Kendelse af 20-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-07-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1], herefter selskabet.

Aktiekapitalen ejes 100 % af klageren, som er indtrådt som administrerende direktør den 30. december 2011 i stedet for ægtefællen [person1], som har været administrerende direktør siden den 26. november 1986.

Selskabets hovedaktivitet fremgår ikke af årsregnskabet for 2009 og 2010. For 2007 var det oplyst, at selskabets hovedaktivitet var holding- og investeringsvirksomhed. Af det nyligt indsendte årsregnskab for indkomståret 2011 fremgår det, at selskabets hovedaktivitet er holding virksomhed.

Selskabet beskæftiger gennemsnitligt 2 ansatte i 2009 og 2010 ifølge indsendte lønoplysninger – klageren og dennes tidligere ægtefælle [person1].

Selskabet har i 2009 og 2010 indberettet løn til klageren på henholdsvis 499.100 kr. og 402.280 kr.

For indkomståret 2009 er selvangivet en lejeindtægt på 168.000 kr. for udleje af selskabets bolig i Spanien. Selskabet har ingen omsætning eller ekstraordinære indtægter for indkomståret 2010.

Selskabet er administrationsselskab for følgende sambeskattede datterselskaber for indkomstårene 2009 og 2010:

NavnCVR. nr.

[virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS)[...1]

[virksomhed4] A/S (tidligere [virksomhed5] A/S og før [virksomhed6])[...2]

[virksomhed7] ApS [...3]

[virksomhed8] ApS (tidligere [virksomhed9] ApS)[...4] (udtrådt i 2010)

[virksomhed10] ApS [...5] (indtrådt i 2010)

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Selskabet har ifølge Central Registeret for Motorkøretøjer, herefter kaldet CRM, og ifølge selskabets regnskabsgrundlag ejet følgende biler i 2009 og 2010:

SKAT forhøjede i afgørelse af 1. juni 2011 klagerens skattepligtige indkomst i 2007 og 2008 med værdi af fri bil for så vidt angik Ferrarien og Lamborghinien. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen ved kendelse af 18. december 2013 for så vidt angik rådigheden.

Landskatteretten fandt det godtgjort, at formålet med købene af bilerne var med henblik på videresalg, men at det påhvilede klageren som hovedaktionær at godtgøre, at bilerne ikke var til rådighed for privat anvendelse. Denne bevisbyrde var ikke løftet, blandt andet henset til, at der ikke var lejeindtægter eller dokumenterede salgsbestræbelser, ligesom de fremlagte kommissionsaftaler af 20. mart 2007 og 14. marts 2008 med [virksomhed11] GmbH (herefter kaldet [virksomhed11]) ikke fandtes at afskære klagerens rådighed over bilerne.

Landsskatterettens kendelse for 2007 og 2008 er indbragt for domstolene.

På [virksomhed11]’s hjemmeside fremgår, at

”[virksomhed11] - [virksomhed11] GmbH er et selskab, stiftet for at kunne hjælpe danskere med at registrere et køretøj på tyske nummerplader uden registreringsafgift og med kun 19% moms.”.

[virksomhed11] er en del af [virksomhed12], som udlejer biler via [virksomhed13], samt sælger biler.

På selskabets konto 3100 Brændstof i 2009 og 2010 flere gange afholdt udgifter til benzin i Spanien, hvor selskabet ejer en ferielejlighed.

VW Touareg

Ifølge CRM er bilen ejet af det daværende sambeskattede datterselskab – [virksomhed4] A/S (tidligere: [virksomhed5] A/S, CVR nr. [...2]).

[virksomhed4] A/S har anskaffet Volkswagen Touareg på gule plader fra ny den 12. september 2005 for 828.017 kr. ifølge dokumentation. Bilen er indregistreret til blandet benyttelse (erhverv/privat befordring) i januar 2009.

Ifølge CRM er bilen den 20. maj 2010 omregistreret fra blandet benyttet (papegøje plader med reg. nr. [reg.nr.1]) til 100 %. privat benyttet (hvide plader med reg. nr. [reg.nr.2]). Selskabets revisor har i mail af 25. februar 2013 til klagerens repræsentant oplyst, at den fulde afgift i den forbindelse er indbetalt, samt at SKAT har ansat værdien af bilen til 600.000 kr., jf. vedhæftet.

[virksomhed4] A/S har været ejer af bilen fra 1. indregistrering (på gule plader) og indtil d. 24. marts 2011.

I forbindelse med en færdselskontrol har Politiet oplyst, at Volkswagen Touareg blev stoppet i december 2008 på [adresse1], at føreren af bilen var [person2], som bl.a. oplyste, at ærindet var privat.

[virksomhed4] A/S har ikke lønoplyst værdi af fri bil for 2009 og 2010. Hverken klageren eller klagerens tidligere ægtefælle, [person1], var lønansat i selskabet for indkomstårene 2009 og 2010.

[person1] er beskattet af bilen i 2011, jf. SKATs afgørelse af 17. december 2015. Beskatningsgrundlaget er beregnet på baggrund af [virksomhed1] A/S’ anskaffelsessum på 462.480 kr. pr. 1. januar 2011, hvor selskabet købte bilen af datterselskabet.

Audi A4 Cabriolet

SKAT har anset bilen for at være stillet til rådighed for klagerens daværende ægtefælle, [person1], og beregnet værdien heraf i 2009 og 2010 til henholdsvis 145.500 kr. og 151.000 kr. SKAT har heri modregnet de indberettede lønoplysninger for [person1] vedrørende værdi af fri bil i 2009 og 2010 på henholdsvis 125.725 kr. og 116.875 kr.

Ferrari F430 Spider F1

Ved SKATs gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for tidligere år er det konstateret, at selskabet har anskaffet en fabriksny personbil – Ferrari F430 Spider F1 i marts 2007, købt hos [virksomhed14] GmbH for 176.895 euro + tysk moms. [virksomhed14] GmbH har købt bilen af [virksomhed15] A/S for 175.495 euro. Det er tidligere oplyst, at personbilen er på tyske nummerplader ([reg.nr.3]) og at personbilen er forsikret i Tyskland.

Der er indgået en kommissionsaftale med [virksomhed11] den 20. marts 2007. Af aftalen fremgår, at [virksomhed11] skal forestå salg og evt. udlejning, samt at selskabet eller personer i selskabet ikke har nogen forhåndsret over køretøjet.

Der er ikke medregnet lejeindtægt eller lignende for udlejning gennem [virksomhed11] hverken for indkomståret 2009 eller 2010.

Selskabet har på konto 3103 Forsikring (bilag 58 og 89) betalt forsikring på Ferrari for perioden 1. januar 2009 – 23. december 2009, hvor bilen er midlertidig afmeldt ifølge fakturer fra [virksomhed11].På samme konto er endvidere fratrukket udgift til vedligeholdelseskørsel, vaks og pleje, jf. faktura af 26. januar 2009 fra [virksomhed11] samt tankning/vedligeholdelseskørsel, jf. faktura af 25. marts 2009.

Ifølge fremlagt kørselsregnskab for indkomståret 2009, underskrevet af [person3] (ejer af [virksomhed11]), fremgår det, at kilometerstanden primo var på 3.080 km. samt at der er kørt 1.059 km. i vedligeholdelseskørsel fordelt over 8 måneder, hvorefter kilometerstanden ultimo er 4.139 km. (alene ”garage movning” i januar, februar, marts og december) Der er ikke bilag vedrørende vedligeholdelseskørsel for Ferrarien i 2010.

Klagerens tidligere ægtefælle har oplyst, at bilen i 2010 har stået hos [virksomhed11] GmbH. Han vidste ikke, om hjulene var taget af, eller hvorledes det forholdt sig.

Af vurderingsbrev fra [virksomhed16], dateret den 31. december 2009, fremgår det, at bilen har kørt 4.100 km. og er vurderet til 120.000 euro på baggrund af fremlagte fotos.

Af brev af 24. maj 2013 fra Kreis Schleswig-Flensburg, Der Landret, til [virksomhed11], er det bekræftet, at Ferrarien ikke efter den 23. december 2009 er genindregistreret i Schleswig-Flensburg kredsen.

I mail af 29. september 2015 er det bekræftet af [...], at bilen med det oplyste stelnummer og registreringsnummer ikke har været indregistreret i Tyskland i perioden fra den 22. december 2009 til den 28. juni 2012.

Af værkstedsregning af 1. juli 2011 fra [virksomhed17] til [virksomhed11] fremgår, at Ferrarien har fået skiftet olie, vinduesvisker m.m. Kilometerstanden er anført til 4.961 km.

Ifølge selskabets årsregnskab/regnskabsmateriale for indkomstårene, er personbilen ikke solgt pr. status den 31. oktober 2010.

Motorcentret i [by1] har beregnet Ferrariens pris, hvis den havde været anskaffet her i landet og indregistreret i Danmark (parallelimporteret) til 5.102.097 kr.. Der er taget udgangspunkt i selskabets købspris på 176.895 euro eksklusiv moms, tillagt en samlet importør – og forhandleravance på 9 %.

I Landsskatterettens kendelse for 2008 og 2009 er nyvognsprisen beregnet til 4.655.131 kr. Forskellen i forhold til motorcenteret i [by1]s beregning er, at Landsskatten lagde til grund, at der i selskabets købspris var indeholdt 9 % i avance.

Lamborghini Murcielago LP 640 Roadster

Ved SKATs gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for tidligere år er det konstateret, at selskabet har anskaffet en fabriksny personbil – Lamborghini Murcielago LP 640 Roadster i marts 2008 for 2.283.800 kr. fra [virksomhed14] GmbH. [virksomhed14] GmbH har købt bilen hos [virksomhed18] i Danmark for 2.097.006 kr. + leveringsomkostninger på 3.730 kr., i alt 2.100.736 kr. (eller 281.600 euro). Det er tidligere oplyst, at personbilen er på tyske nummerplader, og at personbilen er forsikret i Tyskland.

Selskabet har betalt forsikring på Lamborghini for perioden 1. januar 2009 – 1. januar 2011, samt betalt for vedligeholdelseskørsel, jf. faktura af 26. januar 2009, 22. marts 2009 og 30. august 2010, samt vask og pleje(konto 3103).

Der er indgået en kommissionsaftale med [virksomhed11] den 14. marts 2008. Af aftalen fremgår, at [virksomhed11] skal forestå salg og evt. udlejning, samt at selskabet eller personer i selskabet ikke har nogen forhåndsret over køretøjet.

Der er fremlagt kørselsregnskaber fra [virksomhed11], hvor det fremgår, at bilens kilometerstand primo 2009 var på 2.315 km., samt at der alene har været tale om vedligeholdelseskørsel i 2009 med i alt 1.528 km. (med undtagelse af januar, februar, marts og december) og i 2010 med i alt 1.756 km., (med undtagelse af januar, februar og december), hvorefter kilometerstanden ultimo 2010 er på 5.599 km.

Af vurderingsbrev fra [virksomhed16], dateret den 31. december 2009, fremgår, at bilen har kørt 3.800 km. og på baggrund af fremlagte fotos vurderet til 190.000 euro. Ifølge kørselsregnskabet har bilen ultimo 2009 kørt 3.843 km.

Af kontrakt af 14. august 2009 mellem [person2] og [person1] og tredjemand fremgår, at tredjemand er interesseret i at købe Lambourghinien for 200.000 euro.

I mail af 17. maj 2010 har klagerens tidligere ægtefælle [person1] forhørt sig hos [virksomhed19], hvorvidt sælger har en køber til bilen, hvilket besvares benægtende. Der er fremlagt øvrige mails vedrørende salgsbestræbelser.

Ifølge selskabets årsregnskab/regnskabsmateriale for indkomstårene, er personbilen ikke solgt pr. status d. 31/10 2010.

Motorcentret i [by1] har beregnet Lamborghiniens pris, hvis den havde været anskaffet her i landet og indregistreret i Danmark (parallelimporteret) til kr. 7.960.467. Der er taget udgangspunkt i et beløb på 282.605 euro (omregnet til 2.108.101 kr.) tillagt 9 % forhandleravance.

I Landsskatterettens kendelse for 2008 og 2009 er nyvognsprisen beregnet til 7.283.010 kr. Forskellen i forhold til motorcenteret i [by1]s beregning er, at Landsskatten lagde til grund, at der i selskabets indkøbspris er indeholdt 9 % i avance.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet med værdi af fri bil i 2009 og 2010 med henholdsvis 2.781.712 kr. og 2.666.595 kr.

SKAT har for så vidt angår beskatningen af Ferrarien og Lambourghinien henvist til punkt 4 i SKATs afgørelse af 4. juli 2013 vedrørende selskabet. Som begrundelse for forhøjelsen er under punkt 4 anført følgende:

Værdi af fri bil er skattepligtig jfr. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien af fri bil beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Heraf fremgår, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen og ikke med dens benyttelse. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Videre fremgår af bestemmelsen, at for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen.

VW Toureg

(...)

Audi A4 Cabriolet

(...)

Ferrari F430 Spider F1

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ved rådighedsbeskatningen af hovedaktionæren er henset til følgende:

Afslutningsvis er der henset til, at der for hovedaktionærer, jfr. praksis i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1., (tidligere Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2), gælder en skærpende bevisbyrde, for at hovedaktionæren ikke har rådighed over bilen.

[virksomhed1] er ubestridt den reelle juridiske ejer af bilerne – Ferrari fra marts 2007 og Lamborghini fra marts 2008. Dette understøttes af pengetransaktionerne/selskabets betalinger i forbindelse med anskaffelsen af de fabriksnye personbiler. Der henvises til faktiske forhold ovenfor i afsnit 4.1.

Af [virksomhed11] GmbH GmbH’s (herefter kaldet [virksomhed11]) hjemmeside fremgår, at ”Gennem aftalegrundlaget [virksomhed11] og medlemmet imellem er det meget tydeligt præciseret, at medlemmet er juridisk ejer af sit køretøj, og at ingen anden part kan disponere over medlemmets køretøj”. At det tyske selskab er registreret i det tyske motorregister som proforma ejer af bilerne, kan således ikke lægges til grund.

Af kommissionsaftalerne med [virksomhed11] fremgår, at ” [virksomhed1] ([virksomhed1]) vil til enhver tid blive forlagt evt. bud på bilerne, og eventuelle udlejninger skal forhånd godkendes af [virksomhed1] .”

At bilerne, som anført af selskab/rådgiver, er i kommission hos det tyske selskab, begrænser således ikke hovedaktionærens råderet. De af selskabet/rådgiver påberåbte omstændigheder udelukker ikke, at hovedaktionæren til hver en tid kan vælge at benytte bilerne til privat kørsel ved at opsige kommissionsaftalerne.

Der henvises til praksis på området gengivet i SKM2009.292SR, SKM2009.293SR og SKM 2009.314SR, som omhandler spørgere, som vil blive beskattet af fri bil i hele den periode, hvor bilen – uanset stilstandsforsikring, opmagasinering og privat deponering af nummerplader – stilles til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen rent faktisk anvendes til kørsel.

Som det også fremgår af præmisserne for de nævnte Skatteråds afgørelser er der ved en stilstandsforsikring og en privat deponering af nummerplader alene tale om en selvbåndlæggelse, der ikke er begrænset af tredjemands rettigheder, hvorfor der ikke vil være begrænsninger i rådigheden over bilen, hvilket også gør sig gældende i nærværende sag.

Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilerne ikke har stået til rådighed til privat brug.

Advokaten anfører, at formodningen anses for afkræftet jfr. SKM2005.506ØLR, som omhandler en hovedaktionærs beskatning af et antal personbiler ejet af selskabet. Selskabets arbejdsområde bestod i institution for adfærdsvanskelige klienter med 11 ansatte, som anvendte bilerne i forbindelse med institutionens virke. Østre Landsret fandt på baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering, at hovedaktionæren ikke skulle beskattes af værdi af frie biler. I nærværende sag har selskabet overhovedet ingen ansatte og allerede af den grund, kan afgørelsen ikke anvendes analog til denne sag.

Advokaten anfører, at Ferrarien og Lamborghinien sammen med den i [virksomhed20] A/S indkøbte bil – Bentley – er indkøbt som investeringsobjekter og derfor af den grund ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren og henviser til SKM2010.859.LSR. Denne omhandler et selskabs franske ejendom, som udover at være anskaffet som investeringsobjekt også er udlejet. Der er indgået en aftale med lokal udlejer om udlejning, hvorfor råderetten for hovedaktionær var afkræftet. I nærværende sag er bilerne ikke dokumenteret udlejet. Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed til privat brug.

SKAT er opmærksom på, at direktøren og hovedaktionærens ægtefælle [person1] allerede er beskattet af fri bil af selskabets Audi A4 Cabriolet, samt at han har ejet en række biler privat, som anført af advokaten. Det er dog SKATs opfattelse, at dette i sig selv ikke afkræfter formodningen for hovedaktionærens private råderet over selskabets liebhaver-biler.

Hvad angår det af advokat [person4] anførte og fremsendte omkring en afregistrering af Ferrari med reg. nr. [reg.nr.3] hos det tyske motorregister d. 22/12 2009, er der fortsat ikke fremlagt en udskrift fra det tyske motorkontor fra bilens 1. indregistrering og indtil d. 31/12 2010. En udskrift på bilens stelnr. fra det tyske motorregister vil dokumentere, at bilen ikke er blevet indregistreret med anden nummerplade d. 23/12 2009.

I mangel af denne udskrift og henset til at selskabet er den juridiske ejer af bilen og at selskabet bl.a. har betalt forsikring på bilen for 2009 og 2010, hvilket er understøttet i selskabets eget regnskabsgrundlag (bilag 58 og 89) fastholdes beskatningen af hovedaktionæren med værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Det følger af ligningslovens § 16, stk.4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Med udgangspunkt i den korrekte faktiske købspris på kr. 1.319.459 ekskl. tysk moms tillagt monteret fabriksudstyr kr. 38.250 i alt kr. 1.357.709 i udlandet, har Motorcentret i [by1] beregnet Ferrariens pris, hvis den havde været parallelimporteret og indregistreret i Danmark, til kr. 5.102.097 (se vedlagte kopi) mod tidligere kr. 4.353.281.

Ved parallelimport udgør mindstebeskatningsprisen: importprisen med tillæg af moms og 9 % avance. Ifølge registreringslovens § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2 skal avance på 9 % tillægges indkøbsprisen i udlandet uanset denne indeholder den udenlandske forhandlers avance. Afgiftsfrit eftermonteret udstyr er udstyr, der monteres her i landet efter afgiftsberigtigelse og registrering af køretøjet her i landet. At Ferrarien, som anført af advokat [person4], skulle være indkøbt i Danmark, kan ikke lægges til grund. Ifølge foreliggende dokumentation er bilen indkøbt i Tyskland.

For indkomståret 2009 udgør beskatningsgrundlaget således kr. 5.102.097.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 4.802.097960.419

I alt1.035.419

Værdi af fri bil for indkomståret 2009 udgør således kr. 1.035.419.

Fra og med indkomståret 2010 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af kr. 5.102.097 eller kr. 3.826.573.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 3.526.573705.315

I alt780.315

Værdi af fri bil for indkomståret 2010 udgør således kr. 780.315.

Hovedaktionæren vil blive meddelt herom direkte fra SKAT jfr. skatteforvaltningslovens bestemmelser.

Selskabet opfordres til i fremtiden at lønoplyse korrekt værdi af fri bil til hovedaktionæren. Der henvises til bestemmelserne om lønoplysning i skattekontrollovens § 7 C og indkomstregisterlovens § 3, nr. 4.

Lamborghini Murcielago LP 640 Roadster

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ved rådighedsbeskatningen af hovedaktionæren er henset til følgende:

Afslutningsvis er der henset til, at der for hovedaktionærer, jfr. praksis i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.(tidligere Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2), gælder en skærpende bevisbyrde, for at hovedaktionæren ikke har rådighed over bilen.

[virksomhed1] er ubestridt den reele juridiske ejer af bilerne – Ferrari fra marts 2007 og Lamborghini fra marts 2008. Dette understøttes af pengetransaktionerne/selskabets betalinger i forbindelse med anskaffelsen af de fabriksnye personbiler. Der henvises til faktiske forhold ovenfor i afsnit 4.1.

Af [virksomhed11] GmbH GmbH’s (herefter kaldet [virksomhed11]) hjemmeside fremgår, at ”Gennem aftalegrundlaget [virksomhed11] og medlemmet imellem er det meget tydeligt præciseret, at medlemmet er juridisk ejer af sit køretøj, og at ingen anden part kan disponere over medlemmets køretøj”. At det tyske selskab er registreret i det tyske motorregister som proforma ejer af bilerne, kan således ikke lægges til grund.

Af kommissionsaftalerne med [virksomhed11] fremgår, at ” [virksomhed1] ([virksomhed1]) vil til enhver tid blive forlagt evt. bud på bilerne, og eventuelle udlejninger skal forhånd godkendes af [virksomhed1] .”

At bilerne, som anført af selskab/rådgiver, er i kommission hos det tyske selskab, begrænser således ikke hovedaktionærens råderet. De af selskabet/rådgiver påberåbte omstændigheder udelukker ikke, at hovedaktionæren til hver en tid kan vælge at benytte bilerne til privat kørsel ved at opsige kommissionsaftalerne.

Der henvises til praksis på området gengivet i SKM2009.292SR, SKM2009.293SR og SKM 2009.314SR, som omhandler spørgere, som vil blive beskattet af fri bil i hele den periode, hvor bilen – uanset stilstandsforsikring, opmagasinering og privat deponering af nummerplader – stilles til rådighed og ikke blot i den periode, hvor bilen rent faktisk anvendes til kørsel.

Som det også fremgår af præmisserne for de nævnte Skatteråds afgørelser er der ved en stilstandsforsikring og en privat deponering af nummerplader alene tale om en selvbåndlæggelse, der ikke er begrænset af tredjemands rettigheder, hvorfor der ikke vil være begrænsninger i rådigheden over bilen, hvilket også gør sig gældende i nærværende sag.

Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilerne ikke har stået til rådighed til privat brug.

Advokaten anfører, at formodningen anses for afkræftet jfr. SKM2005.506ØLR, som omhandler en hovedaktionærs beskatning af et antal personbiler ejet af selskabet. Selskabets arbejdsområde bestod i institution for adfærdsvanskelige klienter med 11 ansatte, som anvendte bilerne i forbindelse med institutionens virke. Østre Landsret fandt på baggrund heraf og ud fra en konkret vurdering, at hovedaktionæren ikke skulle beskattes af værdi af frie biler. I nærværende sag har selskabet overhovedet ingen ansatte og allerede af den grund, kan afgørelsen ikke anvendes analog til denne sag.

Advokaten anfører, at Ferrarien og Lamborghinien sammen med den i [virksomhed20] A/S indkøbte bil – Bentley – er indkøbt som investeringsobjekter og derfor af den grund ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren og henviser til SKM2010.859.LSR. Denne omhandler et selskabs franske ejendom, som udover at være anskaffet som investeringsobjekt også er udlejet. Der er indgået en aftale med lokal udlejer om udlejning hvorfor råderetten for hovedaktionær var afkræftet. I nærværende sag er bilerne ikke dokumenteret udlejet. Hovedaktionæren har således ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at bilen ikke har stået til rådighed til privat brug.

SKAT er opmærksom på, at direktøren og hovedaktionærens ægtefælle [person1] allerede er beskattet af fri bil af selskabets Audi A4 Cabriolet, samt at han har ejet en række biler privat, som anført af advokaten. Det er dog SKATs opfattelse, at dette i sig selv ikke afkræfter formodningen for hovedaktionærens private råderet over selskabets liebhaver-biler.

Hvad angår det af advokat [person4] anførte og fremsendte omkring en afregistrering er der fortsat ikke fremlagt en udskrift fra det tyske motorkontor fra bilens 1. indregistrering og indtil d. 31/12 2010. En udskrift på bilens stelnr. fra det tyske motorregister vil dokumentere, at bilen ikke er blevet indregistreret med anden nummerplade d. 23/12 2009.

I mangel af denne udskrift og henset til at selskabet er den juridiske ejer af bilen og at selskabet bl.a. har betalt forsikring på bilen for 2009 og 2010, hvilket er understøttet i selskabets eget regnskabsgrundlag (bilag 58 og 89) fastholdes beskatningen af hovedaktionæren med værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Det følger af ligningslovens § 16, stk.4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

Personbilen er anskaffet i 2008 i Tyskland til en samlet pris på kr. 2.508.800.

Det følger af ligningslovens § 16, stk.4, 5. pkt. at den værdi der skal anvendes, er den værdi der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Med udgangspunkt i den faktiske købspris på kr. 2.108.101 ekskl. tysk moms i udlandet, har [Motorcentret] beregnet Lamborghiniens pris, hvis den havde været parallelimporteret og indregistreret i Danmark til kr. 7.960.467 (se vedlagte kopi) mod tidligere kr. 9.478.736. At forhandleravancen på mindst 9 % skal tillægges ved beregningen, fremgår af registreringslovens § 8, stk. 1, se også § 9 stk. 2.

Ved parallelimport udgør mindstebeskatningsprisen: importprisen med tillæg af moms og 9% avance. Ifølge registreringslovens § 8, stk. 1 og § 9, stk. 2 skal avance på 9% tillægges indkøbsprisen i udlandet uanset denne indeholder den udenlandske forhandlers avance. At Lamborghinien, som anført af advokat [person4], skulle være indkøbt i Danmark, kan ikke lægges til grund. Ifølge foreliggende dokumentation er bilen indkøbt i Tyskland.

For indkomstårene 2009 og 2010 udgør beskatningsgrundlaget således kr. 7.960.467.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 7.660.4671.532.093

I alt1.607.093

Værdi af fri bil for indkomstårene 2009 og 2010 udgør herefter kr. 1.607.093 for hvert af årene. (...)

For hovedaktionæren [person2] vil værdi af frie biler for indkomstårene 2009 og 2010 udgøre henholdsvis kr. 2.642.512 (kr. 1.035.419 + 1.607.093) og kr. 2.387.408 (kr. 780.315 + kr. 1.607.093).

(...)

De af [person4]s anførte kørebøger, består alene af en opgørelse, som skulle være udarbejdet af [virksomhed11] GmbH (herefter kaldet [virksomhed11]), hvoraf fremgår år, måned, km-stand ved månedens begyndelse og slut, månedlig distance i km. og anledning for kørselen i bilerne – Ferrarien i 2009 og 2010 og Lamborghinien for 2009 underskrevet af enten [person3] eller [person5] og en ulæselig signatur.

Af begges bilers månedsopgørelse for 2009 fremgår, at ingen af bilerne har været ude at køre i januar 2009. Ferrarien har kørt 0 km i februar 2009 og 1 km. i marts 2009. Lamborghinien har været ude at køre 1 km. i februar 2009 og 0 i marts 2009.

Dette til trods for at samme firma – [virksomhed11] – har faktureret selskabet for kørsel i netop Ferrarien d. 26/1 2009 med 295 Euro og tankning/kørsel d. 25/3 2009 med 297 Euro. Hvad angår Lamborghinien har [virksomhed11] faktureret selskabet for kørsel i Lamborghinien d. 26/1 2009 med 295 Euro og tankning/kørsel d. 22/3 2009 med 438 Euro. Herudover bemærkes, at månedsopgørelserne mangler oplysning om bestemmelsessteder med angivelse af adresser. Ligeledes bemærkes, at der ikke er ført et dagligt kørselsregnskab for begge biler for 2009 og 2010, idet opgørelserne alene er månedsopgørelser.

På baggrund af ovenstående er det SKATs opfattelse, at de udarbejdede månedsopgørelser ikke kan lægges til grund.

At Ferrarien, som anført af [person4], skulle være afmeldt d. 23/12 2009 ifølge indsendt brev fra Kreis Schleswig-Flensburg, kan ikke lægges til grund. En erklæring fra en enkelt kreds i Tyskland – Schleswig-Flensburg (Der Landrat Strassenverkehrsbehörde) fortæller INTET om bilens registrering i resten af Tyskland. Hertil kræves en erklæring/udskrift fra Tysklands centrale motorregister (Kraftfahrtbundesamt, KBA). I øvrigt bemærkes, at selskabet fortsat ikke har redegjort for tidligere fratrukket og betalte autoforsikringer i Spanien – se omtale heraf under punkt 1, konto 4231 hvoraf fremgår, at selskabet har betalt autoforsikringspræmier, som bl.a. dækker perioden fra d. 24/4 2009 – d. 24/4 2010 samt d. 6/10 2009 – d. 6/10 2010 trods selskabet ikke har spanske biler.

Der er ikke med [person4]s indsigelse af d. 14/6 2013 fremkommet nye oplysninger, der begrunder en ændring af SKATs opfattelse. Afgørelse er truffet i overensstemmelse med forslag til ændring af d. 30/4 2013.”

Som begrundelse for forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil vedrørende VW Touareq har SKAT henvist til brev af 30. april 2013 til [virksomhed4]. Heraf fremgår følgende:

”I forbindelse med en færdselskontrol har Politiet oplyst, at Volkswagen Touareg blev stoppet i december 2008 på [adresse1], at føreren af bilen var [person2], som bl.a. oplyste, at ærindet var privat.

Bilens benyttelse blev ændret fra ren erhvervsmæssig til blandet benyttelse d. 16/1 2009 ifølge CRM.

Værdi af fri bil er skattepligtig jfr. ligningslovens § 16A, stk. 6.

Værdien af fri bil opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Heraf fremgår, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen og ikke med dens benyttelse. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi ikke er afhængig af den faktiske benyttelse af bilen.

Videre fremgår af bestemmelsen, at for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Ved rådighedsbeskatningen af hovedaktionæren er henset til følgende:

Afslutningsvis er der henset til, at der for hovedaktionærer, jfr. praksis i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1., (tidligere Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.2), gælder en skærpende bevisbyrde, for at hovedaktionæren ikke har rådighed over bilen.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående, er det SKATs opfattelse, at bilen har stået til rådighed for hovedaktionæren privat og at hovedaktionæren derfor skal beskattes af værdi af fri bil jfr. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 og 2010.

For indkomstårene 2009 udgør beskatningsgrundlaget således 75 % af nyvognsprisen eller kr. 621.000.

25% af kr. 300.00075.000

20% af kr. 321.00064.200

I alt139.200

Værdi af fri bil for indkomståret 2009 udgør således kr. 139.200.

At beskatningsgrundlaget, som anført af advokat, alene udgør kr. 136.400 på grund af omregistreringen til hvidpladebil i maj 2010, kan ikke lægges til grund.

Af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7 fremgår, at ”Beskatningsgrundlaget for "nye" biler, der ikke har været afgiftsbelagt eller belagt med en mindre afgift

er efter Skatteministeriets opfattelse den værdi bilen ville have haft, hvis den fra start havde været indregistreret i Danmark som almindelig hvidpladebil.

Ønsker arbejdsgiveren efter 3 fulde år, at omregistrere en gulpladebil, som vedkommende har erhvervet fra ny, til hvide plader, er det Skatteministeriets opfattelse, at det ikke kan sidestilles med en nyanskaffelse af bilen. Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes som for en ny bil, dvs. til 75 pct. af det bilen ville have kostet som ny på hvide plader, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.”

Ifølge Danmarks Automobilforhandler Forenings brugtbilkatalog nr. 184 udgør nyprisen pr. 15/9 2005 for en Volkswagen Touareg Van 6,0 W 12 aut. på hvide plader kr. 2.113.067.

75 % heraf udgør kr. 1.584.800, som skal lægges til grund ved beskatningen af værdi af fri bil fra maj 2010.

Herefter kan værdi af fri bil for indkomståret 2010 opgøres som følger:

For perioden 1/1 2010 – 30/4 2010 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af nyvognsprisen eller kr. 621.000.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 321.00064.200

I alt139.200

Værdi af fri bil for indkomståret 2010 for perioden 1/1 – 30/4 2010 udgør således 4/12 af kr. 139.200.

Fra d. 1/1 2010 skal miljøtillægget tillægges den skattepligtige værdi af fri bil. Miljøtillægget udgør kr. 11.480.

Værdi af fri bil for perioden 1/1 2010 – 30/4 2010 udgør således 4/12 af kr. 150.680 (kr. 139.200 + miljøtillæg kr. 11.480) eller kr. 50.227.

For perioden 1/5 2010 – 31/12 2010 udgør beskatningsgrundlaget 75 % af kr. 1.584.800.

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 1.284.800256.960

I alt331.960

Værdi af fri bil for perioden 1/5 2010 – 31/12 2010 udgør således 8/12 af kr. 343.440 (kr. 331.960 + miljøtillæg kr. 11.480) eller kr. 228.960.

Værdi af fri bil for indkomståret 2010 udgør i alt kr. 279.187 (kr. 50.227 + kr. 228.960).

For indkomståret 2010 vil hovedaktionæren blive forhøjet med værdi af fri bil for indkomståret 2010 i alt kr. 279.187 jfr. ligningslovens § 16, stk. 4, som er skattepligtig jfr. ligningslovens § 16A, stk. 6.

Hovedaktionæren vil blive orienteret herom direkte fra SKAT.

At [virksomhed1] skulle have foretaget lønindberetning af værdi af fri bil for [person1] for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis kr. 125.725 og kr. 116.875 vedrørende bilen VW Toureg, som påberåbt af advokat, kan ikke lægges til grund.

Ifølge Central Registeret for Motorkøretøjer er [virksomhed1] ikke ejer af bilen VW Toureg. Ejeren af bilen er derimod det sambeskattede datterselskab – [virksomhed4] A/S (tidligere: [virksomhed5] A/S). Herudover bemærkes, at [person1] ikke har været lønansat i datterselskabet og der er ej heller foretaget lønindberetning fra dette selskab for 2009 og 2010.

På baggrund heraf lægges det til grund, at [virksomhed1] A/S’ lønindberetning af værdi af fri bil for [person1] for indkomstårene 2009 og 2010 vedrører [virksomhed1] A/S’ personbil Audi A4 Cabriolet.

Selskabet opfordres til i fremtiden at lønoplyse værdi af fri bil til hovedaktionæren. Der henvises til bestemmelserne om lønoplysning i skattekontrollovens § 7C og indkomstregisterlovens § 3, nr. 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2009 og 2010 med værdi af fri bil, beregnet til henholdsvis 2.781.712 kr., (1.035.419 kr. + 1.607.093 kr. + 139.200 kr.)og 2.666.595 kr. (780.315 kr. + 1.607.093 kr. + 279.187 kr.) skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært, at forhøjelsen i 2009 nedsættes med 224.884 kr. (89.393 kr. + 135.491 kr.) og i 2010 med 202.537 kr. (67.046 kr. + 135.491 kr.)

Til støtte for den nedlagte principale påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”Ad beskatning af fri bil (Ferrari & Lamborghini)

[virksomhed1] indkøbte begge biler som investeringsobjekter og med henblik på udlejning, jf. bilag 9, side 17, 2. afs. Til belysning heraf fremlægges som bilag 10 videre uddrag af selskabets revisors bemærkninger til SKATs i brev af 4. november2010. Det fremgår her, at revisorens havde en anden kunde, som havde lavet forretning ved investering i “dyre biler’ og udlejning heraf, og at revisoren havde drøftet tilsvarende investeringsmuligheder med selskabet, og “derfor besluttede [person1] at erhverve til formålet en Ferrari F430 og havde bestilt en Lamborghini..”.

Det fremgår af købsaftalen, at Lamborghinien indledningsvis var tiltænkt til at skulle udlejes via [virksomhed18] rental, jf. bilag 11. Dette blev så ændret til at der blev indgået aftale med [virksomhed11] i Tyskland, jf. nedenfor.

Rent faktisk blev der, som anført i Landsskatterettens kendelse bilag 9, side 17, 2. afsnit, bestilt to Ferrarier til successiv levering i 2007 og 2008, jf.
bilag 12 og 13. Som følge af finanskrisen blev købet af den anden af bilerne annulleret, jf. bilag 14.

[person1] havde som selskabets direktør udarbejdet en forretningsplan for biludlejning, der fremlægges som bilag 15. Heraf ses, at udlejningen var planlagt til at ske gennem [virksomhed11] GmbH, og at der forventedes underskrevet to slutsedler pr. år. Ønsket var at dække kundebehovet for “Oplevelser ved anvendelse med luksus/sportsprægede biler” Endvidere fremgår, at der ikke var kendte konkurrenter i Danmark, som udlejede biler af denne karakter. Endelig indeholder forretningsplanen et budget, der forudsætter udlejning 6 måneder om året, hvorved der var budgetteret med et overskud på 232.000 DKK.

Til opfyldelse af formålet indgik [virksomhed1] A/S herefter kommissionsaftale med [virksomhed11] GmbH ([virksomhed11]) for de to biler. Kopi af aftalen af 20. marts 2007 vedr. Ferrarien fremlægges som bilag 16, og kopi af aftalen af 14. marts 2008 vedr. Lamborghinien fremlægges som bilag 17. De to aftaler er identiske. Af side to fremgår: “[virksomhed1] eller personer i selskabet har ingen forhånds råderet over køretøjet. Hvis og såfremt køretøjet eller fremvises uden [virksomhed11]’s forhåndsgodkendelse, kan [virksomhed11] uden videre skriftligt ophæve nærværende aftale og kræve et evt. beviseligt tab gældende med [virksomhed1].” Endvidere fremgår, at bilerne til enhver tid vil stå i aflukkede lokaliteter.

Der var i 2007/2008 sagen fremlagt kørebøger svarende til kørebøgerne i nærværende sag, jf. bilag 4.

Landsskatteretten lagde i 2007/2008-sagen for begge biler til grund, at de udelukkende havde befundet sig hos [virksomhed11] GmbH. For så vidt angår Lamborghinien fandt Landsskatteretten, at der ikke var kørt privat i bilen. For Ferrarien fandt Landsskatteretten derimod, at kilometerstanden anført i faktura af 26. juni 2007 på 9.458 km. (bilag 18) skulle lægges til grund og at direktør [person1]s forklaring om, at der var tale om en opskrivning pga. garantien (10.000 km), jf. bilag 19 ikke kunne lægges til grund. Dette er imidlertid ikke korrekt og understøttes udover [person1]s forklaring for Landsskatteretten af efterfølgende indhentede værkstedsregninger mv. vedrørende bilen.

Som forklaret under kontorforhandlingen i Landsskatteretten og som det fremgår af kørebogen i bilag 20 og fakturaen i bilag 18 var Ferrarien til service hos Ferrari i [by2], Danmark i april 2007. Bilens kilometerstand er anført til 9.458 kr. den 25. april 2007. Den anførte kilometerstand er imidlertid en opskrivning af kilometerstanden foretaget af værkstedet af hensyn garantien, jf. bilag 19, side 2n.

Landsskatteretten fandt som anført det ikke for godtgjort, at der var foretaget en sådan opskrivning af kilometerstanden på grund af garantiforholdene. Til støtte for opskrivningen af bilens kilometerstand henvises udover forklaringen for Landsskatteretten til de efterfølgende aflæsninger af bilens kilometerstand, der alle viser at bilen ikke havde kørt 9.458 km. i april 2007.

Således fremgår dette af den udarbejdede kørebog i bilag 20 fra [virksomhed11] GmbH. Videre understøttes det af [virksomhed16]s vurdering af bilen pr. 31. december 2009 (bilag 21), at bilen på det tidspunkt havde kørt 4.100 krm — dvs. 5.158 km. mindre end på opskrivningstidspunktet godt halvandet år tidligere i april 2007. Og endelig fremlægges som bilag 22 faktura fra Ferrari forhandler [virksomhed17] i [Tyskland], hvoraf fremgår, at Ferrarien 1. juli 2011 havde kørt 4.961 km. — dvs. 4.497 km. mindre end på opskrivningstidspunktet 4 år tidligere i april 2007.

Det fastholdes på den baggrund, at retten må lægge til grund, at den anførte kilometerstand på 9.458 km. i bilag 18 ikke er udtryk for den faktiske kilometerstand i april 2007, og at Landsskatteretten såfremt al ovennævnte dokumentation havde været fremlagt skulle være kommet til dette bevisresultat. Og følgelig skulle Landsskatteretten også for Ferrarien være kommet frem til, at der ikke havde været kørt privat i Ferrarien i 2007/2008.

Som følge af finanskrisen var det ikke muligt at leje bilerne ud som forudsat i forretningsplanen. I stedet blev det forsøgt, at sælge bilerne — men også markedet for køb/salg af luksusbiler var på det tidspunkt vingeskudt. Der er fremfundet eksempler på korrespondance vedrørende forsøg på salg af bilerne, jf.
bilag 23-27. Det skal om aftalen i bilag 23 oplyses, at den pågældende russer ikke kunne få banken til at stille garanti for købesummen og derfor blev handlen ikke til noget. Det var med finanskrisens indtræden reelt ikke var muligt at udleje bilerne, idet der skulle stilles en betragtelig bankgaranti for at indgå lejeaftalen — samme grund der førte til at russeren i bilag 59 ikke købte bilen alligevel.

Landsskatteretten har i kendelsen i bilag 9, side 17, 6. afsnit anført:
“Det er herved også tillagt betydning, at kommissions- / udlejningsaftalen er indgået med et firma, som ikke har det som sit forretningsområde at sælge og udleje biler.” Det anførte beror på en fejl, der forsøgtes rettet før retsmødet i Landsskatteretten — og som det fremgår af kendelsen uden held. [virksomhed11] GmbH er en del af [virksomhed12], der fysisk har til stede på adressen [adresse2], [Tyskland]. [virksomhed12] driver fra samme adresse virksomhed med udlejning og salg af bl.a. eksklusive biler, som de i sagen omfattede. Til dokumentation herfor fremlægges udskrift fra [virksomhed12].de’s hjemmeside, hvoraf dette fremgår, jf. bilag 28. Således har [virksomhed12] — som også omfatter [virksomhed11] GmbH — netop disse forretningsområder, som sine kernekompetanceområder og virksomheden drives fra en og samme adresse.

Som anført i klagen og som det fremgår af bilag 3 og 4 blev Ferrarien afmeldt hos den tyske vejmyndighed og nummerpladerne indleveret 23. december 2009. [person2] forsøger at skaffe yderligere dokumentation herfor. Der henvises for nu til bilag 7 hvoraf det fremgår, at [virksomhed11] GmbH har krediteret opkrævet bilforsikring og vægtafgift fra 23. december 2009 og fremefter. Samt til bilag 29 og 30, som er den tyske vejmyndigheds stempling af “registreringsattesten” ved afmeldingen 23. december 2009 og vejmyndighedens tilbagebetaling af registreringsafgift for perioden efter 23. december 2009.

Det gøres til støtte for påstanden vedrørende beskatning af fri bil i de to indkomstår overordnet gældende, at bilerne ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel.

Til støtte herfor gøres det gældende, at der var indgået kommissionsaftale med [virksomhed11] GmbH. Bilerne blev leveret på fejeblad hos [virksomhed11] GmbH og befandt sig fra leveringen hos [virksomhed11] GmbH, hvilket der antages fortsat at være enighed om. [virksomhed12] — som også omfatter [virksomhed11] GmbH — har udlejning og salg af biler som sine kerneforretningsområder og virksomheden drives fra en og samme adresse og Landsskatterettens præmis i bilag 9 på dette felt beror derfor på en misforståelse.

Bilerne blev, som også anført af Landsskatteretten, bestilt og købt med henblik på videresalg. Bilerne har da også karakter af driftsaktiver/anlægsaktiver i [virksomhed1] . Også af den grund må rådigheden anses for afkræftet, jf. princippet i SKM2009.459LSR og SKM2010.859LSR.

Videre har [person2] og [person1] i 2009/2010 haft 8-9 biler til rådighed for deres private kørsel — vel at mærke uden Ferrarien og Lamborghinien medregnes som gjort af SKAT. Også af den grund må enhver formodningen for rådighed over bilerne anses for afkræftet, jf. SKM2005.5030LR.

Til støtte for, at bilerne ikke har været anvendt til privat kørsel henvises til, at der er enighed om, at bilerne fra levering (på fejeblad) har befundet sig hos [virksomhed11] GmbH. Allerede dette forhold — og det forhold, at bilerne som anført af Landsskatteretten ikke har stået parkeret på [person2]s private bopæl — fører efter lovmotiverne til, at det må anses som godtgjort, at der ikke har fundet privat brug af bilerne sted. Dette bevisresultat er vel også det Landsskatteretten kommer frem til, jf. det i kendelsen side 17, 6. afsnit anførte modsætningsvis.

Det er hermed godtgjort, at [person2] ikke har haft rådighed over de to biler, idet der var indgået kommissionsaftaler med [virksomhed11] GmbH, hvor råderetten over bilerne fra fraskrevet, hvilket understøttes af at det var [virksomhed11] GmbH, der havde bilerne indregistreret i sit navn og de var indkøbt af søsterselskabet [virksomhed14] GmbH. Det er også med de fremlagte kørselsoversigter godtgjort, at ingen af bilerne har været benyttet til privat kørsel af [person2]. Endelig er det med afmeldingen af Ferrarien 23. december 2009 udelukket, at [person2] i perioden derefter af den grund har kørt i bilen og dermed har haft den til sin rådighed.”

Til støtte for den principale påstand er det endvidere anført, at det ikke påhviler klageren at bevise, at bilerne af mærket Ferrari og Lamborghini ikke har været til rådighed for privat kørsel, idet bilerne ikke har holdt på den private bopæl, og idet der ikke foreligger sådanne omstændigheder i sagen, som kan medfører, at bevisbyrden vender. Der er henvist til Højesterets dom, offentliggjort i SKM2014.504.

”Ad beskatning af fri bil med 139.200 kr. i 2009 og 279.187 kr. (VW Toureg).

SKAT har beskattet [person2] af værdien af fri bil af VW Toureg med 139.200 kr. i indkomståret 2009 og 279.187 kr. for indkomståret 2009, (rettelig 2010, Skatteankestyrelsens tilføjelse). Samtidig har Revisor for ægtefællen [person1] indberettet 125.725 kr. for indkomståret 2009 og 116.875 kr. for indkomståret 2010 for samme VW Toureg.

Beskatningsgrundlaget for 2009 er 139.202 kr., hvorfor en forhøjelse af beskatningsgrundlaget med 13.477 kr. kan accepteres.

Beskatningsgrundlaget for 2010 er 136.400 kr. Dette skyldes, at bilen er omregistreret til hvide plader pr. 1. maj 2010. Beregningsgrundlaget udgør derfor 11.600 kr./mdr. for årets første fire måneder og 11.250 kr./mdr. herefter. Der kan på den baggrund accepteres en forhøjelse af beskatningsgrundlaget med 19.525 kr. Forhøjelse af beskatningsgrundlaget herudover som gjort i SKATs afgørelse kan imidlertid ikke anderkendes.

Hertil kommer, at fri bil for VW Toureg’en er lønindberettet for [person1], hvorfor der ikke er grundlag for også at foretage beskatning af ægtefællen, [person2] af samme beløb.

Det gøres derfor gældende, at der højest skal ske beskatning af værdien af fri bil for VW Toureg’en ud fra et beskatningsgrundlag på 139.202 kr. for 2009 og 136.400 kr. for 2010, men at der alene skal ske beskatning af fri bil for den ene af ægtefællerne, hvortil det gøres gældende, at dette må ske hos [person1], der har selvangivet størstedelen.”

Til støtte for, at det er klagerens tidligere ægtefælle [person1], som skal beskattes af værdi af fri bil vedrørende VW Toureq er endvidere henvist til, at den tidligere ægtefælle er beskattet af værdi af fri bil vedrørende denne bil i 2011, jf. SKATs afgørelse af 13. juli 2015.

Til støtte for den subsidiære påstand har klagerens repræsentant anført, at beskatningsgrundlaget for Ferrarien og Lamborghinien skal følge det grundlag, som er lagt til grund i Landsskatterettens kendelse for 2007 og 2008, hvorefter værdi af fri bil vedrørende Ferrarien i 2009 og 2010 udgør henholdsvis 1.035.419 kr. og 780.315 kr., og for Lamborghinien 1.607.093 kr. i begge år. Det er anført, at bilerne er købt hos danske forhandlere i Danmark. Således er Ferrari’en købt hos Ferrari i Danmark og Lamborghini’en hos [virksomhed18] også i Danmark. Der er derfor ikke grundlag for at indregne en forhandleravance med 9 % endnu en gang, som gjort af SKAT.

Det er endvidere gjort gældende, efter at forslag til afgørelse har været udsendt, at beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil for VW Toureq i 2009 og 2010 skal beregnes på baggrund af selskabets købspris pr. 1. januar 2011 på 462.480 kr. fra [virksomhed4] A/S med henvisning til SKATs afgørelse af 13. juli 2015 for den tidligere ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for sin hovedaktionær eller en ansat skal hovedaktionæren eller den ansatte beskattes af værdien heraf i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, og dagældende § 16A, stk. 9, 1. pkt., (2009), stk. 6 (2010), (nu stk. 5). Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. dagældende § 16A, stk. 9, 2. pkt. henholdsvis stk. 6, 2. pkt.

Ferrari F430 Spider F1 og Lamborghini Murcielago LP 640 Roadster

Selskabet har anskaffet to dyre sportsbiler. Bilerne har været indregistreret i Tyskland hos [virksomhed11] i [Tyskland], hvilket betyder, at klageren, som hovedaktionær i selskabet, på et hvilket som helst tidspunkt har kunnet køre over den dansk-tyske grænse og anvende bilerne til kørsel i Europa med undtagelse af Danmark i overensstemmelse med [virksomhed11]s formål.

Der ikke dokumenteret salgs- eller udlejningsbestræbelser fra [virksomhed11]’s side. Bilerne er således heller ikke solgt eller udlejet i 2009 og 2010.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at bevisbyrden for at bilerne ikke har været til rådighede for klageren privat påhviler klageren. Bevisbyrden er skærpet som følge af klagerens status af hovedaktionær.

Det er anset for godtgjort, at Ferrarien ifølgemail af 29. september 2015 fra [...] ikke har været indregistreret i Tyskland efter den 22. december 2009, ligesom der heller ikke har været afholdt udgifter til forsikring og vedligeholdelseskørsel i 2010 vedrørende bilen.

Klageren har således ikke kunnet rådet over Ferrarien i 2010, jf. Skatterådets bindende svar, gengivet i SKM2009.292.SR., hvor Skatterådet fandt, at spørger var afskåret fra at råde over selskabets bil i den periode, hvor bilens nummerplader af aftaget og indleveret på motorkontoret.

Det forhold, at klageren i den private husstand råder over flere biler, findes ikke afgørende for vurderingen af om Ferrarien i 2009 og Lambourghinien i 2009 og 2010 har været til rådighed for klageren privat, jf. Københavns byrets dom, gengivet i SKM2015.345, vedrørende beskatning af fri bil til rådighed for klagerens daværende ægtefælle, [person1].

Der er ikke fremlagt nogen aftale mellem selskabet og klageren, hvorefter klageren ikke må anvende bilerne til privat brug.

De fremlagte kommissionsaftaler af henholdsvis den 20. marts 2007 og den 14. marts 2008, herunder bestemmelsen om at klageren ikke har en “forhånds råderet”, afskærer ikke effektivt klageren fra at råde over bilerne, jf. SKM2015.345.BRD.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at hun ikke har kunnet råde privat over Ferrarien i 2009 samt Lamborghinien i 2009 og 2010.

Værdien af fri bil til beskatning ansættes på baggrund af bilens nyvognspris, når bilen er under tre år på erhvervelsestidspunktet, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt.

Nyvognsprisen fastsættes i medfør af fast praksis, med udgangspunkt i fakturaprisen inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør, jf. Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2006.763.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

SKAT har lagt de af [Motorcentret] opgjorte nypriser til grund. Ved denne opgørelse er der taget udgangspunkt i den faktiske indkøbspris i Tyskland, tillagt forhandleravance, moms og registreringsafgift efter danske regler. Denne opgørelse af nyprisen kan tiltrædes, idet betingelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., om mindst 9 % i samlet avance for importør og forhandler, er uafhængig af en eventuel avance hos den udenlandske forhandler. Der henvises til Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i SKM2004.180, hvor Landsskatteretten fandt, at der ved import af biler kunne ske afgiftsberigtigelse på baggrund af en lavere pris end den anmeldte listepris, såfremt betingelsen i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, 2. og 3. pkt., var opfyldt ved salg til bruger her i landet.

SKATs afgørelse vedrørende Ferrari F430 Spider F1 stadfæstes således for 2009, mens forhøjelsen på 780.315 kr. i 2010 nedsættes til 0 kr.

SKATs afgørelse vedrørende Lamborghini Murcielago LP 640 Roadster stadfæstes i begge år.

VW Toureg

Det er ikke godgjort, at den indberettede værdi af fri bil for klagerens tidligere ægtefælle [person1] vedrører VW Toureg, særlig henset til, at den tidligere ægtefælle ikke var ansat i [virksomhed4] A/S i 2008 og 2009. SKAT har anset den indberettede værdi af fri bil for at vedrøre Audi A4 Cabriolet.

Det forhold, at [person1] beskattes af rådigheden i 2011, som direktør i selskabet, efter at selskabet har købt bilen af [virksomhed4] A/S kan ikke medfører, at det er [person1], som skal beskattes af rådigheden i 2008 og 2009, eller at selskabets købspris i 2011 skal udgøre grundlaget for værdiansættelsen af rådigheden i 2008 og 2009.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs afgørelse vedrørende beskatning af rådigheden hos klageren af de af SKAT anførte grunde.

Klagerens repræsentant har ikke gjort indsigelse vedrørende beregningen af værdi af fri bil for VW Toureg for 2009.

Vedrørende 2010 har klagerens repræsentant gjort gældende, at beskatningsgrundlaget udgør 11.250 kr. pr. måned for årets sidste 8 måneder.

Beløbet svarer til en årlig værdi på 135.000 kr. beregnet på baggrund af den af SKAT ansatte værdi på 600.000 kr. ved omregistreringen i 2010, som klagerens repræsentant må have anset for salg og tilbagekøb af en brugt bil over tre år, hvorefter den skattepligtige værdi af fri bil udgør arbejdsgiverens anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.

Klagerens repræsentants påstand kan ikke tiltrædes.

SKAT har ansat beregningsgrundlaget til 75 % af anskaffelsessummen for en tilsvarende bil på hvide plader i 2005, hvilket kan tiltrædes, jf. princippet i ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.

SKATs afgørelse stadfæstes således.

Værdi af fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Selskabet har erhvervet en ejendom i Spanien i 2007 – spansk skøde er underskrevet den 21. november 2007. Prisen er 690.000 euro + 48.300 euro i moms, svarende til 5.505.208 kr. i 2007.

Af skødet fremgår, at der er tale om en projektejendom beliggende: ejendomsnummer 39, blok nr. 4 i [...] i [by3] i [Spanien].

Af hjemmesiden for projektejendommen – [...com] – fremgår, at der er tale om golf-lejligheder med havudsigt i et 24 timers vagtsikret område med kun 10 minutters kørsel til den berømte marina [x1]. Der findes to 18-hullers golfbaner, to udendørs swimmingpools og en indendørs swimmingpool tillige med et spa-område, bar og tennisbane.

Der er fremlagt en tilstandsrapport på spansk af 21. januar 2008, rekvirent [virksomhed21], og en dansk oversættelse heraf. Det fremgår af rapporten, at byggeriet er afsluttet i 2007, og at efterarbejder stadig pågår. Konklusionen af rapporten er, at samtlige opregnede og definerede mangler i lejligheden bør gennemgås, samt at nogle af problemerne bør løses straks. Disse er:

Det fremgår af referat af møde i ejerforeningen i [...] den 8. april 2010, at resultatet af en teknisk rapport om fejl og mangler er gennemgået, samt at udbyderen af lejlighederne, [virksomhed22], har til hensigt at reparere årsagerne til utætheder og dårlig lugt.

Der er endvidere fremlagt et udkast til en tilstandsrapport af 27. maj 2010 bestilt af klagerens ægtefælle [person1]. Det fremgår af udkast til rapport, at der forsat er fugtproblemer i opholds- og spisestue, samt i soveværelser; gennemtrængning af vand grundet dårlig tætning m.m., ligesom den større indendørs fugtighed skaber kondens, der danner grobund for svampeangreb, som misfarver væggene. Det største problem er anført til tætningen af terrasserne, hvor der hurtigst muligt skal foretages reparationer af de steder, hvor der trænger vand ind, for at undgå at skaderne forværres.

I mail af 15. august 2012 spørger [person2] en person ved navn [person6] om arbejdet er færdig, og om lejligheden er blevet rengjort, idet de vil være i Spanien den 16. marts. Dette er bekræftet af [person7], fra [...].

SKAT har modtaget kopi af 1 stk. lejekontrakt. Af denne fremgår, at selskabet har indgået en lejeaftale underskrevet d. 22. januar 2009 for udlejning af ejendommen i 5 måneder for perioden 1. februar 2009 – 1. juli 2009 til uafhængig tredje mand. Af lejeaftale fremgår endvidere, at den udlejede ejendom udlejes til 2.500 euro pr. måned, og at ejendommen er beliggende [adresse3] ([Spanien]) – efterfølgende er dog modtaget en rettelse til beliggenheden, idet den udlejede ejendom reelt vedrører ejendoms nr. 39, blok 4 i [...], som er selskabets ejendom.

Af selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2009 er konto 4115 lejeindtægt kontrolleret fuldstændigt til grundbilag, hvilket gav SKAT anledning til følgende bemærkninger:

”Lejeindbetalingerne vedrørende den udlejede periode fra 1/2 2009 – 1/7 2009 er alle dokumenteret ved grundbilag. Grundbilag for denne periode består af indbetalingskvitteringer, hvoraf fremgår, at indbetalingerne er sket til [finans1] kontonr. [...09]. I selskabet er indbetalingerne bogført med kr. 18.750 månedligt for februar – juni 2009 således: krediteret/indtægtsført konto 4115 og debiteret/modposteret som indgået på konto 5840 [finans1].

De resterende 4 posteringer mangler alle fyldestgørende grundbilag. Teksten på kontospecifikationen skulle angiveligt vedrører leje for juli – oktober 2009 med kr. 18.750 månedligt og de er alle modposteret på selskabets konto 6994 - mellemregning med [virksomhed20] A/S, som ejes 100 % af hovedaktionærens ægtefælle/direktør [person1]. Der er dog ikke modtaget lejekontrakt for denne periode. Revisor har efterfølgende oplyst at disse efterposteringer alle er fejlagtige, idet lejeaftalen ophørte d. 30/6 2009 og lejemålet blev ikke genudlejet som følge af de mange problemer med vandskader og skimmelsvamp. Selskabets lejeindtægter er derfor nedsat med 4 måneder á kr. 18.750 eller kr. 75.000.

Ifølge selskabets årsregnskab for indkomståret 2009 er ejendommen i afgang ultimo 2009 og tilgang under finansielle anlægsaktiver. Af bogføring fremgår af konto 5102 afgang i årets løb (grunde og bygninger) krediteres/afgangføres kr. 5.783.909, som modposteres konto 5727 – spansk datterselskab, som igen bortkonteres/krediteres og flyttes over på konto 5341 – tilgang i årets løb med tekstangivelse tilgang spansk ejendom – alle posteringer er revisors efterposteringer. Efterfølgende er modtaget dokumentation for selskabets registrering af spansk datterselskab i Spanien, spanske selvangivelser for 2009 og 2010 hvoraf fremgår, at der ikke er selvangivet lejeindtægter, samt dokumentation for apportindskud af den spanske ejendom i det spanske helejet datterselskab ultimo oktober 2009.

På konto for brændstof (konto 3100) i selskabet er det konstateret, at der tankes brændstof i Spanien flere gange både i 2009 og 2010 på hovedaktionærernes benzinkort til [...]. På samme benzinkort tankes også i nærheden af hovedaktionærernes private bopæl for både 2009 og 2010.”

SKAT har ved afgørelse af 13. august 2013 for selskabet godkendt et tab på salg af ejendommen til det spanske datterselskab på 2.274.743 kr. Salgsprisen var på 470.000 euro, svarende til 3.525.000 kr.

SKAT har ved afgørelse af 1. juni 2011 beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig i 2007 og 2008. Landsskatteretten nedsatte beskatningen til 0 kr. ved afgørelse af 18. december 2013 med følgende begrundelse:

”Landsskatteretten lægger til grund, at lejligheden tidligst har stået til rådighed for klageren fra november 2007, hvor skøde er underskrevet og License of first occupation, ifølge brev af 10. januar 2011 fra [virksomhed21], er udstedt. Dette støttes af, at i hvert fald en del af møblerne købt i Spanien og møbler / udstyr købt Danmark er leveret på adressen primo december måned 2007.

I hvilket omfang klageren kan anses for at have rådighed over lejligheden i den efterfølgende periode, afhænger af i hvilket omfang lejligheden kan anses for at have været beboelig, jf. eksempelvis SKM 2006.73.LSR., idet klageren ikke ved aftale har fraskrevet sig rådigheden over lejligheden, og idet den ikke i 2007 og 2008 har været udlejet til tredjemand. Der henvises til Landsskatterettens kendelse 19. november 2010, SKM2010.859.LSR.

Det anses for godtgjort med henvisning til mail af 18. december 2007 fra [virksomhed22] til beboerne, samt brev af 10. januar 2011 fra [virksomhed21], at lejligheden ikke er forbundet med el- og vandnettet før april 2008, hvilket er en forudsætning for at lejligheden kan anses for at være til rådighed for beboelse.

Den fremlagte rapport af 21. januar 2008 findes derudover at indeholde fejl og mangler ved lejligheden i et omfang, som gør, at lejligheden ikke kan anses for at have stået til rådighed som bolig for klageren i 2008. Der er herved også lagt vægt på, at mailkorrespondancen mellem [person1] og den spanske advokat i sommeren 2008, samt udkast til rapport fra 2010 dokumenterer, at årsagerne til blandt andet fugten i lejligheden ikke er udbedret i 2008.

På denne baggrund nedsættes forhøjelsen af værdi af fri sommerbolig med 578.047 kr. i 2007 og med 893.876 kr. i 2008.”

[person1] har overdraget ejendommen til klageren som gave pr. 1. november 2011 efter at han har afstået sine aktier i selskabet [virksomhed20] A/S til [virksomhed1] A/S. Ejendommen er overdraget til 470.000 euro, svarende til 3.501.500 kr.

Den spanske ejendomsværdi i 2010 er på 355.915 euro, svarende til 2.651.567 kr. ved kurs 7,45, mens den for 2015 er på 236.199 euro, eller 1.759.678 kr.

Der er fremlagt syns- og skønsrapport af 9. september 2015. Af rapporten fremgår følgende:

”(...)

Svar

Skønsmanden tillader sig at opdele ovennævnte spørgsmål i 4 – som følger:

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om efter gennemgang af sagens akter at vurdere hvorvidt de irapporterne påviste svampeangreb, kan anses af bagatelagtig karakter eller af et omfang, hvor der er sundhedsmæssige risici ved beboelse af lejligheden.

Svar

Der er udarbejdet 2 rapporter (...)

Rapport 1 dateret 21.01.2008 spansk udgave — bilag 37 og dansk oversættelse bilag 38.

Den spanske rapport er alene med sort hvide fotos – som tidligere oplyst er der den 08.12.2015 modtaget ny rapport med farvefotos.

Rapport 2 omhandler den besigtigelse, der er gennemført 27. maj 2010 og er på spansk - bilag 41- og indeholder farvefotos. Den danske oversættelse fremgår af bilag 42.

Rapport 1 omtaler fugtproblemer:
Side 6: Der ses fugt — selv om det ikke har regnet for nyligt.
Side 8: I stuevæg, der vender ud mod det fri eller mod terrasse, ses fugtindtrængninger, der giver pletter som ligner små svampe
.
Side 9: Fugt i entrévæg.
Side 10: Fugt - i gulv og loft i flere rum, nemlig de to soveværelser i underetagen og fordelergang og soveværelse ioveretagen. Fugt på væg ved indvendig fordelingstrappe.
Foto på side 8 tilkendegiver vækst af skimmelsvamp og ligeledes tilkendegiver de to fotos på side 9 angreb af skimmelsvamp. Billedet pa side 10 fra fordelingstrappen viser hvide udslag/vækst, der enten kan være saltudtrækninger eller vækst af skimmelsvamp.

Rapport 2: Bilag 41 den spanske rapport med plantegning og farvefotos. Den danske oversættelse fremgår af bilag 42.

Side 7: Der omtales fugt på dels lofter dels vægge - de omtalte fugtproblemer er markeret på tegningen der findes på side 7.

Side 8: 3 fotos med teksten ”fugtpletter i opholdsstue”
Side 9: 5 fotos med teksten ”fugtpletter i spiseafdeling fugtpletter i skab idet ene soveværelse inederste etage, fugtpletter i det andet soveværelse i nederste etage.
Side 10: Foto med tekst fugtpletter bag dør ind til værelse.
Fugtpletter pa væggen i trapperummet. Mørke pletter efter vandindtrængning i loft over trappen.
I soveværelse i den øverste etage er der fugtpletter ved siden af udgangsdør til altan.
På siden er der en tegning - øverste etage - med markering af fugtpletter på loft og pa vægge.
Side 11: En plantegning af tagetagen og 3 fotos med fugtproblemer i trapperum.
Side 26: Kælderetagen. I kælderen siver der fugt ind fra støttemurene ligesom der er kondens fra fugt
På siden er der to fotos med teksten fugt i pulterrum.

Fotomaterialet i rapport 2 er af en kvalitet, som for syns og skønsmanden tilkendegiver omfattende fugt og skimmelsvampevækst - jf. fotos på side 8, 9, 11 og 12 - i lejligheden.

Omfanget af skimmelsvampevækst synes mere udpræget i rapport 2 end rapport 1.

Det er en kendt sag, at ny vækst af skimmelsvamp opstår på opfugtede overflader i løbet af 5 - 8 dage under gunstige vækstbetingelser.

Omfang at skimmelsvampeangreb inddeles i følgende grupper – jf. ”Sundhedsstyrelsen, Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp — anbefaling for sundhedsfaglig rådgivning”

•

Bagatelagtig skimmelsvampevækst Skimmelsvampevækst, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til helbredspåvirkninger – f.eks. angreb i vådrum, hvor årsagen er brugerbetinget, mindre området op til nogle håndfladers størrelse med skimmelsvampevækst i sekundære rum og mindre områder med skimmelsvampevækst langs vindueskarme og –rammer.

•	Moderat fugt og skimmelsvampevækst

Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredsproblemer området mellem bagatelagtig og omfattende skimmelsvampevækst.

•	Omfattende fugt og skimmelsvampevækst

Fugt og skimmelsvampevækst, der kan give anledning til helbredspåvirkning - arealer med/i umiddelbar nærhed af omfattende skimmelsvampeangreb - det vil sige skimmelsvampevækst på mange/store flader i størrelsesordenen m2 eller i ventilationskanaler.

De sundhedsfaglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er sammenfattet i nedenstående tabel:

	Bolig Moderat og omfattende fugt/skimmelsvampevækst
Svær sygdom (lægediagnosticeret allergisk alveolitis eller sværere astma) relateret til fugt / skimmelsvampe	Ophør med brug af bolig
Andre helbredsproblemer relateret til fugt /skimmelsvampe	Minimer brug af rum samt skærpet bolighygiejne*
Ingen helbredsproblemer	Skærpet bolighygiejne

*) Kan være acceptabelt i uger til få måneder

Med hensyn til sundhedsmæssig risiko står der i Sundhedsstyrelsens publikation:

”Sundhedsrisiko:
Sundhedsrisiko er ikke et veldefineret lægeligt begreb. I almindelighed bruges ordet risiko om sandsynligheden for at en konkret udsættelse for noget sundhedsfarligt udløser helbredsproblemer. At der er en sundhedsrisiko ved udsættelse for fugt og skimmelsvampe betyder her, at fugt og skimmelsvampe med en vis sandsynlighed udløser helbredsskader.”

Med baggrund i ovennævnte - bilag 41 og 42- betragtes lejligheden som værende af sundhedsmæssig risici at benytte.

Spørgsmål 2
Vurderer skønsmanden, at der har været sundhedsmæssige risici ved beboelse af lejligheden bedes disse risici beskrevet Såfremt disse risici er anderledes for personer med lungeproblemer/ikke allergisk astma bronchial, bedes dette præciseret.

Ja - forudsat at vurderingen af billedmaterialet er korrekt vurderes det, at der er en sundhedsmæssig risici ved beboelse af lejligheden.

I sundhedsstyrelsens publikation står:
- Der er fundet tilstrækkelig evidens for en sammenhæng mellem udsættelse for fugt og skimmelsvampevækst og:
- Øvre luftvejssymptomer (irritation og tørhed af slimhinderne i øjne, næse og svælg samt tæthed i næsen)
- Nedre luftvejssymptomer (hoste, hvæsende vejrtrækning astmatiske symptomer og åndenød)
- Luftvejsinfektioner
- Udvikling af høfeber eller astma der er størst risiko for udvikling desto yngre personen er.
- Forværring af eksisterende astma og høfeber

Her foruden kendes almene symptomer som hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær. Kløe i huden og hududslet.

I bilag 47 står:

”samlet konklusion

Patienten har formentlig en form for, ikke allergisk astma bronchiale, der fremprovokeres ide kolde måneder fugtige støvede omgivelser...”

Lejligheden er i de to rapporter bekrevet med våde områder, og ud fra billedmaterialet er det skønsmandens opfattelse, at der er tale om vækstområder af skimmelsvamp i m2 størrelsen. Aktiv voksende skimmelsvampevækstområder leverer store mængder skimmelsvampesporer til indeklimaet, der kan virke generende. Skulle fugten forsvinde vil de udtørrede skimmelsvampeområder levere biomasse til indeklimaet der ligeledes er generende.

Hvorvidt der er yderligere risici, kan ikke afvises.

Spørgsmål 3
Skønsmanden bedes ud fra de udarbejdede rapporter fra 2008 og 2010 mv. give en vurdering af hvorvidt boligen har været ubeboelig i 2009 og 2010.

Svar
Ja — skønsmanden vurderer, at det kan have været sundhedsskadeligt at bebo lejligheden og opfatter derfor lejligheden som værende ubeboelig i perioden 2009 og 2010.

En forudsætning for denne vurdering er at der ikke i perioden er gennemført affugtning, eliminering af fugtkilderne eller bekæmpelse/fjernelse af skimmelsvampevækstområder.

Spørgsmål 4
Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt der er indgået andet materiale end det fremlagte bilagsmateriale i besvarelsen af de stillede spørgsmål.

Svar
Nej - alene det fremlagte bilagsmateriale og den omtalte publikation.”

Ifølge speciallægeerklæring af 20. maj 2008 skrevet af [person8], [Hospitalet], lider [person1] af en form for, ikke allergisk astma, der fremprovokeres i de kolde måneder, i fugtige og støvede omgivelser og ved virusinfektioner. Det anbefales, at klageren opholder sig i subtropiske omgivelser (Sydeuropa) i vinterhalvåret.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst i 2009 og 2010 er forhøjet med henholdsvis 563.931 kr. og 939.885 kr. med værdi af fri sommerbolig.

Som begrundelse for forhøjelsen på 448.253 kr. i 2009 har SKAT anført følgende:

”Værdi af fri sommerbolig er skattepligtig jfr. ligningslovens § 16, stk. 1.

For hovedaktionærer skal værdien af sommerhuse der stilles til rådighed af selskabet behandles efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Det følger heraf, at hvis ikke sommerhuset er udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, beskattes hovedaktionæren af alle årets 52 uger. Beskatningen foretages med ½ % i ugerne 22-34 og med ¼ % resten af ugerne. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående med hovedaktionæren. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

At ejendommen, som påberåbt af advokat, skulle være ubeboelig, kan ikke lægges til grund. Ved vurderingen heraf er dels henset til, at ejendommen ubestridt har været udlejet i 5 måneder af 2009 til uafhængig tredje mand, hvilket med al tydelighed viser, at ejendommen ikke har været ubeboelig og dels har eventuelle reparationer og lignende ikke begrænset hovedaktionærens råderet. Af praksis på området kan henvises til SKM2011.262.VLR, hvor der ikke skulle ske nedsættelse af værdi af fri bolig for perioder, hvor sommerhuset havde været lukket på grund af vedligeholdelser eller reparationer. Det fandtes ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerhuset faktisk benyttedes af hovedaktionæren. Beskatningen vil kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet.

Beregningsgrundlaget for værdi af fri sommerbolig er ejendomsværdien pr. 1/10 året før indkomståret – eller hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi – handelsværdien pr. 1/10 året før rådighedsåret.

I mangel af andet, anvendes den i årsregnskabet for indkomståret 2008 pr. d. 31/10 2008 aktiveret ejendomsværdi på kr. 5.783.909, som alt andet lige må afspejle handelsprisen (regnskabsmæssigt forsigtighedsprincip) året før rådighedsåret.

For 2009 er indsendt 1 stk. lejekontrakt for perioden 1/2 2009 – 1/7 2009. Ligeledes er modtaget dokumentation for pengetransaktionerne for månederne februar 2009 – juni 2009 inkl., hvorfor værdien af fri sommerbolig nedsættes med denne periode, som svarer til 21 ½ uge ud af årets 52 ½ uger. At ejendommen skulle have været udlejet øvrige perioder i 2009 er udokumenteret og kan derfor ikke lægges til grund. Revisor har efterfølgende oplyst at ejendommen ikke har været udlejet efter 30/6 2009.

Det er nu dokumenteret, at ejendommen ultimo oktober 2009 er overdraget ved apportindskud til det af selskabet nyregistreret og helejet spanske datterselskab.

Værdien af fri sommerbolig til hovedaktionæren kan herefter opgøres til de resterende 23 uger i 2009 (4 uger i januar 2009 og 19 uger fra juli – oktober 2009).

Uge 1 – uge 5 = 5 uger á ¼ % = 1,25 %

Uge 27 – uge 34 = 8 uger á ½ % = 4,00 %

Uge 35 – uge 44 = 10 uger á ¼ % = 2,50 %

I alt for 2009= 7,75 %

På baggrund af ovenstående kan værdi af fri sommerbolig til hovedaktionæren herefter opgøres til kr. 448.253 (kr. 5.783.909 * 7,75 %) jfr. ligningslovens § 16, stk. 5 for indkomståret 2009.”

Som begrundelse for forhøjelsen på 115.678 kr. i 2009 og på 939.885 kr. i 2010 har SKAT anført følgende:

”Som hovedaktionær i [virksomhed1] har du råderet over det helejet spanske datterselskabs sommerbolig i Spanien, som blev overdraget koncerninternt fra det af dig dominerede selskab [virksomhed1] ultimo oktober 2009 til det helejet spanske datterselskab.

Af praksis på området kan henvises til SKM2009.307.SR hvoraf fremgår, at hovedaktionæren var skattepligtig af fri sommerbolig i udlandet stillet til rådighed af et udenlandske selskab jfr. ligningslovens § 16. Den ikke lønansatte hovedaktionær vil da være skattepligtig efter ligningslovens § 16A, stk. 6, som ligeledes opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5.

(...)

Selve beskatningsgrundlaget må, efter SKATs opfattelse, alt andet lige være [virksomhed1] A/S’ indkøbspris i mangel af en offentlig vurdering året før. I modsat fald ville den koncerninterne handel kunne nedbringe beskatningsgrundlaget kunstigt ved skattetænkning til fordel for hovedaktionæren med deraf mindre beskatning af fri sommerbolig.

I mangel af andet, anvendes den i årsregnskabet for indkomståret 2008 pr. d. 31/10 2008 aktiveret ejendomsværdi på kr. 5.783.909, som alt andet lige må afspejle handelsprisen (regnskabsmæssigt forsigtighedsprincip) året før rådighedsåret.

Værdien af fri sommerbolig til hovedaktionæren kan herefter opgøres til for perioden 1. november 2009 – 31. december 2009.

Uge 45 – uge 53 = 8 uger á ¼ % = 2,00 %

I alt for 2009 = 2,00 %

På baggrund af ovenstående kan værdi af fri sommerbolig til hovedaktionæren herefter opgøres til kr. 115.678 (kr. 5.783.909 * 2,00 %) jfr. 16A, stk. 6, som ligeledes opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5 for indkomståret 2009.

For indkomståret 2010 kan værdi af fri sommerbolig til hovedaktionæren opgøres til kr. 939.885 (kr. 5.783.909 * 16,25 %) som svarer til rådighedsbeskatning af alle 52 uger i 2010 jfr. 16A, stk. 6, som ligeledes opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 5.”

Klagerens opfattelse

Som principal påstand er det gjort gældende, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri sommerbolig i 2009 og 2010 skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært er det gjort gældende, at værdi af fri sommerbolig skal beregnes på baggrund af den spanske ejendomsvurdering for 2015, mere subsidiært den spanske ejendomsvurdering for 2010, og mest subsidiært selskabets overdragelsessum til det spanske datterselskab på 3.525.000 kr.

Det er endvidere gjort gældende, at der for den periode, hvor lejligheden ikke har været ejet af et dansk selskab overhovedet ikke er hjemmel til at beskatte klageren af værdi af fri bolig stillet til hendes rådighed i 2. halvår af 2009 og 2010.

Til støtte for den principale påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”Der henvises overordnet til de i 2007/2008-klagesagen anførte, hvoraf det fremgår, at lejligheden først i løbet af 2012 var beboelig som følge af den sundhedsrisiko, der til dette tidspunkt havde bestået som følge af skimmelsvamp, fugt mv. Det gøres på det grundlag gældende, at allerede fordi lejligheden var ubeboelig som følge heraf, så er der intet grundlag for at beskatte af værdi af fri sommerbolig.”

Til støtte for de subsidiære påstande har klagerens repræsentant anført, at de anvendte værdier er alt for høje i forhold til lejlighedens faktiske værdi, samt anført, at SKAT er pligtig til at foretage et skøn over handelsværdien.

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godets værdi ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5. Dette følger af den dagældende ligningslovs § 16A, stk. 9 (2009), stk. 6 (2010), nu stk. 5.

En ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform anses at have sommerboligen til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Selskabets spanske ejendom har været udlejet i fem måneder i 2009. Ophør af lejeaftalen er aftalt på tidspunktet for aftaleindgåelsen og skyldes dermed ikke fejl og mangler ved det lejede. De problemer med fugt og lugtgener som fremgår af tilstandsrapporten for 21. januar 2008 må dermed antages at være løst i et omfang, som har muliggjort udlejning. De forsatte problemer med fugt som følger af tilstandsrapport af 27. maj 2010 ses ikke at have et større omfang end det som følger af tilstandsrapporten for 21. januar 2008.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet efter juni 2009 og frem til overdragelsen af ejendommen til det spanske datterselskab har forsøgt at udleje sommerboligen til tredjemand, eller dokumentation for at det spanske datterselskab har forsøgt at udleje ejendommen efter erhvervelsen heraf, men at dette har været umuliggjort grundet fugt m.m. i sommerboligen.

Tilstedeværelsen af skimmelsvamp kan efter Landsskatterettens opfattelse højest anses for moderat. Det følger af den fremlagte skønsrapport, at det er muligt at opholde sig i boligen, såfremt man holder en skærpet bolighygiejne. Klageren lider ifølge det oplyste ikke af nogen helbredsproblemer, som følge af fugt- eller skimmelsvamp.

Sommerboligen anses derfor at være til rådighed for klageren i 2009 og 2010, med undtagelse af perioden fra den 1. februar – 1. juli 2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 3. pkt.

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og dermed skattepligtig af hele sin indkomst, uanset om den hidrører her fra landet eller ikke. Dette følger af statsskattelovens § 4.

Det forhold, at sommerboligen er overdraget til et spansk datterselskab i slutningen af 2009, medfører således ikke, at klageren ikke er skattepligtig af godet.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., (lov nr. 1340 2008).

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 2 fremgår:

”Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør beregningsgrundlaget den laveste af følgende værdier:

1)Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme af den pågældende type.

(…)

Stk. 4. Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på følgende måde:

1)Hvis der findes et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks for ejendomme af den pågældende type og dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes handelsværdien på grundlag af den faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.

2)Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den pågældende type.

3)Hvis der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i nr. 1 og 2, lægges sådan anden dokumentation til grund for værdifastsættelsen.

4)Hvis der ikke findes prisindeks som nævnt i nr. 1 og 2 og nr. 3 ikke finder anvendelse, ansættes handelsværdien skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi.”

Af SKM2008.565.SKAT samt SKM2014.353.SKAT fremgår, at for lande der er omfattet af OECD-indekset, skal reguleringen af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat ske efter dette indeks, og herefter også beregning af værdi af fri sommerbolig, da SKAT ikke har godkendt, at den offentlige vurdering i Spanien kan sidestilles med den offentlige danske vurdering.

Det følger endvidere af ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt., at det er værdien pr. 1. oktober i året før rådighedsåret, det vil sige værdien pr. 1. oktober 2008 og værdien pr. 1. oktober 2009.

Den spanske ejendomsvurdering for 2010 og 2015 på omregnet 2.651.567 kr. og 1.759.678 kr. kan derfor ikke lægges til grund for beregningen.

Ifølge SKM2014.353.SKAT er OECD indekset i Spanien:

Selskabets faktiske anskaffelsessum, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 B, stk. 4, nr. 1, i november 2007 var på 5.505.208 kr.

Det spanske datterselskabs anskaffelsessum pr. 27. september 2009 er af SKAT godkendt til 470.000 euro, eller 3.525.000 kr., jf. SKATs afgørelse af 13. august 2013 for [virksomhed1], som herefter lægges til grund.

Herefter korrigeres der for den gennemsnitlige afstandsprocent mellem de offentlige danske vurderinger og de i Danmark realiserede handelspriser.

Afstandsprocenten er opgjort således:

Landsskatteretten finder ikke, at indeksering af de faktiske anskaffelsessummer medfører et resultat, som står i åbenbart misforhold til ejendommens reelle handelsværdi i 2008 og 2010, henset til ejendommens faktiske anskaffelsessum ultimo 2007 og ultimo 2009. Indekstallene samt anskaffelsessummen i 2009 lægges derfor til grund for beregningen.

Herefter kan beregningen af værdi af fri sommerbolig opgøres således:¹

1) Procentsats svarer til den af SKAT opgjorte.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse til de ovenfor beregnede beløb.

Værdi af fri sommerbolig beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens §§ 3 og 4a, stk. 2.

Ikke godkendte udgifter fratrukket i [virksomhed1]

Faktiske oplysninger

SKAT har forhøjet selskabets indkomst i 2009 og 2010 med ikke godkendte omkostninger på henholdsvis 132.181 kr. og 23.584 kr., heraf er 119.171 kr. og 23.584 kr. anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren [person2].

Af sagens oplysninger i selskabets sag, punkt 1, fremgår vedrørende de påklagede punkter følgende:

2009

”Konto 3617 Mindre anskaffelser fratrukket i årsregnskab med kr. 16.373

(...)

15/6-09156”[virksomhed23]”9.000,00Af grundbilag fremgår, at der indkøbes [virksomhed24] vaskemaskine og kondenstumbler samt en [virksomhed25]. Selskabet er anmodet om at redegøre for den erhvervsmæssige relevans.”

Selskabets revisor har oplyst, at udgifterne vedrører udlejningen af [adresse4] ([adresse5]). Af fakturaen er anført ”[virksomhed1], [adresse6] 7, st., [by4]” samt levering onsdag mellem 10 – 14.

Hovedaktionærens søn [person9], (født 1990), har haft adressen på [adresse6] 7, 4. th, [by4], siden den 11. juni 2009.

”Konto 3640 Revisorhonorar fratrukket i årsregnskab med kr. 15.700

Bilag 210 – af grundbilag fremgår, at faktura fra [virksomhed26] vedrører bogføringsassistance for perioden 1/1 – 30/6 2009 og at fakturaen er stilet til det af hovedaktionærens mands dominerede selskab - [virksomhed20] A/S i alt kr. 15.625 inkl. moms. Modposten er hævet bank – konto 5825.”

Fakturaen er dateret den 9. september 2009.

For Landsskatteretten er fremlagt mail af 22. september 2015 fra selskabets revisor, som bekræfter, at fakturaen fejlagtigt er fratrukket i selskabet. Revisoren anfører videre:

”Men den ændre ikke pa fradragsretten for revisorudgiften hos [virksomhed1] i 2009, det er således at det samlede årshonorar for bogføring og revision m.v. ikke skal være faktureret ved årets udgang, det kan afsætte som skyldig, for at være fradragsberettiget i indkomståret.

Så giver SKAT ikke [virksomhed1] fradrag for de kr. 15.525 - Faktura 1480 - så ma vi anmode om at der afsætte skyldig revision skatteregnskabet 2009 for kr. 15.625.

I [virksomhed20] A/S vil der så komme en ekstraomkostning på bogføringsassistance kr. 12.500 + moms kr. 3.125, så indkomsten for [virksomhed20] A/S 2009 skal nedsættes med kr. 12.500, hertil skal der så ansøges om at få momsen retur.

Med hensyn til om der skal ske en beskatning hos [person2] som maskeret udbytte, er jeg ikke enig i det, siden selskabet [virksomhed20] A/S blev stiftet, har der være en handel/mellemregning med de to søsterselskabet ([virksomhed27] A/S ejer idag 100 % af [virksomhed20] A/S), og efter selskabslovens bestemmelser er to søsterselskabers mellemregning ikke istrid med selskabslovgivningen og anses ikke som ulovlig mellemregning, derfor skal en eventuel ændring af faktura 1480 registreres over mellemregningen og ikke hos [person2] som maskeret udbytte.

Et alternativ er at jeg skriver en kreditnota og fremsende en ny faktura med det korrekte navn, for der er ikke noget galt med opgavens art, vi stod for den løbende bogføring i alle [virksomhed1] selskaber, også [virksomhed1].”

2010

”Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskab med kr. 40.754,98

Følgende posteringer gav anledning til bemærkninger:

DatoBilagTekstBeløbBemærkninger

2/11-0935”[virksomhed28] banken”6.931,44Bilag består alene af et løbende bankkontoudtog. Fyldestgørende grundbilag hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

1/12-0936”[virksomhed28] banken”1.321,65-do-

4/1-1036”[virksomhed28] banken”896,49-do-

6/4-10102”[virksomhed28] banken”1.369,19-do-

3/5-1065”[virksomhed28] [...]”955,36Bilag består alene af BS-oversigt. Fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

1/6-1090”[virksomhed28]”1.027,21-do-

1/7-10163”[virksomhed28] banken”1.498,01Bilag består alene af et løbende bankkontoudtog. Fyldestgørende grundbilag hvoraf ydelsens art fremgår, mangler.

2/8-10163”[virksomhed28] banken”1.451,49-do-

1/9-10164”[virksomhed28] banken”761,81-do-

1/10-10164”[virksomhed28] banken”1.258,31-do-

Selskabet er anmodet om at indsende fyldestgørende grundbilag for ovenstående manglende grundbilag i alt kr. 17.471.”

SKATs afgørelse

Aktieindkomsten er forhøjet i 2009 og 2010 med henholdsvis 119.171 kr. og 23.584 kr.

Som begrundelse for forhøjelsen er anført følgende:

”Som hovedaktionær anses du at have modtaget en maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1, som tillægges din aktieindkomst jfr. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Der henvises til punkt 1 i vedhæftet kopi af brev tilsendt det af dig dominerede selskab – [virksomhed1], som omhandler selskabets betaling af dels dine og din husstands private udgifter samt ukendte ikke dokumenterede udgifter.”

Som begrundelse for forhøjelsen af de påklagede punkter er under punkt 1 i SKATs afgørelse for selskabet anført følgende:

” Konto 3617 Mindre anskaffelser fratrukket i årsregnskab med kr. 16.373

Revisor har i brev af 7/8 2012 og mail af 25/2 2013 til [person4] anført, at ledelsen ikke kan redegøre for den erhvervsmæssige relevans med hensyn til Sling pro og slingcatcher og videre anført at boxen er opsat i lejligheden [adresse6]. Hvad angår selskabets indkøb af vaskemaskine, tørretumbler og microovn i juni 2009, har revisor alene anført at hvidevarerne skulle være opsat i selskabets andelslejlighed [adresse6] 7, st. th.

At selskabet anskaffer vaskemaskine, tørretumbler og microovn til et kontor, hvor selskabets hovedaktivitet alene består af holding- og investeringsvirksomhed savner efter SKATs opfattelse en erhvervsmæssig begrundelse. Derimod er det nærliggende at antage, at anskaffelsen alene er begrundet i hovedaktionærens og dennes families interesse, når henses til at hovedaktionærens og direktørens søn [person9] flytter hjemmefra d. 3. juni 2009 (indflytter på 4. sal i samme opgang som selskabet har adresse på [adresse6] 7 i København).

I mangel af en redegørelse for den erhvervsmæssige relevans for selskabets indkøb af Slingbox pro, Slingcatcher, vaskemaskine, kondenstumbler og microovn kan fradrag ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med i alt kr. 13.998 jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Beløbet anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren [person2] jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

At hvidevarerne skulle være indkøbt til og indsat i ejendommen [adresse5], [by5], som nu anført af advokat [person4] er ikke fradragsberettiget for selskabet. Ved vurderingen heraf er henset til, at ejendommen [adresse5] i [by5] ejes af [virksomhed29] ApS, CVR. nr. [...6] - et sambeskattede datterselskab til [virksomhed20] A/S, som ejes af hovedaktionærens mand – [person1]. Udgiften er således [virksomhed1] uvedkommende og dermed ikke fradragsberettiget jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dermed anses beløbet fortsat som en maskeret udlodning for hovedaktionæren jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Konto 3640 Revisorhonorar fratrukket i årsregnskab med kr. 15.700

Selskabets betaling af bogføringsassistance for [virksomhed20] A/S kan ikke godkendes. Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med kr. 15.625, idet udgiften er selskabet uvedkommende og derfor ikke fradragsberettiget jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Beløbet vil blive anset som en maskeret udlodning til hovedaktionæren [person2] jfr. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. Ligeledes anses beløbet som et skattepligtigt tilskud til [virksomhed20] A/S jfr. bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og fradragsberettiget for [virksomhed20] A/S jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvad angår det manglende momsfradrag i [virksomhed20] A/S, som anført af advokat [person4], henvises til [virksomhed20] A/S’ sagsfremstilling punkt 4, hvor reguleringen fremgår.

2010

Konto 3620 Telefon fratrukket i årsregnskab med kr. 40.754,98

Kontoudtog er ikke fyldestgørende grundbilag. I mangel af fyldestgørende grundbilag, hvoraf ydelsens art fremgår, kan fradrag for telefon fratrukket med i alt kr. 17.471 ikke godkendes jfr. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ukendte ikke dokumenterede udgifter betalt af selskabet anses for en maskeret udlodning til hovedaktionæren jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Ved vurderingen heraf er der henset til, at udokumenterede pengestrømme ud af et selskab alt andet lige må være afholdt i hovedaktionærens interesse i kraft af denne dominerende indflydelse.”

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af aktieindkomsten med ikke godkendte omkostninger skal nedsættes i 2009 med 24.625 kr. til 94.546 kr. og i 2010 med 17.471 kr. til 6.113 kr.

Som begrundelse har selskabet i klage af 19. august 2013 anført følgende:

”(...)

Der er undervejs i forløbet forud for SKATs afgørelse fremsendt underliggende bilag vedrørende de enkelte klagepunkter, ligesom der i flere omgange er fremsendt begrundelse for, hvorfor der er tale om fradragsberettigede udgifter. Der henvises til derfor overordnet til de af revisor og undertegnede fremsendte indlæg til SKAT om de enkelte klagepunkter, idet det forventes, at de enkelte klagepunkter i første omgang kan gennemgås under kontorforhandling.”

Efter kontorforhandlingen har selskabets repræsentant indsendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende er anført:

”Følgende foretagne forhøjelser under pkt. 1 påklages:
2009:
• Konto 3617— bilag 156 hårde hvidevarer - 9.000,- Det fastholdes, at hvidevarerne er hårde hvidevarer, der er indkøbt til og indsat i ejendommen [adresse5], [by5]. Som det fremgår af revisors brev 7. august 2012 er det oplyst overfor SKAT, at de hårde hvidevarer vedrører udlejningsejendommen [adresse4] 7B ([adresse5]), jf.
bilag 3. Bogføringsbilaget er tidligere fremsendt til SKAT.
• Konto 3640 — revisorhonorar — Vender tilbage med svar, når jeg har fået revisor i tale.
• Konto 4220 — [punktet er frafaldet, Skatteankestyrelsens bemærkning]
• (...) [vedrører alene selskabets sag, Skatteankestyrelsens bemærkninger]

2010:
• Konto 3620 — telefonudgifter — der er indsendt pbs-udskriftet til SKAT, hvoraf telefonudgiften fremgår og at den er betalt. Udgiften er derfor dokumenteret. Henset hertil og til, at der er sket beskatning af fri telefon, skal [virksomhed1] have fradrag for udgiften.”

Vedrørende konto 3640 – revisorhonorar - har selskabets repræsentant efterfølgende henvist til revisors mail af 22. september 2015 til repræsentanten, citeret under de faktiske oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes med visse undtagelser alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Dette følger af ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Klageren er som ejer af selskabet omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1.

Erhvervelsen af en vaskemaskine og kondenstumbler samt en [virksomhed25] for i alt 9.000 kr., jf. bilag 156, falder tidsmæssigt sammen med det tidspunkt, hvor klagerens søn [person9] flytter ind på 4. sal i samme opgang som selskabet, hvorfor det er en nærliggende mulighed, at udgifterne er afholdt for at varetage klagerens private interesse. Klageren har ikke dokumenteret, at dette ikke er tilfældet. Det fremgår ikke af fakturaen vedrørende udgiften, at leveringsadressen er en anden end faktureringsadressen, som er selskabets adresse i [adresse6] 7, st., [by4]

Såfremt hvidevarerne skulle være indkøbt til og indsat i ejendommen [adresse5], [by5], som hævdet af selskabets repræsentant, er udgiften selskabet uvedkommende, da ejendommen [adresse5] i [by5] ikke er ejet af selskabet.

Idet der ikke er nogen sammenhæng mellem erhvervelsen af hvidevarerne og indtægtserhvervelsen i selskabet er der ikke fradrag for udgiften efter statsskattelovens § 6, litra a. Beløbet anses som maskeret udlodning til klageren i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udgift til revisorhonorar for [virksomhed20] A/S på 15.625 kr. er selskabet uvedkommende og er dermed ikke fradragsberettiget. Beløbet anses som maskeret udlodning til klageren i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Bankkontoudtog, hvoraf udgift til ”[virksomhed28] banken” m.m. fremgår dokumenter ikke, at der er tale om en udgift, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgiften på i alt 17.471 kr. er dermed ikke fradragsberettiget. Beløbet anses som maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær [person2] i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Nytteværdi af [virksomhed1] A/S’ køb af [...]

Faktiske oplysninger

Selskabet har den 1. marts 2006 købt [...] ved [virksomhed30] A/S for 1.500.000 kr. inkluderede omkostninger på 300.000 kr.

SKAT anså selskabets afholdelse af udgiften for maskeret udlodning og forhøjede ved afgørelse af 20. juni 2011 klagerens indkomst med 1.500.000 kr., idet det af fakturaen fra [virksomhed30] fremgik, at bogen var erhvervet af klagerens og dennes ægtefælle.

Landsskatteretten nedsatte ved kendelse af 17. april 2012, j.nr. 11-03438, den maskeret udlodning til 0 kr., idet det fandtes godtgjort, at købet af bogen var gennemført på vegne af selskabet. Landsskatteretten forhøjede imidlertid klagerens indkomst med et skønnet beløb på 90.000 kr. for rådigheden over bogen, som var opbevaret på hendes private adresse.

Klageren indbragte Landsskattens kendelse for domstolene.

Retten i [by6] har ved dom af 17. februar 2014 ikke fundet tilstrækkelig grundlag for at statuere, at der er tale om et gode med en økonomisk værdi, der kan være genstand for beskatning.

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er for 2009 og 2010 forhøjet med 90.000 kr.

SKAT har i selskabets afgørelse af 4. juli 2013, punkt 6, som begrundelse for forhøjelsen af selskabets indkomst anført følgende:

”Selskabets indkøb af [...] fra [virksomhed30] A/S er alene sket i hovedaktionærens interesse.

Det er ved tidligere sagsbehandling for Landsskatteretten oplyst, at bogen befinder sig på hovedaktionærens privatadresse. I brev af d. 7/8 2012 anfører revisor, at bogen skulle være flyttet til selskabets adresse på [adresse6] d. 1/1 2009 for opbevaring i fremtiden.

Hvorvidt bogen befinder sig fysisk på hovedaktionærens privatadresse eller på selskabets adresse i København, er udokumenteret. I den forbindelse bemærkes, at hovedaktionæren fortsat har sikret sin privatadresse ved [virksomhed31]. En udgift, som selskabet har bogført og betalt udgiften til – både for 2009 og 2010. Der henvises til omtalen heraf under punkt 1, hvor SKAT ikke godkender fradrag i selskabet for udgift til sikring af hovedaktionærens privatadresse. På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at bogen fortsat har befundet sig på hovedaktionærens privatadresse for 2009 og 2010.

Efter praksis som beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit C.B. 3.5.3.1 (tidligere Ligningsvejledningen afsnit S.F.2.2.3), udgør brugsværdien af andre aktiver, der vederlagsfrit stilles til rådighed for selskabets hovedaktionær, 6 % af genstandens værdi.

Selskabet er skattepligtigt af den lejeindtægt, som selskabet kunne have opnået, hvis bogen var udlejet til andre end aktionæren jfr. statsskattelovens § 4, litra b. Nytteværdien kan opgøres til 6 % af 1, 5 mio. kr. eller 90.000 kr. pr. år.

[person2] har ikke betalt for at have haft bogen stillet til rådighed af selskabet. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af d. 17. april 2012 vedrørende indkomståret 2006 for hovedaktionæren [person2].

Af øvrige afgørelser på området kan henvises til Vestre Landsrets Dom gengivet i TfS2000.720, hvor hovedaktionæren i et selskab bl.a. blev udlodningsbeskattet af den brugsværdi, han havde haft ved at få stillet et maleri til rådighed af sit selskab. Endvidere kan henvises til Østre Landsret Dom gengivet i SKM2006.550.ØLR hvor hovedaktionæren i et selskab blev beskattet af den brugsværdi, han havde haft ved at få stillet kunst og cellobuer til rådighed. Landsretten fandt ikke formodningen for privat benyttelse afkræftet.

Nytteværdien af at have haft bogen til rådighed beror ikke på den faktiske benyttelse. Det er derfor ikke afgørende, om bogen faktisk har været anvendt privat. At dette ikke skulle have været tilfældet, er i øvrigt udokumenteret.

Det er heller ikke dokumenteret ved den af selskabet/rådgiver indhentede erklæring, at der som følge af bogens karakter ikke er en værdi knyttet til rådigheden. Eventuelle særlige anbefalinger med hensyn til måden, hvorpå bogen bør læses og opbevares, hindrer ikke privat benyttelse.

Hovedaktionæren anses således at have modtaget en maskeret udlodning jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 på 90.000 kr. årligt for hvert af årene 2009 og 2010.”

Beløbet er anset for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand henvises til Retten i [by6]s dom af 17. februar 2014, hvor SKATs (Landsskatterettens) beskatning af nytteværdien af bogen er nedsat til 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af byretten i [by6]s dom af 17. februar 2014, at [person2] ikke har opnået et gode af økonomisk værdi ved at have [...] opbevaret i et pengeskab i kælderen på sin private bopæl.

Den skattepligtige indkomst nedsættes herefter med 90.000 kr. i henholdsvis 2009 og 2010.

SKATs afgørelse ændres således vedrørende dette punkt.