Kendelse af 05-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Indkomståret 2007

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, CVR [...1].

Der var ikke sammenfald mellem selskabets og hovedaktionærens adresse. Afstanden mellem bopælen og virksomhedens adresser var henholdsvis 4,1 km og 4,6 km.

Klageren har haft følgende biler, der tilhører selskabet, stående på sin private adresse uden for arbejdstid:

Om bilerne er det oplyst, at der ikke er ført kørselsregnskab, ligesom der ikke er fremlagt fraskrivelseserklæring. Ifølge SKAT har klageren oplyst, at han har anvendt ovennævnte biler til kørsel mellem sin bopæl og selskabets adresse. Han har ligeledes oplyst, at det var nødvendigt at tage bilerne med hjem, så han ved eventuelle tilkald uden for normal arbejdstid kunne køre til virksomheden eller, hvor det nu var nødvendigt at køre hen.

Det er ligeledes oplyst, at der på virksomhedens adresse alene var parkeringsplads til 3 biler. Da virksomheden havde op mod 7-10 biler i den pågældende periode, udelukkede det, at bilerne kunne være parkeret ved virksomheden efter endt arbejdsdag. Også af hensyn til indbrud i bilerne blev de taget med hjem på privatadressen.

Der er ikke fremlagt billeder af de omhandlede bilers indretning, men klageren har fremlagt billeder af en af selskabets nuværende biler og har oplyst, at indretningen var den samme i de påklagede biler.

Billederne viser, at bilerne er med to forsæder og har sideruder i varerummet. Bilerne har dobbelt bund og en mindre reol med skuffer, der ikke er fastmonteret til bilens sider.

[reg.nr.2] VW Touran 2,0

SKAT har den 16. august 2016 udtalt:

"[reg.nr.2] var i perioden 27.9.2007 til 26.1.2009 registreret med [finans1], CVR-nr. [...2] som ejer, og [virksomhed1], CVR-nr. [...3] som bruger. Bilen var i hele perioden indregistreret på gule plader med blandet anvendelse privat/erhverv. Der vedlægges dokumentation for foranstående."

[reg.nr.1] BMW X5 Van 3,0 D AUT

Bilen er indregistreret første gang den 29. november 2005. [virksomhed2] A/S, købte bilen for 573.451 kr. og bilen blev leaset ud til [virksomhed1] ApS. Bilen var indregistreret på gule plader til blandet anvendelse privat/erhverv.

Selskabet købte bilen af [virksomhed2] A/S den 15. maj 2008 for 279.985 kr.

SKAT har den 16. august 2016 udtalt:

"[reg.nr.1] har i perioden fra den 27.09.2007 til den 27.06.2008 været indregistreret således:

Fra den 27.09.2007 til den 20.05.2008 er bilen indregistreret med [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...4] som ejer, og [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3] som bruger. Bilen er indregistreret på gule plader til blandet anvendelse privat/erhverv.

Fra den 20.05.2008 til den 27.06.2008 er bilen indregistreret med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3] som både ejer og bruger. Bilen er indregistreret på gule plader til blandet anvendelse privat/erhverv.

Fra den 27.06.2008 til den 25.11.2008 er bilen indregistreret med [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...3] som både ejer og bruger. Bilen er indregistreret på hvide plader til privatpersonbefordring.

Fra den 25.11.2008 til den 27.01.2011 er bilen indregistreret med [person1], CPR-nr. [...] som både ejer og bruger. Bilen er indregistreret på hvide plader til privatpersonbefordring.

Til dit spørgsmål om, hvor klager kan se om bilen er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse, kan det oplyses, at det udover at fremgå af registreringsattesten også fremgår af vægtafgiftsopkrævningen."

[reg.nr.3] BMW X5 (tidligere [reg.nr.4])

Jævnfør foranstående omregistrerede selskabet bilen til privat personkørsel den 27. juni 2008. I den forbindelse betalte selskabet en yderligere registreringsafgift på 353.097 kr. Bilens handelspris blev ved omregistreringen vurderet til 825.611 kr. af SKATs motorcenter.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke klages over, at bilen af SKAT er anset for at have været til rådighed for klageren fra det tidspunkt, hvor bilen omregistreres, til den erhverves af klageren. Det vil sige i perioden 27. juni til 31. oktober 2008.

Ved faktura af 31. oktober 2008 købte klageren bilen af selskabet for 300.000 kr. Ændringen af ejerforholdet er dog først registreret den 25. november 2008.

Det fremgår af fakturaen, at selskabet yder 3 måneders 100 % garanti.

Ifølge Trafikstyrelsens synsrapport var bilens kilometerstand 15.000 km den 26. juni 2008 og 60.000 km den 10. juni 2010.

SKAT er ikke enig i, at handelsprisen den 31. oktober 2008 udgjorde 300.000 kr., idet SKATs motorcenter den 26. juni 2008 værdiansatte bilen til 825.611 kr.

Ved forslag af 2. oktober 2012 skønnede SKAT, at handelsprisen ved salget fra selskabet til klageren var 750.000 kr. Klagerens repræsentant gjorde indsigelse mod denne værdiansættelse og skrev den 8. februar 2013:

"Jf. oplysninger fra [virksomhed3] gøres det gældende, at værditabet i selskabets ejerperiode, dvs. de første 35 måneder af bilens levetid udgør minimum 55 %, således at bilen afrundet burde være overdraget til [person1] for maksimal kr. 550.000.

Det bemærkes, at finanskrisen i 2008 var på sit højeste, og at de store 4 hjulstrækkere på det nærmeste var usælgelige, hvorfor værdien på kr. 550.000 er sat meget højt, da man realistisk set aldrig ville have fundet en køber til bilen, næsten uanset prisen."

Herefter ansatte SKAT, jf. forslag af 25. april 2013, bilens værdi til 614.625 kr. Ved værdiansættelsen tog SKAT udgangspunkt i de føromtalte 550.000 kr. og tillagde 64.625 kr. fordi bilens kilometerstand var under det, en bil af samme årgang normalt ville have kørt. Der henvises til SKATs afgørelse og beregning.

Hustruens biler:

Klagerens repræsentant har oplyst, at husstanden bestod af 2 voksne og 3 børn.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 191.355 kr. vedrørende fri bil. Heraf er de 140.468 kr. påklaget. Derudover har SKAT forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning på 314.625 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"Fri bil:

Din advokat anfører i skrivelse af 8. februar 2013, at både VW Touran, [reg.nr.2] og BMW X5, [reg.nr.1] er specialindrettede biler, som ikke er egnet til privat kørsel, hvorfor bilerne ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1. Dette begrundes med at bilerne er indrettet med en dobbeltbund, hvori der er gjort plads til diverse maskiner og værktøjer, herudover er der tillige en mindre reol. Til illustration af den beskrevne specialindretning er der fremsendte billeder af en af firmaets nuværende firmabiler. Denne indretning er ifølge din advokat ens for alle virksomhedens gulplade biler. Hertil kommer, at bilerne udover specialindretningen normalt er pakket til bristepunktet med maskiner og materialer. Desuden medbringes der i bilerne diverse limtyper og kemikalier, som cellulosefortynder, petroleum og terpentin m.v. til brug ved at aftage og pålægge diverse gulvbelægninger. Dette gør, at bilerne lider af lugtgener, så bilerne også af denne grund ikke egner sig til privat kørsel.

Din advokat henviser tillige til, at din familie udover dig selv består af din samlever og jeres 3 børn, hvorfor de 2 gulplade biler ikke er egnet til et alternativ til en privat bil. Med en familie på 5 vil det derfor ikke være muligt at anvende de nævnte gulplade biler til privat kørsel, der er derfor ikke nogen grund til, at antage at du skulle have brugt bilerne til privat kørsel ud over den sporadiske kørsel mellem selskabet og hjemmet.

Sammenlagt gør din advokat gældende, at du ikke skal beskattes af værdi af fri bil idet:

Hertil kan det bemærkes, at SKAT ikke anser de 2 biler VW Touran, [reg.nr.2] og BMW X5, [reg.nr.1] for specialindrettet, hvorfor de efter SKATs opfattelse er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og værdiansættelsen af værdien af fri bil skal foretages efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette begrundes for begge bilers vedkommende med:

Da SKAT jævnfør foranstående ikke anser de 2 nævnte biler for specialindrettet, skal beskatningen ske efter ligningslovens § 16, stk. 1, hvor vurderingen om der er bil til rådighed, sker ud fra om bilerne har været til din rådighed for privat anvendelse og ikke omfanget af den private anvendelse.

Du har oplyst, at du har kørt mellem din bopæl og selskabets adresse i selskabets VW Touran og BMW X5. Bilerne har stået på din private adresse uden for normal arbejdstid. Du har oplyst, at det var nødvendigt for dig at have bilerne med hjem, så du ved eventuelle tilkald kunne komme til virksomheden eller, hvor det nu var nødvendigt at køre hen ved eventuelle opkald uden for normal arbejdstid.

Herudover har din advokat i skrivelse af 8. februar 2013 oplyst, at begrundelsen for at bilerne uden for arbejdstid var parkeret ved din private bolig var, at der ikke var plads til alle selskabets biler på selskabets daværende adresse. Bilerne blev derfor parkeret på de omkringliggende veje, men på grund en række indbrud tog du dine firmabiler med hjem for at undgå yderligere indbrud.

...

Kørsel mellem hjem og selskabets adresse anses for privat kørsel jævnfør ligningslovens § 9 B, idet du anses at have kørt mere end 60 gange mellem hjem og selskabets forretningsadresse og omvendt inden for en de 12 foregående måneder. Dette selvom du har haft behov for at have bilerne med hjemme til brug ved eventuelle tilkald. Dette begrundes med, at der ifølge det oplyste ikke er tale om en egentlig tilkaldevagt, at et tilkald ligeså godt kan være til virksomhedens adresse, som til et eller flere midlertidige arbejdssteder, samt at der er tale om en permanent ordning.

...

Da bilerne har stået på din private adresse uden for normal arbejdstid, anses du at have haft bilerne til rådighed for privat anvendelse, da de beskattede biler er på hvide plader eller gule plader, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift. Da bilerne har stået til din rådighed, er der også en formodning for, at du har kørt privat i bilerne. Da der er tale om hvidplade biler og gulpladebiler, hvor der er betalt privatbenyttelsesafgift, er det dig, som eneanpartshaver i selskabet, som har bevisbyrden for, at bilerne ikke er anvendt privat. Da der ikke er ført kørselsregnskab eller lignende for nogen af bilerne, anses du ikke at have løftet bevisbyrden for, at du ikke har kørt privat i nogen af de nævnte biler. Der henvises herved til Højesterets domme af 9.6.2008 (SKM 2008.534.HR) og 11.2.2009 (SKM 2009.239.HR).

At de 2 biler på gule plader ikke kan rumme hele din familie gør ikke, at bilerne kan anses for uegnet til privat anvendelse. Der er derfor ikke grundlag for at stille andre betingelser for dokumentation for, at bilerne ikke er anvendt privat, end der stilles for hvidplade biler, hvor hele familien kan være i.

Da bilerne er brugt til privat kørsel mellem hjem og arbejde, og de har stået til din rådighed uden for normal arbejdstid, og du ikke har dokumenteret, at bilerne ikke anvendes privat, anses du for skattepligtig af værdi af fri bil for de nævnte biler jævnfør ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien af fri bil ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter værdien kan opgøres således:

Indkomståret 2007:

Indkomståret 2008:

Indkomståret 2009:

Værdi af fri bil vedrørende VW Touran, ansættes ifølge modtaget dokumentation fra [virksomhed2] ud fra en anskaffelsessum på 220.693 kr. inkl. moms. 1. registreringsdato 16. juni 2005.

Værdi af fri bil vedrørende BMW X5, [reg.nr.1] ansættes ifølge modtaget dokumentation fra [virksomhed2] ud fra en anskaffelsessum på 564.651 kr. inkl. moms. 1. registreringsdato 29. november 2007.

...

Udlodning ved køb af BMW X5 fra [virksomhed1] ApS:

Jævnfør ligningslovens § 2, stk. 1 skal handel mellem dig og selskabet ske i overensstemmelse med, hvad der kunne opnås, hvis handlen var foretaget med en uafhængig part. Handel mellem dig og selskabet anses for omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, da du anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet jævnfør ligningslovens § 2, stk. 2, idet du ejer hele anpartskapitalen i selskabet.

Ifølge modtaget dokumentation har du købt selskabets BMW X5, reg.nr. [reg.nr.3] for 300.000 kr.

Selskabet har den 26.6.2008 omregistreret bilen fra gule plader (blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse) til hvidplade (privat person kørsel). Der er herved betalt en yderligere registreringsafgift på 353.097 kr. Bilens handelspris er ved omregistreringen vurderet af SKATs Motorcenter til 825.611 kr. Hvilket beløb registreringsafgiften er beregnet og betalt efter.

Under hensyn til SKATs Motorcenters vurdering af bilen pr. 26.6.2008 til en værdi på 825.611 kr. og den aftalte handelspris på 300.000 kr., anses handlen ikke at være foretaget til markedspris. Den aftalte handelspris kan derfor ikke lægges til grund ved den skattemæssige vurdering, der henvises herved til ligningslovens § 2, stk. 1. Bilens værdi pr. 31. oktober 2008 ansættes derfor efter et skøn. Da bilen ved omregistrering fra gule plader til hvide plader af SKATs Motorcenter den 26. juni 2008 er vurderet til en handelspris i fri handel på 825.611, lægges denne vurdering til grund ved værdiansættelsen ved købet af bilen fra selskabet. Under hensyn til, at bilen er handlet den 31. oktober 2008, ca. 4 måneder efter SKATs vurdering anses der ikke at kunne godkendes en handelspris på under 750.000 kr. Der er ved vurderingen af nedskrivningen af værdien i de ca. 4 måneder henset til, at bilens oprindelige nypris pr. 29. november 2005, indregistreret på hvide plader ifølge Motorcenterets opgørelse af afgiften ville være 1.236.457 kr., hvilket svarer til en værdinedskrivning på 410.846 kr. for de første 35 måneder.

Forskellen mellem den af SKAT ansatte handelsværdi på 750.000 kr. og den betalte købesum på 300.000 kr. = 450.000 kr. anses for en maskeret udlodning fra selskab til dig, som du er skattepligtig af, som aktieindkomst jævnfør ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

I din advokats skrivelse af 8. februar 2013 har din advokat anført, at du ikke kan godkende en værdi af BMW X5, reg. nr. [reg.nr.3] ved køb af selskabet på 750.000 kr. Din advokat begrunder dette med, at grundlaget for denne værdiansættelse er SKATs Motorcenters vurdering ved omregistrering af bilen fra gule plader til hvide plader den 26.6.2008, og denne vurdering er ikke et udtryk for den handelspris som ligningslovens § 2, stk. 1 omhandler, men er en ansættelse, som er foretaget ud fra nogle skematiske beregninger, som ikke afspejler handelsprisen i handel og vandel mellem to uafhængige parter. Herudover har SKAT foretaget en lineær afskrivning for værditabet for tiden fra 26.6.2008 og frem til den 31.10.2008. Resultatet af at SKAT anvender den af Motorcenteret foretagne vurdering ved omregistreringen og foretager en lineær afskrivningsmetode ved værdiansættelsen pr. 31.10.2008 ender i en værdiansættelse, som ikke afspejler den handelspris, som er beskrevet i ligningslovens § 2, stk. 1.

Din advokat henviser til, at [virksomhed3] har oplyst, at værditabet på en bil er størst i starten af en bils levetid, hvorefter værditabet flader ud henover bilens restlevetid. Samtidig var markedet for de dyre 4 hjulstrækkere på grund af finanskrisen, som i 2008 var på sit højeste, meget trængt, hvilket naturligvis påvirkede markedet. Din revisor gør på grundlag af oplysninger modtaget af [virksomhed3] gældende, at værditabet af bilen efter de første 35 måneder af bilens levetid udgør minimum 55 %. Der kan derfor højest godkendes en værdi på 550.000 kr., således at udlodningen ved købet ansættes til 250.000 kr.

Det kan hertil bemærkes, at den af advokaten opgjorte værdi på 550.000 kr. ikke umiddelbart kan godkendes, dette begrundes med, at der ikke ved fastsættelsen af værditabet ses at være taget hensyn til, at bilen ikke har kørt ret mange kilometer ved overdragelsen. Ved omregistreringen i juni 2008 havde bilen kun kørt 15.400 km. Under hensyn til dette skønnes bilen ikke at have kørt mere end 20.000 km ved overdragelsen. Jævnfør SKATs Punktafgiftsvejledning afsnit E.1.5.3.1 ansættes den normale kørsel pr. år for dieseldrevne personbiler til 30.000 km pr. år. Det samme regner DAF med i deres Brugtbilskatalog. En 35 mdr. gammel dieseldreven personbil anses på baggrund heraf normalt at have kørt ca. 87.500 km. Prisen på biler, som har kørt over eller under det normale reguleres værdimæssigt for de over- eller underkørte kilometer. SKAT vil godkende den af advokaten opgjorte værdi på 550.000 kr. med tillæg for de 67.500 underkørte kilometer. Værdien af de underkørte kilometer opgøres jævnfør SKATs Punktafgiftsvejledning afsnit E.1.5.3.1 således:

SKAT kan på baggrund af foranstående godkende, at værdien ved udlodning af BMW X5, reg. nr. [reg.nr.3] i handel og vandel jævnfør ligningslovens § 2, stk. 1 ansættes til 550.000 + 64.625 kr. = i alt 614.625 kr. Der fremkommer herved en maskeret udlodning på 314.625 kr., som er skattepligtig aktieindkomst jævnfør ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2 og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1."

SKATs udtalelse til klageskrivelsen

"Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyders advokat gør i sin mere subsidiære påstand gældende, at klager, såfremt han skal beskat­ tes af fri bil, kun beskattes på grundlag af den dyreste bil. Dette synspunkt kan SKAT ikke anerkende, idet det er SKATs opfattelse, at såfremt man har flere biler til rådighed samtidig, så skal man beskattes af de biler man har til rådighed, man kan ikke samtidig have rådighed over flere biler, og så kun blive beskattet af den dyreste bil.

Udover dette har SKAT følgende bemærkninger til den fremsendte klage:

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil i perioden 1. oktober 2007 til 31. januar 2009 vedrørende VW Touran med reg. nr. [reg.nr.2], og at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil i perioden 1. oktober 2007 til 30. juni 2008 vedrørende BMW X5 VAN med reg. nr. [reg.nr.1].

Der er ligeledes nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af 314.625 kr. i maskeret udlodning.

Det er til støtte for påstanden anført:

"Påstand - Beskatning af fri bil

Principalt gøres gældende, at klager ikke har haft fri bil til rådighed for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 vedrørende [virksomhed1]' gulpladebiler, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. I perioden fra juli - oktober 2008 accepteres dog beskatning af fri bil vedr. BMW XS med reg.nr. [reg.nr.3] - dvs. i perioden fra den pågældende bil omregistreres fra gulpladebil til en hvidpladebil og indtil bilen overdrages fra [virksomhed1] til klager.

Subsidiært ... (klagepunkt frafaldet)

Mere subsidiært gøres gældende, at klager alene skal beskattes at værdi af fri bil på grundlag af den dyreste bil.

...

Sagsfremstilling

I SKATs afgørelse af 31. maj 2013, fremlagt som sagens bilag 1, har SKAT for indkomstårene 2007 til 2009 beskattet klager af værdi af fri bil for en påstået privat anvendelse af [virksomhed1] ApS gulpladebiler.

Det bemærkes, at klager er ejer af hele selskabskapitalen i [virksomhed1].

For indkomståret 2007 udgør beskatningen kr. 45.775, for indkomståret 2008, kr. 142.114 og indkomståret 2009, kr. 3.448.

For indkomstårene 2007 til 2009 har klager selvangivet kr. 0.

...

Anbringender

Beskatning af fri bil -principal påstand

De gulpladebiler som selskabet har stillet til rådighed for klager har ikke egnet sig til et alternativ til en privat bil. I lighed med VVS'ere og elektrikkere m.v. har servicemontører i gulvbelægningsbranchen behov for at bilerne er specialindrettet til brug for det utal af specielle maskiner og materialer m.v. som er nødvendige for arbejdets udførsel. Bilerne er således normalt pakket til bristepunktet, hvilket i sig selv medfører, at bilerne ikke er egnet til privat kørsel.

I den forbindelse fremlægges som bilag 2,5 fotografier der illustrerer den specielindretning alle virksomheden gulpladebiler er beklædt med, herunder de biler som SKAT har ladet klager beskatte af. Det bemærkes, at fotografierne er taget af en bil hvor de normale arbejdsredskaber er taget ud, således at specialindretningen kan ses tydeligt, idet bilerne har været monteret med såvel en reol som specialdesignet bund.

Ud over den nødvendige specialindretning af selskabets gulpladebiler adskiller gulvbelægningsbranchen sig fra andre brancher med specialindrettede biler ved, at bilerne tillige medbringer forskellige limtyper og kemikalier som cellulosefortynder, petroleum, terpentin m.v. til brug for at aftage og pålægge eksempelvis linoleumsgulve m.v. Som følge heraf lider de af klager anvendte biler derfor også af lugtgener - et forhold som ligeledes umuliggør privat kørsel i de af selskabet ejet biler.

Det bemærkes videre, at da klager ikke blot er ansat direktør men tillige arbejder som tilbudsgiver og montør er telefonen, i kraft af at det er klager som ejer selskabet, åben døgnet rundt, således at klager uden for selskabets normale åbningstid altid har tilkaldevagter.

Det gøres herefter gældende, at klager ikke er omfattet af reglerne om beskatning af fri bil, da bilerne dels er specialindrettet og dels at klager har tilkaldevagter.

Beskatning af fri bil -subsidiær påstand

... (klagepunkt frafaldet)

Beskatning af fri bil - mere subsidiær påstand

Det følger endvidere af SKATs afgørelse vedlagt som sagens bilag 1, at SKAT har pålagt beskatning af fri bil i følgende perioder:

Jf. ovenstående har SKAT ansat klager i værdi af fri bil i perioden oktober 2007 til juni 2008 af to biler. Det bemærkes i tilknytning hertil, at klager og dennes ægtefælle i perioden har haft private biler til rådighed, hvorfor SKATs ansatte beskatning af to biler er helt uhørt.

Det gøres gældende, at såfremt beskatning af værdi af fri bil ikke er omfattet af klagers principale eller subsidiære påstande, skal klager alene beskattes af værdi af fri bil beregnet på baggrund af den dyreste af de to biler."

Repræsentantens bemærkninger af 24. september 2013 til SKATs udtalelse

"Jf. Landsskatterettens brev af 10. september 2013 skal jeg i nedenstående fremkomme med klagers bemærkninger til SKATS udtalelse af 29. august 2013.

Beskatning af fri bil

Klager står uforstående over for SKATs påstand om, at bilerne skulle være indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel.

For begge biler gør sig gældende, at der har været tale om gulpladebiler, og altså ikke biler med papegøjeplader. Ligeledes har ingen af bilerne været påført klistermærket som tillod privat kørsel i en gulpladebil i·en overgangsperiode. I den forbindelse er bilerne erhvervet fra [virksomhed2], hvor klager i første omgang har leaset bilerne og efterfølgende erhvervet dem.

VW Touran, reg.nr. [reg.nr.2]

For så vidt angår VW Touran'en gælder, at [virksomhed2] i første omgang havde leaset bilen til en anden virksomhed, før end klager leasede bilen, og efterfølgende erhvervede den. Hvorvidt den tidligere leasingtager har haft anvendt bilen til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel er klager ikke bekendt med, men det er ikke utænkeligt, at den tidligere leasingtager har registreret til blandet kørsel, uden at [virksomhed2] har fået bragt forholdet på plads, da klager efterfølgende leasede bilen.

Klager har ligeledes ikke været bekendt med, om bilen skulle have været påført et klistermærke som tillod den blandende kørsel, ligesom teksterne på opkrævningerne af vægt-/ejerafgift ikke har givet klagere anledning til at antage, at bilen skulle have været registreret til blandet kørsel.

Klager står derfor tvivlende overfor, at SKATs oplysninger om den registrerede anvendelse af bilen er korrekt.

BMW X5, reg.nr. [reg.nr.1]

For BMW X5'en gælder, at klager har leaset denne af [virksomhed2] fra ny, og at klager efterfølgende har erhvervet bilen fra Leasingselskabet. Der har således ikke været andre leasingtager inde over denne bil.

Klager kan således med sikkerhed oplyse, at bil aldrig har været registreret af klager eller en tidligere leasingtager til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel. Ligeledes har klager aldrig modtaget hverken et klistermærke eller andet som skulle indikere, at bilen havde tilladelse til blandet kørsel.

I den forbindelse har jeg været i kontakt med [person2], som er tidligere direktør i [virksomhed2], der fandt det meget usandsynligt at [virksomhed2] egenhændigt skulle have registreret de to biler til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel uden en leasingtagers viden.

Klager står derfor også her meget tvivlende overfor, at SKATs oplysninger om den registrerede anvendelse af bilen er korrekt.

Det er herefter fortsat klagers principale påstand, at klager ikke skal beskattes af værdi af fri bil vedrørende ovennævnte to gulpladebiler, som selskabet har stillet til rådighed for klagers arbejde som gulvmontør. Der er tale om gulpladebiler, som ikke har egnet sig til et alternativ til en privat bil. Ud over, at bilerne har været medtaget på privatadressen som følge af, at klager har haft udkaldevagter er det tidligere dokumenteret at bilerne har været specialindrettet til brug for det utal af specielle·maskiner og materialer m.v. som er nødvendige for arbejdets udførsel, ligesom de har været anvendt til transport af de kemikalier som ligeledes er nødvendige når man arbejder med opløsning af gammel lim, pålægning af gulve m.v.

..."

Repræsentantens supplerende bemærkninger af 8. september 2016

"Beskatning af fri bil

Som følge af Højesterets afgørelser på området frafalder klager den subsidiære påstand om, at indkomstårene 2007 og 2008 er forældet, mens den principale samt mere subsidiære påstand begge fastholdes.

Der henvises i det hele til klageres begrundelser i klage af 7. august 2013 samt bemærkninger til SKATs udtalelse af 24. september 2013.

Supplerende bemærkes i perioden 1. januar 2007 til 5. februar 2007 har klager og dennes hustru haft to private biler til rådighed af mærkerne VW Polo og Audi A4 Avant. I perioden 5. februar 2007 til 20. maj 2008 har klager og dennes hustru haft én private biler til rådighed af mærket Audi A4 Avant.

På trods af at selskabets biler uomtvivteligt er uegnet til privat kørsel, dels på grund af bilernes særlige indretning og dels på grund af kørsel med kemikalier, maskiner m.v. har SKAT ansat klager i skat af værdi af fri bil af ikke blot én bil men hele to af selskabets biler, hvorfor klager i perioden har haft 3-4 private biler til rådighed.

Det bemærkes videre, at da klager ikke blot er ansat direktør men tillige arbejder som tilbudsgiver og montør er telefonen, i kraft af at det er klager som ejer selskabet, åben døgnet rundt, således at klager uden for selskabets normale åbningstid altid har tilkaldevagter.

Det gøres herefter gældende, at klager ikke er omfattet af reglerne om beskatning af fri bil, da bilerne dels er specialindrettet og dels at klager har tilkaldevagter.

Markedspris af BMW X5, reg.nr. [reg.nr.3]

Der henvises i det hele til klageres begrundelser i klage af 7. august 2013 samt bemærkninger til SKATs udtalelse af 24. september 2013, hvor jeg særligt skal fremhæve, at SKAT i deres udtalelse af 29. august 2013 har lagte til følgende til grund for deres afgørelse:

”Der er derfor SKATs opfattelse, at værdien ikke alene kan ansættes ud fra den pris, som kunne opnås ved salg i ren handel til en forhandler.”

Det er fortsat klagers opfattelse, at ligningslovens § 2, stk. 1 hjemler, at der ved overdragelsen skal anvendes en pris i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det bemærkes særligt, at forinden [virksomhed1] solgte den omhandlede bil til klager, var bilen uden held forsøgt solgt af [virksomhed1] gennem diverse forhandlere til en pris i omegnen af kr. 400.000 til kr. 500.000. Der er tidligere fremlagt mail fra [virksomhed4] ApS med oplysninger om bilens stand m.v. da den uden held forsøgtes solgt i efteråret 2008 af [virksomhed1]. Det følger endvidere af bilag 3, at klager havde en forventning om, at bilen kunne sælges for kr. 480.000, hvilket viste sig at være helt urealistisk.

Da der ikke var købere til bilen, hverken til kr. 480.000 eller et lavere beløb, valgte [virksomhed1] endelig at sælge bilen til klager for kr. 300.000, hvilket efter parternes opfattelse ikke var urealistisk, da beløbet var højere end noget bud der var givet på bilen.

Til grund for parternes værdiansættelse lå, at finanskrisen i 2008 var på sit højeste, og at de store 4 hjulstrækkere på det nærmeste var usælgelige.

Da markedskræfterne i efteråret 2008 var således at [virksomhed1] ikke kunne sælge bilen til hverken 480.000 eller et laver beløb, gøres det gældende, at den anvendte pris på kr. 300.000 ikke afviger markant fra markedsprisen i handel og vandel pr. 31. oktober 2008, og såfremt Landsskatteretten ikke anerkender det af klager selvangivne skal markedsprisen ansættes til et beløb der ikke overstiger kr. 480.000, altså en værdi som væsentlig afviger fra SKATs ansættelse på kr. 614.625."

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum, Lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt.

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt for privat anvendelse af bilen. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

I den foreliggende sag har de omhandlede biler været indregistreret til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Der er ikke sammenfald mellem klagerens og selskabets adresse, bilerne har været parkeret på privatadressen og er anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde. Der er ikke ført kørselsregnskab og der er ikke udarbejdet fraskrivelseserklæring.

Bilerne er ifølge det oplyste indrettet ens, og er foruden førersædet indrettet med et passagersæde foran og med vinduer i varerummet. Bilerne er indrettet med dobbelt bund, og i varerummet er placeret en reol med skuffer, der fylder en mindre del af varerummet, således at der i varerummets frirum er plads til øvrige effekter. Reolen er ifølge de fremlagte billeder ikke fastgjort til bilernes sider.

På grundlag af det oplyste om bilernes indretning samt de fremlagte billeder, finder Landsskatteretten, at indretningen ikke har været af en sådan karakter og har haft et sådant omfang, at bilerne kan karakteriseres som specialindrettede køretøjer, der ikke er egnede til privat kørsel, og som derfor er undtaget for beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det forhold, at der kan forekomme lugtgener, kan ikke føre til et andet resultat.

Kørsel mellem bopæl og arbejdsplads er som hovedregel privatkørsel. Det forhold, at der har været permanent tilkaldevagt både til virksomheden og til andre adresser kan ikke føre til, at kørslen dermed bliver erhvervsmæssig. Klageren anses desuden for at have kørt mellem bopælen og virksomhedens adresse mere end 60 gange inden for 12 måneder.

Der skal i den forbindelse henvises til Højesterets dom af 30. juni 2006, offentliggjort i SKM2006.481.HR, hvor en permanent tilkaldevagt ikke kunne begrunde, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil.

Videre kan henvises til Byrettens dom af 11. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.367.BR. Byretten fandt, at en bil ikke var specialindrettet, og at hovedanpartshaveren skulle beskattes af fri bil for indkomstårene 2004-2006. Det kunne ikke tillægges betydning, at hovedanpartshaveren havde tilkaldevagt.

Det er fremført, at der er private biler i husstanden. At der er en privat bil i husstanden udelukker ikke, at der kan være rådighed over selskabets biler. Det bemærkes, at den private bil er registreret solgt pr. 20. maj 2008. Der har således i perioden fra 20. maj til 30. juni 2008 hverken været privat bil til rådighed eller sket beskatning af rådighed over en bil, indregistreret til privat personkørsel. Ifølge det oplyste består husstanden af 2 voksne og 3 børn.

Det er i klageskrivelsen gjort gældende, at hvis det fastholdes, at klageren er skattepligtig af rådigheden over de omhandlede biler, så skal der alene ske beskatning på baggrund af den dyreste af de to biler.

Ligningslovens § 16, stk. 4, gælder for hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Der skal derfor som udgangspunkt ske beskatning af hver enkelt bil, der er til rådighed. Der kan i den forbindelse henvises til Byrettens dom af 18. november 2015, offentliggjort i SKM2016.22.BR.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder og da bilerne uomtvisteligt er anvendt til kørsel mellem hjemmet og virksomhedens adresse, at det påhviler klageren, som direktør/hovedanpartshaver at sandsynliggøre, at de omhandlede biler ikke stod til rådighed for privat anvendelse.

Da klageren ikke har afkræftet denne formodning, stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende beskatning af rådighed over de omhandlede biler for indkomstårene 2007 – 2009. Den talmæssige opgørelse er ikke påklaget.

Maskeret udlodning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Det lægges til grund, at selskabet og klager er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2, stk. 1, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Det betyder, at der ved handelsmæssige transaktioner skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Såfremt et selskab sælger et aktiv til hovedaktionæren til en pris under armlængdeprisen, anses differencen mellem armslængdeprisen og den faktiske handelspris for maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Selskabet har solgt en BMW X5 til klageren den 31. oktober 2008 for 300.000 kr. Der foreligger et salg mellem interesseforbundne parter, og den aftalte overdragelsessum kan derfor ikke uden videre lægges til grund som handelsværdi, jf. bl.a. Højesterets bemærkninger i dom af 27. juni 2003, gengivet i SKM2003.318.HR.

Repræsentanten har over for SKAT oplyst, at værditabet jf. [virksomhed3] i bilens levetid på 35 måneder udgør minimum ca. 55 %, således at bilen afrundet burde være overdraget til klageren for maksimalt 550.000 kr.

SKAT har ansat værdien af bilen til 614.625 kr. og har ved værdiansættelsen taget udgangspunkt i repræsentantens oplysning om en værdi på 550.000 kr. SKAT har hertil tillagt 64.625 kr., idet det af DAFs brugtbilskatalog samt SKATs punktafgiftsvejledning forudsættes, at en dieseldrevet personbil normalt kører 30.000 km pr. år. Bilen havde kørt ca. 15.000 km den 26. juni 2008 og SKAT har skønnet, at den har kørt 20.000 km den 31. oktober 2008.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at det ikke er godtgjort, at bilens handelsværdi på overdragelsestidspunktet udgør et lavere beløb, end det af SKAT fastsatte.

Der er herved blandt andet henset til, at SKATs motorcenter 4 måneder før overdragelsen vurderede handelsprisen til 825.611 kr., at selskabets samlede anskaffelsespris udgjorde 633.082 kr. idet selskabet købte bilen fri af leasingkontrakten den 15. maj 2008 for 279.985 kr. og i juni 2008 blev pålagt at betale 353.097 kr. i registreringsafgift for at omregistrere bilen til personbefordring.

Differencen mellem købs- og handelsprisen udgør 314.625 kr., der beskattes som maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.