afviste tilbuddet hun ville ikke risikere at havne eksempelvis i [adresse15].

Herrefter flyttede [person3] tilbage til Danmark for at hjælpe [person2] og hans søn bedst muligt, uanset at opholdet i Danmark er psykisk hårdt for ham. Dette skete i 2010.

Til dokumentation for, at [person3] har været underlagt psykiatrisk behandiing i Iran, fremlægges en oversættelse af en erklæring fra [person3]s psykiater i Iran. Det fremgår af erklæringen, at [person3] i perioden siden 2006 løbende har været under medicinering og terapi hos psykiateren, der løbende har sikret sig, at medicineringen var korrekt og hjulpet [person3] med at komme i bedring.

For så vidt angår den tidsmæssige sammenhæng mellem fraflytningen og opholdet i Iran samt påbegyndelsen af et vikariat i Norge kan det oplyses, at [person3] ved fraflytningen var misbruger og gennemgik en af de værste og hårdeste perioder i sit liv. Han var ved fraflytningen indstillet på at returnere til Iran og ende sit liv — imidlertid honorerede han den aftale om et vikariat han havde indgået for at efterlade så meget som muligt til hans handicappede søn og øvrige børn.

Skatteankenævnet har videre lagt vægt på, at [person3] efter de foreliggende oplysninger ikke har haft en fast bolig til rådighed i Norge eller Iran. Dette bestrides.

[person3] har i forbindelse med opholdene i Norge fået stillet en fast bolig til rådighed i henhold til de indgåede vikaraftaler. Opholdene i Norge har således fundet sted i en bolig stillet til rådighed via arbejdet i Norge.

I Iran har [person3] været indlogeret hos sin familie, hvor han har kunnet bo løbende i den periode, hvor han har opholdt sig i Iran. For god ordens skyld skal det fremhæves, at dette er ganske almindeligt i det iranske samfund og på ingen måde kan tages til indtægt for, at [person3] ikke har haft en bolig til rådighed i Iran.

Det skal videre fremhæves, at [person3]s ophold i familiens bolig i Iran rent juridisk har været af en karakter, der gav ham bedre ret til at opholde sig i boligen, end det af skatteankenævnet fastlagte ophold hos [person2]. Uanset at den oprindelige lejekontrakt vedrørende de enkelte lejemål har været indgået af [person3] eller i hans navn og med betaling af midler stammende fra ham, er lejlighederne efterfølgende fremlejet til [person2] som en bopæl for hende og deres fælles søn. En sådan fremlejekontrakt er selvsagt juridisk bindende og medfører dermed, at [person3] i fremlejeperioden til fulde har fraskrevet sig retten til benyttelse af ejendommen som bopæl. Det gøres på denne baggrund gældende, at bopælsmulighederne i såvel Norge som Iran til fulde kan sidestilles med de boliger, som efter skatteankenævnets opfattelse har været til rådighed og kunnet tjene som bopæl for [person3] i Danmark.

Det skal ikke bestrides, at der ikke er fremlagt direkte dokumentation for [person3]s opholdsperioder i Norge og i Iran. Dette skyldes, at der er tale om ældre perioder, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at indhente den omhandlede dokumentation hos udenforstående parter. I de omhandlede år gemte [person3] ikke det omhandlede materiale, ligesom han bortskaffede sit gamle pas ved dettes udskiftning. Der var på det omhandlede tidspunkt ingen baggrund for at vurdere, at rejseoplysningerne og passet efterfølgende kunne gå hen og få så afgørende karakter, som det tilsyneladende har på nuværende tidspunkt. Ved vurderingen aC oplysningerne og hvorvidt disse er dokumenterede, bør skatteankenævnet efter vores bedste opfattelse lempe beviskravene væsentligt henset til de ældre perioder, som sagen vedrører, samt det faktum, at [person3] ikke på nogen måde har været forpligtiget til at opbevare de omhandlede oplysninger frem til i dag.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at [person3] på nuværende tidspunkt arbejder meget hårdt på at indhente yderligere materiale til belysning af sagen. Dette vurderes dog som værende meget svært, idet de norske skattemyndigheder reelt har indhentet den dokumentation, der umiddelbart var tilgængelig.

Videre henser skatteankenævnet til, at adresserne oplyst til [finans1] i vidt omfang er sammenfaldende med [person2]s bopælsadresser og løbende er blevet ændret. Dette skyldes, at [person2] i perioden har haft fuldmagt til kontoen, hvorfor det blev vurderet at være mest korrekt, såfremt adressen på kontoen fulgte [person2]s bopælsadresse.

[person3] har ikke i noget stort omfang selv benyttet kontoen, hvorfor spørgsmålet om adressen tilknyttet kontoen reelt har været uden den store betydning i det daglige.

Det skal videre bemærkes, at spørgsmålene om adresserne opgivet såvel til de norske kommuner og lægeaftaleformidlingsbureauerne samt [finans1] reelt har været uden nogen betydning for [person3]s adgang til at kommunikere med de pågældende firmaer og arbejdsgivere. Kommunikation direkte mellem [person3] og de enkelte parter har fundet sted henholdsvis via e-rnail og pr. nelbank. Den post, der reelt er indkommet til [person2] fra de enkelte virksomheder, er således meget begrænset og er videregivet til [person3] i forbindelse med dennes meget sparsomme besøg i Danmark med henblik på at have samvær med sine børn.

Endelig henviser skatteankenævnet til, at der er anskaffet en bil, udstedt en fuldmagt til [person2] og forbrugt hovedparten af indtægterne fra arbejdet i Norge i Danmark. Dette skal ikke på nogen måde bestrides.

I overensstemmelse mcd det ovenfor anførte forholdt det sig i de omhandlede år således, at [person3] var psykisk ustabil med suicidale tanker og løbende var under behandling i Iran. Børnene i Danmark har reelt været [person3]s holdepunkt og baggrunden for, at han reelt stadig er blandt de levende. Det har været af meget stor betydning for [person3] i sit fravær at kunne gøre sit alleryderste for at sikre sine børns trygge opvækst i videst muligt omfang, og dette er baggrunden for, at penge optjent af [person3] i meget vidt omfang er stillet til rådighed for [person2] med henblik på at lette hendes hverdag med [person3]s handicappede søn. Dette særligt i en længere periode, hvor [person3] ikke har kunnet opholde sig i Danmark, idet dette reelt ville medføre et tilbagefald til depression.

Sammenfattende fastholdes det, at den foreliggende dokumentation under de givne omstændigheder er tilstrækkelig til at godtgøre, at [person3] i de omhandlede indkomstår ikke havde fuld skattepligt til Danmark, idet han ikke havde en bopæl til rådighed i Danmark og på ingen måde havde til hensigt at opholde sig i Landet i længere tid. Ophold i Danmark har alene været med henblik på at have samvær med sine børn, hvilket i perioden skete meget sporadisk.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren under sine ophold i Iran i perioden fra den 1. november 2005 til den 31. december 2008 betalte for lejemål i Danmark, hvorfra klageren har indgået aftaler og modtaget post. Endvidere har klageren i den pågældende periode indgået nye lejemål i Danmark, hvor klagerens ekskæreste og deres fælles søn har haft bopæl.

Der er fremlagt tidsubestemte fremlejekontrakter, som viser, at lejemålene har været fremlejet af klageren til sin ekskæreste, [person2].

Klageren har over for SKAT forklaret, at han i perioder opholdte sig hos [person2] og deres søn, når han befandt sig i Danmark. Klageren har også forklaret, at hans og hans ekskærestes samliv i hele den pågældende periode var ophævet, og at han har boet hos venner og familie, når han opholdte sig i Danmark.

Klageren har løbende overført størstedelen af sin indkomst til en dansk konto i [finans1], fra hvilken klagerens ekskæreste havde fuldmagt til at foretage hævninger. Endvidere erhvervede klageren i år 2006 en bil i Danmark.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering af de i sagen omfattede oplysninger, at klageren ikke har godtgjort, at han opgav sin bopæl i Danmark i forbindelse med sin udrejse til Iran.

Landsskatteretten har særligt lagt vægt på, at klageren, på trods af de fremlagte fremlejekontrakter, har forklaret, at han i perioder opholdte sig i lejligheden i Danmark, hvor hans ekskæreste og deres søn boede, at klageren betalte husleje for lejlighederne og betalte for ekskærestens og sønnens øvrige privatforbrug, samt at klageren tog tilbage til Danmark adskillige gange i den pågældende periode.

Det forhold, at klageren i perioder opholdte sig i Iran, medfører ikke, at klageren opgav rådigheden over sin bolig i Danmark. Det samme gør sig gældende for de perioder, i hvilke klageren arbejdede og opholdte sig i Norge.

Endvidere har klageren ikke dokumenteret, at han på noget tidspunkt var fuldt skattepligtig til et andet land.

Landsskatteretten finder, at det heller ikke er godtgjort, at klageren ved sin udrejse til Iran i november 2005 havde til hensigt at tage varigt ophold i Iran. Landskatteretten har lagt vægt på, at klagerens børn boede i Danmark, at klageren ikke har haft arbejde i Iran, klagerens forklaring om, at han tog tilbage til Danmark i korte perioder, og at klageren ikke før år 2015 giftede sig med en iransk kvinde i Iran.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.