Kendelse af 13-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Skattepligt til Danmark

Faktiske oplysninger

Ifølge Folkeregistret udrejste klageren til Tyskland pr. 1. januar 2003. Ifølge de tyske myndigheder fraflyttede klageren Tyskland til Frankrig den 1. december 2003. Han havde ikke på noget tidspunkt været skattepligtig til Tyskland. De franske myndigheder har oplyst, at klageren ikke har været skattepligtig til Frankrig. Myndighederne sendte en opkrævning af ejendomsskat, da klageren sammen med sin tidligere ægtefælle ejer en ejendom i Frankrig.

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 11. april 2008 ikke anset klageren for skattepligtig til Danmark i indkomståret 2004. Der er enighed om, at klageren var skattepligtig til Danmark i indkomståret 2003.

SKAT modtog den 18. september 2007 en anmeldelse fra en anonym person om, at klageren fortsat boede i Danmark. Da SKAT på dette tidspunkt havde et tilgodehavende hos klageren, indledte SKAT en længerevarende observation af adresserne [adresse1], 2. sal, [by1], samt [adresse2], [by2], som er selskabet [virksomhed1] ApS’ adresse. Derudover har SKAT foretaget observationer af klageren i 2006-2008.

Af anmodning om bistand til [by1] Politi fremgår bl.a., at klageren har en del direktionsposter samt bestyrelsesposter i selskaber med hjemsted i Danmark. Han har, siden sin flytning til Tyskland i 2003 og efterfølgende til Frankrig, været erhvervsmæssig aktiv i Danmark. Han har sin daglige gang i [virksomhed1] ApS, hvor han ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er bestyrelsesformand. Det er oplyst, at klageren har mødt i sager i huslejenævnet. I et [...] havde journalisten telefonisk kontakt til klageren på selskabets telefonnummer.

Ved observationer, der blev foretaget hver uge over en periode fra primo januar måned 2008 til december 2008 og efterfølgende ved jævnlige opfølgningsobservationer på adresserne [adresse1], [by1], og [adresse2], blev det konstateret, at klageren forlod [adresse1] om morgenen i tidsrummet mellem kl. 6.30-7.30 i en bil mrk. Mercedes Benz E 320 CDI 4 Matic med reg. nr. [reg.nr.1] med landemærke LV. Kort tid efter er samme bil observeret holdende på adressen [adresse2], Klageren er desuden observeret flere gange hos selskabet sammen med de øvrige ansatte.

På grundlag heraf anmodede SKAT politiet om at foretage ransagninger den 23. marts 2010 på adresserne samt på adressen [adresse3], [by3], hvor der ligger et sommerhus ejet af [virksomhed2] ApS, som er [virksomhed1] ApS’ datterselskab. Klageren befandt sig på adressen [adresse1] ved politiets ransagning af adressen.

På grundlag af materialet fra ransagningerne udfærdigede politiet en oversigt over klagerens aktivitet, hvorefter politiet tilkendegav over for SKAT, at det måtte formodes, at klageren havde opholdt sig i Danmark i minimum 175 dage i 2006, i minimum 196 dage i 2007 og i minimum 230 dage i 2008. Herefter blev klageren sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289 (groft skattesvig) og overtrædelse af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2 (kørsel i ikke afgiftsberigtiget køretøj). Politiet opgav sigtelsen den 12. november 2013.

I forbindelse med SKATs gennemgang af selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, samt [virksomhed4] I/S, blev det konstateret, at klageren har haft rådighed over lejligheden [adresse1], 2. sal, siden den 18. november 2005.

Klageren var tilmeldt Folkeregistret på adressen [adresse1], 2. sal, [by1], i perioden 25. september 2009 til 27. november 2010.

Det fremgår endvidere af CPR-registret, at klagerens datter (årgang 1990) var tilmeldt adressen pr. 5. januar 2005 til 4. februar 2008. Derudover har klagerens søn (årgang 1988) været tilmeldt adressen i perioderne 18. november 2005 til 15. juni 2007, fra 14. august 2008 til 5. januar 2010 samt 1. februar 2011 til 13. august 2014.

Den 19. februar 2008 afsagde [byretten] dom i en sag mellem klageren og hans daværende ægtefælle. Ægtefællen havde nedlagt påstand om skilsmisse, hvilket byretten fulgte. Det fremgår bl.a. af dommen, at klagerens daværende ægtefælle flyttede til England sammen med parrets 2 fælles børn i 2001. Efter 4 år i England flyttede hun til Frankrig, men opholdt sig også i en lejlighed i [adresse1], hvor børnene også opholdt sig. Klageren opholdt sig ifølge sin tidligere ægtefælles forklaring henholdsvis i lejligheden og i Letland.

Klageren oplyste i byretten, at han og hans tidligere ægtefælle begge havde opholdt sig i lejligheden i [adresse1] i perioder, men at de ikke havde haft noget samliv der. Det var af hensyn til børnene, at de havde lejligheden.

Klagerens tidligere ægtefælle oplyste desuden ved Retten på [by2] i en sag om bl.a. ejerforholdene i [virksomhed1] ApS og [virksomhed5]. Luxemburg, hvor der blev afsagt dom den 29. august 2009, at klageren havde daglige forretninger i Danmark.

Klageren har indsendt ”certificate of residence” fra Letland for 2011-2014. Derudover er der indsendt skatte- og indtægtsopgørelse for 2010 af 21. september 2010 for klageren vedrørende indkomst fra selskaberne [...], [virksomhed6] og [virksomhed7]. Heraf fremgår, at erklæringen vedrører ”income derived and income tax paid by non-resident in the Repuplic of Latvia”. Heraf fremgår desuden, at klagerens identifikationsnummer blev udstedt den 23. september 2009. Ifølge erklæringen havde klageren en indtægt, der blev betalt lettisk skat af, på henholdsvis 7.141 euro, og 2 x 1.428 euro fra hans tre lettiske selskaber. Derudover har klageren fremlagt en bekræftelse på lettisk på, at klageren havde en indtægt i 2011 på 11.050,99 euro, som der blev betalt lettisk skat af.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT har på grundlag af observationer og det materiale, der blev beslaglagt i forbindelse med ransagningerne, foretaget en vurdering af klagerens skatteansættelse for 2009.

Efter ophør af fuld skattepligt i 2004 har klageren senest i 2006 haft rådighed over en helårsbolig i Danmark, og dermed haft bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. Klageren anses derfor at have taget ophold i Danmark senest i 2006, jf. kildeskattelovens § 7. SKAT har bemærket, at beskatningen i henhold til kildeskattelovens § 7 i indkomståret 2006 er afgørende for beskatning efter kildeskattelovens § 1 i de efterfølgende indkomstår. Det er SKATs opfattelse, at forholdene var de samme i 2009-2010 som i 2006-2008. Klageren er herefter anset for fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009-2010 i henhold til kildeskattelovens § 1.

På baggrund af talrige observationer på adresserne [adresse1], 2. sal, [by1], samt [adresse2], [by2], samt på baggrund af et omfattende ransagningsmateriale og oplysninger fra 3. parter har SKAT fastslået, at klageren har opholdt sig i Danmark i mindst 175 dage i 2006, 196 dage i 2007 og 230 dage i 2008. Klageren har taget aktivt del i driften af og/eller ført hyppigt tilsyn med ledelsen i selskabet [virksomhed1] ApS, beliggende [adresse2], [by2].

SKAT har bemærket, at klagerens adresse ifølge Folkeregisteret i perioden 25. september 2009 til 27. november 2010 netop var [adresse1], 2. sal, [by1], samt at klageren på tidspunktet for ransagningen befandt sig på adressen. Derudover anser SKAT det for dokumenteret, at klageren har haft erhvervsmæssigt ophold i Danmark af et ikke ubetydeligt omfang. Anvendelsen af boligen i forbindelse med arbejdsmæssige aktiviteter vurderes at have haft en løbende og regelmæssig karakter.

Politiet har udarbejdet en grundig opgørelse af dage, hvor klageren anses at have befundet sig i Danmark. SKAT lægger opgørelsen til grund for så vidt angår 2006-2008. Forholdene anses ikke at have ændret sig i 2009-2010. Klageren har fortsat rådighed over lejligheden i [adresse1], 2. sal, og driver stadig virksomhed via selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT har henvist til, at skattepligten indtræder før de 180 dage, når personen varetager indtægtsgivende erhverv i Danmark, herunder hyppigt deltager i eller fører tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed i Danmark.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark.

Klageren er ikke direktør i [virksomhed1] ApS, hvilket tidligere er dokumenteret over for SKAT.

Han har desuden bestridt at have opholdt sig i Danmark i mindst 230 dage, samt at det af politiet udarbejdede bilag kan lægges til grund. Klagerens ophold i Danmark har været mindre end 180 dage. Derudover har klageren bemærket, at klagerens tilknytning til Letland ikke er undersøgt. Klageren har bolig og kæreste i Letland. Der er henvist til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2011, SKM2012.305.LSR.

Der er indsendt en attest på lettisk dateret den 22. oktober 2014. Ifølge klagerens repræsentant er der tale om dokumentation af, at klageren har folkeregisteradresse i Letland fra 2002.

Repræsentanten har oplyst, at klageren blev hospitalsindlagt i perioden 23.-29. september 2009 på [hospital2]. Den 15. oktober 2009 udskrev han sig selv og tog til Letland. Han blev dog indlagt igen den 2. november 2009 og var indlagt til den 10. november 2009.

I forbindelse med indlæggelsen på [hospital2] blev klageren tilmeldt adressen [adresse1], 2. sal, efter at klageren havde fået at vide, at han skulle flyttes til [hospital1], da hans seneste adresse i Danmark var i [by4]. Ved tilmeldingen på den nye adresse blev klageren tilknyttet [hospital3].

Klageren var hjemme i lejligheden i [adresse1] i perioden 10. november 2009 til slutningen af februar 2010.

Som følge af opholdet i Danmark under sit sygeforløb har klageren dobbeltdomicil. Klagerens hovedtilknytning er til Letland, hvorfor han ikke er skattepligtig til Danmark.

Repræsentanten har efterfølgende tilføjet, at skatteankenævnet ved afgørelse af 11. april 2014 fastslog, at klageren ikke skulle anses som skattepligtig til Danmark i indkomståret 2004. Der er intet ændret i klagerens adfærd siden, bortset fra at klageren den 23. september 2009 blev ramt af en hjerneblødning/blodprop i hjernen, hvor han de første par dage var indlagt på [hospital2] og omkring den 25.-26. september 2009 blev overført til [hospital3], hvor han var indlagt i en længere periode. Klageren udskrev sig selv og rejse til Letland i slutningen af oktober 2009 for at besøge sin samlever. Herefter kunne han med kort varsel og regelmæssigt møde op ambulant på [hospital3] til prøvetagninger, ligesom han fik foretaget en hjerteoperation m.m., inden det igen var muligt den 27. november 2010 at opgive dobbelt domicil og igen alene være skattemæssigt tilknyttet Letland. Det dobbelte domicil var således alene begrundet med klagerens alvorlige sygdomsforløb.

Klageren betalte leje af lejligheden [adresse1], 2. sal, idet hans børn benyttede lejligheden, og da han selv benyttede lejligheden, når han i kortere perioder var i Danmark. Han opholdt sig dog også andetsteds under sine besøg i Danmark.

Klageren har ikke aktivt deltaget i driften af sin koncern. Han var alene medlem af bestyrelsen. I øvrigt blev driften varetaget af de ledende medarbejdere, herunder direktør [person1]. Under hele sygdomsforløbet var klagerne afskåret fra at tage del i driften. Møder, hvor bestyrelsen normalt ville være repræsenteret, blev afholdt uden klageren og alene med deltagelse af direktør [person1] og øvrige bestyrelsesmedlemmer. SKATs observationer vedrørende opholdsperioder i Danmark kan ikke tillægges betydning i sagen. Anklagemyndigheden opgav sagen formentlig på grund af mangel på bevis for tilstedeværelse, dokumentation for aktiv deltagelse i driften m.m.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, påhviler det følgende personer at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven:

Kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at der indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 1, for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, når han tager ophold i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Klageren indgik aftale om leje af lejligheden i november 2005. Han har således betalt husleje for [adresse1], 2. sal, siden 2006, og har dermed haft rådighed over lejligheden, selvom han først blev tilmeldt adressen på folkeregistret den 25. september 2009. Derudover har klagerens børn været tilmeldt på adressen. Klageren har desuden deltaget aktivt i driften af sin koncern, særligt for så vidt angår driften af selskabet [virksomhed1] ApS. Klageren anses herefter at have haft bopæl i Danmark siden 2006, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Han anses også for at have taget ophold i Danmark fra 2006, uden at der er tale om et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, da han har erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Den fulde skattepligt til Danmark anses herefter for påbegyndt i indkomståret 2006.

For så vidt angår indkomstårene 2009-2010 anses klageren fortsat at have bopæl på adressen [adresse1], 2. sal, [by1], jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren har været tilmeldt adressen både i 2009 og 2010. Klageren anses herefter for fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

På det foreliggende er der ikke grundlag for at fastslå, at klageren har dobbeltdomicil i 2009 og 2010. Det er således ikke dokumenteret, at klageren i 2009 og 2010 var fuldt skattepligtig til Letland.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelser for så vidt angår dette klagepunkt.

Fri bolig

Faktiske oplysninger

I forbindelse med skilsmissesagen ved [byretten], hvor der blev afsagt dom den 19. februar 2008, oplyste klagerens tidligere ægtefælle, at hun ejede 2 % eller 5 % af anparterne i [virksomhed1] ApS. Inden hun flyttede til England blev [virksomhed5] oprettet i Luxembourg. Selskabet ejer [virksomhed1] ApS og de øvrige selskaber.

Klageren oplyste ligeledes, at hans tidligere ægtefælle ejede 2 %, svarende til 80.000 kr., af [virksomhed1] ApS. Hun ejede 25 % af ejendommen [adresse1], som blev tilbageskødet til [virksomhed1] ApS. Han ejer anpartskapitalen i selskabet [virksomhed5] i Luxemburg, som ejer [virksomhed1] ApS. Hans tidligere ægtefælle havde tidligere en anpart i holdingselskabet. Vedrørende sommerhuset, som nu er ejet af selskabet [virksomhed2] ApS, blev det oplyst, at klageren oprindeligt ejede dette, inden han indgik ægteskab. Klageren oplyste desuden, at han er bestyrelsesformand i egen koncern, men han har ikke hævet honorar herfor. Han har en indtægt på 60.000 kr. om året i Letland. Derudover har han bestyrelsesposter.

Retten på [by2] afsagde den 29. august 2009 dom i retssagen mellem klageren og hans tidligere ægtefælle, som bl.a. vedrørte ejerforholdene i [virksomhed1] ApS og [virksomhed5]. Luxemburg. Af dommen fremgår bl.a., at klageren havde haft en skattesag vedrørende indkomstårene 2006 og 2007, da der var anset at være sket et salg af B-anparter på nominelt 3.920.000 kr. i [virksomhed1] ApS til [virksomhed8]., Luxemburg, med senere videresalg til [virksomhed5]. Retten på [by2] fandt, at klageren var ejer af selskaberne.

Begge domme blev anket til landsretten. Inden landsretten afsagde dom, indgik parterne forlig den 17. december 2009. Heraf fremgår bl.a., at klagerens tidligere ægtefælle skulle overdrage sine 2 %, svarende til nominelt 80.000 kr., af indskudskapitalen i [virksomhed1] ApS til klageren som modydelse for overdragelse af nogle franske ejendomme til klagerens tidligere ægtefælle. Ved aftalens indgåelse accepterede klagerens tidligere ægtefælle, at klageren/hans søn ejede samtlige anparter i [virksomhed5] i Luxemburg. Sagerne ved Østre Landsret blev som følge af aftalen hævet.

Derudover er der fremlagt en børsnota af april 2011, hvoraf fremgår, at klageren købte 80.000 kr. A-anparter i [virksomhed1] ApS af sin tidligere ægtefælle.

Klageren ejede i indkomstårene 2009 og 2010 3.920.000 kr. B-anparter (98 % af anparterne), mens hans tidligere ægtefælle ejede 80.000 kr. A-anparter (2 % af anparterne). Af [virksomhed1] ApS’ dagældende vedtægter, § 10, fremgår følgende:

”På generalforsamlingen giver hver A- anpartsbeløb på kr. 1.000 een stemme og hver B-anpartsbeløb på kr. 100.000 een stemme…”

Klagerens tidligere ægtefælle var anmeldt som direktør i selskabet fra den 11. marts 1991 til den 21. juni 2007, hvor [person1] indtrådte som direktør. Siden 19. september 1992 har selskabets ledelse ifølge vedtægterne bestået af en bestyrelse og en direktion, hvor klageren og hans tidligere ægtefælle begge sad i bestyrelsen.

Klagerens tidligere ægtefælle udtrådte af bestyrelsen den 26. maj 2011 i forbindelse med, at hendes anparter blev overdraget til klageren.

[virksomhed1] ApS ejer 50 % af de ideele andele i [virksomhed4] I/S, mens selskabets datterselskaber, [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS, hver ejer 25 % af interessentskabet. Ejendommen [adresse1] er placeret iinteressentskabet [virksomhed4] I/S, som har indtægter ved udlejning af lejligheder i ejendommen.

Der foreligger ikke en lejekontrakt mellem interessentskabet og klageren vedrørende lejemålet [adresse1], 2. sal. Det fremgår af interessentskabets bogføring, at der har været betalt husleje siden 2006.

Klageren har oplyst til SKAT, at han anvendte lejligheden beliggende [adresse1], 2. sal, [by1], når han var i Danmark, samt at han betalte en leje på 179.000 kr. om året. Beløbet blev reguleret på klagerens mellemregningskonto hos [virksomhed1] ApS.

Af afstemningskontokort vedrørende klagerens mellemregning med selskabet [virksomhed1] ApS, udskrevet den 22. maj 2007, fremgår, at der den 31. december 2006 blev posteret 179.000 kr. vedrørende ”Leje 2006 [adresse1]. 2. sal”. Derudover blev der posteret 12.335 kr. vedrørende elforbrug på 2. sal og 14.029 kr. vedrørende varmeforbrug på 2. sal.

Det fremgår af regnskabet vedrørende udlejningsejendommen [adresse1], at der var en lejeindtægt i 2008 på 1.022.000 kr. samt en lejeindtægt vedrørende 2. sal på 179.000 kr.

På en oversigt vedrørende renoveringsudgifter og leje for lejligheden [adresse1], 2. sal, er der desuden anført ”ovf. mellemr.”

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren også boede på andre adresser, når han var i Danmark. Der er tale om lejligheder i [virksomhed1]-koncernen, som ikke var udlejet, og som stod møbleret. Derudover opholdt klageren sig i sommerhuset, [adresse4], [by3], når han var i Danmark om sommeren.

Lejligheden på [adresse1], 2. sal, [by1], er på 296 m². Ejendommen har et samlet areal på 1.369 m².

Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 var på 5.850.000 kr. og pr. 1. januar 2002 var ejendomsværdien på 6.550.000 kr. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 var på 21.100.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have fået stillet bolig til rådighed i indkomståret 2009-2010.

SKAT har på baggrund af observationer og materiale fra ransagninger konstateret, at klageren har haft bolig til rådighed på adressen [adresse1], 2. sal, [by1].

Det er endvidere via regnskabsmateriale på mellemregningskontoen tilkendegivet, at klageren har betalt for at bo i ejendommen, og klageren har været tilmeldt adressen i Folkeregistret i perioden 25. september 2009 til 27. november 2010.

Ejendomsværdien for ejendommen [adresse1] udgør 21.100.000 kr. pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009. Den del af boligen, som klageren har haft rådighed over, udgør 296 m² af et samlet ejendomsareal på 1.369 m².

Man er skattepligtig af værdien af fri bolig, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 6, opgøres værdien efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Da ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 udgjorde 21.100.000 kr., og da boligen udgjorde 296 m² af et samlet areal på 1.369 m² har SKAT opgjort værdien af fri bolig således:

Klageren har betalt 179.000 kr. i leje. Herefter skal der ske beskatning af 76.486 kr. (255.486 kr. – 179.000 kr.) som værdi af fri bolig.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har SKAT erklæret sig enig i, at værdien af fri bolig fastsættes til 62.626 kr. SKAT har desuden anført, at klageren skal beskattes, idet han anses at være hovedanpartshaver, da han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har haft rådighed over fri bolig.

Det er gjort gældende, at klageren ikke er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som er moderselskab for de fleste selskaber i klagerens koncern. Klagerens anparter i selskabet er ejet via et selskab i Luxembourg, [virksomhed5]. Klagerens anparter er dog B-anparter, hvorfor han ifølge selskabets vedtægter ikke har haft stemmemajoriteten i 2009 og 2010. Den havde klagerens tidligere ægtefælle, der ejede 2 % A – anparter.

For så vidt angår anvendelsen af lejligheden i [adresse1], 2. sal, [by1], har denne været anvendt af klageren, når han har været i Danmark. Klageren har betalt 179.000 kr. for leje af lejligheden.

Klageren har oplyst, at han og hans slægtninge fik rådighed over lejligheden, efter at den tidligere lejer afgik ved døden. Det var alene tanken, at lejligheden skulle sættes i stand malermæssigt. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig, at der var adskillige omfattende reparationer, der var nødvendige. Det blev derfor besluttet at udføre en større istandsættelse. Den tidligere lejer havde boet i lejligheden i over 60 år.

Lejen, dvs. budgetlejen, på lejligheden på 2. sal blev fastsat til samme leje som den underliggende lejlighed og den overliggende lejlighed, 114.961 kr., med tillæg af forrentning med 7 % af de forbedringsudgifter, der blev afholdt vedrørende lejemålet i 2004/2005, i alt 909.563 kr., svarende til et tillæg på 63.669 kr. Den årlige husleje blev således fastsat til 114.961 kr. + 63.669 kr., oprundet til 179.000 kr. pr. år. Lejen er betalt via mellemregning med de selskaber, som ejer ejendommen [adresse1].

Den pågældende lejlighed, [adresse1], 2. sal, er beliggende i en ejendom, der er omfattet af boligreguleringslovens § 29b (småhus). Dette medfører, at lejefastsættelsen skal ske ved sammenligning af tilsvarende lejemål, der er lejet ud efter boligreguleringslovens § 29 c. Såfremt der ikke foreligger sammenlignelige lejemål, skal der ske en sammenligning med den leje, der betales i lejligheder, der er omfattet af sædvanlig budgetleje.

Ved at bruge % -fastsættelse af lejen vil det medføre et åbenbart urimeligt resultat i forhold til den leje, der rent faktisk lovligt kan opnås for den pågældende lejlighed.

Repræsentanten har efterfølgende tilføjet, at der ikke foreligger en lejekontrakt mellem klageren og interessentselskabet, der ejer [adresse1], 2. sal. Klageren har betalt den lovlige leje for dette lejemål. Det er dokumenteret, at den leje, der blev betalt for børnenes benyttelse af lejemålet, var den leje, der lovligt kunne oppebæres fra anden side for det pågældende lejemål, jf. huslejenævnskendelser vedrørende lejlighederne på henholdsvis 1. sal og 3. sal.

Klagerens tilmelding til lejemålet i perioden 25. september 2009 til 27. november 2010 var alene som følge af klagerens alvorlige sygdom.

Vedrørende huslejefastsættelsen for lejligheden på 4. sal – et ombygget tagpulterrum til beboelse – foretages den efter andre regler end reglerne om udlejning i småhusejendomme, som er gældende for lejligheden på 2. sal. Det er først pr. 1. juli 2015 blevet lovligt at fastsætte en stigning på 3 % og med nettoprisindekset, og ikke med en fast procentstigning. Sådanne stigninger, trappeleje, har alene været gældende, såfremt der var tale om et fast beløb og ikke en procentregulering.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, definerer en hovedaktionær som ejer af hovedaktionæraktier. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, som på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Efter den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen. Værdien af boligen ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, nedsættes den skattepligtige værdi med en eventuel egenbetaling for råderetten over ejendommen.

Klageren er hovedanpartshaver, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS. Han er derfor omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 A. Klageren anses ikke på det foreliggende grundlag at have afkræftet formodningen om rådighed over ejendommen, jf. SKM2009.558.H.

Der er enighed om, at klageren har betalt 179.000 kr. pr. år i husleje for lejligheden [adresse1], 2. sal.

Ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 var 5.850.000 kr. og pr. 1. januar 2002 var ejendomsværdien 6.550.000 kr. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 og pr. 1. oktober 2009 var på 21.100.000 kr.

Lejligheden på [adresse1], 2. sal, [by1], er på 296 m². Ejendommen har et samlet areal på 1.369 m².

Værdien af delvis fri helårsbolig for indkomstårene 2009 og 2010 kan herefter opgøres således:

SKAT har beskattet klageren af 76.486 kr. Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skattepligtige indkomst med 13.870 kr. (76.486 kr. – 62.616 kr.) i såvel 2009 som 2010.

Fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Klageren solgte i 1994 sommerhuset beliggende [adresse3], [by3], til selskabet [virksomhed9] ApS (som efterfølgende skiftede selskabet navn til [virksomhed2] ApS). Klagerens daværende ægtefælle skrev under på skødet på vegne af selskabet. I forbindelse med salget af sommerhuset blev der udfærdiget en deklaration, som blev tinglyst. Heraf fremgår følgende:

”Som led i handelen mellem [person2]… og [virksomhed9] ApS…er der tillagt [person2] og efter hans død, hans evt. efterlevende ægtefælle og/eller børn en livsvarig opholds- og brugsret til nuværende hovedhus i hele juli måned hver år. Endvidere tillægges der ret til en uges benyttelse af hovedhuset regnet fra onsdag før påske til tirsdag efter påske begge dage incl.

Den berettigede betaler til den tid hver tid værende ejer en forholdsmæssig del af ejendommens skattebillet, vandafgifter m.m. for den periode man har brugsret til ejendommen.”

Selskabet har ved brev af 9. februar 2011 vedrørende indkomståret 2008 oplyst til SKAT, at klageren havde en tinglyst ret til at benytte ejendommen. Han havde dog ikke udnyttet den i 2008. Selskabet har ikke haft indtægter fra sommerhuset.

Ifølge [virksomhed2] ApS’ regnskab er selskabets aktivitet drift af ejendomme. Sommerhuset er den eneste ejendom, som selskabet ejer i indkomstårene 2009 og 2010. Selskabet afholdt i 2008 udgifter på i alt 1.374.117 kr., hvilket svarede til selskabets negative driftsresultat. Heraf udgjorde 1.309.325 kr. udgifter til vedligeholdelse. I 2009 afholdt selskabet udgifter på 83.184 kr., svarende til selskabets negative driftsresultat i 2009. Selskabets egenkapital var på -11.559.955 kr. pr. 31. december 2009.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have fået stillet sommerhus til rådighed i indkomstårene 2009 og 2010.

Ejendommen [adresse3] er ejet af selskabet [virksomhed2] ApS, [adresse5] 2, [by1]. Selskabets moderselskab er [virksomhed1] ApS, [adresse2], [by2], hvori klageren er hovedanpartshaver.

Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 udgjorde 5.000.000 kr., og ejendomsværdien pr. 1. oktober 2009 udgjorde 5.950.000 kr.

Klageren er skattepligtig af rådighed over sommerhuset i henhold til statsskattelovens 4, litra b, 1. pkt. Værdien af rådigheden opgøres i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 6, og ligningslovens § 16, stk. 5.

Klageren beskattes af rådigheden og ikke af den faktiske brug af sommerhuset, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.2.2.

Klageren har som hovedanpartshaver væsentlig indflydelse på egen aflønning, hvorfor klageren er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5. SKAT har desuden henvist til SKM2005.219.HR og SKM2009.558.HR.

Sommerhuset har ikke været udlejet. SKAT har bemærket, at klagerens selskab har oplyst til SKAT, at klagerens søn i kortere perioder har haft adgang til ejendommen mod at forestå almindelig vedligeholdelse. SKAT er derfor af den opfattelse, at klageren har haft rådighed over sommerhuset hele året. SKAT har taget højde for, at klageren har haft en tinglyst råderet i 5 uger om året.

SKAT har nedsat den beregnede leje med påskeugen samt 4 uger i juli måned, da der ikke skal ske beskatning af samme rådighed. Påskeugen er en 0,25 % - uge og juli-ugerne er 0,50 % - uger. SKAT har derfor nedsat den samlede beregningsprocent med 2,25 % til 14 %.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 6, opgøres værdien i henhold til ligningslovens § 16, stk. 5.

Da ejendomsværdien pr. 1. oktober 2008 udgjorde 5.000.000 kr., og beregningsprocenten er nedsat til 14 % henset til den tinglyste råderet, har SKAT opgjort værdi af rådigheden over sommerhuset i 2009 således:

”5.000.000 kr. x 14 % = 700.000 kr.”

Værdi af rådighed over sommerhuset i 2010 kan opgøres således:

”5.950.000 kr. x 14 % = 833.000 kr.”

Derudover har SKAT bemærket, at reglerne for beregning af værdi af sommerhus stillet til rådighed for hovedanpartshaver er indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000, der gælder fra indkomståret 2001. Reglerne skelner ikke mellem møblerede og ikke møblerede sommerhuse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har haft rådighed over sommerbolig.

Det er gjort gældende, at klageren ikke er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som er moderselskab til [virksomhed2] ApS, der ejer sommerboligen.

Klageren har oplyst, at han betalte for brugsretten til sommerhuset vedrørende påsken og juli måned i forbindelse med, at han solgte sommerhuset i 1994. Klageren skal således ikke ”betale” to gange for samme periode.

Klageren har ikke anvendt sommerhuset beliggende [adresse3], [by3], udover den tinglyste ret til anvendelse af sommerhuset i påskeugen og i juli måned. SKAT har ved opgørelsen af værdi af fri sommerbolig glemt at regulere for så vidt angår anvendelsen i påsken, således at der ved beregningen af værdien skulle anvendes en procentsats på 13,75 % og ikke på 14 %.

SKATs ansættelse er urimelig, idet det ikke lovligt vil være muligt at opnå en lejeindtægt, som fastsat af SKAT. Det er ikke muligt at opnå en lejeindtægt på 360.548 kr., endsige 700.000 kr. i den resterende del af året, når juli måned og påsken holdes ude af beregningsgrundlaget. Der resterer 329 dage, og der er tale om et sommerhus, således at benyttelse/udlejning i vinterhalvåret er meget begrænset. Der kan således alene beregnes en værdi af fri sommerhus for 147 dage. SKATs ansættelse vil således medføre en dagsleje på 4.761,90 kr. i gennemsnit for perioden 1. april til 30. september, hvor juli måned og påsken udgår. Ejendommens inventar, dvs. samtlige møbler m.m. tilhører klageren personligt og skal dermed ikke indgå i sagen. Ansættelsen er således fastsat på et urimeligt niveau, og det er umuligt at opnå ved udlejning på sædvanlige markedsvilkår. De fastsatte regler finder ikke således ikke anvendelse, da de medfører et åbenbart urimeligt resultat.

Selskabet har haft sammenkomst for selskabets forretningsforbindelser i sommerhuset.

Repræsentanten har efterfølgende tilføjet, at der i indkomstårene 2009 og 2010 samt tidligere kørte en retssag mellem klageren og hans ekskone vedrørende adkomsten til samtlige aktiver, anparter og aktier m.m., således at klageren i denne periode ikke havde nogen indflydelse som følge af tvisten og som følge af stemmefordelingen i selskabet. I denne særlige situation kan formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke finde anvendelse.

Klageren har ikke været bekendt med muligheden for at fraskrive sig rådigheden over sommerboligen. I så fald havde han foretaget en sådan fraskrivelse.

Beskatningen vil medføre et åbenbart urimeligt resultat for klageren. Derudover er procentreglen ikke tænkt anvendt på årsbasis, men alene ved benyttelse af en sommerbolig i én eller ganske få uger om året.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, definerer en hovedaktionær som ejer af hovedaktionæraktier. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, som på noget tidspunkt inden for de seneste fem år ejer eller har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Efter den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6, skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret i tilfælde, hvor der er ansat en ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en fri sommerbolig, der er stillet til rådighed hele året, udgør således 16,25 %.

Klageren har haft en tinglyst råderet i 5 uger om året. Der er tale om en påskeuge, som ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, svarer til en værdi på 0,25 % af handelsværdien, samt 4 uger i juli, som svarer til en værdi på 0,5 % af handelsværdien.

Klageren har haft rådighed over sommerboligen i årets øvrige uger, da sommerhuset ikke har været udlejet, og da der ikke foreligger en fraskrivelse af rådigheden. Klageren har således ikke afkræftet formodningen om rådighed over ejendommen, jf. SKM2009.558.H, hvorfor han skal beskattes heraf, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6.

Det er ubestridt, at klageren anses for at have betalt for sin brug af sommerhuset i de omhandlede uger. Den skattepligtige værdi skal derfor som beregnet af SKAT ansættes til 14 % af ejendomsværdien på henholdsvis 5.000.000 kr. og 5.950.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fri bil

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i det lettiske selskab [virksomhed10], reg. [reg.nr.2], der er registreret som ejer af en Mercedes Benz E320 CDI 4 Matic med reg.nr. [reg.nr.1] (Letland), stelnr. [...1].

Køretøjet blev oprindelig indregistreret i Danmark den 5. september 2006 på grænsenummerpladerne DK 81102, og blev anmeldt udført af Danmark den 19. september 2006. Der er derfor ikke betalt registreringsafgift af køretøjets værdi.

Købsprisen for bilen, svarende til eksportprisen, udgjorde 445.000 kr.

SKAT har observeret, at klageren dagligt har kørt rundt i bilen i årene 2008-2009, når klageren har overnattet i [adresse1], 2. sal, og taget aktivt del i driften af [virksomhed1] ApS. Derudover er køretøjet pålagt flere parkeringsbøder i Danmark, hvilket fremgår af det foreliggende ransagningsmateriale.

I forbindelse med anmodning om politiets bistand til en ransagning har SKAT tilkendegivet, at bilen har en nyvognspris med dansk registreringsafgift på omkring 1.000.000 kr.

Bilen blev beslaglagt og har været i politiets varetægt i perioden fra den 23. marts 2010 til og med den 22. februar 2011. Bilen blev udleveret til direkte udførsel til Letland mod deponering af vægtregistreringsafgiften på 207.237 kr. I forbindelse med kosterberigtigelse af klagerens lettiske selskabs sikkerhedsstillelse blev beløbet samt renter tilbagebetalt til klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have fået stillet bil til rådighed i indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT har ved flere observationer i 2008-2009 konstateret, at klageren dagligt har kørt rundt i en Mercedes Benz E320 CDI 4 Matic med reg.nr. [reg.nr.1] (Letland), stelnr. [...1], når klageren har overnattet i [adresse1], 2. sal, og når han har taget aktivt del i driften af [virksomhed1] ApS’ virksomhed. SKAT har desuden anført, at køretøjet har været pålagt adskillige parkeringsbøder i Danmark.

Såfremt klageren har taget ophold i Danmark på adressen [adresse1], 2. sal, [by1], er klageren pligtig til at indregistrere køretøjet i Danmark, således at der betales en registreringsafgift.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har fået stillet køretøjet til rådighed af sit lettiske selskab, [virksomhed10], hvorfor klageren er skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt. SKAT har henset til, at klageren er observeret flere gange, hvor han har kørt i køretøjet fra sin bopæl på [adresse1], 2. sal, til sit selskab [virksomhed1] ApS’ adresse på [adresse2]. Køretøjet er desuden observeret parkeret ved selskabets adresse. Ifølge SKAT er forholdene ikke ændret i 2010 i forhold til 2008-2009. På tidspunktet for ransagningen den 23. marts 2010 holdt køretøjet foran [adresse1], 2. sal, [by1].

SKAT har desuden henset til, at der er pålagt adskillige parkeringsbøder i Danmark vedrørende bilen, samt at der ikke foreligger oplysninger om, at der er andre end klageren, der har anvendt bilen. Klageren oplyste ved beslaglæggelsen, at bilen kun kunne startes ved hjælp af genkendelse af klagerens fingeraftryk på gearknoppen. Dette er efterfølgende konstateret ikke at være korrekt. Køretøjet har desuden ikke en specialtilladelse til at køre i Danmark i større omfang end ferie og lignende.

Beskatningen af værdi af fri bil er nedsat henset til, at køretøjet har været i politiets varetægt i perioden 23. marts 2010 til og med 22. februar 2011, og dermed ikke var til rådighed for klageren i perioden.

Ved beregningen af værdi af fri bil tages der udgangspunkt i værdien uden tillæg af registreringsafgiften, idet registreringsafgiftsloven ikke giver mulighed for at tillægge registreringsafgift med tilbagevirkende kraft til indkomståret 2006. Den afgiftspligtige værdi er opgjort til 383.982 kr. af Motorkontoret i Skattecenter Høje [by5]. Værdien opgøres i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 4. I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skattemæssige værdi af fri bil til 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten.

SKAT har reduceret beregningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen, da bilen i 2009 er gået ind i sit 4. indkomstår. Beregningsgrundlaget udgør herefter 287.986 kr. Herefter har SKAT opgjort værdi af fri bil i 2009 således:

”287.986 kr. x 25 %= 71.996 kr.”

Klageren skal således beskattes af værdi af fri bil med 71.996 kr. i indkomståret 2009, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har opgjort værdi af fri bil således for 2010:

”287.986 kr./12 x 3 x 25 pct.=17.999 kr.”

Klageren skal således beskattes af værdi af fri bil med 17.999 kr. i indkomståret 2010, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har i forbindelse med modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling tilkendegivet, at SKAT er enig i, at der ved ansættelse af værdi af fri bil skal anvendes den værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmålet om fri bil skal afklares efter de lettiske skatteregler, da klageren ikke er skattepligtig til Danmark. Vedrørende indkomståret 2010 er der subsidiært nedlagt påstand om, at der alene kan ske beskatning af værdi af fri bil i maksimum 22 dage.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge den dagældende ligningslov § 16A, stk. 6, beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri rådighed af andres biler, når rådigheden sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Efter § 16, stk. 4, skal den skattepligtige værdi af en fri bil sættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget og de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her.

Bilen er ejet af et lettisk selskab, men er observeret i Danmark samtidig med, at klageren er observeret at have opholdt sig i Danmark. Bilen har således været observeret parkeret ved [adresse1] samt ved [virksomhed1] ApS’ adresse. Der er desuden pålagt adskillige parkeringsbøder i Danmark vedrørende bilen. Ud fra det oplyste anses klageren som hovedanpartshaver at have haft rådighed over bilen. Det er ikke godtgjort, at bilen alene har været anvendt til erhvervsmæssige formål. Bilen anses derfor at have stået til rådighed for klageren i indkomståret 2009. For så vidt angår indkomståret 2010, anses bilen for at have stået til klagerens rådighed indtil beslaglæggelsen den 23. marts 2010.

Da klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, skal han derfor beskattes af værdien af fri bil i indkomståret 2009 og for perioden januar til marts 2010, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6, jf. § 16, stk. 4.

SKAT har ved beregningen af værdi af fri bil taget udgangspunkt i den afgiftspligtige værdi. Værdien skal imidlertid beregnes på grundlag af den værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, som var anskaffet og indregistreret i Danmark.

Det lettiske selskab købte bilen i 2006, hvor den blev indregistreret for første gang. Fra den 1. januar 2009 skal den skattepligtige værdi derfor beregnes til 75 % af nyvognsprisen.

Da nyvognsprisen ikke er oplyst, overlades den nærmere talmæssige opgørelse til SKAT, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.