Kendelse af 13-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 indkomståret/indkomstårene xxx frisørsalonen [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], med branchekode 960210 ”Frisørsaloner” (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomstårene 2010 og 2011 havde en omsætning på henholdsvis 164.197,60 kr. og 180.508,80 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på henholdsvis 46.656,94 kr. og 62.695,50 kr.

I forbindelse med klagerens udrejse fra Danmark til Iran den 14. september 2010 blev klageren stoppet i [lufthavnen], idet hun havde medbragt 10.000 kr. i kontanter i sin bagage. SKAT undersøgte herefter klagerens selvangivne oplysninger.

I indkomstårene 2010 og 2011 bestod klagerens husstand af klageren og hendes samlever. SKAT har ved beregning af privatforbruget for klageren for de pågældende indkomstår, beregnet det alene ud fra klagerens indkomst- og formueforhold, som var hun enlig.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 til henholdsvis 48.758 kr. og 42.073 kr.

SKAT har opgjort privatforbruget for indkomstårene 2010 og 2011 ud fra følgende oplysninger:

Som følge af det lave privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 har SKAT indkaldt oplysninger om klagerens virksomheds regnskabsmateriale, bankkontiudskrifter samt anmodet klageren om en redegørelse for det lave privatforbrug og forklaring på, om hun har haft yderligere indkomst i de pågældende indkomstår.

Klageren har til SKAT indsendt årsregnskab, kasserapporter samt bogføringsmateriale for indkomstårene 2010 og 2011.

Klageren har overfor SKAT desuden fremlagt kontoudskrifter fra [finans1] for konto [...16] for indkomståret 2010 og [finans2] med samme kontonr. for indkomståret 2011, der begge vedrører klagerens virksomhed.

Klageren har ikke indsendt kontoudtog for konto [...64] i [finans3]. Klageren har oplyst, at kontoen blev oprettet i 1986 og uændret har en saldo på 209 kr.

Klageren har oplyst over for SKAT, at hun skulle på en rejse til Iran af 10 dages varighed for at besøge sin moder og nærmeste familie i landet. Da hun ikke var bekendt med banksituationen i Iran, havde hun for en sikkerheds skyld medbragt et kontantbeløb på 10.000 kr.

Klageren har ligeledes oplyst, at hun i forbindelse med sit besøg hos moderen, modtog en pengegave på af en værdi 38.450 kr. Beløbet blev givet da besøget kunne blive det sidste, og det indgik i klagerens privatforbrug.

Det fremgår ikke af klagerens kontoudskrifter for [finans1] og [finans2], at klageren modtog et beløb svarende til 38.450 kr. i indkomståret 2010 og 2011.

Klageren har desuden forklaret, at (indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

moderen har afholdt rejseudgifterne til Iran for at sikre sig, at klageren kunne besøge moderen i landet. Banksystemet i Iran kan ikke anvendes til overførsel af penge til vestlige lande. Det er derfor ikke muligt at dokumentere dette.

Herudover har klageren over for SKAT oplyst, at hendes lave privatforbrug skyldes, at hun i mere end 10 år har boet sammen med sin samlever i et ægteskabslignende forhold. Samleveren har i mange år haft vellønnet job inden for IT og har i et væsentligt omfang stået for afholdelse af udgifter til husstanden.

Klageren har desuden oplyst, at hun den 6. november 2011 solgte sin Hyundai Getz for 45.000 kr., som blev afregnet hende og derpå indgik i hendes rådighedsbeløb. Klageren har yderligere oplyst, at beløbet på 45.000 kr. for salget af bilen er sket uden anvendelse af bankoverførsel og afregnet under den fælles husstand med samleveren.

Klageren har hertil fremlagt en salgsslutseddel dateret den 6. november 2011, hvoraf det fremgår, at klagerens samlever købte en Hyundai I30 til en værdi af 168.580 kr. fratrukket en byttebil, Hyundai Gezt, til en værdi af 45.000 kr., hvorefter restgælden for købet udgjorde 123.580 kr. Salgsslutsedlen er alene underskrevet af sælger, hvis navn ikke fremgår af dokumentet.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun modtog et beløb på 45.000 kr. for salget af bilen.

Klageren har ligeledes forklaret, at hun grundet svigtende helbred og deraf svigtende indtjening efterhånden er indstillet på at overgå til pension. Hun har desuden ikke længere bil og er uden gæld.

Klageren har overfor SKAT samtidig oplyst, at de forespurgte udgiftsposter udgjorde følgende:

SKAT har desuden konstateret, at virksomhedens regnskaber ikke opfylder gældende krav til bogføringen, og at det ikke giver udtryk for de faktiske transaktioner i virksomheden. SKAT har derfor tilsidesat regnskaberne.

Klagerens repræsentant indsendte en indsigelse den 6. maj 2013, hvori det bestrides, at klageren har haft udeholdt omsætning i sin virksomhed. Dette under hensyntagen til, at klagerens helbred er dårligt, og at hun af samme grund har svært ved at klare sit erhverv, som udelukker, at hun kunne arbejde mere end, hvad der er selvangivet. Hun har samtidig forklaret, at hun har været under operativ behandling og inden for kortere tid forventer helt at måtte opgive sit arbejde på grund af smerter.

Som dokumentation for klagerens helbred, har klageren overfor SKAT fremlagt en henvisning til fysioterapi fra klagerens læge vedrørende behandling af klagerens højre skulder samt nakkemuskler, med henvisningsdato den 8. juni 2009.

I sin afgørelse af 12. juni 2013 har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens privatforbrug med 50.000 kr. for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 som yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Som følge heraf skal der for indkomstårene 2010 og 2011 henføres 40.000 kr. til klagerens skattepligtige indkomst, mens 10.000 kr. skal henføres som yderligere momstilsvar i klagerens virksomhed for afgiftsperioderne 2010 og 2011.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt sin journal fra ortopædkirurgisk afdeling på [hospital1] og [hospital2], dateret den 16. maj og 17. juni 2013, hvoraf det fremgår, at klageren har været indkaldt til forundersøgelser og røntgenundersøgelser.

Klageren har samtidig fremlagt en erklæring fra ortopædkirurgisk afdeling på [hospital2], dateret den 18. juli 2013 og underskrevet af en overlæge, hvoraf følgende fremgår:

”Har svære deformiteter i foden, hvilket gør at hun ikke kan stå op så lang tid om dagen, har i den anledning været nødt til at reducere sin aktivitet i sin frisørsalon.”

Klageren har desuden fremlagt dokumentation på, at klageren henholdsvis den 10. januar 2010 og den 13. januar 2015 blev opereret på ortopædkirurgisk afdeling på [hospital2], hvoraf det yderligere fremgår, at klageren alene måtte støtte på hælen de første 3 uger.

Herudover har klageren fremlagt to underskrevne erklæringer fra sin moder på engelsk, hvori moderen bekræfter, at hun har givet klageren 40.000 kr. henholdsvis den 15. juni 2010 og 12. juli 2011 som økonomisk støtte. Erklæringerne er ikke daterede. På samme dokumenter har moderens advokat bekræftet indholdet og underskrevet samt stemplet det, ligesom selve erklæringerne er skrevet på advokatens brevpapir, hvoraf det fremgår, at han har til huse i moderens hjemland, Iran.

Af Danmarks Statistik fremgår det, at det gennemsnitlige privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 148.638 kr. og 147.347 kr. for én person med en indkomst under 150.000 kr. For en enlig over 60 uden børn fremgår det af Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige privatforbrug for indkomståret 2010 udgjorde 186.013 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 skønsmæssigt med 40.000 kr. for hvert af indkomstårene.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at din samlever har afholdt dine udgifter til bolig, forsikring, mad mm. og fordi SKAT ikke kan se, at din samlever [samleverens navn] har haft mulighed for at afholde størstedelen af dit privatforbrug, kan vi ikke ligge den forklaring til grund.

Vi har heller ikke modtaget dokumentation for, at du under rejsen til Iran modtog 38.450 kr. af din moder, som du medbragte til Danmark. Vi kan derfor ikke medtage beløbet i din privatforbrugsopgørelse for 2010.

For 2011 skulle du ifølge dine oplysninger have modtaget 45.000 kr. fra din samlever i forbindelse med afståelse af din bil. Du har ikke kunne dokumentere, at du har modtaget pengene og det er heller ikke sandsynliggjort at beløbet er tilgået dig fra din samlever.

SKAT har set nærmere på dine regnskaber for virksomheden for 2010 og 2011 og vi kan konstatere, at du ikke har foretaget en kasseafstemning løbende for begge år. Du har afleveret dine kasserapporter men kasserapporterne er ikke fyldestgørende i det du ikke har optalt kassen og stemt den af med dagens salg. Der er dermed heller ikke bogført kassedifferencer i regnskabet og der fremgår ikke en egentlig kassekonto.

Modposteringen for omsætningen sker på konto 7820- bankindestående og det ses, at der pr. 31.12.2010 debiteres et beløb på 86.107,94 kr. og pr. 31.12.2011 debiteres et beløb på 97.014,45 kr. udelukkende for at få saldoen i banken til at stemme. Det må derfor konkluderes, at regnskaberne ikke opfylder gældende krav til bogføringen og det vurderes, at det ikke giver udtryk for de faktiske transaktioner i virksomheden. SKAT kan derfor tilsidesætte regnskabet og opgøre en skønsmæssig omsætning jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3, jf. § 3 stk. 4.

Ved skønnet har vi lagt dine oplysninger om udgift til andelsbolig, mad og forsikring til grund. Disse udgifter beløber sig til 64.000 kr. Derudover er du i 2010 udrejst med 10.000 kr. til Iran og det vurderes også, at du har afholdt udgifter til flybillet, hygiejne og øvrige mindre udgifter. SKAT har derfor skønnet, at det samlede privatforbrug har ligget på henholdsvis 90.028 kr. for 2010 og 92.586 kr. for 2011. Disse beløb fremkommer jf. de vedlagte beregnede privatforbrug tillagt de skønsmæssige forhøjelser på samlet 50.000 kr. årligt.

SKAT har ikke kunne hense til tidligere års privatforbrug, da det beregnede privatforbrug for 2008 og 2009 ifølge de selvangivne oplysninger udgør henholdsvis -27.740 kr. og 6.299 kr.”

SKAT er yderligere kommet med følgende begrundelse:

”Det SKAT finder atypisk er, at have et beregnet privatforbrug på 48.758 kr. og så foretage en rejse med et kontantbeløb på 10.000 kr. Beløbet i sig selv er ikke atypisk men det er atypisk at medtage et beløb i den størrelse, når det beregnede privatforbrug er så lavt.

SKAT laver sager i de tilfælde, hvor der ikke bliver betalt den skat der skal og vurderer ikke sager i forhold til politisk tilhørsforhold, etnisk oprindelse eller andre personlige forhold. Denne sag er opstået på baggrund af dårlige privatforbrugsberegninger, som SKAT vurderer, at der ikke kan dokumenteres for.

SKAT er klar over, at du er samlevende med [samleverens navn] og almindeligvis beregnes der et samlet privatforbrug for husstanden, men da privatforbrugene hver for sig er meget lave eller endda negative, er det hensigtsmæssigt, at lave opdelte beregninger, da de skønnede indkomster skal kunne henføres til jer hver i sær. Du har forklaret, at [samleverens navn] har afholdt dine udgifter, men da der ikke er dokumentation for det, kan forklaringen ikke ligges til grund.

SKAT mener, at have dokumenteret, at der må have været udeholdt omsætning jf. afsnit 1.3 på baggrund af dine privatforbrugsberegninger samt ved gennemgang af regnskabet.

Den fremlagte dokumentation for sygdommen, som skulle have forhindret yderligere arbejde, er en henvisning til fysioterapi og SKAT kan ikke på baggrund af disse oplysninger alene konkludere, at der ikke kan have været foretaget mere arbejde end, hvad der er medtaget i regnskabet.

SKAT fastholder derfor forslaget af d. 14.03.2013.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”Der er ved klagen fremlagt et underskrevet dokument i forbindelse med den pengegave, som klager skulle have modtaget fra sin moder og som SKAT ikke har godkendt under sagens behandling pga. af manglende dokumentation. SKAT mener fortsat ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at klager har modtaget en pengegave, der har kunne dække noget af hendes privatforbrug. Det må bl..a. pointeres, at det fremlagte dokument skaber tvivl om, hvornår klager egentlig skulle have modtaget penge fra sin moder, idet klager under sagens behandling, har redegjort for, at hun modtog 38.450 kr. af sin moder under rejsen til Iran i september 2010 og ifølge det nu fremlagte dokument er det 40.000 kr., der skulle være givet i juli 2011. Der er derfor ingen sammenhæng mellem det afleverede dokument og de under sagen afgivne forklaringer.

Derudover kan det undre, at det er muligt for en advokat at attestere et dokument flere år efter, at pengene skulle være givet kontant og bevidne at de afgivne informationer er korrekte.

(...)”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT kommet med en udtalelse, hvori det fremgår, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstilling. SKAT bemærker dog, at de anser det for mere hensigtsmæssig at anvende Danmarks Statistiks gennemsnitlige privatforbrug for en enlig over 60 år uden børn, som udgør 186.013 kr. i indkomståret 2010, da denne opgørelse ikke indeholder kriteriet om en indkomst på 150.000 kr.

På retsmøde i Landsskatteretten anførte klagerens repræsentant, at der manglede at blive medtaget en post på 100.000 kr. i primoformuen for aktiver. SKAT bemærkede hertil, at da der ikke foreligger oplysninger om, at der er sket afhændelse af en del af disse aktiver, skal posten også belaste ultimoformuen med et tilsvarende beløb. Den eventuelt manglende post får dermed ikke betydning for privatforbrugsopgørelsen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skønsmæssige forhøjelse af indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes til 0 kr. for hvert af indkomstårene.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Skatteyderen finder, at forhøjelserne er sket med urette, idet den udløsende disposition var hendes medbringelse af et rimeligt lille beløb på en rejse til moderen i hendes hjemland.

Beløbet var af en størrelse, som enhver ansvarlig person ville vælge at medbringe set i relation til, at bankforhold, vekslingsforhold og valutaregler var ukendte for hende.

Hun opfatter derfor sagen som politisk motiveret, og er uforstående overfor, at hun nu skal gennemgå en for hende omfattende sag med megen utryghed til følge.

Hun finder det tillige meget belastende, at de af hende fremførte argumenter og begrundelser konsekvent afvises.

I sagen fremfører Skat det som obligatorisk, at bankkonti anvendes ved alle overførsler mellem samboende.

Hendes ligningsmæssigt lavere privatforbrug er forklaret ved, at samleveren for hende har betalt en del underholdsudgifter.

(...)

Hun har dårligt helbred, som vedlagt dokumenteret og har ikke kunnet arbejde yderligere og tjent mere end selvangivet og hun fastholder derfor den allerede selvangivne indkomst.”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

Skatteyderen finder, at sagen er anlagt på et uacceptabelt grundlag, idet enhver rejsende i samme situation for at kunne klare uforudsete situationer, ville medbringe mindst det omhandlede lave kontantbeløb i betragtning af de ukendte forhold i destinationslandet.

Skatteyder finder det endvidere krænkende, at de af hende meddelte oplysninger ikke tages til følge, og såvel hun som hendes advokat må opleve at blive beskyldt for at tale usandt.

Hun finder, at beskyldningerne mod hende kan være politisk motiveret.

(...)”

På mødet mellem klageren, hendes repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklarede klageren, at hun var i Iran både i 2010 og 2011, og at hun havde modtaget et gavebeløb på ca. 40.000 kr. fra sin moder begge gange.

Moderen gav klageren gavebeløbene kontant, når klageren ankom til Iran. Pengene indgik herefter i hendes privatforbrug og blev således ikke anvendt til at betale selve rejsen for.

Repræsentanten anførte hertil, at de to erklæringer fra henholdsvis den 15. juni 2010 og 12. juli 2011 fra moderen er underskrevet af familiens advokat, som kender familien godt og derfor er bekendt med, hvad der er sket i familien, herunder at klageren har modtaget gavebeløb fra sin moder.

Repræsentanten anførte yderligere, at der ikke foreligger dokumentation for pengestrømmene. Klagerens moder har ikke nogen bankkonto, da det er for farligt i Iran. Hvis penge opbevares i banken, er der risiko for pression, og mange er derfor forsigtige med at anvende banker og dermed offentliggøre sine formuer i landet.

Klageren forklarede desuden, at hun medbragte 10.000 kr. kontant til Iran for en sikkerheds skyld, idet hun ikke vidste, hvilke forhold hun kom ned til, og om moderen stadig levede.

Klageren forklarede yderligere, at hun og samleveren i indkomståret 2011 solgte deres to biler i bytte for én bil. Klagerens bil havde en værdi af 45.000 kr. Klageren modtog dog ikke 45.000 kr. ved salget, da beløbet indgik i handelen af den nye bil, og der blev derfor ikke frigivet nogen midler til klageren ved bilbyttet.

Repræsentanten påpegede desuden, at klageren har levet meget beskedent og sparsommeligt grundet en stram økonomi, der både skyldes klagerens sygdomsforløb og konkurrencen inden for frisørbranchen. Klageren har ingen børn og har fået økonomisk hjælp af sin moder, når det var muligt. Privatforbruget har derfor været meget lavt.

Hertil forklarede klageren, at hun i indkomståret 2010 hævede sin kapitalpension for at have noget af leve af.

Herudover forklarede repræsentanten, at klageren har haft nedsat arbejdstid og i perioder kun har arbejdet meget begrænset grundet skulder-, nakke- og fodproblemer samt måtte anvende krykker under arbejdet og derfor ikke har kunnet have salgsindtægter udover det i regnskabet anførte.

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Sagen kan sammenfattes således:

Sagen blev indledt ved, at hun på en rejse for at besøge sin gamle, syge moder i sit hjemland medbragte et mindre kontantbeløb til imødegåelse af eventuelle problemer af ukendt art, som kunne vise sig i relation til automater m.v. på rejsen.

Hun oplyste ærligt i Lufthavnen om beløbet, hvilket efterfølgende er kommet hende til stor skade, da hun på krænkende vis beskyldes for med urette at være i besiddelse af beløbet.

Hun finder det omsonst, at sagen er tilbagesendt til Skat for udtalelser, idet Skats medarbejder ses, at ville forhøje hendes skattepligtige indkomst - uden at tage hensyn til de fremsatte forklaringer eller dokumentationer.

Sagen burde slet ikke være rejst, idet hun fra sin moder har modtaget et beløb af cirka kr. 80000, hvilket er tilstrækkeligt for opfyldelse af Skats forventning til privatforbrug.

Skats medarbejder påstår desværre, at beløbet stammer fra udeholdt salg og har endda tilmed krævet moms af beløbet.

Der er IKKE ført noget bevis for udeholdt salg.

Skats medarbejder har nedgjort hendes forklaring om operationskrævende helbred og nedsatte arbejdsevne.

Desuagtet mindre formelle mangler ved klagers bogføring i sin grønne kassekladde, er hver dags salg dog korrekt indført - og moms deraf betalt.

(...)

Klager har derfor valgt at påklage sagen og har betalt for dens behandling ved Skatteankenævnet, som nu overraskende ses at være forsvundet ud af sagens behandling, der nu er oplyst at skulle foretages ved Landsskatteretten.

Klager finder ikke, at sagen er blevet realitetsbehandlet ved Skatteankestyrelsens sekretariatsbehandling af den.

(...)”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til det opgjorte privatforbrug fra Danmarks Statistik, som SKAT mener skal anvendes:

”(...)

Skatteyderen kan ikke godkende, at et privatforbrugsbeløb anført som gældende for en enlig person over 60 år, skulle andrage over kr. 186.013 – efter skat, hvilket er langt over hvad f.eks. Folkepensionister og mange andre personer på overførselsindkomst har til rådighed.

Det giver anledning til megen undren, hvor Danmarks Statistik har forefundet de i meddelelsen stikprøvevis konstaterede minimumsprivatforbrug, som forekommer helt usandsynlige.

Skatteyderen går derfor ud fra, at der i hendes sag ses bort fra de usandsynlige privatforbrugsbeløb.”

På retsmøde i Landsskatteretten forklarede klagerens repræsentant, at der var tale om en sag, som aldrig burde være startet, da der ikke var belæg for SKATs forhøjelse. Klageren havde således ikke gjort noget ulovligt, ligesom der ikke var konstateret regnskabsfejl. SKAT havde endvidere ikke ført bevis for, at der var sket udeholdt salg, og at en del af forhøjelsen derfor skulle henføres til yderligere momstilsvar.

Vedrørende SKATs privatforbrugsopgørelse anførte repræsentanten, at der manglede at blive medtaget en post på 100.000 kr. i primoformuen for aktiver, herunder varelagre, driftsmidler og deposita. Der blev ikke fremlagt oplysninger om, at nogle af disse aktiver var blevet afhændet i løbet af året.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208H.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 til henholdsvis 48.758 kr. og 42.073 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hun er blevet forsørget af sin samlever, eller at hun har modtaget en pengegave fra sin moder, der kunne dække en del af privatforbruget.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at parret har haft fælles økonomi, at samleveren stod for finansieringen af parrets privatforbrug, og at samleveren økonomisk har haft midler til at stå for dette.

Der er ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at pengestrømmen fra moderen til klageren ikke kan følges, og at den fremlagte erklæring fra moderens advokat omkring gavebeløbet ikke er dateret.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret, hvorfra midler til dækning af privatforbruget ellers stammer.

Da klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Den skønsmæssige forhøjelse som følge af det lave privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 er på 50.000 kr. for hvert af indkomstårene.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst på 40.000 kr. og momstilsvar på 10.000 kr. for hvert af indkomstårene 2010 og 2011 ligger privatforbruget på henholdsvis 98.758 kr. og 92.073 kr., hvilket må anses for passende, når klagerens forhold, herunder oplysningerne om klagerens helbredsmæssige tilstand, tages i betragtning. Danmarks Statistik har for indkomstårene 2010 og 2011 beregnet privatforbruget for én person med en indkomst under 150.000 kr. til henholdsvis 148.638 kr. og 147.347 kr. og for indkomståret 2010 beregnet privatforbruget for en enlig over 60 år uden børn til 186.013 kr.

Ud fra ovenstående er der ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, hvorfor SKATs afgørelse stadfæstes.