Kendelse af 14-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1].

Klageren har oplyst, at virksomheden kun eksisterede i perioden 1. oktober 2007 til 31. marts 2008.

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden været registreret i perioden 1. april 2006 til 31. marts 2008. Under historisk stamdata i CVR-registeret fremgår det, at virksomheden i perioden 1. oktober 2006 til 31. december 2007 har været registreret under branchekode 641200 Kurertjeneste og udbringning af dagblade og med bibranche 747010 Almindelig rengøring. Herefter har virksomheden været registreret under branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester og med bibranche 812100 Almindelig rengøring i bygninger frem til 31. marts 2008.

Klageren har ikke indsendt regnskab for virksomheden eller selvangivet virksomhedsindkomst i 2007 og 2008. SKAT har derfor den 1. september 2008 udsendt forslag, hvor virksomhedsindkomst skønsmæssigt er ansat til 150.000 kr. i 2007. Den 9. september 2009 har SKAT udsendt forslag hvor virksomhedsindkomst skønsmæssigt er ansat til 165.000 kr. i 2008. Det fremgår af forslagene, at skønnene er foretaget ud fra oplysninger om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden.

Klageren har i 2006 selvangivet overskud af virksomhed med 153.797 kr.

SKAT har udsendt årsopgørelse for 2007 den 22. september 2008 og den 9. oktober 2009 for 2008. Overskud af virksomhed er ansat i overensstemmelse med de udsendte forslag.

Klagerens repræsentant har den 4. januar 2013 anmodet SKAT om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2008.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren allerede på et tidligere tidspunkt end dette har gjort SKAT opmærksom på, at hun ikke var enig i forhøjelserne. SKAT har oplyst, at der ikke er gjort indsigelse på et tidligere tidspunkt.

I mail af 13. februar 2013 til repræsentanten spurgte SKAT, hvilke dele af skatteansættelsen de ønskede ændret og på hvilket CPR-nr..

Klagerens repræsentant har som svar hertil den 19. marts 2013 indsendt selvangivelser for klageren og tilhørende regnskaber. Klageren har for 2007 selvangivet overskud af virksomhed med 41.039 kr. I 2008 er der selvangivet underskud af virksomhed med 47.306 kr.

SKAT har oplyst, at privatforbruget på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser kunne opgøres til 38.866 kr. for indkomståret 2007 og 4.022 kr. for indkomståret 2008, når der ses bort fra resultat af virksomhed.

Klageren har fremlagt brev fra [by1] Byret af 15. februar 2011, hvor der anmodes om, at der i forbindelse med en civil retssag indledes en grafologisk undersøgelse. Undersøgelsen skal fastslå, hvorvidt klagerens eksmand har forfalsket hendes underskrift i forbindelse med indgåelse af en aftale om finansiel leasing og oprettelse af en selvskyldnerkaution med [virksomhed2] A/S. Rapporten fra Rigspolitiets Kriminalteknisk Center fastslår, at det er overordentligt sandsynligt, at underskriften på leasingkontrakten for leasinggiver/ejer er udfærdiget af klageren. Derudover fastslår rapporten, at der ikke er konstateret overensstemmelser, der indicerer, at underskriften som leasingtager/bruger på leasingkontrakten og underskriften på selvskyldnerkautionen er udfærdiget af klageren.

Klageren er blevet skilt fra sin eksmand den 12. april 1994.

SKAT har lavet et udtræk fra BiQ Erhvervsinformation, hvoraf det fremgår, at klageren pr. 16. april 2008 har stiftet virksomheden [virksomhed3] ApS med CVR-nr. [...2], samt at klageren og hendes eksmand begge har siddet i virksomhedens bestyrelse. Det indsendte vedrørende grafologisk undersøgelse af en påstået falsk underskift knytter sig til denne virksomhed.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren, at hun godt vidste, at [virksomhed1] eksisterede, men det var hendes eksmand, der havde foretaget alle aktiviteter i virksomheden. Hun oplyste endvidere, at det var hende, der underskrev papirerne i forbindelse med virksomhedens ophør den 31. marts 2008.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i indkomstårene 2007 og 2008.

Fristen for ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 er overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Da der ikke foreligger fejl fra SKATs side eller andre særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan anmodningen ikke imødekommes.

De skønsmæssige ansættelser anses ikke for åbenbart urimelige på baggrund af de oplysninger, SKAT havde ved ansættelsen.

Endvidere bemærkes det, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er opfyldt, da klageren hele tiden har været bekendt med virksomhedens regnskabsgrundlag men først indsendt regnskaber og selvangivelser i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at afgørelsen er ugyldig, subsidiært at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne i indkomstårene 2007 og 2008.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at hun har været ufrivillig stråmand for virksomhedsaktiviteten, da hendes eksmand uden hendes vidende har drevet virksomheden. Dette er også begrundelsen for, hvorfor der ikke er indsendt regnskab for de to indkomstår. Klageren mener således at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Af Karnovs lovsamling (2012), note 77 fremgår det:

”Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige”

Klageren gør desuden gældende, at skatteansættelsen er urealistisk høj, da der er tale om en virksomhed i opstartsfasen, samt at klageren sideløbende har haft fuldtidsjob og tillige har studeret.

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 11. februar 2015:

Processuelt

SKATs afgørelse af 30. maj 2013 indeholder ikke en begrundelse, hvilket bør medføre ugyldighed.

Der er desuden ikke givet fuld aktindsigt til trods for, at klageren udtrykkeligt har anmodet herom to gange. Klagerens repræsentant mangler således kendelserne afsagt i 2009 vedrørende indkomstårene 2007 og 2008, som indeholder de skønsmæssige forhøjelser.

SKAT har i mail af 12. juli 2013 tilkendegivet, at der skulle være givet fuld aktindsigt, men dette er ikke korrekt.

SKATs udtalelse er endvidere ikke blevet tilsendt.

Materielt

Overskud af virksomhed for indkomståret 2007 (3 måneder) er fastsat til 150.000 kr. For indkomståret 2008 (3 måneder) er beløbet opgjort til 165.000 kr.

Ifølge Skatteankestyrelsen har SKAT i sin agterskrivelse af 22. september 2009 skønnet ud fra momsoplysninger, tidligere års regnskaber og øvrigt kendskab til virksomheden.

Dette kan næppe være korrekt. Salgsmoms for 2007 er indberettet med 14.000 kr., og virksomheden startede først i oktober 2007. I 2008 har der været indberettet moms – kun for første kvartal – og kun med 17.000 kr. Virksomheden ophørte den 31. marts 2008. Det skal desuden bemærkes, at salgsmomsen for 2008, der er skønnet af SKAT selv, blot giver en omsætning på 68.000 kr.

Det regnskab for 2006 som SKAT henviser til, er en anden virksomhed. SKAT har endvidere ikke udarbejdet privatforbrugsberegninger eller andet relevant.

SKAT har i en supplerende udtalelse fremlagt en privatforbrugsberegning. Hertil skal det bemærkes, at klageren i de omhandlende indkomstår boede sammen med sin eksmand. Eksmanden havde primo 2008 lånt ca. 300.000 kr., hvoraf nogle af disse penge er anvendt til klagerens privatforbrug. Klageren har endvidere aldrig betalt de påløbne renter, som SKAT har medregnet. Der er desuden solgt en bil i hvert af indkomstårene. Endelig har klageren accepteret en mindre forhøjelse jf. de indsendte regnskaber.

Det er korrekt, at ifølge Landsskatteretten behøver privatforbrugsberegningerne ikke at blive fremsendt sammen med agterskrivelsen, hvis de ellers er foretaget, og samlevers privatforbrug tillige indgår. Der er intet i agterskrivelse af 1. september 2008 og tilhørende sagsnotat, der indikerer, at der skulle være udarbejdet privatforbrugsberegning forud for skønnet. Det samme gælder agterskrivelse af 9. september 2009.

[virksomhed4] har indsendt regnskab for indkomstårene 2007 og 2008, som viser overskud (2007) på 41.039 kr. og underskud (2008) på 47.306 kr.

Hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har anfægtet, at regnskaberne er korrekte. Problemstillingen er ganske enkelt, at det ikke menes, at SKAT er forpligtet til at rette fejlene, da anmodningen om genoptagelse er kommet for sent.

Klagerens eksmand havde gæld, og han kunne derfor ikke selv stå som ejer af virksomheden. Derfor blev klageren indsat som stråmandsejer af virksomheden [virksomhed1]. Dette skete i 2006 og virksomheden blev lukket ned samme år.

Virksomheden blev imidlertid genåbnet i oktober 2007 med nyt CVR-nr. og uden klagerens viden.

Bilerne, der indkørte indtægter til virksomheden, var erhvervet med falske underskrifter og al driften blev udført af klagerens eksmand.

Det indsendte materiale understøtter, at hendes eksmand tidligere har forfalsket hendes underskrift. At der ikke er blevet en sag vedrørende de andre biler skyldes alene, at der ikke har været en ubetalt gæld på bilerne.

Stråmandsvirksomhed er anerkendt inden for skatteretten, jf. LSR 12-0189405 SKM2002.361.VLR og SKM2008.147. Den person, der de facto udøver ejer-beføjelserne og laver ydelserne, skal også beskattes som ejer. Det er ligegyldigt, om man er frivillig eller ufrivillig ståmandsejer.

Da klageren modtog forhøjelserne i 2009, var hun på kontanthjælp, og hun havde derfor ikke penge til at betale en revisor. Hun forstod ikke SKATs opgørelser og antog, at der var sket en fejl. Hun havde tillige ikke noget bilagsmateriale, hun kunne give revisor. Først i 2013 fik hun penge og bilagsmateriale, så en revisor kunne udarbejde regnskaberne.

Klageren havde allerede på dette tidspunkt telefonisk m.v. gjort SKAT opmærksom på, at hun ikke var enig i forhøjelserne.

SKAT har fejlagtigt skønnet med udgangspunkt i en 12 måneders driftsperiode i 2007 og 2008 til trods for, at der kun var 3 måneders drift i begge år. Det er ikke korrekt, når SKAT gør gældende, at klageren har været registreret som ejer af virksomheden i perioden 1. april 2006 til 31. marts 2008. Revisor [person2], der har været tilknyttet virksomheden, har forklaret, at virksomheden stoppede i januar 2007 og derfor blev afmeldt i 1. kvartal 2007. Virksomheden blev genstartet pr. 1. oktober 2007, hvilket er baggrunden for, at virksomheden har fået startdato den 1. oktober 2007 i den indsendte CVR-udskrift. En eller anden har nu været inde og rette i CVR-registreringen, så det fremgår som en længere driftsperiode. Revisors forklaring stemmer overens med moms-indberetningerne.

Klageren har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet hun hurtigt efter udarbejdelse af regnskaberne har anmodet om genoptagelse.

Af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 fremgår det, at der kan ske ændringer i den skattepligtige indkomst, når særlige forhold taler herfor.

Bemærkninger jf. Karnovs lovsamling:

”Det må antages, at bestemmelsen finder anvendelse, hvor der er begået fejl af Told- og skatteforvaltningen både, hvor disse fejl kan anses ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlene ikke kan anses for ansvarspådragende, dvs. når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.”

Om spørgsmålet anfører Jan Pedersen i Revision og Regnskabsvæsen 2.2014.54:

”SKM 2013.846 BR, hvor byretten tilsvarende statuerede, at der kunne foretages ekstraordinær genoptagelse af en momsansættelse som følge af særlige omstændigheder jf. SFL § 32, stk. 1, nr. 4, idet det efterfølgende blev klart, at ansættelsen oprindeligt var foretaget skønsmæssigt, men på et ukorrekt skønsgrundlag. Dette blev begrundet med, at det fandtes “urimeligt”, at den momspligtige skulle bære risikoen for SKAT's urigtige skønsmæssige ansættelse. Dommen ligger klart inden for hovedområdet for ekstraordinær genoptagelse som følge af særlige omstændigheder, der efter forarbejderne navnlig omfatter tilfælde, hvor myndighederne har begået fejl. 1)”

Der kan også henføres til betænkning 2003.1426 p. 60 f og 143, hvor det anføres, at den nugældende bestemmelse om særlige omstændigheder havde til hensigt at give forøget adgang til ekstraordinær genoptagelse i forhold til den tidligere bestemmelse, der netop omfattede myndighedsfejl.

I SKM2014.637 LSR gav Landsskatteretten tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, selvom skatteyderen først reagerede i forbindelse med inddrivelsen.

Landsskatteretten anførte i sine præmisser:

”Efter det oplyste lægges det til grund, at klageren ikke har været opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens subjektive kundskabstidspunkt må herefter anses for at være 12. december 2012.”

Klageren henviser desuden til Østre Landsrets afgørelse af 3. marts 2015, j.nr. B-4041, hvor der blev givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen. I sagen blev SKAT pålagt at genoptage, da de ikke havde overholdt de gængse principper for udøvelse af værdiskøn.

Det samme gør sig gældende i nærværende sag. SKAT har foretaget en objektiv fejl ved at skønne med udgangspunkt i en driftsperiode på 12 måneder, selvom der kun var 3 måneders drift. Ligeledes har de ikke skønnet ud fra momsindberetningerne som påstået.

Videre henvises der til Vestre Landsrets dom af 24. april 2015, j.nr. B-2442-14, som omhandler hvornår man skal være registreret i CVR-registeret og SKATs praksis herom. Ud fra dommen kan det konkluderes, at hvis en virksomhed stopper sin erhvervsaktivitet i nogle år, skal den ved genstart have tildelt det samme CVR-nr.

Klageren har supplerende forklaret følgende i skrivelse af 16. oktober 2015:

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er primært tiltænkt myndighedsfejl. Lovgiver understreger, at ved myndighedsfejl eksisterer de skatteprocessuelle begrænsninger i tilbagesøgningsadgangen ikke. Dette har den konsekvens, at alene de formueretlige forældelsesregler regulerer de tidsmæssige rammer for tilbagesøgningen.

Lovgiver begrunder dette med, at bestemmelsen må ses som et alternativ til erstatning.

Der kan blandt andet henvises til TfS 1999.557 V, hvor skattemyndighederne havde handlet ansvarspådragende ved ikke at følge retningslinjerne i ligningsvejledningen omkring den reelle ejer af en bil. SKAT havde alene lagt vægt på det formelle ejerskab til bilen til trods for, at det i ligningsvejledningen var tilkendegivet, at der tillige skulle lægges vægt på andre momenter.

Der kan endvidere henvises til afgørelse fra [by2] Byret den 3. marts 2009 (BS 2486/2998), hvor kirkeskatten blev genoptaget helt tilbage til 1986, da SKAT fejlagtigt havde opkrævet kirkeskat.

Af Karnovs noter fremgår følgende:

”Der skal henvises til fristudvalgets betænkning fra 2003 med anbefalinger (Betænkning 1426 af 2003) – og hvor man konkluderede, at alene området ”offentligretlig culpa” eller om man vil ansvarspådragende fejl ikke var tilstrækkeligt favnende til de mange sager, hvor det fandtes urimeligt at opretholde afgørelsen. Derfor blev i 2003 området udvidet udover de rent ansvarspådragende fejl. Således var hensigten at skabe en bestemmelse som skulle kunne afbøde urimelige afgørelsers opretholdelse – og tilmed uden bagatelgrænse. Det må derfor konkluderes, at bestemmelse finder anvendelse, hvor der er begået fejl af Told- og skatteforvaltningen både, hvor disse fejl kan anses ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlene ikke kan anses for ansvarspådragende, dvs. når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.”

For så vidt angår ekstraordinær genoptagelse som følge af forkert skønsgrundlag henvises der til SKM 2013.846, hvor ekstraordinær genoptagelse blev accepteret. Dette blev begrundet med, at det fandtes urimeligt, at klageren skulle bære risikoen for SKATs urigtige skønsmæssige ansættelse.

For så vidt angår spørgsmålet om hvornår der foreligger forkert skønsgrundlag, kan der henvises til TfS 1989,439VLD. Skatteyderens virksomhed var i 1981 blevet skønsmæssigt forhøjet, hvilket

Vestre Landsret ikke havde problemer med. Imidlertid havde skatteyderen kun drevet virksomhed i 4 måneder i 1981, hvorfor det virkede åbenbart forkert, at overskuddet blev skønnet til samme niveau som for 1979 og 1980, der omfattede en 12 måneders driftsperiode. Skønnet blev derfor tilsidesat.

I TfS 1999,724 havde SKAT forhøjet indkomståret 1991 skønsmæssigt, hvilket Østre Landsret fandt berettiget. Imidlertid blev skønnets størrelse kritiseret. Østre Landsret bemærkede, at indkomståret 1991 var startåret, og de efterfølgende indkomståret (1992-1997) var ikke blevet tilsidesat af SKAT. Under disse omstændigheder fandt Østre Landsret det besynderligt, at indkomståret 1991 skulle skønnes til et højere overskud end de efterfølgende indkomstår. Skønnet blev derfor tilsidesat.

I Østre Landsrets afgørelse af 3. marts 2015, j.nr. B-4041, udtalte man, at værdiskøn skal ske i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper for saglig forvaltning, herunder lighedsgrundsætningen og princippet om at en sag skal oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Såfremt disse krav ikke er iagttaget, vil der foreligge en sådan fejl ved værdiskønnet, at fejlen må betegnes som en objektiv fejl og/eller myndighedsfejl som omtalt i afsnittet om ekstraordinær genoptagelse i SKATs Juridiske Vejledning.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (lille-frist-reglen) er der givet to undtagelser:

1) Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

2) Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Der er identitet mellem særlige omstændigheder i § 27, stk. 1, nr. 8 og særlige omstændigheder i § 27, stk. 2 sidste pkt.

Skattemyndighederne kan altså ikke nægte at rette egne fejl, blot fordi skatteyderen ikke har reageret indenfor 6-måneders fristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. Myndighedsfejl skal altid rettes.

SKAT har i 2007 skønnet indtægter for 12 måneders drift i klagerens virksomhed til trods for, at virksomheden kun har været i drift 6 måneder – samt uden at meddele klageren dette.

Ligeledes har SKAT i 2008 skønnet indtægter for 12 måneders drift, uagtet virksomheden kun havde været i drift i 3 måneder. Igen uden at informere klageren om dette.

Det er først under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen, at klageren er blevet opmærksom på, at SKAT har skønnet på et forkert grundlag, hvilket endvidere ses at være i direkte modstrid med afgørelserne TfS 1989,439 VLD og TfS 1999,724.

Det bør særligt bemærkes, at hele salgsmomsen for 2008 – der er skønnet af SKAT selv – blot berettiger til en samlet omsætning for 2008 på 68.000 kr. Men på trods heraf skønner SKAT en omsætning på 165.000 kr.

SKAT har ikke forud for opgørelserne indsendt privatforbrugsberegninger eller opfordret klageren hertil. SKATs skønsmæssige forhøjelser af virksomheden skal således være selvbærende, hvad de helt åbenbart ikke kan være.

SKAT har under sagen i Skatteankestyrelsen indsendt privatforbrugsberegninger, men som påvist i skrivelse af 4. maj 2005 er de klart fejlbehæftede. Blandt andet er samleverens indkomst ikke medregnet.

I skrivelse af 9. juni 2015 bekræfter SKAT, at klagerens eksmand har været tilmeldt samme adresse i 2007 og 2008. Ligeledes bekræfter SKAT, at de har foretaget fejl i privatforbrugsopgørelsen.

Det gøres derfor gældende, at klageren har overholdt lille-frist-reglen, da det først er under behandlingen i Skatteankestyrelsen, at ovennævnte fejl i skønsgrundlaget er blevet opdaget. Derudover ses det endvidere irrelevant, da der er tale om klare myndighedsfejl.

SKATs udtalelse

De indsendte bilag tilkendegiver alene, at eksmanden formentlig har misbrugt klagerens underskrift i forbindelse med indgåelse af en aftale om finansiel leasing af en bil. Ifølge leasingkontrakten er selskabet [virksomhed3] ApS bruger af bilen, og ifølge selvskyldnerkautionen er samme selskab debitor i gældsforholdet. Klageren og hendes eksmand har begge siddet i selskabets bestyrelse i perioden fra den 16. april 2008 og frem til, at det blev taget under konkursbehandling den 9. februar 2009.

Det fremlagte materiale hverken dokumenterer eller sandsynliggør, at klageren har været udsat for ufrivillig stråmandsvirksomhed. Tværtimod viser dispositionerne vedrørende selskabet [virksomhed3] ApS, at klageren og hendes eksmand har samarbejdet erhvervsmæssigt.

Der ikke er grundlag for at anse bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 for at være opfyldt. Såfremt dette fortsat menes, bør det klart dokumentres af klageren, at hun har været udsat for ufrivillig stråmandsvirksomhed, der har haft direkte indflydelse på indkomstopgørelsen. SKAT mener ikke, at de konstaterede forhold omkring leasingkontrakten har haft direkte indflydelse på indkomstopgørelsen.

Det bemærkes desuden, at klageren alene har haft lønarbejde i perioden 12. marts 2007 til 31. oktober 2007 og ikke i 2008.

SKAT mener fortsat, at de skønsmæssigt ansatte overskud af virksomhed i 2007 og 2008 ikke er åbenbart urimelige.

SKAT er kommet med følgende supplerende bemærkninger som følge af klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen:

Da SKAT har truffet afgørelsen den 30. maj 2013 er det deres opfattelse, at det er de breve, der er sendt til klageren i den pågældende sag, der er omfattet af aktindsigten. I forbindelse med udtalelsen har klagerens repræsentant fået tilsendt de dokumenter, som han har efterspurgt.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] i perioden 1. april 2006 til 31. marts 2008.

Der er foretaget momsangivelser for virksomheden i 2. kvartal 2006, 3. kvartal 2006, 4. kvartal 2006 og 1. kvartal 2007. I 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 er momstilsvaret ansat skønsmæssigt, da der ikke er angivet momsoplysninger.

Der er endvidere foretaget lønangivelser for virksomheden i indkomstårene 2007 og 2008.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden [virksomhed1] v/[person1] også har eksisteret i perioden 1. april 2006 til 31. marts 2007. Der lægges vægt på, at der for perioden er angivet moms i alle kvartaler.

For indkomståret 2006 er der selvangivet overskud af virksomhed med 153.797 kr. SKAT har ikke kendskab til, at klageren har andre virksomheder end [virksomhed1] v/[person1].

Der er ved skønnet for indkomståret 2007 lagt vægt på oplysninger om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden. Overskuddet er skønnet til 150.000 kr. Sammenholdes dette med det selvangivne resultat for indkomståret 2006 kan den skønsmæssige ansættelse ikke anses for åbenbart urimelig.

Det forhold, at virksomheden ikke har været registreret for at skulle angive moms for 2. kvartal 2007 og 3. kvartal 2007, ser SKAT ikke nødvendigvis som udtryk for, at der ikke er drevet erhvervsmæssig virksomhed i perioden, da det ikke er alle virksomheder der er moms- og/eller lønsumspligtige.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke udelukkende ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2007 kan henses til, om klageren har haft momspligtig virksomhed, i forhold til hvorvidt der skal selvangives resultat af erhvervsmæssig virksomhed. Den skønsmæssige ansættelse kan derfor ikke alene på dette forhold anses for åbenbart urimelig.

Overskud af virksomhed er for indkomståret 2008 skønnet til 165.000 kr. Der er ved skønnet lagt vægt på indberettede oplysninger, momsangivelser, selvangivelser for tidligere år og øvrigt kendskab til virksomheden. For indkomståret 2007 havde klageren udover det skønnede resultat af virksomhed en lønindkomst på 139.494 kr. Henset til at der ikke har været anden indtægt i indkomståret 2008, kan skønnet ikke anses for åbenbart urimeligt.

Landsskatteretten har i SKM2014.637LSR udtalt, at SKAT ikke er forpligtet til at udsende privatforbrugsberegninger ved skønsmæssige ansættelser.

Privatforbruget kunne på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser opgøres til 38.866 kr. for indkomståret 2007 og 4.022 kr. for indkomståret 2008, når der ses bort fra resultat af virksomhed. Ved beregningen er der ikke taget højde for salgspris på solgte biler, ligesom der heller ikke er taget højde for driftsudgifter vedrørende bilerne.

Ifølge klageren har hun ikke betalt de renter, som der er medregnet i privatforbrugsberegningen. SKAT har ingen oplysninger om, at der er restance på nogen af lånene, hvor renterne er påløbet. Renterne må derfor være betalt.

Det forhold, at der ikke er vedlagt privatforbrugsberegninger, kan ikke ses som udtryk for, at der ikke er henset til, at der ved den skønsmæssige ansættelse skal være plads til et rimeligt privatforbrug. Der er således ved skønnet henset til det lave privatforbrug for de pågældende indkomstår.

Vedrørende påstanden om at klageren er indsat som stråmandsejer, er det SKATs opfattelse, at klageren i forbindelse med, at hun selvangiver overskud af virksomhed for indkomståret 2006 har tilkendegivet, at der er hende, der driver virksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Processuelt

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det følger af forvaltningslovens § 22.

I begrundelsen skal der henvises til de retsregler, som er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

De oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal desuden fremgå af begrundelsen.

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende begrundelse, vil i visse tilfælde kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.

SKATs afgørelse af 30. maj 2013 indeholder en henvisning til de relevante retsregler samt en konklusion på, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, da der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Kravene i forvaltningslovens §§ 22- 24 anses på denne baggrund for at være opfyldt.

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Anmodningen om aktindsigt er fremsat den 25. juni 2013. Anmodningen er således fremsat efter, at SKAT har afgjort sagen. Omfanget af den aktindsigt, SKAT har givet, er derfor uden betydning for gyldigheden af den påklagede afgørelse. Det bemærkes hertil, at SKAT har eftersendt de dokumenter, som klagerens repræsentant har gjort gældende, ikke var modtaget.

Genoptagelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008 blev indgivet den 4. januar 2013. Anmodningen er således fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er derfor, om klageren er berettiget til at få genoptaget skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8 af indkomstårene 2007 og 2008, idet det ikke er godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som bestemmelsen omhandler.

Klageren har således ikke godtgjort, at hun har været udsat for svig fra den tidligere ægtefælle, eller at hun i øvrigt ingen viden havde om driften af virksomheden. Landsskatteretten finder heller ikke, at det er godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten for 2007 og 2008 var for høj, henset til de oplysninger SKAT var i besiddelse af på det pågældende tidspunkt, herunder resultatet for indkomståret 2006. Der er i denne forbindelse også henset til den usikkerhed, der er i sagen om i hvilke perioder, virksomheden er udøvet. Oplysningerne om privatforbruget taler heller ikke for, at skønnet er for højt.

Det tilføjes, at Landsskatteretten heller ikke finder, at anmodningen om genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008, der fremsættes i 2013, opfylder kravene i § 27, stk. 2 om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold. Der er ikke fremkommet oplysninger om særlige forhold, der begrunder, hvorfor anmodningen først fremsættes i 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.