Kendelse af 01-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2015

Indkomstårene 2010-2011

SKAT har nægtet fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. august 2008 været ansat hos [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1].

Der fremgår af ansættelseskontrakten, at han er ansat som pædagogisk medarbejder og arbejdstiden tilrettelægges som dag/døgn og weekendarbejde efter nærmere aftale. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at han er forpligtet til at udføre arbejde/evt. vikariere på samtlige [virksomhed1]s afdelinger.

Klageren har i 2010 og 2011 arbejdet med udgangspunkt i [adresse2], [by2] og [adresse2], [by3], hvor han også har haft vagter med overnatning. Derudover har han haft overnatningssteder på 4 andre af [virksomhed1]s adresser, alle i [by1] området. Endelig har der været tale om overnatning i lejede sommerhuse i [by4] og [by5]. Antallet af overnatninger de enkelte steder er ikke dokumenteret.

SKATs afgørelse

SKAT har for 2010 og 2011 ikke godkendt fradrag for rejseudgifter med henholdsvis 26.390 kr. og 19.565 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført:

”I henhold til Ligningslovens § 9 A, stk. 1 er det en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse/fradrag for rejseudgifter, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. En lønmodtager anses for at være på rejse:

• når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller

• når lønmodtageren, af arbejdsgiveren er midlertidigt udsendt til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det er endvidere en betingelse, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer.

Det præciseres ved rejsebegrebet, at arbejdsstedet skal være midlertidigt. Der kan kun indrømmes standardfradrag, hvis arbejdsstedet er midlertidigt. Der må herved ske en vurdering af arbejdets og fagets karakter. Som hovedregel kan et arbejdssted højst være midlertidigt i 12 måneder.

Af bemærkningerne til lovforslag om rejsegodtgørelse efter Ligningslovens § 9 A fremgår det, at hensigten med standardsatserne er at give arbejdsgiveren mulighed for uden skattemæssig virkning for lønmodtageren at dække de typiske merudgifter til kost og småfornødenheder, som følger med opholdet på et nyt sted, hvor lønmodtageren ikke kender de nærmere forhold inkl. indkøbs- og besparelsesmuligheder.

Told- og Skattestyrelsen har i en meddelelse af 26. juni 2003 (SKM 2003.294.TSS) tilkendegivet, at en havn, hvor en fiskerbåd hører hjemme, anses for at være det faste arbejdssted. Når denne havn forlades, starter fiskernes rejse, og når båden igen er i havneområdet, afbrydes rejsen.

Vestre Landsret har således i dom af 16. februar 2006 (SMK 2006.132 VLR) fastslået, at rejsefradrag for en fisker skulle beregnes således, at rejserne startede, når båden forlod en af de 3 havne, som fiskeren var fast tilknyttet og sluttede, når båden igen ankom til en af disse havne. Dommen er efterfølgende blevet stadfæstet af Højesteret (SKM 2007.559.HR).

I forbindelse med vagterne på [virksomhed2] er opholdet på centret og turen/transporten mellem bopælen og arbejdspladsen derfor ikke rejsetid i henhold til reglerne i Ligningslovens § 9 A, idet Centret må anses for det faste arbejdssted.

Det er først, hvis centret forlades, at der kan være tale om, at en rejse påbegyndes, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted. Rejsen afbrydes, når du igen ankommer til den faste arbejdsplads igen.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for rejseudgifter.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse (rejseudgifter efter ligningslovens § 9A).

Til støtte for sin påstand har klageren anført:

”Da jeg er hos min revisor for, at få lavet skatteopgørelse for 2011 bliver han opmærksom på, at vi ikke har brugt det fradrag der er for dobbelt husførelse i hverken 2008, 2009 eller 2010.

Han påfører det selv for 2010 og 2011, og for 2008 og 2009 sender han brev til Skat for at få set på dem igen.

Skat melder tilbage, at 2008 er for sent, men de vil gerne kigge på 2009 i forhold til de glemte fradrag. Jeg bliver bedt om, at indsende dokumentation og efter jeg har gjort det, bliver sagen vurderet hos Skat ud fra den indsendte dokumentation og fradragene bliver godkendt.

Derfor kan jeg ikke forstå, at de ikke kan godkendes for 2010 og 2011.

Det kan da ikke være rigtigt, at de gældende regler (lovgivningen) er forskellige alt efter hvem sagsbehandleren er. Det er man som skatteyder meget uforstående overfor.

For 2010 og 2011 er der jo ikke engang blevet bedt om dokumentation.

Problemet kan måske være, at min skattesag er havnet hos en anden person.

Jeg har talt med sagsbehandleren som afgjorde sagen for 2009. Han mener stadig at det er fuldt fradragsberettiget, men kan ikke kommentere det, da det er hos en anden sagsbehandler.

Det er ikke afstanden der giver behov for dobbelt husførelse, men arbejdets karakter. Jeg har siden 1. juli 2008 været ansat i [virksomhed1].

[virksomhed1] består af bosteder for unge anbragte, det være sig adfærdsvanskelige, domsanbragte kriminelle, unge med psykiatriske lidelser eller i de fleste tilfælde en kombination.

Disse bosteder er for en eller flere personer, alt efter sværhedsgraden af deres problematikker.

Ved akutanbringelser foregår det oftest i lejede sommerhuse forskellige steder.

En del af arbejdet består i at mandsopdække en eller flere personer, og man kan derfor ikke forlade

arbejdspladsen.

Vagterne er på 24, 36 eller 48 timer. Længere uafbrudte arbejdsperioder forekommer ved ferier og lignende.

Kopier vedlægges som dokumentation.

Da jeg selv betaler for kosten er der jo tale om dobbelt husførelse, hvilket jo også er den konklusion sagsbehandleren som behandleren selvangivelsen for 2009 kom til, efter gennemgang af indsendt dokumentation.

Ud fra ovennævnte anmoder jeg om godkendelse af dobbelt husførelse, i henhold til de fradrag som tidligere er foretaget på selvangivelse for 2010 og 2011.

Jeg imødeser jeres svar og forbeholder mig ret til mundtlig forhandling, hvis afgørelsen går imod mig.”

Klageren har videre fremført, at fradrag i stedet kan være et fradrag for dobbelt husførelse og henviser til mail fra SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Kostudgifter er som udgangspunkt private udgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Dog er der i ligningsloven indsat en særbestemmelse, hvorefter kostudgifter kan fratrækkes efter nærmere fastsatte bestemmelser.

Fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9A, der kan findes på www.retsinfo.dk, forudsætter, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5:

”Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk.5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.”

I det omfang der ikke udbetales skattefri godtgørelse kan fradrag med standardsatserne ske efter bestemmelsen i lovens § 9A, stk. 7.

Som det fremgår, er det således en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Fradrag for dobbelt husførelse efter ligningslovens § 9 forudsætter ligeledes, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted. Reglerne for fradrag for dobbelt husførelse er beskrevet i Den juridiske vejledning afsn. C.A.7.4. Her fremgår bl.a., at ” Er arbejdet permanent, er den dobbelte husførelse ikke midlertidig, og den dobbelte husførelse bliver derfor anset for at være begrundet i private - og ikke erhvervsmæssige - årsager.” Denne praksis er bl.a. fastslået af Højesteret i dom 9. december 2003 (SKM2003.587), der kan findes på www.skat.dk

Klageren har været fastansat i flere år og arbejdet udføres på de faste adresser, arbejdsgiveren råder over og, som klageren er forpligtet til at arbejde på ifølge ansættelseskontrakten. Der er således ikke tale om midlertidige arbejdssteder, men faste arbejdssteder jf. landsskatterettens afgørelse i SKM2003.453.

Klageren er således ikke berettiget til fradrag, hverken efter ligningslovens § 9A eller efter reglerne om dobbelt husførelse.

Arbejde på adresser, som opstår akut i forbindelse med arbejdsgiveren lejer sommerhuse, må derimod anses for midlertidige arbejdssteder, hvor klageren er berettiget til rejsefradrag, idet omfang han er på tjenesterejse i 24 timer uden mulighed for at overnatte på sin bopæl, uanset afstanden, grundet arbejdsgiverens tjenestelige instrukser, jf. herved Skattedepartementets kommentarer i SKM2009.648 til Højesteretsdom af 5. maj 2009, offentliggjort i SKM2009.333. Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for omfanget af disse overnatninger, hvorfor der ikke er grundlag for at ansætte et fradrag.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.