Kendelse af 20-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

SKAT har forhøjet omsætningen for indkomståret 2010

med 1.210.850 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.


SKAT har forhøjet omsætningen for indkomståret 2011

med 244.164 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.


Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (tidligere: [virksomhed2] ApS) blev stiftet den 1. juni 2007 af [virksomhed3] ApS. Den 31. marts 2008 blev virksomheden registreret for moms og som arbejdsgiver, og den 1. september 2008 fik virksomheden yderligere en importregistrering.

Den 25. april 2008 indtrådte [person1] som direktør.

Bogholderen i selskabet var [person2], og virksomhedens revisor var [virksomhed4], [person3].

Den 14. september 2011 har SKAT fra [virksomhed5] ApS, modtaget samhandelsoplysninger med [virksomhed2] ApS, idet [virksomhed2] ApS har solgt skrot til [virksomhed5] ApS.

Oplysningerne er sammenholdt med [virksomhed2] ApS ApS’ varesalgskonto, og SKAT har konstateret, at der var tre varesalg i 2010 og et varesalg i 2011 som ikke var bogført, og dermed ikke medregnet på konto for omsætning.

Bogføring af følgende beløb mangler på konto 1000 i forhold til kontoudtog modtaget af [virksomhed5].

2010

Dato

Bilag

Tekst

Beløb inkl. moms

Moms

Nettobeløb

31-08-2010

9174

Indgående faktura [...]

800.437,50

160.087,50

640.350,00

31-08-2010

9175

Indgående faktura [...]

375.000,00

75.000,00

300.000,00

29-10-2010

1883

[...] vor nota 326

338.125,00

67.625,00

270.500,00

I alt

1.513.562,50

302.712,50

1.210.850,00

2011

Dato

Bilag

Tekst

Beløb inkl. moms

Moms

Nettobeløb

31-03-2011

6205

Indgående faktura [...]

305.205,00

61.041,00

244.164,00

Fakturaerne er ifølge bilag fra [virksomhed5] ApS betalt kontant.

Den 18. august 2011 foretog SKAT momskontrol i [virksomhed2] ApS.

Bilagsmaterialet fra 01-01-2010 til 31-05-2011 blev gennemgået, samt den bogføring som bogholderen havde foretaget.

Den 10. oktober 2011 foretog SKAT atter kontrol på virksomhedens adresse.

[person2] forklarede, at han var kommet til at slette bogføringen, og SKAT kunne dermed kun gennemgå den bogføring der lå for juni og juli måned 2011.

Ved gennemgang af bilagene kunne SKAT konstatere, at de salgsfakturaer som forelå, stemte overens med momsangivelsen, men der forelå ingen fakturaer vedrørende køb at skrot, og den angivne indgående moms stemte dermed ikke. Der forelå kun bilag i forbindelse med diverse driftsomkostninger.

Det vil sige, at varekøbsfakturaerne fra juni og juli 2011 endnu ikke var til stede i oktober måned 2011.

[person2] ville sørge for at bogføringen vil blive bragt i orden, og han ville aflevere den til SKAT, sammen med de manglende bilag.

Direktør [person1] ankom til mødet, da SKAT gerne vil høre hvordan handlerne konkret fungerede. [person1] forklarede, at nogle gange var det [virksomhed2] ApS ApS’ egne biler, der hentede skrotten hos leverandøren, og andre gange kom de selv med det. På adressen ved siden af havde virksomheden en stor plads, hvor skrotten kunne læsses af, inden den blev solgt videre. Virksomheden havde installeret en vægt, så det var muligt at veje skrotten. Det var ikke altid han brugte vægten. Nogle gange var det bare et skøn.

Betalingen foregik altid kontant, og betalingen til leverandøren var ofte a conto, afhængig af hvor meget han havde på lommen den dag, eller hvor meget leverandøren havde brug for. Der var ikke noget fast mønster.

[person1] havde ikke nogle vejesedler som underliggende bilag på handlerne. Han havde ikke aktivt gjort noget for at opsøge nogle leverandører, de var kommet af sig selv.

I forbindelse med en handel skrev [person1] en lap papir. Han havde ikke nogen kvitteringsblok eller noget lignende. Papirerne afleverede han så til [person2], som efterfølgende lavede papirarbejdet.

Der bliver ikke ført daglig kasseregnskab, kun en gang om året. For det meste har [person1] ”kassen” i lommen, ellers har han et pengeskab til kontanter. SKAT spurgte til hvor mange han ca. havde i ”kassen” normalt. Han oplyste at f.eks. i dag havde han lige betalt omkring 50.000 kr. i kontanter, men der hvor han nok havde haft flest kontanter var der ca. 800.000 kr.

På konto [...00] fremgår, at der ofte er en negativ kassebeholdning. Den negative kassebeholdning er f.eks. i perioden 15-04-2010 fra -279.220 kr. op over en million og er fortsat negativ den 29.04.2010 med -514.804 kr., for derefter at blive positiv. Regnskabsgrundlaget er dermed tilsidesætteligt.

I perioden 27-09-2010 til 19-10-2010 er kontoen igen negativ, og der er i perioden bogført langt over 100 posteringer/udbetalinger, mens kontoen er negativ.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med i alt 1.210.850 kr. i indkomståret 2010 og 244.164 kr. i indkomståret 2011.

Selskabet har solgt skrot til [virksomhed5] ApS, men har ikke bogført salget vedrørende i alt 4 stk. fakturaer, og SKAT har derfor forhøjet selskabets indkomst med beløbene fra disse fakturaer.

Jeres opfattelse

Jeres repræsentant har fremsat påstand om, at ændringerne skal nedsættes til 0.

Der er efter Jeres opfattelse ikke belæg for ændringerne, og det gøres gældende, at der er foretaget fornødne undersøgelse til sikring af, at samhandelspartnerne var momsregistrerede.

Det bestrides desuden, at der er udstedt falske fakturaer.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst.

Det er via kopier af bilag konstateret, at [virksomhed5] ApS har købt skrot, som omtalt i SKATs sagsfremstilling, for i alt 1.818.767,50 kr. inkl. moms af [virksomhed2] ApS, som ikke er bogført på varesalgskontoen eller konto for udgående afgift.

Det er derfor med rette, at SKAT har ændret indkomsten for indkomståret 2010 med 1.210.850 kr. og for indkomståret 2011 med 244.164 kr., i alt 1.455.014 kr. vedrørende 4 stk. bilag. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

Afgørelsen sendes til

[virksomhed1] ApS, Direktør [person4], [adresse1], [by3]

[virksomhed6], [adresse2], [by1]

SKAT [by2], [adresse3], [by2]

SKATs centrale visiteringsenhed Afgørelser og sanktioner