Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2016

Faktiske oplysninger

Klageren købte i 2006 et andelsbevis i “Andelsboligforeningen [adresse2]” på [by1], med ret til beboelse at lejligheden [adresse1], og med henblik på anskaffelse at en bolig til sin datter.

Klageren har oplyst, at forud for købet blev mulighederne indenfor de såkaldte “forældrekøb”, herunder køb af en ejerlejlighed, overvejet nøje. Baggrunden for, at klageren valgte netop at købe andelen i [adresse2] var, at foreningens vedtægter indeholder en bestemmelse om, at andelen kan erhverves i forbindelse med et “forældrekøb”, jf. vedtægternes punkt 11.4, som er en undtagelse til den generelle bopælspligt for andelshaveren.

Det fremgår af vedtægternes punkt 11.4, at en andelshaver er berettiget til, uden bestyrelsens samtykke, at foretage en tidsubegrænset udlejning til personer i andelshaverens lige opadgående eller nedadgående slægtslinje.

Siden købet i 2006 og frem til salget i 2012 har lejligheden været udlejet til klagerens datter [person1] i henhold til en skriftlig lejekontrakt mellem parterne.

Den årlige bruttolejeindtægt er 54.000 kr. Underskuddet fremkommer, når man fra bruttolejeindtægten fratrækker direkte udgifter, som kan henføres til erhvervelse af indtægten samt renteudgifter, som er fratrukket i virksomhedsindkomsten, da resultatet af udlejningen er opgjort i henhold til reglerne for anvendelse af virksomhedsskatteordningen.

Klageren har fratrukket underskud af virksomhed i indkomstårene 2006 - 2011 som følger:

For de påklagede indkomstår har klageren opgjort driftsresultatet således:

Klageren har ladet resultatet af lejligheden [adresse1] indgå i virksomhedsordningen:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af udlejning af klagerens andelslejlighed. SKAT har heller ikke godkendt en anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har begrundet afgørelsen således:

”1. Ikke godkendt fradrag for underskud ved fremleje af andelsbolig

…

1.3. Retsregler og praksis

Virksomheder kan skattemæssigt deles op i

• Erhvervsmæssige virksomheder

• Ikke erhvervsmæssige virksomheder

I begge virksomhedstyper skal overskud/nettoindtægt beskattes, jfr. statsskattelovens § 4, mens der alene, hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil være fradrag for virksomhedens underskud i anden indkomst.

Sondringen mellem, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er således især relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til ikke-erhvervsmæssig virksomhed - være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste, der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

Lovhenvisning m.v.:

Statsskattelovens § 4-6

Landsskatteretsafgørelse 641-1841-0019

Vestre Landsretsdom af 11. februar i 997(TfS 1997.226)

TfS20l3.11 (SKM2012.701SR)

Landsskatteretsafgørelse af 12. december 2012, journal nr. 12-01913 17

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af bindende svar fra Skatterådet offentliggjort den 3. december 2012, at udlejning af en andelsbolig skal sidestilles med fremleje af en lejelejlighed. Der er lagt vægt på, at det er andelsboligforeningen, der ej er ejendommen, mens ejere af andelsbeviser alene har en brugsret til en lejlighed. Heraf fremgår også, at fremleje af en lejelejlighed ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed, hvor et eventuelt underskud ikke kan fradrages.

Ifølge LSR 641-1841-0019 har ejere af andelsbeviser alene en brugsret til en lejlighed, medens det er andelsboligforeningen der er ejer af ejendommen. Idet du således ikke er ejer af ejendommen, kan du ikke fratrække underskud vedrørende ejendommen efter de regler, der gælder for ejere af udlejningsejendomme.”

Underskud ved fremleje af andelsboligen til din datter skal sidestilles med et underskud, der opnås i forbindelse med fremleje af en lejlighed. Derfor skal de ved udlejningen fremkomne underskud anses for formuetab, der i henhold til statsskattelovens § 5, litra a ikke er fradragsberettiget.

Der kan herefter ikke godkendes fradrag for de løbende underskud som ifølge regnskaberne udgør kr. 85.452 for 2009, kr. 64.420 for 2010 og kr. 52.035 for 2011.

Svar på din klage i brev af 24. april 2013

SKAT finder ikke at der er sket praksisændring med tilbagevirkende kraft, da der i afgørelserne

641-1841-0019 og TfS1997.226 er taget stilling til at der ikke er fradrag for underskud ved fremleje. I afgørelsen SKM2O12.701 SR sker der alene en præcisering af reglerne.

Hvorvidt der er fortjeneste eller tab på andelsbeviset har ingen betydning for vurdering af den løbende drift af andelsboligen.

Huslejefastsættelsen ser ikke ud til at være foretaget med henblik på at opnå et overskud. Boligafgiften og fællesudgifter til andelsboligforeningen har været kendt på forhånd, og dette viser ikke, at hensigten har været at opnå et overskud på den løbende drift.

Da andelsboligen udelukkende har været fremlejet er salg af andelsbeviset omfattet af reglerne i Aktieavancebeskatningslovens § 1 stk. 2

Din klage har derfor ikke ændret SKAT’s indstilling.

2. Renter og resultat af andelsboligen kan ikke indgå i virksomhedsordningen

…

2.3. Retsregler og praksis

Virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1 og personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 1.

Virksomhedsordningen kan anvendes af erhvervsdrivende som driver selvstændig erhvervsvirksomhed jf. Virksomhedsskattelovens § 1 stk.1. TfS2013.11 (SKM2012.701SR)

2.4. SKA Ts bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs vurdering, som følge af at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, at virksomhedsordningen ikke kan anvendes for 2009-2011 jf. Virksomhedsskattelovens § i modsætningsvis.

Derfor er renteudgifter overført til beskatning som kapitalindkomst jfr. personskattelovens § 4 stk. 1 nr.1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning, og at underskuddet er fradragsberettiget, samt at klageren er berettiget til at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”Begrundelse

Indledningsvis kan vi henvise til, at hjemmelsgrundlaget for beskatning af lejeindtægter findes i statsskattelovens § 4, litra b, hvor det fremgår, at den skattepligtiges årsindtægter omfatter indkomst ved udlejning af rørligt og urørligt gods.

Dernæst kan vi henvise til de såkaldte “fremlejeregler” i ligningslovens § 15 P, som indeholder specifik hjemmel for så vidt angår værelsesudlejning, når man udlejer værelserne i egen lejet beboelseslejlighed, herunder en andelslejlighed, og udlejning af en lejet lejlighed, en andelsbolig eller en ejerbolig for en del af indkomståret.

Ved regelanvendelse og fortolkning er bestemmelserne i ligningslovens § 15 P specifikke (lex specialis) i forhold til den generelle bestemmelse i statsskattelovens § 4, litra b (lex generalis), og hvis betingelserne i de specifikke bestemmelser i ligningslovens § 15 P er opfyldt, så finder disse bestemmelser anvendelse, ud fra den traditionelle juridiske metode.

Udgangspunktet er herudover, at civilretten er styrende for skatteretten, således at der ved skatteretlig fortolkning tages udgangspunkt i den underliggende civilretlige disposition.

Den civilretlige kvalifikation tager udgangspunkt i fortolkning af begrebet “fremleje”.

Civilretten ved udlejning er reguleret i lejeloven, og det særlige regelsæt ved fremleje findes i lejelovens kapitel XII (§§ 69-72), hvor det fremgå, at man kan fremleje en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, i indtil to år.

Da lejeaftalen mellem [person2] og hans datter [person1] ikke har været tidsbegrænset, er det vores opfattelse, at der ikke er tale om fremleje i lejelovens forstand, men derimod tale om udleje.

Da det er legalt at udleje andelslejligheden, og da andelslejligheden de facto har været udlejet, er forholdet efter vores opfattelse ikke omfattet af de særlige skatteretlige fremlejeregler i ligningslovens § 15 P, hverken ud fra ordlyd eller formål.

Det er derimod vores opfattelse, at bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra b finder anvendelse på udlejningen.

SKAT har i sin afgørelse henvist til praksis vedrørende sondringen mellem erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige virksomheder, som er gengivet fra Den Juridiske Vejledning, og henvist til, at der skal foretages en samlet konkret vurdering af, om [person2] har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Den samlede konkrete vurdering er mundet ud i, da [person2] ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed, bl.a. med henvisning til, at virksomheden har været underskudsgivende uden udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud, ud fra den såkaldte intensitets- og rentabilitetsbetragtning.

Vi er enige med SKAT i, at der ved sondringen mellem erhvervsmæssige og ikke erhvervsmæssige virksomheder skal foretages en konkret vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt eller ej, men vi er ikke enige med SKAT i, at der skal foretages en sådan sondring ved ejendomsudlejning.

Det er ved sondringen mellem erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig virksomhed (herunder især hobbybetonede aktiviteter) at man anlægger en intensitets- og rentabilitetsvurdering, men ikke sædvanligt, at man anlægger sådanne vurderinger, når man skal forholde sig til, om udlejning er erhvervsmæssig virksomhed.

Ved udlejning af ejerlejligheder til børn er der ikke praksis for at foretage en intensitets- og rentabilitetsvurdering af, om udlejningen er erhvervsmæssig eller ej, og det samme må, efter vores opfattelse, gøre sig gældende, ved udlejning af en andelslejlighed.

Det bindende svar i SKM2012.701.SR (TfS 2013.11), hvor Skatterådet anlægger en udvidet fortolkning af regelsættet i ligningslovens § 15 P, og konkluderer, at udlejning af en andelsbolig er omfattet at fremlejereglerne i ligningslovens § 15 P, er vi ikke enige i. Der skal efter vores opfattelse sondres mellem fremleje og udlejning, og da regelsættet i ligningslovens § 15 P alene regulerer værelsesudlejning, når man udlejer værelserne i egen lejet beboelseslejlighed, herunder en andelslejlighed, og udlejning af en lejet lejlighed, en andelsbolig eller en ejerbolig for en del af indkomståret, kan disse særlige regler ikke finde anvendelse ved flerårig udlejning at andelslejligheder.

Herudover skal vi henvise til virksomhedsskattelovens § 1 hvorefter fysiske personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden, dog ikke kapitalindkomst omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 og nr. 11.

Kapitalindkomst omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 omhandler virksomheder med mere end 10 ejere, herunder juletræsplantager m.v., hvor den erhvervsdrivende ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang og kapitalindkomst omfattet at personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 11 omhandler passiv udlejning af driftsmidler og skibe.

Da udlejning af andelslejligheder ikke er omfattet af de nævnte undtagelser falder vi tilbage til hovedreglen om, at virksomhedsordningen kan anvendes på indkomst fra virksomheden.

Der skal endvidere henvises til bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, hvor det det kan udledes, at andelsbeviser, hvor foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § i stk. 1, nr. 6, ikke kan medtages som et aktiv i virksomhedsordningen, når den erhvervsdrivende ikke driver næring med sådanne andelsbeviser, og at denne bestemmelse, ud fra dens indhold, ikke vil være relevant, hvis udlejning af en andelslejlighed, ikke kan kvalificeres som virksomhedsindkomst.

Det fremgår at afsnit C.C.1.1.1 om begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed i Den juridiske Vejledning, at indkomst ved udlejning af fast ejendom som hovedregel er selvstændig erhvervsvirksomhed. Undtagelserne til denne hovedregel er som anført de situationer, hvor udlejningen omfatter en- og tofamiliehuse samt fritidshuse, når ejeren i øvrigt selv benytter sådanne ejendomme til beboelse.

Sammenfatning

Da tidsubegrænset udlejning af en andelslejlighed således efter vores opfattelse kan sidestilles med udlejning af en ejerlejlighed, er det vores opfattelse, at [person2] er berettiget til at fradrage underskuddet i sin indkomst og at [person2] kan anvende virksomhedsskatteordningen, da udlejning at en andelslejlighed ikke er omfattet af reglerne om passive virksomheder i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.

”Der er den 23. marts 2015 afholdt et kontormøde med klagerens repræsentant. Der er udarbejdet et referat af mødet. Ved kontormødet af leverede klagerens repræsentant en ikke offentliggjort afgørelse i form af et bindende svar fra SKAT af den 23. december 2011, hvor SKAT havde svaret Ja til flere spørgsmål omkring udleje af en andelsbolig.

Der er den 23. december 2015 modtaget bemærkninger til sagsfremstillingen fra klagerens repræsentant. Heraf fremgår følgende:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse i sagen, som omhandler, hvorvidt udlejning af en andelsbolig kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed og om virksomhedsordningen i så fald kan anvendes for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at udlejning af en andelsbolig ikke kvalificeres som en virksomhed i skattemæssig henseende.

Lejeindtægter er skattepligtige efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra b. De særlige bestemmelser om værelsesudlejning og fremleje i ligningslovens § 15 P kan ikke anvendes, da betingelserne for denne bestemmelses anvendelsesområde ikke er opfyldt.

Der kan endvidere henvises til svar på spørgsmål 54, stillet af Brian Mikkelsen (KF), som er besvaret af skatteminister Karsten Lauritzen den 24. november 2015, hvor ministeren svarer, at hvis en privat helårsbolig ikke benyttes af ejeren selv til beboelse, men udlejes i en periode på 12 måneder eller længere, vil der være tale om erhvervsmæssig udlejning, ligesom det anføres, at en sådan erhvervsmæssig udlejning beskattes som personlig indkomst.

…”

Der er den 1. marts 2016 modtaget bemærkninger til sagsfremstillingen fra klagerens repræsentant. Heraf fremgår følgende:

”Vi har modtaget en ny sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen med forslag til afgørelse i sagen, som omhandler hvorvidt udlejning af en andelsbolig kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, og om virksomhedsordningen i så fald kan anvendes, for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

I den nye sagsfremstilling har Skatteankestyrelsen bla. henvist til Landsskatterettens kendelse af 15. december 2015, hvor man er nået frem til den konklusion, at udlejning af en andelsbolig skal sidestilles med fremleje af en lejlighed, og at fremleje af en lejlighed ikke konstituerer en erhvervsmæssig virksomhed, jf. SKM2016.30.LSR.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen (og Landsskatteretten i kendelsen af 15. december 2015, offentliggjort i SKM2O16.30.LSR) i, at udlejning af en andelsbolig, i alle tilfælde skal anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 15 P.

Ligningslovens § 15 P indeholder udelukkende bestemmelser om værelsesudlejning til beboelse i lejeboliger/ejerboliger og fremleje til beboelse af lejeboliger/ejerboliger for en del af indkomståret.

Vi må fastholde, at vores klient hverken har udlejet værelser i egen bolig eller har fremlejet en lejlighed i en del af et indkomstår, og at klienten derfor ikke er omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 15 P.

Lejeindtægterne er skattepligtige efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra b.

Efter vores opfattelse er det i strid med almindelige juridiske fortolkningsprincipper at udvide anvendelsesområdet i ligningslovens § 15 P, når henses til, at det ikke af bestemmelsernes ordlyd eller af bestemmelsernes formål fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse i andre situationer, end dem, som bestemmelserne efter deres ordlyd omfatter.

For så vidt angår rentabilitetsbetragtningen er vi enige i, at der skal foretages en konkret vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt eller ej, men vi er ikke enige i, at der skal foretages en sådan sondring ved ejendomsudlejning. Det er ved sondringen mellem erhvervsmæssig og ikke erhvervsmæssig virksomhed (herunder især hobbybetonede aktiviteter), at man anlægger en intensitets- og rentabilitetsvurdering, men ikke sædvanligt, at man anlægger sådanne vurderinger, når man skal forholde sig til, om udlejning udgør en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende.

Ved udlejning af ejerlejligheder til børn er der ikke praksis for at foretage en intensitets- og rentabilitetsvurdering af, om udlejningen er erhvervsmæssig eller ej, og efter vores opfattelse må det samme gøre sig gældende ved udlejning af en andelslejlighed.

Vores klient købte andelsbeviset før Finanskrisen, og i bagklogskabens klare lys, blev det imidlertid ikke en rentabel investering, da underskuddet på den løbende drift, ikke har kunnet hentes hjem i form af en positiv kapitalgevinst ved efterfølgende salg af andelsbeviset.

Vi tillader os tillige at henvise til, at det af SKATs dagældende Juridiske Vejledning, afsnit E.K.1.1, fremgår, at udlejning er omfattet af statsskattelovens § 4, litra b, og at der gælder særlige reger ved udlejning af værelser og udlejning af en helårsbolig i en del af året, og at disse særlige regler er beskrevet i vejledningens afsnit A.G.2.2.1.

Endvidere må vi henvise til praksis i SKATs dagældende vejledninger (P nr. 15 og P nr. 74), som ikke indeholder krav om rentabilitet, og som omhandler den skattemæssige behandling af erhvervsmæssig udlejning, herunder, at overskud/underskud, skal medregnes i den personlige indkomst.

Vi finder ikke, at det har været hensigten, at et forældrekøb, hvor man køber en andelsbolig, skal behandles på anden måde i skattemæssig sammenhæng, end hvis man køber en ejerlejlighed og udlejer den til sit barn.

Det afgørende må være, om lejeperioden er på mindst 12 måneder, idet bestemmelserne i ligningslovens § 15 P, efter sin ordlyd og sit formål alene regulerer værelsesudlejning og fremleje for en del af året.

Som anført i vores brev af 22. december 2015 tillader vi os tillige at henvise til svar på spørgsmål 54, stillet af Brian Mikkelsen (KF), som er besvaret at skatteminister Karsten Lauritzen den 24. november 2015, hvor Ministeren svarer, at hvis en privat helårsbolig ikke benyttes af ejeren selv til beboelse, men udlejes i en periode på 12 måneder eller længere, vil der være tale om erhvervsmæssig udlejning, og hvor det anføres, at en sådan erhvervsmæssig udlejning beskattes som personlig indkomst.

Det er vores opfattelse, at resultatet af udlejningen er erhvervsmæssig indkomst og at vores klient er berettiget til at anvende virksomhedsordningen for de omhandlede indkomstår.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for underskud af virksomhed ved udlejning af andelslejlighed

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Klageren har i alle indkomstårene 2006 – 2011 haft et underskud ved udlejningen af andelsboligen, og udlejningen har derfor i disse indkomstår ikke været rentabel. Landsskatteretten finder, at der i indkomstårene 2009 – 2011 ikke var en udsigt til, at udlejningen til klagerens datter fremover ville blive overskudsgivende.

Klageren har ikke godtgjort, at kriteriet om rentabilitet er irrelevant. Klageren har således ikke godtgjort, at der foreligger en fast administrativ praksis om, at SKAT accepterer forældres udlejning af ejendomme til deres børn som erhvervsmæssig virksomhed, selvom udlejningen giver underskud og ikke har udsigt til at give en rimelig fortjeneste.

Det bemærkes, at ligningslovens § 15 P kun omhandler værelsesudlejning og udlejning af en lejlighed en del af året, men at det også fremgår af bestemmelsen, at man sidestiller andelshavere i private andelsboligforeninger med lejere, der fremlejer en lejelejlighed.

Det fremgår af Skatterådets afgørelse af 20. november 2012, at enudlejning af en andelsbolig skal sidestilles med fremleje af en lejelejlighed. Skatterådet lagde vægt på, at det er andelsboligforeningen, der ejer ejendommen, mens ejere af andelsbeviser kun har en brugsret til en lejlighed. Dette kan sidestilles med lejere, der heller ikke er ejere af en ejendom. Fremlejes en lejelejlighed er der ifølge Skatterådet ikke tale om erhvervsmæssig virksomhed. Et eventuelt overskud vil være skattepligtigt, mens et eventuelt underskud ikke kan fradrages. Afgørelsen er offentliggjort i TfS2013.11 og SKM2012.701.SR.

Det fremgår også af Landsskatterettens afgørelse af 15. december 2015, at udlejning af en andelsbolig skal sidestilles med fremleje af en lejelejlighed, og at fremleje af lejelejlighed ikke konstituerer en erhvervsmæssig virksomhed. Afgørelsen er offentliggjort i SKM2016.30.LSR.

I SKATs dagældende vejledning P nr. 15 er anført, at denne handler om erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom, herunder også forældreudlejning/forældrekøb, herunder at udlejning som hovedregel er selvstændig erhvervsvirksomhed.

I SKATs dagældende vejledning P nr. 74 er anført, at denne handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, -udlejning og -salg af ejerlejlighed.

Vejledningerne kan ikke tages til udtryk for, at al udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere er der i herværende sag ikke tale om udlejning af fast ejendom, men en andelslejlighed, der sidestilles med en lejelejlighed.

Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 findes ikke at understøtte, at udlejning af en andelsbolig kan være selvstændig erhvervsvirksomhed. Der findes andre former for andelsbeviser i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, som vil kunne indgå i virksomhedsordningen efter bestemmelsen.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har drevet en erhvervsmæssig virksomhed ved udlejning i indkomstårene 2009 - 2011. Et underskud af virksomhed ved udlejning kan derved ikke fradrages i anden indkomst.

Virksomhedsordningen

Skattepligtige personer kan anvende virksomhedsordningen. Det er dog en betingelse, at den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende, og virksomheden er erhvervsmæssig. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. punkt.

Da klageren ikke har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 - 2011 kan virksomhedsordningen ikke anvendes for indkomstårene 2009 - 2011.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 - 2011.