Kendelse af 12-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015
Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
2008 Udbytte fra [virksomhed1] ApS | 2.500.000 kr. | 0 | 2.500.000 kr. |
Klageren var i 2007 og 2008 hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, hvis hovedaktivitet ifølge årsrapporten er at eje kapitalandel i datterselskab. Klageren ejede 50 % af selskabet, mens klagerens daværende ægtefælle, [person1] ejede de øvrige 50 %. [person1] udgjorde direktionen i [virksomhed1] ApS. Selskabet tegnedes af direktøren alene.
[virksomhed1] blev tvangsopløst den 27. maj 2011. Der er ikke lavet årsregnskab siden 2008.
Ifølge årsrapporten for 2007 har [virksomhed1] ApS udloddet udbytte for regnskabsåret på 5.000.0000 kr. Årsrapporten er godkendt og udlodning af udbytte vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling af 27. maj 2008.
Ifølge referat fra generalforsamlingen den 27. maj 2008 deltog [person1], revisor [person2] og statsautoriseret revisor [person3] i generalforsamlingen.
Selskabet har indeholdt og afregnet a conto udbytteskatten på 28 % af 5.000.000 kr.
Klageren og [person1] blev separeret ved bevilling af 18. november 2008.
Klageren har ifølge årsopgørelsen selvangivet udbytte fra [virksomhed1] med 1.250.000 kr.
SKAT har forhøjet indkomsten med yderligere 1.250.000 kr. i aktieudbytte, svarende til 50 % af 5.000.000 kr.
Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at der er indsendt kopi af politianmeldelse af [person1], indgivet af klageren. Anmeldelse vedrører underslæb og/eller mandatsvig, ”idet han i januar 2009 har tilegnet sig kr. 950.000,00 af udbyttet i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], selvom beløbet rettelig skulle være udbetalt til mig”. Det fremgår ikke af det indsendte, hvornår politianmeldelse er indgivet. Sagen blev henlagt af anklagemyndigheden.
Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår endvidere, at retten i [by1] den 27. september 2011 har afgivet en skriftlig tilkendegivelse om sagens udfald i civil sag anlagt af [person1] mod klageren. [person1] havde i sagen nedlagt påstand om, at der fra provenuet i forbindelse med salg af den parterne i lige sameje ejede faste ejendom beliggende [adresse1], [by1], forud for deling af provenuet, skulle udbetales et beløb til [person1], idet denne havde indfriet parrets boligkredit og betalt renovering af ejendommen. Det fremgår, at den skriftlige tilkendegivelse fra Retten i [by1] har følgende ordlyd:
Der er mellem parterne enighed om, at ejendommen [adresse1] blev anskaffet i lige sameje, og at der under ægteskabet var oprettet ægtepagt om skilsmissesæreje. Fordelingen af provenuet fra salget af ejendommen skal derfor opgøres ud fra almindelige formueretlige principper.
Købesummen på 3.700.000 kr. blev finansieret ved optagelse af realkreditlån og en boligkredit i [finans1] med begge parter som debitorer. Fra boligkreditten blev der overført 1.300.000 kr. til betaling af købesummen. Boligkreditten blev efterfølgende tillige anvendt til betalinger af parternes øvrige udgifter og [person1]s erhvervsmæssige dispositioner, således at der tillige er tilskrevet renter for den erhvervsmæssige anvendelse.
Der er enighed om, at [person1] indfriede boligkreditten med 2.909.117,26 kr. den 31. juli 2008 i forbindelse med et bankskifte til [finans2], og at [person4] ikke hæfter for den nye boligkredit. Efter bevisførelsen findes det ikke bevist, at det var aftalt mellem parterne, at [person4] ikke skulle hæfte for den ny boligkredit i [finans2]. Der er ved vurderingen heraf tillagt betydning, at det af de afgivne forklaringer fremgår, at [person4] ikke havde noget med bankskiftet at gøre, og at dette alene kom i stand som følge af [person1]s erhvervsvirksomhed.
Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at den renovering, der blev foretaget af ejendommen primært blev betalt af [person1], ligesom det må lægges til grund, at det beløb på 300.000 kr., som [person4]s forældre betalte til parterne i forbindelse med købet af ejendommen, og som ligeledes blev anvendt til renovering af ejendommen, må anses for at være givet hende alene.
Det må endelig lægges til grund, at den af [person1] oprettede boligkredit i [finans2], den 21. september 2009 blev nedbragt med den fulde udbyttebetaling på 1.900.000 kr. fra [virksomhed1] ApS, uanset at parterne hver ejede halvdelen af anparterne.
[person1] har efter bevisførelsen herefter ikke godtgjort, at hans krav i forbindelse med indfrielsen af boligkreditten og udgifterne til forbedringerne overstiger [person4]s modkrav i form af udgifter til renovering og andel af udbytte fra [virksomhed1] ApS. Da det efter bevisførelsen endvidere ikke er godtgjort, at [person1] i øvrigt har krav, som overstiger [person4]s modkrav, vil [person4]s påstand om frifindelse blive taget til følge, hvis der skal afsiges dom i sagen.
Retten skal på den baggrund opfordre parterne til at forlige sagen i overensstemmelse med tilkendegivelsen, således at det overlades til retten at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
...
Det fremgår videre, at skatteankenævnets sagsfremstilling, at begge parter accepterede rettens skriftlige tilkendegivelse, samt at [finans2] har afgivet skriftlig forklaring til politiet den 28. oktober 2010 og har været indkaldt som vidne i den civile sag ved retten i [by1]. Det fremgår heraf, at der den 21. januar 2009 blev overført 1.900.000 kr. fra [virksomhed1] ApS. Beløbet blev indsat på boligkreditten i [finans2]. Den 22. januar 2009 blev der betalt udbytteskat med 750.000 kr. Beløbet på 1.900.000 kr. udgør efter det oplyste provenuet fra [virksomhed1] ApS’ salg af en aktiepost. [finans2] havde pant i aktierne. Herudover indestod der udbytte i [virksomhed1] ApS, som ikke var udbetalt. Banken havde transport heri.
Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om at klageren beskattes af udbytte fra [virksomhed1] ApS i 2008 med 2.500.000 kr.
I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.
Udbytte fra et selskab beskattes som udgangspunkt hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret, jf. den juridiske vejledning, afsnit C.B.3 og dom fra byretten i [by2] af 11. marts 2010 (SKM2010.452.BR).
Hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne derfor som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.
Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.
[virksomhed1] ApS deklarerede udbytte på 5.000.0000 kr. på selskabets ordinære generalforsamling den 27. maj 2008.
Udbyttet skal derfor beskattes hos anpartshaverne i 2008 og som udgangspunkt i forhold til deres udbytteret, hvilket her vil sige med 50 % til hver af anpartshaverne. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 24. juni 2008 (SKM2008.619.ØLR) og Landsskatterettens kendelse af 25. januar 2006 (SKM2006.164.LSR).
Der er ikke taget stilling til lovligheden af generalforsamlingen eller om [person1] uberettiget har tilegnet sig klagerens andel af udbytte fra selskabet. Politianmeldelse heromkring blev henlagt af anklagemyndigheden.
Det bemærkes dog, at [person1] tegnede selskabet i sin egenskab af direktør og at deklarering af udbyttet fandt sted forinden parternes separation.
[virksomhed1] er efterfølgende tvangsopløst uden midler.
Endelig bemærkes, at begge parter har tiltrådt den skriftlige tilkendegivelse af 27. september 2011 fra retten i [by1], hvorefter retten lagde til grund, dels at [person1] havde et krav på klageren i forbindelse med indfrielse af parternes boligkredit i [finans1] og udgifter til forbedringer af parrets fælles ejendom, dels at han ikke for retten havde godtgjort, at dette krav oversteg klagerens modkrav i form af renovering og andel af udbytte fra [virksomhed1].
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke beskattes af udbytte fra [virksomhed1] ApS i 2008.
Den vedtagne udbyttebetaling for [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007 skal alene pålignes [person1] og således ikke pålignes klageren.
[person1] har i hele den periode, hvor selskabet har eksisteret været direktør for selskabet, han har selvstændigt og uden på nogen måde at inddrage klageren administreret alle forhold vedrørende selskabet og har endvidere egenhændigt og ligeledes uden at inddrage klageren truffet alle beslutninger i selskabet.
Det er således også [person1], der har haft al kontakt med selskabets revisor, som er statsaut. revisor [person3] fra [virksomhed2], [by2].
[person1] har ikke løbende orienteret klageren om forholdene i selskabet, herunder om de beslutninger, som [person1] som direktør i selskabet har truffet vedrørende selskabet.
Klageren er endvidere ikke siden 2007 blevet indkaldt til generalforsamlinger i selskabet eller i
øvrigt blevet orienteret om de beslutninger, som blev truffet på de afholdte generalforsamlinger i selskabet.
Den i sagen omhandlede udbyttebetaling på 5.000.000 kr. blev vedtaget under generalforsamling i selskabet afholdt den 27. maj 2008. Klageren blev ikke indkaldt til deltagelse i generalforsamlingen den 27. maj 2008, og blev ikke i øvrigt orienteret om afholdelsen af generalforsamlingen og dagsordenen for generalforsamlingen. Klageren deltog således ikke i generalforsamlingen i [virksomhed1] ApS den 27. maj 2008.
Det fremgår af referatet, at deltagerne i generalforsamlingen den 27. maj 2008 var [person1], revisor [person2] og statsautoriseret revisor [person3], men altså ikke klageren.
Klageren fik endvidere ikke efterfølgende tilsendt en kopi af referatet af generalforsamlingen afholdt den 27. maj 2008, og klageren blev heller ikke i øvrigt orienteret om den på generalforsamlingen trufne beslutning om at udbetale 5.000.000 kr. i udbytte i selskabet for regnskabsåret 2007.
Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007, at der er afsat 5.000.000 kr. til udbytte for regnskabsåret 2007.
Klageren har oplyst, at hun aldrig af sin daværende ægtefælle, [person1] fik udleveret eller forevist årsrapporten for regnskabsåret 2007 for [virksomhed1] ApS eller mundtligt blev orienteret om indholdet i årsrapporten.
Klageren har endvidere oplyst, at hun ej heller fra selskabets revisor, statsaut. revisor [person3] fik tilsendt et eksemplar af årsrapporten, og det uagtet, at klageren ejer halvdelen af anparterne i selskabet.
Klageren var således totalt uvidende om ovenstående.
Klageren og [person1] har haft fælles samliv siden 1994 og blev gift i 2004. [person1] ophævede parternes fælles samliv første gang i april 2008. [person1] ophævede endeligt parternes fælles samliv i juli 2008. I august 2008 indgav parterne begæring om separation, og parterne blev separeret ved bevilling udstedt af [Statsforvaltningen] den 18. november 2008.
Parterne var i forbindelse med separationen - og den efterfølgende skilsmisse - begge repræsenteret af advokat.
Ved skrivelse af 5. januar 2009 fra klagerens daværende advokat, advokat [person5], [by3] til [person1]s advokat, advokat [person6], [by1] har advokat [person5] bl.a. anmodet om, at situationen i [virksomhed1] ApS så vidt muligt fastfryses, og han har derfor anmodet om, at [person1] ikke foretager dispositioner af væsentlig betydning i selskabet, uden at disse bliver forelagt for advokaten.
Der blev i forbindelse med forhandlingerne vedrørende bodelingen tirsdag den 7. juli 2009 afholdt et fællesmøde på [person1]s advokat, advokat [person6]s kontor i [by1].
I mødet deltog klageren og klagerens daværende advokat, advokat [person5], [by3], [person1] og dennes advokat, advokat [person6] samt advokat [person7], [by1].
På fællesmødet den 7. juli 2009 blev klageren for første gang orienteret om, at [person1] faktisk til sig selv havde foranlediget udbetalt 1.900.000 kr. i udbytte fra [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007.
Advokat [person5] anmodede om at få tilsendt en kopi af referatet af den afholdte generalforsamling i [virksomhed1] ApS, hvor beslutningen om udbetaling af udbytte var blevet behandlet, men på trods af gentagne rykkere fik advokaten aldrig tilsendt noget referat.
Det først var i forbindelse med at klagerens repræsentant, som [person4]s nye advokat, den 23. december 2010 modtog en genpart af politirapporten vedrørende [...]s Politis efterforskning i sagen om udbetalingen af 1.900.000 kr. i udbytte til [person1] i [virksomhed1] ApS, at klageren blev bekendt med, at det på generalforsamling afholdt i selskabet den 27. maj 2008 var blevet besluttet at udbetale 5.000.000 kr. i udbytte for regnskabsåret 2007.
Klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for, at [person1] faktisk har fået udbetalt de fulde vedtagne 5.000.000 kr. i udbytte i [virksomhed1] ApS og ikke kun de anførte 1.900.000 kr.
Klageren har imidlertid intet fået udbetalt i udbytte fra [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007.
Det fremgår af skrivelse af 27. oktober 2010 fra [finans2], [by1] afd. til [...]s Politi, at [person1] omkring januar 2009 solgte værdipapirer i [virksomhed1] ApS, samt at der den 21. januar 2009 blev overført 1.900.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [person1]s boligkredit i [finans2], [by1] afd.
Det fremgår endvidere af skrivelsen af 27. oktober 2010, at der den 22. januar 2009 blev betalt udbytteskat for 750.000 kr., som blev hævet på [person1]s boligkredit i [finans2], [by1] afd.
Der blev alene betalt udbytteskat for så vidt angår den del af udbyttet, som er skattelignet hos [person1] i 2008. Ingen del af de betalte 750.000 kr. i udbytteskat er således gået til betaling af det udbytte, som er pålignet klageren.
Det er endvidere skrivelsen af 27. oktober 2010 oplyst, at klageren ikke hæfter for boligkreditten i [finans2], hvortil udbyttet på de 1.900.000 kr. blev overført.
Det er således et ubestridt faktum, at de 1.900.000 kr., der - ifølge de foreliggende oplysninger - faktisk blev udtalt i udbytte fra [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007, blev indsat på en konto, som alene er oprettet i [person1]s navn.
Det fremgår bl.a. af e-mail af 12. august 2010 fra revisor [person2] til [person1], at [virksomhed1] ApS i indkomståret 2008 har tilbageholdt og afregnet a conto udbytteskat på 28 % af 5.000.000 kr.
Det er angivet i klagerens årsopgørelse for 2008, at klageren har en aktieindkomst på 1.250.000 kr.
Klageren har dog oplyst, at hun ikke selv har selvangivet, at hun i 2008 havde en aktieindkomst på 1.250.000 kr. fra unoterede danske aktier.
Der foreligger derfor alene den mulighed, at det enten er [person1] eller [virksomhed1] ApS’ revisor, statsaut. revisor [person3], som overfor SKAT har angivet, at klageren i 2008 havde en aktieindkomst på 1.250.000 kr.
Klageren har hos SKAT fået oplyst, at aktieindkomsten blev indberettet elektronisk til SKAT den 31. august 2009 kl. 10.09.
Statsaut. revisor [person3] har i flere år haft adgang til og styret klagerens og [person1]s skatteforhold, og klageren formoder derfor, at det er førstnævnte, som har foretaget indberetningen. Også [person1] tidligere har haft adgang til klagerens data og skatteforhold.
Det er i sagen et ubestridt faktum, at klageren aldrig har fået udbetalt noget udbytte fra [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007. Det er endvidere et ubestridt faktum, at det alene er [person1], som har fået udbetalt udbytte fra [virksomhed1] for regnskabsåret 2007.
Klageren har tidligere indgivet politianmeldelse til [...]s Politi mod [person1] vedrørende det passerede med hensyn til udbetaling af 1.900.000 kr. i udbytte fra [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007. Anklagemyndigheden henlagde sagen pga. manglende beviser for [person1]s forsæt til at begå den anmeldte forbrydelse.
Klageren og [person1] har ført en civil retssag vedrørende fordeling af provenuet ved salget af en fælles ejendom.
Det må ud fra klagerens oplysninger kunne lægges til grund, at [person1] i ond tro har skjult beslutningen om udbetaling af udbytte i [virksomhed1] ApS for regnskabsåret 2007 for klageren.
Det må endvidere ud fra klagerens oplysninger kunne lægges til grund, at [person1] i ond tro har skjult for klageren, at der - ifølge de foreliggende oplysninger - faktisk blev foretaget udbyttebetaling i [virksomhed1] ApS på 1.900.000 kr. den 21. januar 2009, og at beløbet blev indsat på [person1]s boligkredit i [finans2], [by1] afd., samt at der den 22. januar 2009 blev betalt 750.000 kr. i udbytteskat hævet på [person1]s boligkredit.
Det gøres med baggrund i det anførte gældende, at den under generalforsamlingen den 27. maj 2008 trufne beslutning ikke er lovligt vedtaget i forhold til klageren.
Det gøres gældende, at omstændighederne vedrørende vedtagelsen af beslutningen om udbyttebetaling under generalforsamlingen den 27. maj 2008 er således, at den kun er bindende for den anden anpartshaver, [person1].
Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der af et selskab udloddes til aktionærerne anses som udbytte, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
I årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2007 er der foreslået udbytte for regnskabsåret med 5.000.000 kr. Årsrapporten blev gennemgået og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27. maj 2008.
Der er ikke ud fra de foreliggende oplysninger grundlag for at anse vedtagelsen af udbyttet for selskabsretligt ugyldig.
Herefter anses de 5.000.000 kr. at være vedtaget på generalforsamlingen som et ordinært og endeligt udbytte, som anpartshaverne har et retsligt krav på mod selskabet – eventuelt som tilgodehavende udbytte.
Som udgangspunkt fordeles udbytte i forhold til ejerandel af selskabet. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Om udbyttet er udbetalt anses uden betydning herfor.
Det tiltrædes herefter, at klageren beskattes af udbytte på 2.500.000 kr. svarende til hendes ejerandel af selskabet.
Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.