Kendelse af 22-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Skatteankenævnet har nægtet genoptagelse af klagerens indkomstansættelser for indkomståret 2000 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke indgivet selvangivelse for indkomståret 2000, og den skattepligtige indkomst er derfor ansat efter et skøn som følger:

På grundlag af skatteansættelserne er der udskrevet årsopgørelse med følgende resultat:

Klageren afsonede fra januar 2001 til maj 2005 en fængselsdom. Klageren blev løsladt i maj 2005 og fik i slutningen af 2005 en datter. I medio 2006 fik klagerens datter konstateret kræft og var indlagt i ca. 6 måneder i samme periode. Klagerens datter var syg i ca. 2 1/2 år. I 2008 fik klageren en søn, der fra fødslen blev diagnosticeret med svær autisme. Sønnens sygdom har indebåret gentagne besøg på sygehuse m.v., og sønnen kræver ekstra opmærksomhed samt en systematiseret hverdag.

Anmodning om genoptagelse er indsendt til SKAT den 3. februar 2012.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvori genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er nægtet.

Nævnet er enig med SKAT i, at der ikke foreligger særlige omstændigheder efter denne bestemmelse. Det er ikke en særlig omstændighed at afsone en fængselsdom. At klageren efterfølgende har fået en kræftsyg datter og en autistisk søn er ikke tillagt betydning. Der er herved henset til, at den ordinære frist for indgivelse af selvangivelse allerede var udløbet i maj 2004, og at klagerens datter fødes i begyndelsen af 2005 og hans søn i 2008.

Nævnet har i øvrigt ikke fundet, at ansættelsen for det påklagede indkomstår kan betegnes som åbenbart urimelig eller fastsat på et urigtigt grundlag, da det ikke er påvist, at det udøvede skøn er sket på et fejlagtigt grundlag.

Der er endvidere ikke kommet nye væsentlige oplysninger af retlig eller faktisk karakter, som vil kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Endelig har nævnet bemærket, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Klagerens opfattelse

Der er fremsat påstand om, at indkomstansættelsen for indkomståret 2000 genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder som nævnt i denne bestemmelse.

Klageren var i fængsel mellem januar 2001 og maj 2005, og der var i denne periode ingen aktivitet i virksomhed og dermed ingen regnskabsmæssig drift fra 2001 og frem. Klageren havde ikke mulighed for at udarbejde og indberette selvangivelsen for indkomstårene 2001 og frem. På daværende tidspunkt havde en fængselsindsat ikke de samme muligheder for at rådføre sig med revisor, ligesom der ikke var mulighed for at udarbejde regnskaber og i øvrigt varetage regnskabsmæssige forpligtelser. Man havde ikke adgang til computere, internetforbindelser og heller ikke i samme omfang kunne anvende SKATs tastselv systemer.

Klageren havde endvidere ikke mulighed for at sætte sig ind i sine skatteansættelser og har derfor ikke haft adgang til at besvare SKATs henvendelser og indsende efterspurgt materiale. Klageren var begrænset i adgang til antal telefonopkald og brevkorrespondance under fængselsopholdet. Han havde derfor prioriteret breve til og fra familien højere.

Efter sin løsladelse har klageren og hans familie været hårdt ramt af sygdom. Hans 1 årige datter fik i 2006 kræft. I forbindelse hermed var hun indlagt over længere perioder i 2 1/2 år, hvilket har været hårdt for familien. Dertil kom, at klageren i 2008 fik en søn, der er født med en alvorlig autistisk lidelse. Denne sygdom har krævet, at familien skal have en systematiseret hverdag. Familiens hverdag har således i perioden mellem 2006 og 2010 været præget af sygdom, og der har derfor ikke været overskud til skattemæssige overvejelser. Klageren har først i 2010 haft overskud til at kontakte revisor.

Det er gjort gældende, at den foretagne forhøjelse er åbenbart urimelig. Der er skønsmæssigt fastsat et overskud på 650.000 kr. for 2000. Forhøjelsen medfører væsentlige renter for de efterfølgende år. Det skønsmæssigt ansatte beløb afviger væsentligt fra det faktiske resultat for dette år, idet klageren var i fængsel og ikke havde mulighed for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden havde ingen aktivitet fra 2001 og frem, og resultatet skal derfor ansættes til 0 kr.

Skatteansættelsen har en væsentlig betydning for klageren, da indkomstændringen udgør en væsentlig forhøjelse, hvilket i sig selv taler for en genoptagelse af skatteansættelsen. I henhold til forarbejderne har en skatteansættelse væsentlig betydning for den skattepligtige, hvis ændringen udgør mere end 5.000 kr. Klageren får en stor gæld som følge af skatteansættelsen, hvilket understreger vigtigheden af den fejlagtige skatteansættelse. Klageren vil endvidere ikke have mulighed for at betale skatten, da han aldrig har tjent pengene.

Det har ikke været muligt at få skatteansættelsen ændret for indkomståret 2000 efter klagerens løsladelse efter reglerne om ordinær genoptagelse. Dette må i sig selv være en urimelig omstændighed.

Det kan ikke bebrejdes klageren, at hans familie er blevet ramt af alvorlig sygdom, hvilket må anses for en særlig omstændighed. Sygdomsforløbene har haft en betydelig indvirkning på familiens hverdag og liv i øvrigt, og klageren har prioriteret sin tid med familien betydeligt.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har den 3. februar 2012 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2000. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan SKAT imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er til stede. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse objektive kriterier.

Spørgsmålet om genoptagelse kan herefter alene ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan bl.a. finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Bestemmelsen er således tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen finder eksempelvis ikke anvendelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag.

Uanset klagerens personlige forhold anses der således ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser. Der er lagt vægt på, at klagerens datter blev født i begyndelsen af 2005, og at den ordinære frist for indgivelse af selvangivelse allerede udløb i maj 2004. Der er desuden lagt vægt på, at klageren ikke anses for at have været ude af stand til at varetage sin skattesag i den periode, hvor han har siddet i fængsel.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.