Kendelse af 17-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Faktiske oplysninger

Klageren har sammen med sin ægtefælle den 1. december 2005 erhvervet følgende ejendomme, der erhverves til udlejning:

[adresse1], [by1], med 5 lejemål

[adresse2], [by1], med 2 lejemål og

[adresse3], [by1], med 4 lejemål.

Herudover ejer ægtefællerne [adresse4], [by2], hvor de selv bor.

[adresse1], [by1], blev solgt på auktion den 3. oktober 2007, medens [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1], blev solgt den 1. oktober 2007 til [virksomhed1] A/S.

[adresse4], [by2], blev solgt den 15. juli 2007.

Herefter er klageren og ægtefællen ikke registreret som ejere af ejendomme i vurderingssystemet.

Tvangsauktion over ejendommene [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1], blev afværget, idet restancer og omkostninger i denne forbindelse blev betalt af [virksomhed1] A/S.

[virksomhed1] A/S købte ifølge skøder den 1. oktober 2007 [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1]. Salgssummen udgjorde henholdsvis 1.400.000 kr. og 1.900.000 kr., der blev berigtiget ved overtagelse af gæld i ejendommene.

I august 2008 blev der begæret tvangsauktion på vegne af [virksomhed2] ApS over ejendommene [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1], på grund af manglende betaling af terminer, hvilken tvangsauktionsbegæring [virksomhed2] ApS’ advokat videresendte til klageren og hans ægtefælle.

Af skrivelse af 6. august 2008 fra klagerens advokat til [virksomhed1] A/S fremgår således:

”Vedr. Mine klienter [person1] og [person2] – ejendommene [adresse2] og [adresse3]

Til Deres orientering kan det oplyses at der af panthaver [virksomhed2] ApS er begæret afholdt tvangsauktion over ovennævnte ejendomme. Jeg går dog ud fra, at De allerede er bekendt hermed men vedlægger til Deres orientering kopi af skrivelser af 30. juli 2008 fra Retten i [by3] vedrørende de 2 ejendomme.

Jeg er bekendt med at selskabets adkomst til ejendommene er endeligt tinglyst og jeg står derfor uforstående overfor, at der overhovedet verserer tvangsauktionssag.

Idet omfang mine klienter må imødese krav fra [virksomhed2] ApS, i anledning af de afholdte tvangsauktioner, vil dette krav blive gjort gældende overfor selskabet. Mine klienters retsstilling forbeholdes i enhver henseende.”

Af skrivelse af 14. august 2008 fra [virksomhed3] til klagerens advokat fremgår endvidere:

”Vedr.: [person1] og [person2] – pantebrev stort kr. 500.000,00 med pant i ejd. matr.nr. [...1][...]. [by1] Jorder – salg af ejendommen [adresse3].

Hermed anerkendes modtagelsen af Deres skrivelse af 6. august 2008.

Som bekendt var ejendommene, [adresse2], [adresse3] samt [adresse5], [by1], alle berammet til tvangsauktion i oktober 2007.

Ejendommene beliggende [adresse2] og [adresse3] blev dog afværget, idet restancer og omkostningerne i forbindelse med den berammede tvangsauktion blev betalt. Jeg erindrer, at det var [virksomhed1], der betalte disse restancer etc.

Ejendommen, beliggende [adresse5] blev dog solgt på tvangsauktion.

Idet efterfølgende terminer ikke blev betalt, blev disse terminer taget til inkasso og efterfølgende konstaterede jeg, at der var tinglyst skøde til [virksomhed1] den 4. oktober 2007 på begge ejendomme. Dette er hverken min klient eller undertegnede blevet gjort bekendt med.

Der er således ej blevet søgt om bevilling på gældsovertagelse etc.

Som følge heraf vil Deres klienter naturligvis hæfte for gælden på samtlige min klient 4 stk. pantebreve til [virksomhed2] ApS.

...

Såfremt min klients 4 stk. pantebreve ikke opnår dækning under den kommende tvangsauktion, vil restgælden blive gjort gældende overfor Deres klient personligt.

...”.

Ejendommene blev solgt på tvangsauktion den 1. oktober 2008. Auktionsbuddene udgjorde henholdsvis 1.000.000 kr. og 1.110.000 kr. Den samlede salgssum ifølge skøde udgjorde 3.300.000 kr., og auktionsbuddet udgjorde 2.210.000 kr.

Af opgørelse fra [virksomhed2] ApS af 15. december 2011 fremgår, at klageren og ægtefællen i alt hæfter for en resterende gæld på 822.455,80 kr.

[virksomhed1] A/S blev erklæret konkurs og endelig opløst den 7. oktober 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren og dennes ægtefælle har overdraget ejendommene [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1], til [virksomhed1] A/S.

Der er i forbindelse med salget ikke anmodet om bevilling til gældsovertagelse hos [virksomhed2] ApS, hvorfor klageren og dennes ægtefælle hæfter for den gæld, som [virksomhed2] ApS ikke har fået dækket ved tvangsauktionen.

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, f.eks. obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske korvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse, er omfattet.

For så vidt angår tab på gældsbreve er det vigtigt at være opmærksom på, at fradragsretten også gælder ved helt almindelige private pengeudlån, herunder for tab som følge af kaution. Dog kun for tab på fordringer – herunder regreskrav – der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.

For fordringer erhvervet inden den 27. januar 2010 gælder de hidtil gældende regler. En eventuel gevinst er f.eks. skattefri, hvis en fordring i danske kroner er erhvervet inden den 27. januar 2010, og mindsterenten er opfyldt. Tilsvarende er tab på fordringer ikke fradragsberettiget, hvis fordringen er erhvervet inden den 27. januar 2010.

Det er skatteankenævnets vurdering, at klageren og dennes ægtefælle har et regreskrav på [virksomhed1] A/S for den gældsforpligtelse, de overtager i forbindelse med tvangsauktionen. Samtidig bemærkes, at skatteankenævnet er af den opfattelse, at fordringen på [virksomhed1] A/S er erhvervet inden den 27. januar 2010 og derfor er omfattet af de tidligere regler i kursgevinstloven.

Da fordringen, regreskravet, er i danske kroner og ikke er omfattet af undtagelserne i kursgevinstlovens § 17, er der hermed ikke fradrag for det opgjorte tab.

Skatteankenævnet har herefter ikke godkendt fradrag for tab, idet der er lagt vægt på, at

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje klagerens indkomst.

Klageren har som følge af køberens misligholdelse af købsaftalen for så vidt angår forpligtelsen til gældsovertagelse erhvervet et erstatningskrav over for denne, og dette erstatningskrav er ikke er stiftet før den 27. januar 2010.

Spørgsmålet om fradragsretten skal følgelig afgøres på baggrund af § 14, stk. 1, i den nugældende kursgevinstlov.

Ovennævnte erstatningskrav er efter repræsentantens opfattelse utvivlsomt en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Tabet på fordringen må anses for endeligt konstateret den 7. oktober 2011, hvor [virksomhed1] A/S blev endelig opløst.

Repræsentanten har gjort gældende, at klagerens fordring udspringer af erstatning i kontraktforhold, og at erstatningskravet anses for stiftet på forfaldstidspunktet for den principale ydelse – pligten til gældsovertagelse.

I de udfærdigede skøder er det ikke angivet tidsmæssigt, hvornår køberen er forpligtet til at overtage gælden til panthaveren. Det er gjort gældende, at pligten herved sker ved påkrav, jf. princippet i gældsbrevslovens § 5.

Påkravet blev afgivet medio 2010, hvor klageren – i forlængelse af at panthaveren havde rettet henvendelse og afkrævede betaling for den del af restgælden, der ikke opnåede dækning på tvangsauktionerne – kontaktede køberen og forlangte, at denne overtog gælden til panthaveren.

Klageren har på baggrund af køberens manglende opfyldelse af påkravet erhvervet et erstatningskrav overfor denne. Det er gjort gældende, at dette erstatningskrav er en fordring omfattet af kursgevinstloven.

Det er således repræsentantens opfattelse, at det lidte tab udgør et tab på en fordring omfattet af kursgevinstloven, og at tabet er fradragsberettiget i indkomståret 2011, hvor det blev endeligt konstateret, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at hverken klageren eller han selv er i besiddelse af tingbogsudskrifter for de to ejendomme beliggende [adresse2], [by1], og [adresse3], [by1].

Repræsentanten har henvist til skrivelse af 14. august 2008 fra advokat [person3], hvoraf bl.a. fremgår, at [virksomhed1] den 4. oktober 2007 blev tinglyst som adkomsthavere på begge ejendomme, ligesom det fremgår, at der aldrig blev søgt om gældsovertagelse. Som følge heraf hæftede klageren fortsat for gælden på samtlige pantebreve til [virksomhed2] ApS.

Repræsentanten har fremlagt skrivelser af 7. oktober 2010 fra Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009, hvoraf fremgår, at administrationen af pantebreve i de to ejendomme er overgået til pantebrevsselskabet med klageren og hendes ægtefælle som debitorer pr. 1. oktober 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kursgevinstlovens § 14, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011), at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Lovbekendtgørelsen havde virkning fra den 27. januar 2010.

Kursgevinstlovens § 14, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006), der var gældende forud for lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011) var derimod affattet således, at tab på fordringer ikke kunne fradrages.

Landsskatteretten finder, at klageren i hvert fald ved skrivelse 14. august 2008 til hendes advokat blev gjort bekendt med, at hun hæftede for ikke betalte terminer, idet der ikke var sket gældsovertagelse i forbindelse med klagerens afståelse af de omhandlede ejendomme til [virksomhed1] A/S. Af skrivelsen fremgår tillige, at klageren ville hæfte personligt, såfremt der ikke blev opnået dækning på den kommende tvangsauktion.

Retten finder herefter, at klageren senest den 14. august 2008 havde en fordring mod [virksomhed1] A/S, idet klageren på dette tidspunkt var gjort bekendt med, at selskabet ikke havde betalt terminer på ejendommene.

Retten er derfor af den opfattelse, at klagerens fordring skal reguleres efter den dagældende kursgevinstlovens § 14, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, hvorefter tab på fordringer ikke kunne fradrages.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.