Kendelse af 09-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Der klages bl.a. over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for tab på finansielle kontrakter, renteudgifter, kontorholds-/huslejeudgifter og afskrivning på inventar.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 1.454.278 kr. vedrørende tab på

finansielle kontrakter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 25.000 kr. vedrørende

ikke godkendt fradrag for udgifter til kontorhold (leje af lokaler).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten med 1.760.850 kr. vedrørende tab på

finansielle kontrakter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med 5.000 kr. vedrørende

ikke godkendt fradrag for udgifter til kontorhold (leje af lokaler).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet den personlige indkomst med hhv.

256.149 kr. og 128.722 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag

for renteudgifter til ApS [virksomhed1] og [finans1] A/S.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har forhøjet indkomsten med 125.000 kr. vedrørende ikke godkendt

fradrag for afskrivning på inventar.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger

Af de indberettede oplysninger (R-75) fremgår, at klageren i 2010 og 2011 i hele året havde tre arbejdsgivere, nemlig [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] A/S og [virksomhed4]. I 2010 var klageren endvidere ansat i [person1] fra 1. januar til 30. juni 2010. Klageren er efter det oplyste uddannet som revisor og business økonom.

Der er i 2010 og 2011 indberettet følgende lønudbetalinger:

[virksomhed4] er ejet af [person2]. Landsskatteretten har i en afgørelse af 16. december 2009, som klageren har fremlagt i uddrag, anset [person2] som næringsdrivende inden for handel med værdipapirer m.v. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. [...]. Klageren har oplyst, at han i [virksomhed4] og [virksomhed2] ApS forvaltede værdipapirer på mellem hhv. ca. 400 – 800 mio. kr. og ca. 150 – 300 mio. kr., og at han tillige var ansvarlig for selskabernes ejendomme. Klageren har oplyst, at han i [person1] forvaltede ejendomme og værdipapirer på ca. 50 mio. kr.

Klageren er eneejer af [virksomhed5] ApS, som ejede 100 % af kapitalen i [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] ApS ejede en mindre aktiepost i [virksomhed7] A/S. Der er usikkerhed om, hvorvidt klageren direkte ejede aktier i [virksomhed7] A/S.

[virksomhed5] ApS er ifølge Erhvervsstyrelsen stiftet den 1. november 1987 af Advokat [person3]. Selskabets navn ved stiftelsen var [virksomhed8]. Kapitalen ved stiftelsen udgjorde 80.000 kr. Den 27. juli 1988 ændrede selskabet navn til [virksomhed5] ApS. Klageren indtrådte i direktionen den 4. marts 1993. Den 27. juli 2007 udgjorde kapitalen 203.000 kr. Den 30. december 2013 blev kapitalen forhøjet med 15 mio. kr. ved konvertering af gæld til kurs 100. Kapitalen udgjorde herefter 16.203 t.kr. Den 30. juni 2014 blev kapitalen forhøjet med 30.000 kr. ved kontant indbetaling til kurs 100, og kapitalen blev nedsat med 16.183 t.kr. til dækning af underskud.

[virksomhed5] ApS´s registrerede formål er at drive økonomisk rådgivningsvirksomhed, herunder investerings- og finansieringsrådgivning, skatte- og regnskabsmæssig rådgivning samt edb-rådgivning, at eje og administrere faste ejendomme, investerings- og finansieringsvirksomhed samt handel og dermed beslægtet virksomhed, som efter direktionens skøn står i forbindelse med selskabets formål. Selskabets formål er endvidere at eje aktier og kapitalandele i selskaber, der driver den ovenfor beskrevne virksomhed. Selskabet har endvidere til formål at udlåne penge til sine datterselskaber og associerede selskaber samt stille sikkerhed for sine datterselskaber og associerede selskaber.

[virksomhed5] ApS har siden 1999 haft adresse på [adresse1]. Ifølge Det Centrale Person Register har klageren bopæl på samme adresse. Det er oplyst, at lejemålet vedrører en lejet lejlighed på 76 kvm, og at [virksomhed5] ApS har indgået lejeaftalen. Selskabets regnskabsår løber fra 1. juli – 30. juni. Af årsrapporten for 1. juli 1999 – 30. juni 2000 fremgår, at selskabets faktiske aktivitet har bestået af investerings- og finansieringsvirksomhed. Tilsvarende fremgår af de efterfølgende årsrapporter. Fra og med årsrapporten for 2010/2011 er revision fravalgt. Klageren har oplyst, at selskabet primært har investeret i DAX futures på det tyske aktiemarked. Klageren har fremlagt en oversigt over handlernes volumemæssige størrelse i 2006 – 2011. Klagerens opgørelse viser, at der årligt er indgået mellem 199 – 598 finansielle kontrakter til et sammenlagt beløb på mellem 2.837.900.444 kr. – 14.646.230.079 kr.

SKAT har ikke taget stilling til, om [virksomhed5] ApS er næringsdrivende med handel med finansielle instrumenter.

Af årsrapporterne for [virksomhed5] ApS fremgår følgende af resultatopgørelserne for de enkelte år:

Af årsrapporten [virksomhed5] ApS for 2010/2011 og 2011/2012 fremgår ansvarlig lånekapital på hhv. 19.067.000 kr. og 17.192.479 kr. samt gæld til banker på hhv. 794.017 kr. og 17.386.374 kr. Egenkapitalen udgjorde hhv. – 8.247.248 kr. og -28.706.354 kr. Af årsrapporten for 2012/2013 fremgår ansvarlig lånekapital på 16.565.335 kr. og gæld til banker på 17.732.892 kr.

Klageren er ejer af de personlige virksomheder [virksomhed9], [finans2] og [adresse2], [by1] (udlejningsvirksomhed med en ejerlejlighed). [finans2] er efter det oplyste påbegyndt i 2010, fordi [finans1] A/S og [finans3] A/S havde stillet krav om nedjustering af aktiviteten i [virksomhed5] ApS. Af de indberettede oplysninger (R-75) for 2012 fremgår, at virksomheden [virksomhed9] er påbegyndt den 1. marts 2011.

Virksomhederne har kontoradresse på [adresse1], [by1].

Skattemæssigt har klageren i 2011 opgjort resultat af selvstændig virksomhed ved virksomhed på hhv. -160.131 kr., -124.000 kr., -2.044.021 kr., i alt -2.238.152 kr.

Resultatet er fordelt således:

Klageren har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Det regnskabsmæssige resultat i [virksomhed9] udgjorde i 2011 efter driftsøkonomiske afskrivninger på 350.000 kr. –306.500 kr.

Klageren har fremlagt en opgørelse for [virksomhed9] for 2011 – 2013, der viser følgende regnskabsmæssige og skattemæssige resultater for afskrivninger:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i 2011 er regnskabsmæssige afskrivninger på 350.000 kr. tilbageført og erstattet af skattemæssige afskrivninger på 167.500 kr. Af balancen for 2010 fremgår en mellemregning med klageren personligt på 1.173.407 kr. Af balancen for 2011 fremgår driftsmateriel og tilgodehavender på hhv. 1.400.000 kr. og 50.000 kr.

Lejeindtægten i [adresse2], [by1] (omsætningen) udgjorde i 2010 og 2011 hhv. 46.248 kr. og 13.489 kr. Resultat ved udlejning udgjorde efter renter i 2010 hhv. 8.026 kr. og -160.131 kr.

Af virksomhedsregnskaberne for [finans2] for 2010 og 2011 fremgår følgende:

Af balancen pr. 31. december 2010 og 31. december 2011 for [finans2] fremgår:

Der er mellem SKAT og klageren uenighed om, hvorvidt virksomheden [finans2] kan anses som selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om klageren i [finans2] driver handel med finansielle produkter og værdipapirer. Der er endvidere uenighed om, hvorvidt klageren i virksomheden [virksomhed9] kan afskrive på inventar, som er købt for 500.000 kr.

Tab på valutaterminskontrakter, kontorholdsudgifter og renteudgifter i [finans2]

Faktiske oplysninger

I en note til årsrapporten for [finans2] for 2011 er det oplyst, at udgiften (negative indtægter) på -1.654.150 kr. i 2011 og på -1.454.278 kr. i 2010 er fremkommet således:

I en note til regnskabet for 2011 fremgår, at renteudgifterne på i alt 384.871 kr. er fordelt på renteudgifter til ApS [virksomhed1] på 256.149 kr. og renteudgifter og garantiprovision til [finans1] A/S på hhv. 113.722 kr. og 15.000 kr., i alt 128.722 kr.

ApS [virksomhed1] er stiftet den 3. januar 2005 og har c/o adresse hos [person4]

Det er ubestridt, at klageren ikke i eget navn har indgået aftaler og køb og salg af finansielle produkter. Aftalerne er indgået af [virksomhed2] ApS ([virksomhed2] eller [virksomhed2] ApS). [virksomhed2] ejes af [person4]

Klageren har fremlagt en ikke underskrevet aftale af 3. maj 2010 mellem [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]) og [finans2] om en valutaramme til [finans2].

Aftalen har følgende ordlyd:

”[virksomhed2] og [finans2] har indgået aftale om valutaramme til [finans2]. [finans2] har fra 1. maj 2010 fået stillet valutaramme for op til 10. mio. EUR til rådighed for indgåelse af valutaforretninger af [virksomhed2].

Aftalen omfatter, at [finans2] kan indgå valutaterminsforretninger i EUR/USD og EUR/CHF i [finans1] for [finans2]´s regning og risiko.

Inden for den aftalte valutaramme på 10 mio. EUR har [finans2] ligeledes mulighed for at indgå valutaoptionsforretninger i EUR/USD og EUR/CHF.

Valutarammen på 10 mio. EUR er til rådighed for [finans2] i [finans1] (valutarammen er registreret i [virksomhed2]´s navn).

Det er aftalt månedsvis afregning til [finans2] fra igangværende valutaterminsforretninger.

Målet er, at der fra [finans2] opbygges en kapital på min. 500.000 kr. fra optjente overskud fra valutaterminsforretninger. Herefter kan der ske udlodning til [finans2] efter fradrag af fee til [virksomhed2].

Det er aftalt, at [finans2] til [virksomhed2] skal betale fee for valutaramme på 10 % af det resterende overskud.

[finans2] hæfter for tab fra valutaterminsforretninger/valutaoptionsforretninger.

Såfremt [finans2]´ samlede tab fra valutaterminsforretninger overstiger 2,5 mio. kr., er [virksomhed2] berettiget til at beordre de igangværende valutaterminsforretninger lukket og realiseret.

I øvrigt kan [virksomhed2] anlægge sædvanlige bankvilkår ved valutaterminsforretninger gældende overfor [finans2].

Aftalens løbetid er pt. frem til 31. december 2010.”

Klageren har oplyst, at aftalen mundtligt er blevet forlænget.

Vedrørende renteudgifter på 256.149 kr., som er fratrukket i regnskabet for [finans2] for 2011, har klageren fremlagt en underskrevet, men ikke dateret låneaftale og aktiekøbsaftale ([virksomhed7] A/S) mellem [virksomhed5] ApS som låntager og ApS [virksomhed1] v. [person4] som långiver vedrørende et lån på 2.250.000 kr. Af låneaftalen fremgår, at klageren hæfter som selvskyldnerkautionist for lånet, og at klageren har givet sikkerhed i nom. 371.259 aktiekapital i [virksomhed7] ApS samt sikkerhed i en Honda Civic 5dørs 1,81 Executive, reg. nr. [reg.nr.1], som klageren er registreret som ejer af.

Klageren har til Skatteankestyrelsen efterfølgende oplyst, at han ikke har givet sikkerhed i nom. 371.259 aktiekapital i [virksomhed7] ApS.

Af låneaftalen fremgår bl.a. følgende:

”Lånet forfalder til betaling den 1. januar 2011.

Lånet indfries ved, at låntager senest den 1. januar 2011 overdrager nom. 225.000 kr. aktiekapital i [virksomhed7] A/S, CVR nr. [...1], til långiver eller ordre. Prisen for aktierne er aftalt til kurs 1.000, svarende til en kursværdi på 2.250.000 kr. Løbetiden for lånet er valgt under hensyntagen til, at overdragelsen skal ske mere end 5 år fra indgåelsen af aktionæroverenskomsten i [virksomhed7] A/S på grund af bindinger, som de oprindelige aktionærer har påtaget sig.

Låntager er ikke ejer af de pågældende aktier ved indgåelsen af denne aftale, men indestår på tro og love overfor långiver for, at låntager enten vil erhverve ret til aktierne inden 1. januar 2011 eller på anden måde sikre, at långiver kan erhverve aktierne til den aftalte pris og de aftalte vilkår. Såfremt låntager ikke kan opfylde denne forpligtigelse, er låntager forpligtet til at tilbagebetale lånet stort 2.250.000 kr. med tillæg af et gebyr på 300.000 kr. på forfaldsdagen.”

Klageren har fremlagt et ikke underskrevet tillæg til låneaftale af 1. marts 2009 mellem ApS [virksomhed1] v. [person4] som långiver og [virksomhed5] ApS som låntager. Tillægget er dateret den 1. januar 2011. Af tillægget fremgår følgende:

”Der er indgået aftale mellem ovenstående parter ApS [virksomhed1] og [virksomhed5] ApS om, at [person5] indtræder som låntager i låneaftalen i sin helhed og betaler renter og omkostninger fra udbetalingsdagen af lån stort 2.250.000 kr.

Renten udgør 5 % fra udbetalingsdagen.

Tillægget gælder fra udbetaling af lånet den 1. marts 2009.”

Klageren har fremlagt en opgørelse, der viser, at hovedstolen på 2.250.000 kr. i 2009 og 2010 er forøget med tilskrevne renter på hhv. 93.750 kr. og 117.000 kr. Gælden på hhv. 2.343.750 kr. og 2.460.750 kr. er medtaget i årsrapporten for [virksomhed5] ApS. Ifølge klagerens opgørelse er der den 21. februar 2011 for perioden 1. januar 2011 – 21. februar 2011 tilskrevet renter på 17.577 kr. Klageren har den 22. februar 2011 via sin mellemregning med [virksomhed5] ApS indbetalt 202.000 kr. Den 1. marts 2011 er der tilskrevet renter på 2.501 kr. Samme dato har klageren betalt 200.000 kr.

Skatteankestyrelsen har opfordret klageren til at fremlægge dokumentation for, hvorledes klagerens betaling af selskabets gæld er bogført i selskabet.

Klageren har efterfølgende oplyst, at gælden på hhv. 2.343.750 kr. og 2.460.750 kr. er opført i årsrapporten for [virksomhed5] ApS som et mellemværende med klageren ([...]).

Klageren har endvidere oplyst, at:

”...gældsmellemværendet til ApS [virksomhed1] ikke er bogført i balancen for [virksomhed5] ApS, idet bogføring og regnskab for [virksomhed5] ApS afspejler, at gældsmellemværendet mellem ApS [virksomhed1] og [virksomhed5] ApS er ændret til gældsmellemværende mellem [finans2]og ApS [virksomhed1] med virkning fra 1/3 2009.

Som tidligere meddelt, kan det bekræftes, at der efterfølgende ikke er udgiftsført renteudgifter af gæld til ApS [virksomhed1], 256.149 kr. i regnskaber for [virksomhed5] ApS.”

Vedrørende renteudgifter m.v. til [finans1] A/S på i alt 128.722 kr. i 2011 har klageren fremlagt et ikke underskrevet tillæg til låneaftale vedrørende lån nr. [...] [finans1] A/S. Tillægget er dateret den 27. oktober 2011. Af aftalen fremgår følgende:

”Mellem [person5], CPR-nr. ..., [adresse1], [by1] som långiver og [virksomhed5] ApS, CVR nr. [...2], [adresse1], [by1] som låntager er der indgået følgende låneaftale:

Der er indgået aftale mellem ovenstående parter [virksomhed5] ApS og [person5] om, at [person5] i henhold til intern aftale mellem parterne indtræder som låntager i aftalen vedr. lån nr. [...] [finans1] i sin helhed og betaler renter og omkostninger fra udbetalingsdagen af lån stort 7.000.000 kr. og efterfølgende 8.306.282,35 kr.

Renten udgør bankens rente og omkostninger.

Tillægget er gældende fra udbetaling af lånet den 5. august 2011.”

Af kontoudtog af konto nr. [...17] tilhørende [virksomhed5] ApS fremgår, at selskabet den 5. august 2011 har etableret en kredit/lån i [finans1] A/S på 7.000.000 kr. Stiftelsesprovision udgør 15.000 kr. Der er tilskrevet rente kvartalsvis, som er blevet betalt. Klageren har i sin personlige virksomhed [finans2] fratrukket de tilskrevne og betalte renter.

Der er ingen oplysninger om, hvorvidt [finans1] A/S har godkendt et debitorskifte. Skatteankestyrelsen har opfordret klageren om at fremlægge dokumentation for at der er sket debitorskifte i relation til [finans1] A/S, ligesom Skatteankestyrelsen har opfordret klageren til at fremægge dokumentation for bogføringen af lån og renter i [virksomhed5] ApS samt klagerens betaling af renterne.

Klageren har oplyst følgende:

”..det har ikke været muligt at formå [finans1] til ”teknisk” at registrere ændring til debitoraftale. Nu om dage er det og ikke mindst under finanskrisen i 2009 – 2011 var det total umuligt at få banken til at foretage nogen som helst ændringer af nogen som helst af hensyn til den gængske opfattelse af, at ny sikkerhed for gammel gæld civilretligt kan forringe bankens sikkerhed.

[finans1] har tidligere administrativt accepteret, at den pågældende gældspost er overgivet til [...]. Efterfølgende personaleændring i [finans1], den tidligere ansvarlige i [finans1] for [virksomhed5] ApS´ og [...]s engagement i [finans1] er fratrådt og den/de nye ansvarlige ser sig ikke motiveret eller forpligtet til at efterkomme tidligere aftale mellem [...]/[virksomhed5] ApS og [finans1].”

Klageren har oplyst, at udgifterne til kontorhold i de personlige virksomheder [finans4] og [virksomhed9] i 2010 og 2011 på hhv. 25.000 kr. og 5.000 kr. reelt udgør lejeudgifter i henhold til en lejeaftale, som [virksomhed5] ApS har indgået, og at beløbene er indtægtsført i [virksomhed5] ApS. Det er oplyst, at [virksomhed5] ApS´s lejeudgift i henhold til den underliggende lejeaftale udgør 65.000 kr. årligt., og at klageren betaler årligt ca. 30.000 kr. til [virksomhed5] ApS.

Klageren har fremlagt konto for småanskaffelser, konto nr. 1646, i [virksomhed5] ApS pr. 30. juni 2012, der viser, at kontoen pr. 30. juni 2012 er krediteret hhv. 5.000 kr. og 25.000 kr., og at der i selskabet er udgiftsført 30.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset klageren som næringsdrivende med handel med finansielle instrumenter/værdipapirer. Der er lagt vægt på, at klageren tidligere kun har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af én ejerlejlighed. Årsagen til, at tabene er fratrukket i personligt regi, er, at [finans2]´s bankforbindelse havde stillet krav om, at aktiviteten i selskabet blev nedjusteret. Klagerens hovedindtægtskilde er lønindkomst fra bl.a. [virksomhed4]. Det forhold, at [person2] er anset som næringsdrivende med handel med værdipapirer, medfører ikke, at klageren kan anses som næringsdrivende med handel med finansielle kontrakter.

Da SKAT ikke har anset [finans5] som en igangværende virksomhed, er klagerens personlige indkomst i 2010 forhøjet med hhv. 1.454.278 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på finansielle kontrakter. Tabet er anset som kildeartsbegrænset. Indkomsten er endvidere forhøjet med ikke godkendt fradrag for udgifter til kontorhold på 25.000 kr.

I 2011 er den personlige indkomst forhøjet med 1.760.850 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på finansielle kontrakter. Tabet er anset som kildeartsbegrænset. Da virksomheden ikke er anset for igangværende er indkomsten endvidere forhøjet med 5.000 kr. vedrørende udgifter til kontorhold.

I 2011 har SKAT endvidere forhøjet indkomsten med ikke godkendt fradrag for renteudgifter til ApS [virksomhed1] på 256.149 kr., idet klageren ikke er debitor i henhold til låneaftalen. SKAT har forhøjet indkomsten med 128.722 kr. vedrørende renteudgifter til [finans1] A/S, idet klageren ikke er debitor i henhold til låneaftalen.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af den personlige indkomst i 2010 med hhv. 1.454.278 kr. og 25.000 kr. nedsættes til 0 kr. Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af den personlige indkomst i 2011 nedsættes med hhv. 1.760.850 kr., 256.149 kr., 128.722 kr. og 5.000 kr.

Begrundelsen for, at der skal godkendes fradrag for tab på finansielle kontrakter i 2010 og 2011 på hhv. 1.454.278 kr. og 1.760.850 kr., er, at klageren siden 2001 har udført arbejde med finansiel aktivitet. Klageren har en professionel tilknytning til det finansielle marked. De finansielle aktiviteter har været klagerens hovedbeskæftigelse.

Klageren er ansat som direktør i [virksomhed4]-koncernen. Klageren har fungeret som direktør i [finans6] ([finans6]). Klageren har ansvaret for plan og strategi for finansielle aktiviteter i [finans6]-koncernen. [virksomhed4]-koncernen og [finans6] er 100 % ejet af [person2]. Begge virksomheder har drevet finansiel virksomhed med aktiviteter, der falder ind under det skatteretlige næringsbegreb for finansiel virksomhed med bl.a. valutaterminsforretninger.

[finans2]er ansat som enedirektør i [virksomhed5] ApS, som er 100 % ejet af klageren. Selskabet er næringsdrivende med handel med værdipapirer og finansielle deriviater. Selskabet har i ca. 20 år handlet med optioner, futures og terminskontrakter i et betydeligt omfang og for betydelige beløb.

Fra 2010 har klageren drevet næringsvirksomhed inden for handel med finansielle aktiviteter i personligt regi i stedet for udelukkende i [virksomhed5] ApS. Det skyldes, at [virksomhed5] ApS´s mulighed for at opnå en finansiel handelsramme blev begrænset.

[virksomhed2] ApS stillede krav om, at aktiviteten skulle ske i personligt regi. Derfor etablerede klageren [finans2].

I ansættelseskontrakten med [virksomhed4]-koncernen og [finans6] er det aftalt, at klageren sideløbende har ret til at drive finansiel næringsvirksomhed i [virksomhed5] ApS og [finans2]. Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.: ”Direktøren skal bruge ... ca. 50 % af sin arbejdstid... på finansielle forretninger i [virksomhed4] Koncernen og [finans6]. Ligeledes er selskabet bekendt med, at direktøren har 2 selskaber, som driver investeringer i værdipapirer.”

[finans2] og [virksomhed5] ApS har siden 1995 ydet finansiel rådgivning til andre virksomheder.

Disse forhold begrunder, at klageren i 2010 og 2011 var næringsdrivende med handel med finansielle produkter.

Da [finans2] i 2010 var en nyetableret virksomhed inden for handel med finansielle produkter, er udgifter til kontorhold en fradragsberettiget erhvervsmæssig udgift. Der skal derfor godkendes fradrag for udgifter til kontorhold i 2010 og 2011 på hhv. 25.000 kr. og 5.000 kr. Ca. 60 – 80 % af lejemålet anvendes erhvervsmæssigt. Det er derfor fair og objektivt, at minimum 25.000 – 30.000 kr. årligt henføres til kontorhold og lokaler vedrørende aktiviteten i [virksomhed9] og [finans2]. Det skal bemærkes, at [virksomhed5] ApS er lejer af lejemålet. Der bliver i hvert af regnskabsår overført og betalt privat andel af udgiften til leje af en mindre del af lejemålet på ca. 30.000 kr. årligt.

Der skal godkendes fradrag for renteudgifter til ApS [virksomhed1] og [finans1] A/S på hhv. 256.149 kr. og 128.722 kr.

Der er den 1. januar 2011 indgået et tillæg til låneaftalen mellem [virksomhed5] ApS og ApS [virksomhed1] om, at klageren med virkning fra 1. marts 2009 indtræder i låneaftalen i sin helhed og betaler renter og omkostninger fra udbetalingsdagen. Klageren har betalt samtlige renter og afdrag i 2011. Klageren har betalt renter på 256.149 kr. og afdrag på 1.743.851 kr. Klageren har i alt betalt 2.000.000 kr.

Klageren er ligeledes indtrådt i låneaftalen mellem [virksomhed5] ApS og [finans1] A/S. Klageren har betalt renter og omkostninger fra udbetalingsdagen

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 19 fremgår, at hvis en person driver næringsvirksomhed ved finansiering, og gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at tab på finansielle kontrakter kan fradrages, hvis kontrakterne har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Personer, der udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed med finansiering, skal medregne gevinst og tab på finansielle kontrakter ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 3.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a fremgår, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ligningslovens § 5, stk. 1, fremgår, at renteudgifter vedr. gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Af ligningslovens § 5, stk. 4, nr. 8 fremgår, at en hovedanpartshaver, der har en mellemregning med sit selskab, skal fordele renteudgiften over den periode, som renten vedrører.

Af ligningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 fremgår, at anpartsselskaber skal fordele renteudgiften over den periode, som renten vedrører.

Det beror på en konkret vurdering, om en person udøver næring ved handel med finansielle produkter. Det er ubestridt, at klageren ikke har indgået finansielle kontrakter i eget navn. De handler, som klageren har fratrukket tab på, er indgået i [virksomhed2] ApS´s navn og i henhold til en valutarammeaftale, som [virksomhed2] ApS har indgået med [finans1] A/S. Det forhold, at [virksomhed5] ApS indgik et betydeligt antal finansielle kontrakter vedrørende betydelige beløb er uden betydning for bedømmelsen af klagerens forhold, idet tabene ikke relaterer sig til kontrakter, som [finans2] har overtaget fra [virksomhed5] ApS. Bl.a. derfor er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren ikke i 2010 og 2011 drev selvstændig virksomhed med handel med finansielle produkter.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst i 2010 med hhv. 1.454.278 kr. og 25.000 kr., ligesom Landsskatteretten stadfæster SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst i 2011 med hhv. 1.760.850 kr., 256.149 kr., 128.722 kr. og 5.000 kr.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om der kan anerkendes fradrag for de fratrukne renteudgifter i 2011 på hhv. 256.149 kr. og 128.722 kr. i kapitalindkomsten.

En kautionist har ikke fradragsret for renter, der påløber forinden kautionsforpligtelsen er blevet aktuel.

Låne- og aktiekøbsaftalen er indgået mellem [virksomhed5] ApS og ApS [virksomhed1]. I henhold til aftalen skulle lånet forrentes med 5 % p.a. fra udbetalingsdagen. Lånet forfaldt til betaling den 1. januar 2011. Klageren hæftede som selvskyldnerkautionist for lånet.

Landsskatteretten lægger til grund, at det mellem [virksomhed5] ApS og ApS [virksomhed1] er aftalt, at renterne løbende skal tilskrives hovedstolen, og at hovedstol med påløbne renter skal betales senest den 1. januar 2011. Af klagerens opgørelse fremgår, at lånet med tilskrevne renter ikke blev tilbagebetalt den 1. januar 2011. Det er ikke godtgjort, at ApS [virksomhed1] den 1. januar 2011 eller senere gjorde kautionsforpligtelsen gældende over for klageren. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende ikke godkendt fradrag for renteudgifter på 256.149 kr.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren ikke har kautioneret for [finans2] lån hos [finans1] A/S. Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter direkte over for kreditor. Uanset debitor lægger rentebetalingen over på andre, kan retten til at fratrække renter ikke overføres. Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag i kapitalindkomsten på 128.722 kr., og stadfæster SKATs afgørelse.

Fradrag for skattemæssige afskrivninger på inventar i [virksomhed9]

Sagens oplysninger

I årsrapporten for 2011 er medtaget inventar efter afskrivninger i året på 350.000 kr. til en værdi på 1.400.000 kr. Årsrapporten indeholder ikke et anlægskartotek. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er de regnskabsmæssige afskrivninger på 350.000 kr. tilbageført og erstattet med skattemæssige afskrivninger på 167.500 kr.

Landsskatteretten lægger til grund, at SKAT har godkendt skattemæssige afskrivninger på 42.500 kr., hvorfor Landsskatteretten alene tager stilling til, om der kan godkendes skattemæssige afskrivninger på inventar, der er anskaffet for 500.000 kr.

I virksomheden [virksomhed9] for 2011 er der ikke indtægtsført indtægter ved udlejning af det omhandlede inventar.

Ifølge en inventarliste, som klageren har fremlagt, drejer det sig om følgende inventar:

Skatteankestyrelsen har opfodret klageren til at fremlægge dokumentation for betaling af lejeindtægter, ligesom klageren er opfordret til at fremlægge en underskrevet købs- og lejeaftale.

Til beskrivelse af køb af inventar og betaling af leje har klageren bogføringen på konto nr. [...91] (klagerens bilag iiiiiii). Øverst på kontoudtoget står ”[person2]”, og kontoen har nr. [...91] og navnet ”[virksomhed5] ApS.

Klageren har til beskrivelse af, at inventaret var udlejet, fremlagt en ikke underskrevet udtalelse fra [virksomhed11], [virksomhed12] v. [person6] vedrørende en kontrakt med klageren. Udtalelsen er dateret den 30. juni 2013 og har følgende ordlyd:

”Vedr.: leje og anvendelse af konferencemøblement m.v.

På given foranledning skal jeg bekræfte, at [virksomhed12] fra 1. april 2011 har lejet inventar og driftsmateriel af ovennævnte virksomhed [virksomhed9] og erhvervsmæssigt har anvendt det lejede inventar og driftsmateriel, der i det væsentlige består af kontor- og konferencemøblement med diverse tilbehør, m.v.

Lejen for 2011 har udgjort i alt 7.000 kr.

Lejen for 2012 har udgjort i alt 9.000 kr.”

SKATs afgørelse

Det er ikke godtgjort, at inventaret, der er anskaffet for 500.000 kr. er anvendt erhvervsmæssigt. Der er ikke selvangivet lejeindtægter, og købsaftalen er ikke fremlagt. SKAT har derfor forhøjet indkomsten med 125.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for afskrivning på inventar på 125.000 kr. Hovedparten af inventaret befinder sig på [virksomhed12]. Noget af inventaret befinder sig i [by1]. Dele af inventaret og driftsmateriellet er udlejet og er anvendt i hotelvirksomheden, hvorfor det er anvendt erhvervsmæssigt. Det er dokumenteret ved den fremlagte udtalelse. Betalingerne er dokumenteret ved det fremlagte kontoudtog, jf. klagerens bilag iiiiiii. Det var en del af købsaftalen med den tidligere ejer [person2].

Landsskatterettens afgørelse

Af afskrivningslovens § 1 fremgår, at der efter reglerne i loven kan foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler skatteyderen. Klageren har ikke – til trods for at han er opfordret hertil – fremlagt dokumentation for køb af driftsinventar, ligesom klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at driftsinventaret er anvendt erhvervsmæssigt i 2011. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelse af indkomsten med 125.000 kr. i 2011.