Kendelse af 02-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede sammen med sin søn selskabet [virksomhed1] ApS 19. april 2002. Klageren var direktør i selskabet og sønnen var bestyrelsesformand.

Klageren har på et møde med SKAT 23. januar 2012 oplyst, at sønnen var ejer af [virksomhed1] der bestod af to butikker. Én i [by1] hvor sønnen stod for den daglige drift, og én i [by2] hvor klageren stod for den daglige drift.

Den 31. maj 2008 skiftede selskabet navn til [virksomhed2] ApS og selskabet kunne herefter kun tegnes af direktøren. Sønnen udtrådte af selskabet 1. september 2008, hvor klageren overtog selskabet for 1 kr. Klageren var herefter eneejer af selskabet og fortsatte som direktør.

[virksomhed2] er det samme navn som klagerens personlige konsulent virksomhed hed. Denne virksomhed blev startet 10. januar 2001 og ophørte 30. juni 2008.

[virksomhed2] ApS’ aktiviteter bestod i detailsalg af streetwear, skaterudstyr og sko ifølge selskabets årsrapport for 2009.

Klageren har på et møde med SKAT 1. marts 2012 oplyst, at hun videreførte sin personligt drevne virksomhed [virksomhed2] via selskabet [virksomhed1] ApS (efterfølgende [virksomhed2]), da det jo var hendes drøm og passion.

Kurser, konferencer, transport m.m.

I følge selskabets regnskab for indkomståret 2009 blev der afholdt følgende udgifter til kurser, konferencer, transport m.m.

Der er fremlagt faktura af 14. januar 2009 på 40.500 kr. vedrørende en treårig sanger/sangundervisning diplomuddannelse. Fakturaen er udstedt til klageren.

Der er også fremlagt faktura og tilmelding til [...] [UK]. Fakturaen er udstedet til klageren og det fremgår af betalingskvitteringen, at udgiften er betalt fra klagerens personlige konto.

I 2008 deltog klageren i kurset ”[by3] til din succes” skabt af [person1]. Dette består af flere kurser med eksamensbevis. Ifølge oplysninger fra SKAT omhandler kurset et coaching-program (lsp) med personlig udvikling for at opnå sine mål. I 2009 har klageren ligeledes deltaget i kurser vedrørende [...]. Kurserne er betalt via klagerens personlige Eurocard.

Udgifterne er efterfølgende indarbejdet i selskabets regnskab via posteringer på mellemregningskontoen med selskabet.

Klageren har oplyst følgende til SKAT:

”Jeg startede oprindeligt [virksomhed2] (privat) medblik på at udbyde kurser og coaching i personale- og personlig udvikling, samt facilitering af fx netværksmøder.

Under [virksomhed2] oprettede jeg således også et forlag ([virksomhed3]) til egenudgivelse af relevant materiale. Mine hovedinteresser går i retning af skabe kurser/undervisning især for unge/teenagere og med fokus på at bygge bro til en mere åndelig tilgang til undervisning/udvikling.

Alt hvad jeg foretager mig går i retning af dette, herunder at skrive bøger/lave undervisningsmateriale og research af hvad der findes, der virker.

Indtægterne skal - når den tid kommer - komme fra salg og udbredelse af materialer, om det er i bogform, dvd eller internet - eller endda som tv-dokumentarer er ikke klart endnu.

At hjælpe min søn med drift af butik faldt for mig ind under alternativ undervisning af teenagere - og vi har da også rigtig mange succeshistorier om unge, der er kommet godt i vej fordi de har været forbi [virksomhed1] eller har været i praktik hos os. Jeg har stået på sidelinien mere eller mindre i alle årene fra [person2] (søn) åbnede forretningen i kælderen i 1999. Fra 2008 har jeg - efter to mislykkede forsøg på salg af butikken i hhv. 2006 og i 2008 - overtaget ejerskab af butikken og ApS’et hvor alle mine aktiviteter samles.

Jeg vil imidlertid gerne undervise bredere og med et andet fokus, Derfor blev jeg så glad - som vi tidligere har talt om - da ”[x1]” kom ud, for jeg så det som noget, der kunne bane vej til et bredere publikum. [person1], som er en af kræfterne i ”[x1]”, driver forskellige selskaber, herunder [virksomhed4]” som publicerer bøger for folk, der gerne vil markedsføre deres ideer eller deres virksomheder. Han tilbyder franchisetagere at nyde godt af den ekspertise, han har oparbejdet og jeg så dette som en mulighed for at få rigtig gang i udgivelse af undervisningsmaterialer.

Jeg mødtes med [person1] og hans administrator, [person3] på cruiseskibet i 2007, hvor der blev afholdt en stribe seminarer for folk der var interesserede i forskellige af [person1]’s produkter/virksomheder.

Vi forhandlede i løbet af de næste mange måneder frem og tilbage om muligheder og vilkår, og jeg blev instrueret gennem en række kurser og seminarer og telefonisk coaching. Kontrakten kom på plads, men i mellemtiden havde banken fået kolde fødder og ville ikke støtte projektet - inden vi nåede så vidt var i 2009.

Jeg begyndte også i 2008 og 09 at samle materiale om alternative undervisningsformer og interviewede en masse progressive mennesker i forbindelse med den research, herunder [person4], [person5] og [person6]. Det er stadig meningen, at der skal komme et produkt ud af det materiale, men det er en mere langsigtet plan, for det er jo ikke noget, der falder på plads fra den ene dag til den anden. Desuden havde jeg, som også tidligere nævnt, personaleproblemer i butikken og måtte fritsætte min bestyrer og afskedige en elev - det tog meget af min energi igen at skulle finde nyt personale og håndtere situationen.

Jeg udforskede også muligheden for at gå ind i et network-marketing projekt - dels for at få bedre viden om markedsføring i den form (en mulig måde også for forlaget) og for at se, om det var en mulig indtægtskilde for firmaet i denne form. Jeg anskaffede vareprøver og undersøgte flere muligheder, men droppede ideén - dog ikke uden at få lært noget om denne form.

I perioden færdiggjorde jeg også et efteruddannelsesforløb på [...], hvor jeg er blevet opdateret på de seneste sangteknikker - primært med henblik på at bruge sang og udtryk gennem lyd i fremtidige personlig udviklingskurser. Jeg udbød sådant kursus i slutningen af 2009, men der var ikke tilmeldinger nok, så tiden er ikke helt moden til det endnu.

Ja, jeg er klar over, at flere af mine projekter er langsigtede, og at det lige nu er at betragte som research i forhold til mulige indtjening - men ”hvo intet vover, intet vinder” Jeg gør mit bedste og jeg føler mig stadig mere afklaret i forhold til at gå den vej - stadig under samme overskrifter - men på sigt mere fokuseret på mine hovedinteresser. Så snart der kommer skub nok i forlags- og foredrags/kursus aktiviteterne til at gi’ en habil indtægt til virksomheden er det helt klart min plan at overdrage butiks-projektet til en fremtidig bestyrer med interesse for drift af virksomhed, så opgaven er - samtidig med rigelige gøremål - at oparbejde den kilde.”

Autodrift Ford Mondeo

I følge selskabets regnskab for indkomståret 2009 blev der afholdt følgende udgifter til autodrift af Ford Mondeo [reg.nr.1]:

Bilen var indregistreret til privat personkørsel med klageren som ejer frem til den 30. oktober 2009, hvor selskabet blev registreret som ejer af bilen. Udgifterne er betalt af klagerens personlige likvider og efterfølgende indarbejdet i selskabets regnskab via posteringer på mellemregningskontoen.

Selskabet var indregistreret som ejer af en Kia Sephia, personbil fra 1997, indregistreret til privat personkørsel. Kia Sephian’en tilgik selskabet 19. maj 2004 og blev solgt 17. marts 2010.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler 9. april 2015 oplyste klageren, at det var en fejl, at selskabet ikke var registreret som ejer af Ford Mondeo’en, og at den var registreret hos hende personligt. Bilen blev i 2005 overdraget til selskabet, men selskabet blev ikke registreret som ejer. Klageren forklarede desuden, at bilen blev brugt til varekørsel og anden kørsel for selskabet.

Der er fremlagt faktura af 1. marts 2005 vedrørende salg af brugt Ford Mondeo [reg.nr.1] til selskabet [virksomhed1] ApS for 50.000 kr. I selskabets årsrapport for 2005 er der i note 4, Anlægsaktiver, anført en tilgang af driftsmidler på 50.000 kr. Der er desuden fremlagt en oversigt over selskabets aktiver i 2004 og 2005, hvoraf bilen fremgår.

Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om at indsende materiale, der kan sandsynliggøre, at Ford Mondeo’en ikke stod til rådighed for og ikke blev anvendt til privatkørsel i 2009, f.eks. i form af kørselsregnskab.

Klagerens repræsentant har i brev af 17. juni 2015 oplyst følgende:

”Vi skal i denne forbindelse venligst oplyse, at det ikke har været muligt at fremskaffe den efterspurgte dokumentation. Dette særligt henset til, at [person7]s dokumenter vedrørende den omhandlede bil gik tabt i forbindelse med den kraftige storm og efterfølgende oversvømmelse i december 2013.

Til sagens fulde oplysning bemærkes, at [person7] i perioden havde adgang til at benytte sin ægtefælles bil, idet han i stort omfang var bortrejst i forbindelse med sit arbejde og derfor ikke selv benyttede bilen.

På baggrund af ovenstående fastholdes således, at [person7] ikke har haft fri bil til din rådighed i de omhandlende indkomstår”

Klagerens repræsentant har i bemærkninger af 10. juli 2015 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført følgende:

”(…)

I nærværende sag tager Skatteankestyrelsen ikke stilling til, at [person7]s private kørselsbehov blev stillet ved brugen af hendes mands, [person8]s, bil. Denne bil af mærket Opel Astra med registreringsnummer [reg.nr.2] blev købt den 5. april 2006 og solgt igen den 24. april 2014. Husstanden havde således deres egen bil i de i sagen omhandlede indkomstår

(…)

Skatteankestyrelsen har ikke i sin vurdering vedrørende rådighed over fri bil inddraget det faktum, at [person8] er sømand og bortrejst i over seks måneder hvert år, hvorfor husstandens kørselsbehov var dækket ved én bil.

Det bemærkes endvidere, at [person7] og [person8]s private kørselsbehov var beskedent, eftersom de primært benyttede sig af deres cykler og primært tog toget, såfremt de skulle bevæge sig over længere distancer, eksempelvis til [by4]. [person8]s bil blev derfor primært brugt, når [person7] skulle handle ind samt ordne vasketøj mv. for sin mor, der dengang boede på adressen [adresse1] i [by2].

(…)”

Der er fremlagt oplysninger fra SKAT om ægtefællen [person8]s biler, hvoraf det fremgår, at [person8] var ejer af en Opel Astra personbil fra april 2006 til april 2014.

På retsmødet i Landsskatteretten den 26. september 2016 oplyste klageren, at bilen havde stået parkeret ved butikken og at nøglerne til bilen blev opbevaret i butikken.

Parkeringsafgifter

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2009 blev der afholdt følgende udgifter til parkeringsafgifter:

Sponsorbidrag og kontingenter

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2009 blev der afholdt følgende udgifter til sponsorbidrag og kontingenter:

Betalingerne til [virksomhed5] er hævet på hovedanpartshavers private konto og er fratrukket klagerens personlige selvangivelse under fradragsberettigede ydelser.

Bidrag betalt til [x2] er betalt via klagerens private konto.

Bidrag til [virksomhed6] ApS er betalt af klageren fra den private konto med 99 kr.

Kontingenter er betalt til [virksomhed7] for 2009 og 2010 med 1.700 kr. 201 kr. er betalt ved dankort nota 7492, der foreligger ingen bilag herfor. Udgifterne er betalt via klagerens personlige konto.

Udgifterne er efterfølgende indarbejdet i selskabets regnskab via posteringer på mellemregningskontoen.

Tryksager og reklame

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2009 blev der afholdt følgende udgifter til tryksager og reklame:

Der er fremlagt en faktura på 4.275 kr. af 23. december 2008 fra [virksomhed8]. Fakturaen er udstedt til klagerens personligt drevne virksomhed [virksomhed2], og det fremgår af kvitteringen, at den er betalt 8. januar 2009.

Der er også fremlagt et internt bilag på 199 kr. af 21. marts 2009. Ifølge bilaget vedrører udgiften ”1 stk. livet er” sendt som markedsføring.

Udgifterne er indarbejdet i selskabets regnskab via posteringer på mellemregningskontoen.

Telefon

Ifølge selskabets regnskab for indkomståret 2009 blev der afholdt følgende udgifter til klagerens telefon og internet:

Udgifterne er betalt via klagerens personlige konto og efterfølgende indarbejdet i selskabets regnskab via posteringer på mellemregningskontoen.

Bil

Den 29. oktober 2009 har selskabet anskaffet en Ford Mondeo 2,0 indregistreret til privat personkørsel. Bilen er registreret med afgang 29. december 2011.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab.

SKATs afgørelse

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 189.312 kr. for indkomståret 2009.

Kurser, konferencer, transport mm.

Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter på i alt 116.544 kr. til klagerens deltagelse i kurser og konferencer herunder udgifter til transport mm.

Udgifterne vedrører etablering af nyt forretningsområde i klagerens tidligere personligt drevne virksomhed. Udgifterne er anset for at være selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse.

Beløbet er maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 fra selskabet til klageren som hovedanpartshaver.

Autodrift Ford Mondeo

Selskabet [virksomhed2] har afholdt udgifter på i alt 41.270 kr. vedrørende klagerens privat indregistrerede Ford Mondeo [reg.nr.1].

Klageren har anskaffet bilen 12. november 1997 og solgt den 30. oktober 2009. Bilen var indregistreret hos klageren privat.

Klageren har i løbet af året selv afholdt udgifterne til bilen. Udgifterne er bogført i selskabet ved årets udløb. Der er intet, der indikerer, at bilen reelt blev overdraget til selskabet.

Udgifterne er anset for at være selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse.

Beløbet er maskeret udlodning jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1 fra selskabet til klageren som hovedanpartshaver.

Sponsor, kontingent, parkeringsafgift

Selskabet har fratrukket udgifter på i alt 14.024 kr. vedrørende bidrag til [x2], [virksomhed5] samt [virksomhed6]. Derudover er der afholdt udgifter til kontingenter til [virksomhed7] samt parkeringsbøder.

Udgifterne er i løbet af året afholdt af klageren personligt og bogført i selskabet ved årets udløb.

Der kan kun godkendes fradrag for bidrag til foreninger mv., der er godkendt i henhold til ligningsloven § 8 A, stk. 2. Bidrag til [virksomhed5] er fradragsberettiget. Bidraget er fratrukket i klagerens personlige selvangivelse med 1.300 kr.

Selskabet har afholdt udgifter på i alt 1.901 kr. vedrørende kontingent til [virksomhed7] for 2009 og 2010.

Der foreligger ikke dokumentation for betaling af 201 kr.

Selskabet har afholdt udgifter på i alt 1.020 kr. til parkeringsbøder samt udgifter på i alt 1.635 kr. til udlæg parkering for klageren.

Udgifterne er anset for at være selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse.

Beløbet er maskeret udlodning jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1 fra selskabet til klageren som hovedanpartshaver

Tryksager og reklame

Selskabet har fratrukket udgifter på i alt 4.474 kr. til tryk af bøger og reklame.

Udgifterne er anset for at være selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse.

Beløbet er maskeret udlodning jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1 fra selskabet til klageren som hovedanpartshaver

Fri bil

Selskabet købte 29. oktober 2009 en Ford Mondeo 2,0 indregistreret til privat personkørsel.

SKAT har anset klageren for at have fri bil til rådighed i 2009 fra selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver.

Klageren er efter ligningsloven § 16, stk. 4, skattepligtig af værdien af fri bil.

Værdien er beregnet til 25 % af mindsteprisen 160.000 kr. for tre måneder, hvilket svarer til 10.000 kr.

Det bemærkes, at klageren ikke har været skattepligtig af værdien af fri bil i perioden frem til 30. oktober 2009, hvor hun solgte sin privat indregistreret bil.

Fri telefon

SKAT har anset klageren for at have fri telefon til rådighed fra selskabet [virksomhed2] ApS.

Klageren er efter ligningsloven § 16, stk. 4, skattepligtig af værdien af fri telefon.

Selskabet har afholdt udgifter på i alt 14.712 kr. til klagerens private telefoner og internetforbindelser.

Indkomståret 2010:

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 40.000 kr. for indkomståret 2010.

Fri bil

Selskabet købte 29. oktober 2009 en Ford Mondeo 2,0 indregistreret til privat personkørsel.

SKAT har anset klageren for at have fri bil til rådighed i 2010 fra selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver.

Klageren er efter ligningsloven § 16, stk. 4, skattepligtig af værdien af fri bil.

Værdien er beregnet til 25 % af mindsteprisen 160.000 kr.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 40.000 kr. for indkomståret 2011.

Fri bil

Selskabet købte 29. oktober 2009 en Ford Mondeo 2,0 indregistreret til privat personkørsel.

SKAT har anset klageren for at have fri bil til rådighed i 2011 fra selskabet [virksomhed2] ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver.

Klageren er efter ligningsloven § 16, stk. 4, skattepligtig af værdien af fri bil.

Værdien er beregnet til 25 % af mindsteprisen 160.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes for 2009 med 189.312 kr., for 2010 med 40.000 kr. og for 2011 med 40.000 kr.

Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2011 nedsættes med et mindre beløb efter Landsskatterettens skøn.

Det gøres gældende, at klageren ikke har haft fri bil og telefon til rådighed fra selskabet [virksomhed2] ApS.

De afholdte udgifter har karakter af driftsudgifter for selskabet jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og er afholdt i selskabets interesse.

Selvom udgifterne måtte anses som ikke-fradragsberettiget udgifter for selskabet, var det ikke ensbetydende med, at der er sket maskeret udlodning til klageren. Udgifterne er ikke afholdt i klagerens personlige interesse. Der har derimod været tale om nødvendige udgifter for selskabet i forbindelse med, at selskabet skiftede aktivitet.

Aktiviteterne i klagerens konsulentvirksomhed var blevet lagt ind under ApS’et, og tøjbutikkerne blev kun drevet videre af nød, da klageren havde skudt et stort beløb ind i selskabet.

Hvis Landsskatteretten finder, at ydelserne er afholdt i klagerens personlige interesse gøres det gældende, at selskabets betaling af klagerens uddannelsesrelaterede omkostninger har karakter af lønaccessorium. Ydelserne træder i stedet for den almindelige aflønning, kategoriseret som honorar, der blev tilbageført til selskabet. Beløbet er omfattet af ligningslovens § 31 og er derfor skattefrit.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 26. juni 2015:

”(…)

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 26. juni 2015 vedrørende beskatning for rådighed af fri bil giver anledning til følgende bemærkninger.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning for rådighed af fri bil fremgår det af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at der kræves et konkret bevis for, at de i sagen omhandlede biler aldrig har været anvendt til privat kørsel, og at et sådant bevis kun kan føres, ved at der udarbejdes kørselsregnskab. Denne påstand er udelukkende understøttet ved henvisning til én dom.

Skatteankestyrelsen lægger således alene vægt på, at der ikke er ført et kørselsregnskab, og mener på den baggrund, at [person7] har haft rådighed over fri bil.

Skatteankestyrelsen tager i forslagene til afgørelse således ikke stilling til, at det følger af en righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at en formodningsregel konkret kan afkræftes, hvorfor der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil har stået til rådighed for privat anvendelse.

Der kan således ikke opstilles objektive kriterier, der kan bekræfte eller afkræfte, at en bil har stået til rådighed for privat anvendelse. Der kan derfor ligeledes ikke opstilles et objektivt krav om, at der skal være ført et kørselsregnskab.

Til støtte for at en formodning for rådighed over fri bil konkret kan afkræftes, samt at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, henvises til følgende afgørelser;

Af Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2002.439 i en sag, hvori der ikke har været ført kørebog, og hvor bilen stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, fremgår følgende af landsrettens præmisser:

”Den omstændighed, at varevognen, når den ikke var i brug, stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, kan ikke tillægges særskilt betydning, idet bopælen som en landbrugsejendom samtidig er arbejdsplads.”

Uanset at bilen holdt parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, og uanset at der ikke var fremlagt kørselsregnskab og ej heller efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, fandt landsretten, at skatteyderen ikke skulle beskattes af værdi af fri bil.

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af den 5. september 2002 offentliggjort i TfS 2002.950.

I denne sag var en skatteyder ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed. Han var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. Skatteyderen førte ikke kørebog. Sagen havde været ført for Landsskatteretten, som havde fundet, at det måtte påhvile skatteyderen at afkræfte formodningen for, at vognen havde stået til rådighed for skatteyderens private brug. I mangel af kørselsregnskab eller anden sandsynliggørelse havde Landsskatteretten ikke anset denne formodning for afkræftet, og Landsskatteretten havde herefter tiltrådt, at skatteyderen blev beskattet af værdien af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for landsretten, hvorefter Skatteministeriet imidlertid tog bekræftende til genmæle.

I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved landsretten samt at redegøre for de nærmere omstændigheder. Af TfS 2002.1095.DEP fremgår følgende:

”Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen.”

I denne sag havde skatteyderen ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Det forhold, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, betyder, at Skatteministeriet var enig i, at det er uden betydning, om der føres kørselsregnskab.

Der henvises herudover til Østre Landsrets dom af den 2. december 2005 offentliggjort i TfS2006.12.

I denne dag forelå hverken kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæring, ligesom selskabets biler uden for arbejdstid var parkeret foran selskabets adresse, som ligeledes var klagerens privatadresse. På trods heraf kom landsretten frem til, at klager havde afkræftet formodningen for, at de omhandlede biler var stillet til rådighed for klagers private benyttelse, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte klager af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

I Landsskatterettens kendelse af den 15. oktober 2010, j.nr. 09-02699, var der ligeledes ikke ført kørselsregnskab, og der forelå heller ikke fraskrivelseserklæring indgået mellem selskabet og hovedanpartshaveren vedrørende rådigheden over bilen. PÅ trods heraf kom Landsretten frem til, at der ikke var grundlag for at beskatte hovedanpartshaveren i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Landskatteretten lagde i forbindelse hermed vægt på, at bilen ikke på noget tidspunkt var observeret anvendt til privat kørsel.

I Landsskatterettens kendelse af den 29. april 2013 havde skatteankenævnet i sin afgørelse lagt vægt på, at den i sagen forelagte kørebog ikke kunne verificeres,

”idet der ikke - som anmodet af SKAT - er indsendt dokumentation for kilometertællerens udvisende. Der er således ikke indsendt synsrapport, værkstedsregning eller lignende, som på objektiv vis kan dokumentere kilometerstanden på et bestemt tidspunkt.”

På trods heraf kom Landsskatteretten i den konkrete sag frem til, at klager måtte anses at have godtgjort, at de omhandlede biler ikke havde stået til rådighed for klageren til privat kørsel.

Af den gennemgåede praksis fremgår det, at formodningen for, at en ansat har rådighed over en bil, konkret kan afkræftes. Det fremgår klart af praksis, at formodningen kan afkræftes, såfremt den ansattes private kørselsbehov er opfyldt ved den ansattes egne private biler, samt hvis det er erhvervsmæssigt begrundet, at selskabet havde anskaffet en bil.

Endvidere fremgår det af den gennemgåede praksis, at praksis har udviklet sig således, at der ikke kan opstilles et krav om, at der skal være ført kørebog for at kunne afkræfte, at en ansat har haft rådighed over en bil.

I nærværende sager tager Skatteankestyrelsen ikke stilling til, at [person7]s private kørselsbehov blev stillet ved brugen af hendes mand, [person8]s, bil. Denne bil af mærket Opel Astra med registreringsnummer [reg.nr.2] blev købt den 5. april 2006 og solgt igen den 24. april 2014. Husstanden havde således deres egen bil i de i sagen omhandlede indkomstår.

(…)

Skatteankestyrelsen har ikke i sin vurdering vedrørende rådighed over fri bil inddraget det faktum, at [person8] er sømand og bortrejst i over seks måneder hvert år, hvorfor husstandens kørselsbehov var dækket ved én bil.

Det bemærkes endvidere, at [person7] og [person8]s private kørselsbehov var beskedent, eftersom de primært benyttede sig af deres cykler og primært tog toget, såfremt de skulle bevæge sig over længere distancer, eksempelvis [by4]. [person8]s bil blev derfor primært brugt, når [person7] skulle handle ind samt ordne vasketøj mv. for sin mor, der dengang boede på adressen [adresse1] i [by2].

Det er på baggrund af ovennævnte praksis vores opfattelse, at det bør tillægges afgørende bevismæssig vægt, i vurderingen af hvorvidt [person7] har afkræftet formodningen for rådighed og privat anvendelse af de i sagen omhandlede biler, at [person7] har haft stillet sit kørselsbehov ved brug af sin mands bil.

Endvidere bemærkes det, at det er ubestridt, at anskaffelsen af de i sagen omhandlede biler er erhvervsmæssigt begrundet, idet selskabet bl.a. havde behov for at køre til og fra selskabets to butikker i henholdsvis [by2] og [by1].

Som anført ovenfor skal der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, af hvorvidt hovedanpartshaveren har løftet bevisbyrden for, at hun ikke har haft bilerne til rådighed eller har anvendt disse privat. Skatteankestyrelsens synspunkt, om at der skal kunne fremlægges et kørselsregnskab, afskærer i realiteten [person7] fra at løfte bevisbyrden for rådigheden af de omhandlede biler, hvilket strider mod gældende ret på området, hvor der skal lægges vægt på samtlige forhold i sagen. Det findes således retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Skatteankestyrelsen antager, at den eneste måde, hvorpå skatteyder kan løfte bevisbyrden for, at bilen ikke står til rådighed for skatteyder, er ved fremlæggelse af kørselsregnskab.”

Landsskatterettens afgørelse

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der ”i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Konferencer, kurser, transport m.m.

Tre af Landsskatterettens retsmedlemmer, herunder retsformanden, stemmer for at udgifterne anses afholdt i klagerens personlige interesse og alene i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedanpartshaver. Udgifterne vedrørte opstart af ny virksomhed, som ikke kom rigtig i gang. Udgifterne er selskabet uvedkommende. Klageren skal beskattes af beløbet som maskeret udlodning.

Et retsmedlem stemmer for, at der er tale om private udgifter for klageren, men at beløbet skal anses som afbetaling fra selskabet til klageren på det lån hun har ydet og at der derfor ikke skal ske beskatning af maskeret udlodning.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallet.

Klageren skal beskattes af 116.544 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Autodrift Ford Mondeo

Ved bedømmelsen af hvem der anses for ejer af en bil, lægges der ikke kun vægt på, hvem der står som ejer af bilen på registreringsattesten. Klageren vil via objektive, uafhængige bevisdata kunne godtgøre, at det registrerede ejerforhold ikke svarer til det reelle ejerforhold. Der henvises til Østre Landsrets dom af 24. april 1996, offentliggjort i TfS 1996, 420. Da der er tale om en overdragelse mellem klageren og hendes selskab, har klageren en skærpet bevisbyrde for det påståede ejerforhold.

Efter en helt konkret vurdering har klageren tilstrækkeligt godtgjort, at den hos klageren privat indregistrerede Ford Mondeo med reg.nr. [reg.nr.1] blev overdraget til selskabet 1. marts 2005. Der er her lagt vægt på, at klageren har fremlagt faktura for salg af bilen til selskabet, en oversigt over selskabets driftsaktiver i 2004 og 2005, og at købet af bilen er medregnet som en tilgang i selskabets årsrapport for 2005.

Driftsudgifterne for bilen anses dermed at vedrøre selskabet, hvorfor klageren ikke skal beskattes af 41.270 kr. for autodrift som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Parkeringsafgifter

Parkeringsbøderne er ikke fradragsberettigede omkostninger for selskabet – heller ikke selvom selskabet er den reelle ejer af bilen. Parkeringsbøderne må betragtes som en sanktion for klagerens overtrædelse af gældende forskrifter, i lighed med bøder idømt for overtrædelse af færdselsforskrifter. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 29. januar 1980, offentliggjort i LSRM 1980, 137.

Derfor skal klageren beskattes af maskeret udlodning ved selskabets betaling af parkeringsafgifterne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Sponsorbidrag

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Der er her lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at selskabet har opnået en reklameværdi, der står i rimeligt forhold til de ydede bidrag, jf. hermed ligningsvejledningen E.B.3.6 Reklameudgifter. Udgifterne anses afholdt i klagerens personlige interesse og alene i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedanpartshaver.

Landsskatteretten skal desuden bemærke, at klageren har indberettet indbetalingerne til [virksomhed5] på sin personlige selvangivelse og må dermed have betragtet indbetalingerne, som en personlig udgift for hende. Da udgiften efterfølgende er overført til selskabet, anses indbetalingerne at være maskeret udlodning for klageren.

Udgifterne til kontingenter anses også afholdt i klagerens personlige interesse og alene i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedanpartshaver.

Klageren skal beskattes af 11.872 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Tryksager og reklame

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse. Der er her lagt vægt på, at bilagne er udstedet til klagerens personlige virksomhed [virksomhed2]. Udgifterne anses afholdt i klagerens personlige interesse og alene i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedanpartshaver.

Klageren skal beskattes af 4.434 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Fri telefon

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Klageren er anset for at have fri telefon til rådighed fra selskabet. Der er her lagt vægt på, at der er tale om privat udgifter, som er betalt via klagerens personlige konto og efterfølgende indarbejdet i selskabets regnskab via posteringer på mellemregningskontoen.

Klageren skal beskattes af værdien af fri telefon, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Fri bil

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4, når goder modtages som led i et ansættelsesforhold. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt. Værdien af rådigheden over en bil stillet til rådighed for privat anvendelse fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den årlige værdi af fri bil udgør 25 % af bilens værdi, hvor den skattepligtige værdi af bilen dog mindst udgør 160.000 kr.

Som begrundet ovenfor anses klageren at have løftet bevisbyrden for, at den hos klageren privat indregistrerede Ford Mondeo med regn.nr. [reg.nr.1] blev overdraget til selskabet 1. marts 2005, og at selskabet har været den reelle ejer af bilen siden 2005, og dermed også i 2009, 2010 og 2011.

Efter en konkret vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren har tilstrækkeligt godtgjort, at hun ikke har haft rådighed over bilen til privat kørsel. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at bilen efter det oplyste har stået parkeret ved butikken og at nøglerne til bilen også blev opbevaret i butikken. Der er desuden lagt vægt på, at klageren har fået dækket sit kørselsbehov ved benyttelse af hendes ægtefælles bil.

Klageren skal således ikke beskattes af fri bil i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

Den påklagede afgørelse ændres på disse punkter.