Kendelse af 18-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Indkomstårene 2004-2006 og 2008:

Genoptagelse af skatteansættelsen vedrørende ret til fradrag for 100 % af renteudgifter.

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I 2002 arvede klageren i lige sameje med sin søster [person1] ejendommen [adresse1], [by1]

Den 15. marts 2004 optog klageren og [person1] et lån på 740.000 kr. med sikkerhed i ejendommen [adresse1] ved [finans1] A/S. Klageren og [person1] hæftede solidarisk for lånet, og låneprovenuet blev udbetalt til klageren. I forbindelse med optagelse af lånet indgik søstrene den 31. marts 2004 en samejeoverenskomst.

Den 25. februar 2013 anmodede klagerens repræsentant SKAT om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 2004-2008 med henblik på at få fradrag for 100 % af renteudgifterne på realkreditlånet. Baggrunden herfor var, at klageren for indkomståret 2009 havde fået ret til fradrag for 100 % af renteudgifterne i byretten, hvor Kammeradvokaten tog bekræftende til genmæle herom.

Den 10. april 2013 afslog SKAT at ændre skatteansættelserne for 2004-2009.

Den 13. maj 2013 traf SKAT afgørelse i sagen, hvor ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2004-2008 blev nægtet.

Den 13. august 2013 påklagede repræsentanten SKATs afgørelse.

Indkomståret 2004

For 2004 selvangav klageren et fradrag for 50 % af renteudgifterne på realkreditlånet.

I 2007 henvendte klageren sig til SKAT vedrørende mulighed for at få fradrag for 100 % af renteudgifterne på realkreditlånet. SKAT betragtede denne henvendelse som en anmodning om genoptagelse, og bad ved brev af 18. juli 2007 klageren om dokumentation på, at [person1] var kautionist på lånet og ikke meddebitor.

Den 30. juli 2007 traf SKAT traf afgørelse for årene 2004, 2005 og 2006, således at klageren fortsat fik et fradrag på 50 % af renteudgifterne. Afgørelsen blev truffet uden forinden at have foretaget behørig partshøring i form af forslag til afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens 20. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT den 25. juli 2007 havde en telefonisk samtale med klageren, hvor hun oplyste, at [person1] ejede 50 % af ejendommen og også hæftede for lånet. SKAT traf på denne baggrund afgørelsen.

Afgørelsen af 30. juli 2007 blev ikke påklaget af klageren.

Indkomstårene 2005-2006

For 2005-2006 selvangav klageren et fradrag for 100 % af renteudgifterne på realkreditlånet.

Den 11. september 2007 fremsendte SKAT et brev om mulighed for genoptagelse vedrørende fradrag for renter, såfremt klageren kunne dokumentere en aftale om forskydning af hæftelsen.

Den 22. november 2007 fremsendte SKAT et forslag til ændring af skatteansættelsen for 2005-2006, således at klageren fik et fradrag på 50 % af renteudgifterne. Klageren reagerede ikke herpå.

Årsopgørelser med den foreslåede ændring blev dannet henholdsvis den 7. juli 2008 og den 27. maj 2008, og de blev ikke påklaget af klageren.

Indkomståret 2007

For 2007 selvangav klageren et fradrag for 100 % af renteudgifterne på realkreditlånet.

Dette blev ikke senere ændret af SKAT.

Indkomståret 2008

For 2008 selvangav klageren et fradrag for 50 % af renteudgifterne på realkreditlånet.

I 2010 henvendte klageren sig til SKAT vedrørende mulighed for at få fradrag for 100 % af renteudgifterne på realkreditlånet.

Den 12. november 2010 afslog SKAT at ændre klagerens skatteansættelse for 2008.

Den 28. marts 2011 traf SKAT afgørelse, således at klageren fortsat fik et fradrag på 50 % af renteudgifterne.

Afgørelsen af 28. marts 2011 blev ikke påklaget af klageren.

Indkomståret 2009

Den 12. november 2010 fremsendte SKAT også et forslag til ændring af skatteansættelsen for 2009, således at klageren fik et fradrag på 50 % af renteudgifterne.

Den 5. januar 2011 fastholdte SKAT deres forslag.

Den 24. januar 2011 traf SKAT afgørelse, således at klageren fik et fradrag for 50 % af renteudgifterne.

Den 11. februar 2011 påklagede klagerens repræsentant SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

Den 18. august 2011 afsagde Landsskatteretten kendelse, hvormed SKATs afgørelse blev stadfæstet.

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for byretten. Forinden hovedforhandlingen tog Kammeradvokaten bekræftende til genmæle, således at klageren fik ret til fradrag for 100 % af renteudgifterne.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2004-2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT har som begrundelse anført:

”Anmodningen

Du har via din advokat skrevet til SKAT den 25. februar 2013, da du gene vil have ændret dine skatteansættelser for 2004 2009, så du får fradrag for 100 % af renteudgifterne for ejendommen [adresse1], [by1] Du har for 2009 fået ret til fradrag for 100 % af renteudgifterne, da der fra SKAT er blevet taget bekræftende til genmæle ved anke af landsskatterettens afgørelse til byretten

2004 - 2008

Fristen for at få ændret en skatteansættelse udløber den i maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristen for at få ændret skatteansættelsen for 2004 udløb således den 1. maj 2008, fristen for at få ændret skatteansættelsen for 2005 udløb den 1. maj 2009 osv. Det står i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Hvis skatteansættelserne for 2004 - 2008 alligevel skal ændres, skal betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldt. I denne sag er det spørgsmålet, om du kan opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

2004

Du har oprindeligt selvangivet rentefradrag med 50 % af udgiften for 2004, svarende til 6.805 kr. (beløbet er indberettet af realkreditinstituttet).

2005 og 2006

For 2005 og 2006 er der blevet indberettet rentefradrag svarende til 100 % af renteudgiften. SKAT har ved årsopgørelser (der er blevet sendt forslag den 22. november 2007) af henholdsvis 7. juli 2008 og 27. maj 2008 ændret skatteansættelserne således, at der kun er givet fradrag for halvdelen af renteudgiften.

2004, 2005 og 2006

Du har bedt SKAT undersøge, om der er mulighed for at få hele fradraget for renteudgifterne.

SKAT har sendt en afgørelse til dig den 30. juli 2007, hvor det anføres, at der ikke er lovhjemmel til at give det fulde fradrag til dig, når din søster er meddebitor på lånet.

2007

For 2007 har du selvangivet rentefradrag svarende til 100 % af renteudgiften. Dette er ikke senere blevet ændret af SKAT.

2008

For 2008 er der indberettet et rentefradrag svarende til halvdelen af renteudgiften. Du har efterfølgende anmodet SKAT om det fulde rentefradrag. SKAT har sendt et forslag til dig den 12. november 2011, hvor vi skriver, at vi ikke finder, at du opfylder betingelserne for at kunne benytte det fulde rentefradrag, og at ansættelsen derfor ikke kan genoptages. Forslaget er blevet fulgt op af en afgørelse den 28. marts 2012.

SKATS forslag til afgørelse

2004

SKAT finder ikke, at der er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for 2004. Det faktum, at rentefradraget er blevet godkendt ved afgørelse for indkomståret 2009, kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2004.

Det forhold at der den 30. juli 2007 er blevet sendt en afgørelse som svar pa din anmodning om genoptagelse, uden at der forinden var sket høring (sendt et forslag) finder SKAT ikke kan ændre på dette

Det følger af praksis omkring skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 at denne kan finde anvendelse, når SKAT i sagsbehandlingen har begået sagsbehandlingsfejl, der vil medføre at afgørelsen må anses for ugyldig.

Om det forhold, at der ikke har været foretaget høring i forbindelse med afgørelsen for genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2004 - 2006, skal anses for at være en ugyldighedsgrund, bliver en konkret vurdering.

Det fremgår af praksis, at i de tilfælde, hvor en høring ikke ville få indflydelse på sagens resultat, og hvor afgørelsen, må anses får materielt korrekt, kan den manglende høring ikke medføre ugyldighed.

SKAT finder i denne situation, at en høring ikke ville have medført, at sagen ville have fået et andet resultat, da det telefonisk er oplyst, at de faktuelle oplysninger som SKAT var i besiddelse af, var korrekte, og at afgørelsen på dette tidspunkt, måtte anses for at være materielt korrekt. SKAT finder således ikke, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

2005 og 2006

SKAT finder ikke, at der er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne for 2005 og 2006.

SKAT har ved forslag af 22. november 2007 skrevet til dig, at vi ikke kunne godkende fradrag for 100 % af renteudgiften, da du udelukkende hæfter for 50 %. Da du ikke har reageret på forslaget er der dannet årsopgørelser henholdsvis den 7. juli 2008 og den 27. maj 2008. Årsopgørelsen træder i denne situation i stedet for en afgørelse. Afgørelserne er ikke blevet påklaget.

Det faktum der er beskrevet under 2004, om at der er blevet sendt afgørelse på genoptagelsesanmodning uden at der forinden er blevet foretaget høring, findes ikke, at kunne begrunde en genoptagelse, da der i dette tilfælde er sendt årsopgørelse efterfølgende.

2007

I 2007 har du indberettet rentefradrag med 100 %. Dette er ikke senere blevet ændret.

2008

SKAT finder ikke, at der er grundlag for ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen for 2008. Det frohold at rentefradragsretten for 2009, i forbindelse med klage til Byretten, er blevet godkendt, kan ikke medføre, at der skal ske ændring af ansættelsen for 2008. For at skatteansættelsen for 2007 kunne være ændret, skulle der have været klaget særskilt over denne skatteansættelse.”

SKAT har i forbindelse med indgivelse af klagen yderligere udtalt følgende:

”SKAT finder ikke at der er kommet nye forhold i klagen, der kan begrunde en ændret afgørelse. SKAT bemærker dog, at det faktum, at skatteansættelsen for 2007 ikke er ændret, ikke kan tages til indtægt for, at rentefradraget er godkendt, udelukkende at ansættelsen ikke er behandlet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for årene 2004-2008 skal genoptages.

Det er til støtte for påstanden anført:

” Sagsfremstilling

[person2] har i lige sameje med sin søster [person1] ejet ejendommen beliggende [adresse1], [by1]

Den 31. marts 2004 indgik [person2] og [person1] en samejeoverenskomst for så vidt angår ejendommen. Samejeoverenskomsten fremlægges som bilag 2.

[person2] fik i henhold til samejeoverenskomsten forlods udbetalt kr. 740.000, som blev optaget som et lån i [finans1] A/S og udbetalt den 30. april 2004. Af pantebrev af 15. marts 2004 fremgår, at både [person2] og [person1] er debitorer for lånet på kr. 740.000 til [finans1] A/S. Pantebrevet vedlægges som bilag 3.

Ved udateret aftale med [finans1] A/S om rentetilpasning, løbetid og afdragsfrihed har alene [person2] underskrevet aftalen som debitor. Aftalen vedlægges som bilag 4.

Aftale om månedlige betalinger er ligeledes alene underskrevet af [person2], jf. bilag 5.

Af endelige ydelsesforløb underskrevet den 26. november 2010 vedrørende [finans1] A/S’ lån fremgår alene [person2] som kunde og ydelsesbetaler, jf. bilag 6.

Af brev af 26. november 2010 til [person2] fra [finans2] A/S fremgår bekræftelse fra [finans2] A/S om, at alene [person2] siden 30. juni 2004 har betalt terminer vedrørende realkreditlånet, jf. bilag 7.

Den 2. december 2010 bar [person1] afgivet følgende erklæring:

”Til rette vedkommende

Mellem undertegnede [person1] og [person2] er indgået samejeoverenskomst den 31/3 2004, vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], idet vi har arvet ejendommen i lige sameje.

I overensstemmelse med samejeoverenskomsten har min søster, [person2] optaget lån i ejendommen. Det er alene min søster, der har optaget gælden og betalt renterne. Jeg har således ikke betalt renteudgifter eller foretaget fradrag herfor i min skattepligtige indkomst.”

Erklæringen vedlægges som bilag 8.

Landsskatteretten har ved kendelse af 18. august 2011 truffet følgende afgørelse:

“Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker at der for to ejere af fast ejendom sker beskatning i henhold til de underliggende civilretlige forhold, hvorefter rentefradrag følger ejer- og hæftelses forholdene.

I tilfælde, hvor begge ejere er solidarisk hæftende debitorer er de som udgangspunkt begge forpligtede over for kreditor efter reglerne i gældsbrevslovens § 2, stk. 1. I overensstemmelse med princippet i gældsbrevslovens § 2, stk. 2, er det skatteretlige udgangspunkt rentefradragets ligedeling parterne imellem, dog med bevismæssig mulighed for anden fordeling.

Landsskatteretten finder, at klageren hæfter på lige fod med [person1], og at det formelle ejerforhold er et lige sameje. Klageren er derfor alene berettiget til at fradrage 50 % af renteudgifterne. Det forhold, at [person1] ved erklæring af 2. december 2010 har overdraget fradragsretten til klageren kan ikke føre til et andet resultat, idet klageren alene er berettiget til at fradrage samtlige renteudgifter såfremt der tillige sker overdragelse af ejerandel. Heller ikke det forhold, at klageren har betalt samtlige renteudgifter kan føre til et andet resultat.”

Landskatterettens kendelse vedlægges som bilag 9.

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for [by1]s Byret. Kort forinden hovedforhandlingen tog Kammeradvokaten imidlertid bekræftende til genmæle, idet det anerkendtes, at [person2] var berettiget til fradrag for 100 % af renteudgifterne i indkomståret 2009.

Den skattemæssige behandling af renteudgifterne

For så vidt angår indkomståret 2004, selvangav [person2] fradrag for 50 % af renteudgifterne, jf. bilag 1, side 1.

For så vidt angår indkomståret 2005 og 2006 selvangav [person2] fradrag for 100 % af renteudgifterne, mens SKAT ændret dette således, at [person2] alene bar fået fradrag for 50 % af renteudgifterne, jf. bilag 1, side 1.

For så vidt angår indkomståret 2007, selvangav [person2] fradrag for 100 % af renteudgifterne. Dette har SKAT accepteret, jf. bilag 1, side 2.

For så vidt angår indkomståret 2008, er der indberettet fradrag for 50 % af renteudgifterne vedrørende det i sagen omhandlede lån. [person2] har efterfølgende anmodet SKAT om fradrag for den fulde renteudgift. Ved afgørelse af den 28. marts 2012 nægtede SKAT genoptagelse at skatteansættelsen for indkomståret 2008 og derved også fradrag for den fulde renteudgift indkomståret 2008.

For så vidt angår indkomstårene 2004, 2005 og 2006, har [person2] efterfølgende anmodet om fradrag for den fulde renteudgift vedrørende det omhandlede lån. Ved afgørelse af den 30. juli 2007 nægtede SKAT imidlertid fradrag for hele renteudgiften, jf. bilag 1, side 2.

SKATs sagsbehandling

[person2] anmodede i 2007 SKAT om at undersøge, om der var mulighed for at få fradrag for hele renteudgiften vedrørende det omhandlede lån. Denne anmodning blev af SKAT anset for en anmodning om genoptagelse.

Som svar på [person2]s anmodning om genoptagelse fremsendte SKAT en afgørelse uden, at der skete høring at [person2].

At SKATs afgørelse at 13. maj 2013 fremgår følgende, jf. bilag 1, side 2:

“Det forhold at der den 30. juli 2007 er blevet sendt en afgørelse som svar på din anmodning om genoptagelse, uden at der forinden var sket høring (sendt et forslag) finder SKAT ikke kan ændre på dette.”

SKAT har således erkendt, at der ikke er sket høring at [person2],

-oo0oo-

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at [person2] er berettiget til ordinær genoptagelse at skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008 i medfør at skatteforvaltningslovens § 26.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at [person2] er

berettiget til ekstraordinær genoptagelse at skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005,

2006 og 2008 i medfør at bestemmelsen i skatteforvaltningsforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, at fristen for ordinær skatteansættelse er den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 udløb således den 1. maj 2012.

[person2] anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004- 2008 den 25. februar 2013.

Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at SKAT i forbindelse med [person2]s tidligere anmodning (2007) om genoptagelse ikke foretog en høring af [person2]. Det kan i den forbindelse endvidere diskuteres, om SKAT har levet op til sin vejledingsforpligtelse og officialmaksimen. Under alle omstændigheder må anmodningen som følge heraf anses for indgivet, inden udløbet af fristen for anmodning om ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Formålet med partshøring er at skabe god sagsoplysning og rette eventuelle fejl. Samtidig giver det mulighed for, at SKAT kan anmode om yderligere oplysninger. Såfremt der mangler oplysninger, er SKAT forpligtet til at anmode herom.

Manglende partshøring udgør en retlig mangel, der som udgangspunkt må medføre, at en afgørelse anses for ugyldig.

Konsekvensen af, at SKAT ikke har foretaget partshøring må derfor være, at [person2]s anmodning om genoptagelse anses for indgivet i 2007, hvorfor anmodningen må anses for indgivet inden for fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, idet fristen for ordinær ansættelse for så vidt angår indkomståret 2004 udløb den 1, maj 2008.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at [person2] har et retskrav på ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 i medfør af bestemmelser skatteforvaltningslovens § 26.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at der ikke er grundlag for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008, gøres det til støtte for den nedlagte påstand i anden række gældende, at [person2] er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Såfremt fristen for ordinær genoptagelse er overskredet, kan der anmodes om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, såfremt visse nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 fremgår følgende:

“Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatte forvaltningens bestemmelse, hvis:

...

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.A.8.2.3 Ekstra ordinær genoptagelse fremgår

”...

Krav om indholdsmæssig ændring

Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr., 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse. Dvs. at hvis det er SKATs vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på netop på denne måde.

...

Oversete eller glemte fradrag

SFL § 27, stk., 1. nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en skattepligtig fejlagtigt har overset eller glemt fradrag. Det gælder også glemte fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, f.eks. hvis den skattepligtige har indbetalt et beløb større end opfyldningsfradraget og undlader at fordele det overskydende fradrag i de efterfølgende år. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet for store beløb.

...

Særligt om myndigheds fejl af formel art

Retstilstanden om ekstraordinær genoptagelse i relation til myndigheds fejl af formel art bygger alene på retspraksis vedrørende tidligere tilsvarende bestemmelser i skattestyrelsesloven, da der ikke i lovforarbejder findes bidrag til dette spørgsmål.

Af denne retspraksis fremgår, at hvis en formel mangel i forbindelse med tilblivelse af en afgørelse skønnes at medføre ugyldighedsvirkning, vil der være grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, uafhængigt af en vurdering af, hvorvidt en fornyet prøvelse af ansættelsen vil resultere i et ændret indholdsmæssigt resultat.

Hvis en formel mangel derimod ikke skønnes at have ugyldighedsvirkning for den oprindelige afgørelse, vil udgangspunktet være, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL 27, stk. 1, nr. 8.”

-oo0oo-

Til støtte for, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008 gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at Skatteministeriet for så vidt angår renteudgifterne vedrørende det samme låneforhold har anerkendt fuldt fradrag i indkomstret 2009 uden, at der er sket ændringer i det civilretlige låneforhold. Dette skete ved, at Skatteministeriet forud for hovedforhandlingen ved [by1]s Byret tog bekræftende til genmæle.

Det er desuden væsentligt at holde sig for øje, at SKAT har anerkendt fradrag for alle renteudgifterne vedrørende det omhandlede lån i indkomstret 2007.

SKAT har således nægtet fuldt fradrag for renteudgifterne i indkomstrene 2004, 2005, 2006 og

2008, mens SKAT har anerkendt fuldt fradrag for renteudgifterne i indkomstårene 2007 og

2009. Dette til trods for, at der ikke er sket ændringer i det civilretlige forhold, der ligger til grund for vurderingen af fradragsretten. De civilretlige forhold vedrørende det omhandlede lån har i det hele været uændrede.

Der kan således ikke herske tvivl om, at nægtelse af fuldt fradrag for renteudgifterne i indkomst rene 2004, 2005, 2006 og 2008 er materielt forkert. En række afgørelser har som begrundelse for at nægte ekstraordinær genoptagelse henvist til, at det ikke var dokumenteret, at den afgørelse, der ønskedes genoptaget, var materielt forkert, jf. eksempelvis SKM2007.875.BR.

Det er endvidere væsentligt at bemærke, at [person2]s søster, [person1], ikke har taget fradrag for den andel halvdel af renteudgifterne, jf. bilag 8. Der vil derfor ikke opstå en situation, hvor der indrømmet dobbelt fradrag for renteudgifterne. [person2] vil alene få de rentefradrag, hun er berettiget til efter Skatteministeriets egen opfattelse.

Indrømmes Dorthe Mouritzen ikke fradrag for hele renteudgiften vedrørende det omhandlede lån, vil der opstå en situation, hvor ingen har fået fradrag for halvdelen af renteudgiften i indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008.

Der er heller ikke tale om hverken glemte eller oversete fradrag. Dette understøttes af, at [person2] i hvert fald for så vidt angår indkomstårene 2005, 2006 og 2007 selvangav fradrag for alle renteudgifterne vedrørende det omhandlede lån, ligesom [person2] for så vidt angår indkomstårene 2004, 2005 og 2006 allerede i 2007 anmodede SKAT om at undersøge, om renteudgifterne vedrørende det omhandlede lån var fuldt fradragsberettigede.

[person2] har på ingen måde forholdt sig passivt i forhold til rentefradraget. Hun har tværtimod gentagne gange forsøgt at overbevise SKAT om, at hun er berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter. Dette er som bekendt lykkedes for så vidt angår indkomståret 2009, ligesom SKAT har anerkendt fradrag for den fulde renteudgift i indkomståret 2007.

Endelig må der lægges vægt på, at SKAT forud for afgørelsen i 2007 ikke foretog en partshøring af [person2]. Dette har i praksis været tilstrækkelig grund til at genoptage som følge at særlige omstændigheder, jf. eksempelvis SKM2006.488.ØLR.

Såfremt afslaget på genoptagelse fastholdes, vil [person2] stå i en situation, hvor hun har fået fradrag for hele renteudgiften i to indkomstår, men er nægtet fradrag for halvdelen af renteudgifterne i fire indkomstår. En sådan situation er hverken ønskelig eller tænkelig.

Det synes i øvrigt at være i strid med SKATs egen opfattelse at retssikkerhed, hvis [person2] nægtes et fradrag med henvisning til formelle regler. Af pkt. 1.1 i SKATS Retssagsvejledning, offentliggjort i SKM.2012.319.SKAT, fremgår følgende om de overordnede principper for Skatteministeriets sagsførelse:

“Retssager skal afsluttes med den rigtige afgørelse på det tidligst mulige tidspunkt. Så tidligt som overhovedet muligt skal Skatteministeriet tage stilling til, om en retssag skal føres, skal opgives helt eller delvis, eller om det skal forsøges at få sagen afsluttet med et forlig.

Sagerne ska! føres på deres indhold - ikke på formalia.”

Det gøres således sammenfattende gældende, at [person2] opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og

2008.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 4. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen (www.retsinformation.dk).

Repræsentanten indgav anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2004-2008 den 25. februar 2013, og dermed efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for så vidt angår alle indkomstårene.

Genoptagelse efter udløbet af den ordinære frist kan ske efter bestemmelserne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 om særlige omstændigheder finder bl.a. anvendelse, når SKAT har begået ansvarspådragende myndighedsfejl eller fejl, der ikke er ansvarspådragende, men hvor fejlen har medført en urigtig skatteansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Ligeledes finder bestemmelsen anvendelse, selvom der ikke er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, hvis situationen kan kvalificeres som en særlig omstændighed. Dette kan f.eks. være tilfældet ved alvorlig sygdom hos den skattepligtige.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 giver derimod ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndigheden har fortolket lovgivningen eller sagsforholdet fejlagtigt uden derved at have handlet ansvarspådragende.

Det fremgår af retspraksis om ekstraordinær genoptagelse i relation til myndighedsfejl af formel art, at hvis en formel mangel i forbindelse med tilblivelsen af afgørelsen vurderes at ville medføre ugyldighed, vil der være grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Reglerne om partshøring anses for en garantiforskrift, hvorfor tilsidesættelse heraf anses for en væsentlig myndighedsfejl af formel art. Som udgangspunkt vil manglende partshøring således medføre ugyldighed af en afgørelse. Se SKM2006.488.ØLR, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for påstanden om ugyldighed på grund af manglende partshøring og manglende begrundelse. (www.skat.dk).

Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering kan en afgørelse dog anses for gyldig på trods af manglende partshøring. Dette kan være tilfældet, hvis fejlen ikke kan anses at have haft betydning for afgørelsens resultat, f.eks. hvis parten i forvejen er bekendt med oplysningerne i sagen, eller at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret efter en konkret høring, jf. SKM2007.875.BR.

For indkomståret 2004 traf SKAT afgørelse den 30. juli 2007 uden forinden at have foretaget partshøring i form af en agterskrivelse (forslag til afgørelse), jf. skatteforvaltningslovens § 20. Det er ubestridt fra SKATs side, at der ikke er foretaget behørig partshøring.

Det vurderes, at den materielle afgørelse ville have været uændret efter en korrekt partshøring. Der er således lagt vægt på, at SKAT forinden afgørelsen fremsendte en indkaldelse på materiale og afholdte en telefonisk samtale med klageren, hvor de faktiske oplysninger, som beskrevet i afgørelsen, blev bekræftet af klageren. Ligeledes traf SKAT afgørelse om samme forhold for indkomstårene 2005 og 2006 ud fra de samme faktiske oplysninger, og uden at klageren her reagerede på hverken agterskrivelserne eller afgørelserne. Klageren har undladt at klage over den manglende partshøring i den sædvanlige instansfølge, og er først fremkommet med denne formalitetsindsigelse over 5 år efter afgørelsen.

Landsskatteretten finder således, at den manglende partshøring ikke konkret har haft væsentlig betydning for afgørelsen af 30. juli 2007, og derfor ikke har ugyldighedsvirkning, som kan danne grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har for årene 2005, 2006 og 2008 modtaget behørige agterskrivelse og efterfølgende afgørelser i overensstemmelse hermed.

Der foreligger ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at SKAT har begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med udarbejdelsen af disse afgørelser.

Det findes i øvrigt, at SKAT ikke har handlet ansvarspådragende eller begået fejl i øvrigt ved at nægte et fradrag for mere end 50 % af renteudgifterne, selvom dette senere blev godkendt ved bekræftende genmæle i en af klageren anlagt retssag vedrørende indkomståret 2009. Den af SKAT anlagte fortolkning af sagsforholdet må antages, at ligge inden for rammerne af sædvanlig retsanvendelse.

Der er ej heller ved SKATs passivitet vedrørende selvangivelsen for 2007 skabt en retsbeskyttet forventning for klageren om godkendelse af et rentefradrag for 100 % af renteudgifterne for senere år.

Endvidere bemærkes, at anmodningen om genoptagelse er støttet på forhold, som klageren var bekendt med på tidspunktet for SKATs afgørelser for årene 2004, 2005, 2006 og 2008, og at klageren undlod at påklage disse afgørelser inden for de ordinære frister.

Det forhold, at klageren påklagede SKATs afgørelse for indkomståret 2009 til Landsskatteretten og indbragte sagen for byretten, hvor hun fik medhold ved bekræftende til genmæle, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT afgørelse.