Kendelse af 06-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Kolding den 5. april 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klager blev den 1. september 2009 ansat i en fast stilling som administrator/konsulent hos [virksomhed1] ApS.

SKAT traf den 1. november 2011 afgørelse om, at skattefrie godtgørelser på 194.784 kr., heraf 193.611 kr. fra [virksomhed1] ApS, som klager havde modtaget i 2010, var skattepligtig indkomst.

I et brev af 15. juni 2012 anmodede klagers repræsentant SKAT om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2010 for så vidt angår de modtagne godtgørelser fra [virksomhed1] ApS. Der blev samtidig fremsendt skemaer med oversigt over kørte kilometer og specifikation af udbetalte diæter samt lønsedler for 2010. Repræsentanten har beregnet, at klager i henhold til kørselsoversigterne var berettiget til at modtage 124.858 kr. i kørselsgodtgørelse for 48.241 kørte kilometer. Klager havde i henhold til lønsedlerne modtaget 132.058 kr. for 37.095 km. Repræsentanten anmodede om, at klagers skattepligtige indkomst blev nedsat igen med ovenfor nævnte 194.784 kr., og alene forhøjet med 7.200 kr., som han havde fået for meget i kørselsgodtgørelse.

Af kørselsoversigterne fremgår, at klager ved start af hver uge kørte fra sin bopæl i [by1] til [by2]. De følgende hverdage kørte han til forskellige byer på Sjælland i egen bil og overnattede væk fra sin bopæl i [by1]. Ugen afsluttedes med kørsel fra [by2] tilbage til bopælen i [by1]. I alt er der kørt 108 gange mellem [by1] og [by2] i 2010 ifølge oversigterne.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] ApS´ adresse i 2010 var et kontorhotel på [adresse1], [by3], og at al post blev videresendt til [adresse2].

Klager har folkeregisteradresse på [adresse3] i [by1], hvor han og familie bor.

Ifølge lejekontrakt indgik klager aftale i 2009 om leje af [adresse4], i [by2]. Aftalen var uopsigelig fra lejers side frem til den 31. december 2010. Lejemålet er i to etager og må i følge den underskrevne kontrakt kun anvendes til kontor og beboelse. Den årlige leje var aftalt til 108.000 kr. svarende til 9.000 kr. om måneden.

[virksomhed1] ApS har på SKATs anmodning indsendt materiale vedrørende udbetalte godtgørelser. Materialet består af de samme oversigter over kørsel og udbetalte diæter, som klagers repræsentant har indsendt.

SKAT har endvidere gennemgået [virksomhed1] ApS´ bogførte udgifter i 2010 til fortæring (konto 2661), benzin (konto 2521), broafgifter (konto 2530) og vægtafgift (konto 2527). Det fremgår af teksterne på kontoudskrifterne, at selskabet har refunderet klager udgifter til fortæring og autodrift i 2010 med følgende:

Fortæring: 309 stk. udlæg refunderet med i alt 28.500,46 kr.

Benzin: 16 stk. udlæg refunderet med i alt 6.373,29 kr.

Broafgifter: 7 stk. udlæg refunderet med i alt 1.232,00 kr.

Vægtafgift: 1 stk. udlæg refunderet med i alt 700,00 kr.

[virksomhed1] ApS har tillige udgiftsført lejeudgiften til klagers lejemål, [adresse4], på konto 2621 i hele 2010

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 23. maj 2013 har ændret grundlaget for klagers skat for 2010 sådan:

Tidligere afgørelse fastholdes:

Ændring af A-indkomst:

Ændring af befordringsfradrag:

Ad.1 Genoptagelse af afgørelse vedrørende udbetalte godtgørelser

Det er SKATs opfattelse, at de selvangivne udbetalte godtgørelser på 193.611 kr. fra [virksomhed1] ApS ikke kan anses for skattefri.

SKAT finder, at klagers faste ugentlige kørsel mellem bopælen i [by1] og [by2] er kørsel mellem hjem og arbejde. Denne kørsel er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 B om skattefri godtgørelse for befordring mellem bopæl og midlertidige arbejdspladser i indtil 60 dage indenfor en 12-måneders periode, idet han altid begynder og slutter i [by2], hvor hans arbejdsgivers reelle adresse er. Hans arbejdsplads i [by2] er ikke midlertidig.

SKAT har opgjort de kørte km mellem hjem og arbejde til 27.000 km ud fra at der ifølge www.krak.dk er 250 km mellem [adresse3], [by1], og [adresse2], [by2], og at der ifølge kørselsoversigterne er kørt 108 gange mellem hjem og arbejde. Klagers samlede opgjorte km-tal på 48.241 km skal således reduceres med 27.000 km til 21.241 km.

Godtgørelse for rejseudgifter og kørsel i egen bil afholdt i arbejdsgivers interesse forudsætter, at det er lønmodtageren, som afholder udgifterne til kørslen, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Der henvises til den foreliggende dokumentation i form af kontoudskrifter fra [virksomhed1] ApS, der viser, at klager har fået refunderet væsentlige udgifter til autodrift, kost og logi i 2010.

Da klager samtidig ikke har dokumenteret sine udgifter, er det SKATs opfattelse, at han ikke er blevet påført udgifterne, og at de udbetalte godtgørelser derfor ikke er skattefrie, jf. ligningslovens § 9, stk. 4.

Det er også en betingelse for skattefrihed, at arbejdsgiveren kontrollerer, at alle betingelser for skattefrihed er opfyldt, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

SKAT har bedt [virksomhed1] ApS om redegørelse og dokumentation for den udførte kontrol. Arbejdsgiveren har alene indsendt kopi af klagers oversigter.

Oversigterne er ikke egnede til, at arbejdsgiveren kan udføre kontrol med km-antal som anført i ligningsvejlednings afsnit A.F.3.4.1. om registrering af km-antal ved dagens begyndelse og afslutning, fordeling af privat/arbejdskørsel samt adresse på bestemmelsessteder. De anførte km-tal i oversigterne er km-stand ved ankomst og afgang fra den private bolig i [by1], og arbejdsgiveren bor i [by2]. Kørte km under klagers ophold er ikke reduceret med privat kørsel.

Oversigterne dokumenterer ikke, at arbejdsgiveren har kontrolleret betingelserne, og der er ikke indsendt redegørelse for udført kontrol. Arbejdsgiveren har endvidere refunderet klagers udgifter.

Det er SKATs opfattelse, at arbejdsgiverens manglende kontrol i sig selv medfører, at klager ikke kan få udbetalt godtgørelserne skattefrit, jf. bekendtgørelsen og ligningslovens § 9, stk. 4.

Ad 2. Ikke selvangivet løn og udbetalte godtgørelser

SKAT har sammenholdt klagers selvangivne indkomster og betalte A-skat med indberetninger fra hans arbejdsgiver og hans lønsedler for 2010.

For januar og februar er der ikke indberettet bidragspligtig A-indkomst, som udgør 22.910 kr. og 22.910 kr. ifølge lønsedlerne. Endvidere er ikke indberettet skattefrie godtgørelser, som udgør 22.646 kr. og 17.801 kr. ifølge lønsedlerne. A-skatten på 7.942 kr. for januar er indberettet og stemmer med lønsedlen. Men A-skatten på 7.942 kr. for februar er ikke indberettet.

På klagers månedlige oversigter over logi og rejsegodtgørelser er nederst anført, at forskellen mellem aconto udbetalte diæter på 8.000 kr. om måneden og faktisk optjente diæter er udbetalt løbende hen over året således:

De udbetalte diæter udover acontobeløbet på 8.000 kr. om måneden fremgår ikke af lønsedlerne.

SKAT har specificeret differencerne således:

SKAT har konstateret, at [virksomhed1] ApS har udgiftsført klagers bruttomånedsløn og godtgørelserne for januar og februar 2010 på konto 2476 og konto 2483, samt at der ikke ses efterfølgende at være bogført korrektioner.

Det er SKATs opfattelse, at de manglende selvangivne godtgørelser på i alt 72.097 kr. ikke er skattefrie, jf. punkt 1 ovenfor. Disse udbetalte beløb er ligesom klagers løn for januar og februar måned 2010, i alt 45.820 kr., skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, stk. 4. SKAT finder derfor, at klagers skattepligtige indkomst for 2010 skal forhøjes med 117.917 kr.

Ad 3. Fradrag for kørsel hjem-arbejde og erhvervsmæssig kørsel

Hjem-arbejde

Det er SKATs opfattelse, at klagers faste ugentlige kørsel mellem bopælen i [by1] og [by2] er kørsel mellem hjem og arbejde. Denne kørsel er ikke omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 B om skattefri godtgørelse for befordring mellem bopæl og midlertidige arbejdspladser i indtil 60 dage indenfor en 12 måneders periode, idet klager altid begynder og slutter i [by2], hvor hans arbejdsgivers reelle adresse er. Klagers arbejdsplads i [by2] er ikke midlertidig, og han har haft ophold i [by2].

Der er henvist til SKATs meddelelse nr. 853 af 28. oktober 2008, og at det af forarbejderne til ligningslovens § 9 A og af praksis på området fremgår, at et midlertidigt arbejdssted forudsætter en tidsbegrænsning. Klagers kontrakt med [virksomhed1] ApS er ikke tidsbegrænset. Der er endvidere henvist til SKM.2006.161.LSR. Klager har således ikke adgang til anvendelse af reglerne i ligningslovens § 9 A eller reglerne om fradrag for dobbelt husførelse, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Klager kan i stedet fratrække kørsel mellem hjem og arbejde i den skattepligtige indkomst, jævnfør ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Klagers transportvej mellem [by1] og [by2] udgør 250 km, og hans daglige fradrag har SKAT derfor beregnet til 285 kr. Han har ikke fremlagt dokumentation for afholdelse af udgift til passage af Storebælt. Hans arbejdsgiver har ifølge bogføringen refunderet ham udgifter til broafgifter.

Klagers samlede befordringsfradrag mellem hjem og arbejde har SKAT beregnet som 108 gange 285 kr. svarende til 30.780 kr.

Erhvervsmæssig kørsel

Det samlede opgjorte km-tal på 48.241 km i klagers oversigter skal som nævnt reduceres med 27.000 km. Kørsel i egne biler i arbejdsgivers interesse udgør herefter ifølge oversigterne 21.241 km.

Det er SKATs opfattelse, at klagers oversigter kan tillægges begrænset vægt. Det skyldes, at der er fejl i oversigterne, at der ikke ses at være ført kontrol med kørslen som foreskrevet, samt at oversigterne ikke specificerer daglig km-stand, formål eller specifikke adresser. I perioden 28.02 til 11.03 er der kørt 1.865 km, men km-stande er ikke anført. Alle anførte km-stande er aflæst på klagers bopæl i [by1].

I oversigterne er al kørsel foretaget i hverdagene med udgangspunkt fra [by2] angivet som erhvervsmæssig. Klager har ikke sandsynliggjort, at han ikke har foretaget privat kørsel i hverdagene under de ugentlige ophold i [by2]. For eksempel har SKAT ved opslag på Trafikstyrelsens hjemmeside www.bilviden.dk konstateret, at klagers bil, [reg.nr.1], var til bilsyn den 20. maj 2010 i [by4] med km-stand 227.000 km. Klagers oversigter har ikke registreret denne private kørsel, som er indregnet i de 924 km’s kørsel den uge.

Af klagers oversigter fremgår kørsel til byer, hvori hans arbejdsgiver og dennes dattervirksomheder ikke ses at eje udlejningsejendomme i 2010. SKAT kan ikke ud fra de foreliggende oversigter vurdere, hvorvidt denne kørsel er foretaget i arbejdsgiverens interesse.

Ud fra en samlet konkret vurdering har SKAT imidlertid ikke valgt at reducere den erhvervsmæssige kørsel.

Erhvervsmæssig kørsel i egne biler udgør herefter 21.241 km. Efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, og personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9, kan klager fratrække denne kørsel i sin personlige indkomst opgjort efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Ifølge oversigterne har klager kørt erhvervsmæssigt i 166 dage. I gennemsnit har han kørt 128 km erhvervsmæssigt om dagen (21.241 km/166 dage).

SKAT har beregnet klagers samlede fradrag for erhvervsmæssig befordring til 28.386 kr., ud fra 166 dage x (76 km x 1,90 kr. + 28 km x 0,95 kr.).

Klagerens opfattelse

Klagers repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 skal tilbageføres til det selvangivne.

Der er ført tilstrækkelig kontrol med de udbetalte og indberettede godtgørelser. [virksomhed1] ApS har ført løbende kontrol og drøftelser med klager vedrørende den daglige transport og har haft et fuldt overblik over hvortil og hvorfra, denne er foretaget. Det gøres gældende, at der på denne baggrund er ført en tilstrækkelig kontrol, hvorfor de udbetalte godtgørelser er skattefrie.

De øvrige indberetninger foretaget af [virksomhed1] ApS er fuldt ud korrekte således, at der ikke er baggrund for at gennemføre en forhøjelse af klagers skatteansættelse for indkomståret 2010 med yderligere A-indkomst.

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at [virksomhed1] ApS er under konkursbehandling.

Repræsentanten har forsøgt at fremskaffe dokumentation/bilag fra konkursboet for især de udlæg, jf. kontospecifikationen, som klager har haft for firmaet. Dokumentationen vil ifølge repræsentanten kunne vise, at udlæggene ikke vedrører klagers private udgifter til egen fortæring, men derimod udgifter til forplejning i forbindelse med møder, overarbejde m.v. Endvidere vil dokumentationen kunne vise, at klagers arbejdsgiver har haft fuld kontrol med klagers kørselsregnskab, idet han ved hjælp af bilagene kunne kontrollere, hvor klager havde været.

I forbindelse med SKATs gennemgang af selskabet for 2009 og 2010 er bilagene afleveret til SKAT, hvor de muligvis stadigvæk er. Repræsentanten har uden held forsøgt at få en fuldmagt fra konkursboets kurator til at anmode om aktindsigt i selskabets sag hos SKAT for at få bilagene. Repræsentanten mener, at bilagene er vigtig dokumentation for oplysning af sagen, jf. ovenfor, og han anmodede derfor Skatteankestyrelsen om at rekvirere bilagene hos SKAT.

Det blev på mødet oplyst, at lejligheden [adresse4] ikke blev brugt af klager til at overnatte i. Lejligheden blev brugt af selskabet til kontor. Årsagen til, at klager stod på lejekontrakten, var, at selskabet derved kunne leje lejligheden billigere.

Repræsentanten pegede på, at klager ikke kørte ud fra selskabets kontor i [by2], men at arbejdet, som det fremgår af ansættelseskontrakten, blev udført med udgangspunkt i klagers bopæl. Klager kørte ikke tilbage til bopælen hver dag. Klager kom alene på kontoret i [by2] i forbindelse med møder og for at hente nøgler til de ejendomme, som han skulle føre tilsyn med. Repræsentanten mener derfor, at der ikke er noget fast arbejdssted men alene transport til skiftende arbejdssteder.

Til spørgsmålet, om kørselsoversigterne derved ikke passer med de faktiske forhold, idet klager ifølge oversigterne normalt starter arbejdsugen med at køre fra [by1] til [by2] og slutter ugen med at køre fra [by2] til [by1], oplyste repræsentanten, at det er korrekt. Klager har fulgt sin arbejdsgivers anvisninger på, hvordan han skulle udfylde kørselsoversigterne. Repræsentanten pegede på, at arbejdsgiveren ved at sammenholde udlæg med kørselsregnskab havde stor baggrund for at kontrollere kørselsregnskabet.

Hvis Landsskatteretten fastholder, at kørsel mellem [by1] og [by2] ikke er erhvervsmæssig, vil han påstå, at i hvert fald kørsel i de første 60 dage er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 b, stk. 1, litra a.

Til spørgsmål om hvorfor kørselsoversigterne ikke passer med den udbetalte kørselsgodtgørelse, oplyste repræsentanten, at der er tale om en indberetningsfejl fra arbejdsgivers side, idet der dels er udbetalt høj takst for alle km (også udover 20.000 km) og dels er udbetalt godtgørelse for for få km.

For så vidt angår den manglende indberetning til SKAT af A-indkomst for januar og februar og manglende indberetning af indeholdt A-skat (kun for februar) har repræsentanten anført, at klager ikke kan klandres herfor, da det er arbejdsgiverens fejl. Klager har stolet på lønsedlerne fra dataløn. Repræsentanten har endvidere peget på, at klager ikke skal beskattes af løn, hvor arbejdsgiveren allerede har indeholdt skat.

Til referatet fra mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten anført, at ”selv i det omfang, hvor de omhandlede kørsler mellem hjem og arbejde ikke betragtes som erhvervsmæssige, skal der godkendes fradrag for den øvrige erhvervsmæssige kørsel foretaget i hver enkelt periode med ophold i [by3], idet det må anses for ubestridt, at der reelt har været tale om erhvervsmæssig kørsel mellem skiftende arbejdssteder på vegne af (..arbejdsgiveren)”.

Repræsentanten har yderligere anført, ”at det faktum, at Skatteankestyrelsen tilsyneladende end ikke undersøger muligheden for at få udleveret bilagene nærmere, er en tilsidesættelse af officialprincippet og god forvaltningsskik.”

Landsskatterettens afgørelse

Rejsegodtgørelse/-fradrag

Godtgørelse for rejseudgifter, der påføres en lønmodtager som følge af, at han ikke kan overnatte på sin sædvanlige bopæl på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, kan modtages skattefrit, forudsat godtgørelsen holder sig inden for visse satser. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 173 af 11. marts 2009).

Ud over at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, er det en betingelse for, at bestemmelsen kan anvendes, at rejsen varer mindst 12 timer. I forhold til standardsatserne for kost og småfornødenheder kan et arbejdssted som udgangspunkt højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7.

Klageren er i henhold til ansættelseskontrakten fastansat hos [virksomhed1] ApS, som ifølge sagens oplysninger har reel kontoradresse i [by2].

Det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at ”arbejdet udføres på de af arbejdsgiveren anviste adresser med udgangspunkt i medarbejderens bopæl.”

Uanset at det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at hans private bopæl regnes som tjenestested, kan bopælen ikke i relation til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A anses for klagerens faste arbejdssted.

Der er herved henset til, at klageren ifølge kørselsoversigterne altid kørte fra sin bopæl i [by1], hvorefter han både startede og sluttede ugen i [by2], inden han kørte tilbage til bopælen. Kørselsoversigterne er ifølge det oplyste udarbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger. Det må derfor have været både klagerens og arbejdsgiverens opfattelse, at klagerens ansættelsesforhold indebar, at hans arbejde reelt tog udgangspunkt i kontoret i [by2]. Endvidere skulle klageren hente nøgler og deltage i møder på kontoret i [by2].

Efter de samlede oplysninger om klagerens ansættelses- og arbejdsforhold i 2010 må han anses for at have en så regelmæssig tilknytning til selskabets kontor i [by2], at det i relation til ligningslovens § 9 A må anses for hans faste arbejdssted.

Den omstændighed, at klageren i løbet af ugen kørte til selskabets forskellige ejendomme for at føre tilsyn, medfører ikke, at klageren kan anses for at være på rejse, idet der ikke er tale om rejser med en varighed på mere end 24 timer.

Klageren opfylder derfor ikke kravet om et midlertidigt arbejdssted i henhold til rejsereglerne, og der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for udgifter til kost og logi efter ligningslovens § 9 A.

Den kendsgerning, at det ikke er muligt at overnatte på sin bopæl på grund af (det faste) arbejdssteds beliggenhed, berettiger ikke til fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A og Landsskatterettens kendelse af 17. juni 2003, offentliggjort i SKM2003.453.LSR.

Befordringsgodtgørelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 4, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende erhvervsmæssig kørsel skal efter § 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 indeholde: Modtagerens navn, adresse, cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og en beregning af befordringsgodtgørelsen.

SKAT har begrundet afgørelsen med, at arbejdsgiveren ikke har ført kontrol med den udbetalte godtgørelse, ligesom der henvises til, at en del af den ikke-godkendte skattefrie befordringsgodtgørelse vedrører klagers kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted.

Klageren har i henhold til lønsedlerne modtaget 132.058 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse for 37.095 km. I henhold til kørselsoversigterne har repræsentanten beregnet, at klager var berettiget til at modtage 124.858 kr. i kørselsgodtgørelse for 48.241 kørte kilometer.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klagers faste ugentlige kørsel ifølge kørselsoversigterne mellem bopælen i [by1] og arbejdspladsen i [by2] er kørsel mellem hjem og arbejde. Klagers arbejdsplads i [by2] er som ovenfor nævnt ikke midlertidig. Sædvanlig kørsel mellem bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder er ikke omfattet af ligningslovens § 9 B. Denne kørsel er allerede derfor ikke omfattet af reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs beregning af klagers kørsel mellem hjem og arbejde på 27.000 km, som er opgjort ud fra afstandsmål på www.krak.dk og antal kørte gange ifølge kørselsoversigterne.

For så vidt angår den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse for de resterende kørte kilometer (10.095 km efter lønsedler eller 21.241 km efter kørselsoversigter) anses det hverken for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol med de erhvervsmæssigt kørte kilometer.

Der er herved blandt andet henset til kørselsoversigterne, hvor bestemmelsesstederne alene er angivet med bynavne samt oplysningerne om, at kørselsoversigterne ikke passer med de faktiske forhold, hvilket ikke har muliggjort en fornøden kontrol med antallet af de kørte kilometer, og om udbetalingerne er sket i overensstemmelse med reglerne herom. Der er endvidere henset til, at den udbetalte skattefrie godtgørelse på 132.058 kr. samt kilometerantallet ifølge lønsedlerne ikke stemmer overens med den godtgørelse, som repræsentanten anser klageren for berettiget til i henhold til kørselsoversigterne.

De bilag, som ifølge repræsentanten befinder sig hos SKAT i en sag vedrørende [virksomhed1] ApS, vurderes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse således, at de indberettede og udbetalte befordrings- og rejsegodtgørelser på 193.611 kr. er skattepligtig indkomst.

Fradrag for erhvervsmæssig befordring

Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse kan lønmodtagere i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 4, 2. pkt., alene foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Da den udbetalte befordringsgodtgørelse er anset for skattepligtig, er klageren herefter alene berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens 9 B, stk. 4, 2. pkt., jf. § 9 C, for den kørsel, der kan anses for erhvervsmæssig.

Repræsentanten har anført, at kørsel mellem hjem og arbejde er erhvervsmæssig for så vidt angår de 60 første kørsler.

Befordring mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen i indtil 60 dage indenfor de seneste 12 måneder er erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a.

Klageren har siden 1. september 2009 været ansat i selskabet og haft fast arbejdssted på [adresse2], [by2]. Han må endvidere antages at have haft en midlertidig bopæl enten på [adresse4] i [by2] fra samme tidspunkt, jf. den af ham indgåede lejekontrakt, eller et andet sted i nærheden, da det samtidig er oplyst, at han ikke kørte tilbage til [by1] i løbet af ugen.

Det må derfor lægges til grund, at klageren ved udgangen af 2009 har kørt mere end 60 gange til den faste arbejdsplads fra henholdsvis den sædvanlige bopæl i [by1] og den midlertidige bopæl i [by2] (eller et andet sted), hvorefter kørslen i 2010 mellem hjem og arbejdsplads anses for privat. Kørslen mellem [by1] og [by2] kan herefter alene fradrages med Skatterådets satser efter ligningslovens § 9 C, jf. nedenfor under Fradrag befordring hjem-arbejde.

SKAT har anset det for sandsynligt, at der i 2010 har fundet erhvervsmæssig kørsel sted for [virksomhed1] ApS. SKAT har derfor skønsmæssigt godkendt 21.241 km efter ligningslovens § 9 C fordelt på 166 ture a 128 km, svarende til et fradrag på 28.286 kr.

Retten finder ikke anledning til at tilsidesætte SKATs skøn over befordringsfradraget.

Retten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt, dog med den tilføjelse, at der er tale om et ligningsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 C og ikke et fradrag i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 9.

Fradrag for befordring hjem-arbejde

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag i det omfang, befordringen rent faktisk er foretaget. Der kan således ikke beregnes fradrag for fridage, feriedage, sygedage og helligdage.

SKATs opgørelse af et ligningsmæssigt fradrag, jf. ligningslovens § 9 C, som kompensation for den ikke-godkendte udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse for befordring mellem hjem og arbejde ([by1] – [by2]) på 30.780 kr. er ikke anfægtet.

Retten stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.

Yderligere skattepligtig indkomst

Ved at sammenholde klagerens selvangivne indkomster med indberetningerne fra hans arbejdsgiver og hans lønsedler for 2010 kan det konstateres, at der ifølge lønsedlerne for januar og februar er bidragspligtig A-indkomst på i alt 45.820 kr. og skattefrie godtgørelser på i alt 44.447 kr., som ikke er indberettet og selvangivet.

Ligeledes kan det konstateres ved at sammenholde klagers månedlige oversigter over logi og rejsegodtgørelser med lønsedlerne, at der, udover de aconto udbetalte diæter på 8.000 kr. om måneden, er udbetalt i alt 31.650 kr. i 2010 i godtgørelse til klageren, som ikke fremgår af lønsedlerne.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Klageren opfylder ikke kravene i ligningslovens § 9A til at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse. Klageren er derfor med rette anset for skattepligtig af en yderligere indkomst på 117.917 kr. Dog vil han skulle godskrives de 7.942 kr. i A-skat for februar, som ikke er indberettet til SKAT, men som er tilbageholdt af hans arbejdsgiver.

Retten stadfæster i øvrigt SKAT afgørelse på dette punkt.