Kendelse af 03-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS i 2009. Selskabet blev stiftet den 1. maj 1993. Selskabets datterselskab, [virksomhed2] ApS, blev ligeledes stiftet den 1. maj 1993.

Der er fremlagt to gældsbreve af 5. januar 1996, hvoraf det fremgår, at klageren skyldte revisor [person1] 205.000 kr., som blev lånt med henblik på erhvervelse af henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Gældsbrevene var rente- og afdragsfri i 5 år, hvorefter de forfaldt til betaling.

Ifølge to erklæringer om køberet, ligeledes dateret den 5. januar 1996, havde klageren erhvervet den samlede indskudskapital i henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Ved erklæringerne gav han revisor [person1] eller dennes livsarvinger ret til at erhverve indskudskapitalen i selskaberne, helt eller delvist, til kurs pari. Køberetten var ikke tidsbegrænset. Der blev henvist til ovenfor nævnte gældsbreve.

Revisor [person1] var revisor i koncernen, som selskabet var en del af.

Klagerens fader, [person2], indtrådte som direktør for selskabet i 1997. Han var i 1996 gået personligt konkurs. Han havde ikke efterfølgende private aktiver af udlægsmæssig værdi for sine kreditorer.

Selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS havde ingen bestyrelse.

Frem til den 30. juni 2009 var [virksomhed2] ApS’ regnskabsår 1. juli - 30. juni. Fra den 1. juli 2009 blev regnskabsåret ændret til kalenderåret med omlægningsår 1. juli 2009 - 31. december 2010.

[virksomhed2] ApS’ væsentligste aktivitet var investering i og drift af investeringsejendomme. Oprindeligt var der tale om ejendomme omfattet af byfornyelsesplaner i den indre [by1]. I de senere år var der alene tale om nyetablerede taglejligheder.

Det fremgår af tilbud om en kredit på 6.000.000 kr. af 6. oktober 2006 fra [finans1], at det er fremsat i forbindelse med indfrielse af gæld til SKAT, [finans2] og [finans3]. Tilbuddet er sendt til [person2]. Der er stillet følgende sikkerhed for de 6.000.000 kr.:

”

Af tilbuddet fremgår endvidere, at kreditten forfaldt til indfrielse den 1. oktober 2008.

Det fremgår ikke af [virksomhed2] ApS’ årsrapporter for 2006/2007 eller 2007/2008, at [virksomhed2] ApS skulle have stillet sikkerhed for direktørens private lån.

[virksomhed2] ApS havde pr. 30. juni 2007 værdiansat sine ejendomme til cirka 30 mio. kr. Ejendommene var primært belånt af [...] kredit. Ejendommene blev alle afhændet inden udgangen af 2008, og [virksomhed2] ApS havde efterfølgende ikke en erhvervsmæssig aktivitet.

Provenuet fra ejendomssalgene blev anvendt til nedskrivning af [person2]s gæld hos [finans1].

Af [virksomhed2] ApS’ kontoudskrift af 30. december 2008 fremgår bl.a., at der den 1. oktober 2008 blev indsat 2.655.000 kr. vedrørende ejendommen [adresse3]. Beløbet fremgår ikke overført fra selskabets konto i 2008.

Af posteringsoversigter af 26. november 2009 vedrørende [virksomhed2] ApS’ konto fremgår bl.a., at der er overført 906.163 kr. og 1.553.308 kr. den 12. januar 2009, og at der den 26. februar 2009 blev overført 2.495.239 kr. Den 30. december 2008 var der på samme konto deponeret 2.505.000 kr.

[virksomhed2] ApS udgiftsførte 7.172.928 kr. som en nedskrivning på tilgodehavende hos anpartshaver og direktion i selskabets årsrapport for indkomståret 2009 (1. juli 2008 — 30. juni 2009). Tilgodehavendet udgjorde efter nedskrivningen 623.186 kr., der ifølge revisors supplerende bemærkninger til sin påtegning, dateret 18. december 2009, blev indfriet efter regnskabsårets afslutning. Der er anført følgende af revisor [person4]:

”DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold

Selskabet har i regnskabsåret ydet lån til anpartshaver og direktion, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i Anpartsselskabsloven, og hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Lånet inkl. renter til anpartshaveren er blevet indfriet efter regnskabsårets afslutning.”

Der fremgår desuden af ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for indkomståret 2009:

”…

Selskabet har i regnskabsåret afhændet den sidste investeringsejendom, hvorefter selskabet er inaktivt, og der er endnu ikke taget stilling til selskabets fremtid…”

[person2] har på selskabets vegne underskrevet årsrapporten den 18. december 2009.

Den andel af fordringen, som blev nedskrevet med 7.172.928 kr. pr. 30. juni 2009, blev solgt af [virksomhed2] ApS den 5. januar 2010 for 1 kr. til [person5]. Det er oplyst af klagerens repræsentant, at [person5] var ejendomsmægler og projektudvikler. Han beskæftigede sig med handel med pantebreve. I starten af 80’erne var han en del af samme netværk som [person2]. [person5] var gået på pension på tidspunktet for køb af fordringen.

Der fremgår følgende af aftale om overdragelse af fordring:

”…

Fordringen er rentefri og afvikles efter aftale mellem parterne.

Køber er vidende om, at skyldner – [person2] – på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at præstere betaling af afdrag.

…”

[person2] har på selskabets vegne underskrevet overdragelsesaftalen.

[virksomhed2] ApS tog ikke skattemæssigt fradrag for tabet på fordringen hverken i indkomståret 2009 eller i indkomståret 2010.

Klageren ejede yderligere to selskaber, [virksomhed3] ApS, cvr. nr. [...1], og [virksomhed4] ApS, cvr. nr. [...1], i indkomståret 2009.

[person2] blev aflønnet af [virksomhed3] ApS. Hans selvangivne lønindkomst udgjorde i 2008 1.511.564 kr. i alt inkl. fri bolig, fri bil og fri telefon. I 2009 udgjorde hans selvangivne lønindkomst i alt 1.259.014 kr.

Den 25. august 2009 afsagde Retten i [by3] dom vedrørende [person2]. [person2] blev beskattet som yderligere løn i indkomståret 2004 som følge af sine hævninger på mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed3] ApS.

Af dommen fremgår, at klageren ejede anparterne i [virksomhed3] ApS, og at [person2] var direktør i selskabet. [person2] gik konkurs i 1996, og han kunne ikke indfri mellemregningskontoen ved påkrav. [person2] arbejdede cirka 60 timer om ugen for selskabet til en løn på 12.-14.000 kr. Der var bogført en løn på 12.500 kr. Derudover modtog [person2] fri helårsbolig, fri bil og fri telefon. En ansat byggetekniker i selskabet tjente 35.000 kr. om måneden. Løn inklusiv goder blev estimeret til ca. 87.000 kr.

Klageren solgte selskaberne til [virksomhed5] ApS, cvr. nr. [...2], i marts 2010. Selskabet [virksomhed5] ApS er ejet af klageren og hans to søskende gennem hver deres holdingselskab. Ved salget af selskabet realiserede klageren en selvangiven skattepligtig avance på 2.435.002 kr.

[virksomhed2] ApS blev tvangsopløst og ophørte den 23. september 2014. [virksomhed1] ApS blev tvangsopløst og ophørte den 2. december 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat udloddede udbytte fra [virksomhed2] ApS via [virksomhed1] ApS til klageren til 7.172.928 kr., som klageren er blevet beskattet af.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”

Ud fra de foreliggende oplysninger ligger SKAT til grund, at [person3] er selskabets reelle ejer, uagtet at han har overladt dispositionsretten i selskabet til selskabets direktør, der samtidig er hans fader, og dermed nærtsående.

Herefter findes der som udgangspunkt 3 mulige indgangsvinkler til den skattemæssige behandling af de i sagen omhandlede overførsler fra selskabet til direktør [person2]s private formuesfære, lån, løn eller udlodning.

Selskabet har behandlet overførslerne som lån. SKAT er ikke enig i, at der kan være tale om udlån, allerede af den grund, at [person2] er insolvent, og det ikke har været hensigten, at han skulle betale beløbet tilbage til selskabet. Den manglende betalingsevne og betalingsvilje understøttes at det faktum, at selskabet har solgt fordringen for 1. kr., straks efter, at den blev opgjort i forbindelse med aflæggelse af selskabets årsrapport for 2008/2009.

SKAT finder ikke, at der alternativt kan være tale om løn til [person2], hverken helt eller delvist. [person2] modtager løn for sit arbejde for hele koncernen via [virksomhed3] ApS, og lønnen fra [virksomhed3] ApS skønnes ikke at stå i misforhold til [person2]s arbejde for koncernen.

SKAT finder ikke, at en af selskabet fremlagte dom fra retten i [by3], vedrørende [person2]s beskatning som løn, af træk på mellemregningskontoen på 364.747 kr., hos [virksomhed3] ApS kan lægges til grund for, at der også skal ske lønbeskatning i denne sag. For indkomståret 2004 havde [person2] selvangivet en samlet årslån fra koncernen, inklusive fri bolig og fri bil på 739.745 kr. før nævnte forhøjelse. Det var oplyst, at han havde en arbejdsuge på ca. 60 timer. Lønnen inklusive forhøjelsen stod ikke i misforhold til arbejdsindsatsen.

SKAT ser derfor udlodningsbeskatning som den rigtige skattemæssige behandling af overførslerne. Udlodningsbeskatning kan komme på tale, hvis hovedanpartshaveren ([person3]) har en egen privat interesse i, at selskabets midler er overført som det er sket. Denne interesse er allerede til stede alene som følge af familieforbindelsen. Men ydermere har [person3]s en direkte personlig økonomisk interesse i, at faderens banklån indfries, dels frigøres han for sin selvskyldnerkaution for faderens banklån og dels frigøres ejendommen i [by2], der ejes af anpartshaver i fællesskab med sine søskende, for ejerpantebrev, der var lyst til sikkerhed i sommerhuset.

SKATs praksis omkring beskatning af ulovlige aktionærlån, når låntager på lånetidspunktet er insolvent, forudsætter ikke direkte personsammenfald mellem aktionæren og låntageren. SKAT accepterer slet og ret ikke præmissen om, at der er tale lån, når der ikke foreligger tilbagebetalingsevne eller vilje på udbetalingstidspunktet. Dermed kan der være tale om løn eller gave, hvor der ikke er personsammenfald. I denne sag betragtes overførslerne som gave, der på vejen har passeret anpartshaverens økonomi.

Det gør ikke forskel for beskatningen af anpartshaveren, at overførslerne fra selskabet er sket uden hans eller faderens medvirken eller vidende. Anpartshaver har selv overladt råderetten over sine selskaber til dels sin fader og til dels til faderens bankforbindelse. [person3] burde under alle omstændigheder have interesseret sig for, hvordan omhandlede lån blev indfriet på det forud fastsatte indfrielsestidspunkt, idet han ikke kunne være ubekendt med faderens økonomiske situation. [person3] ses ikke at have taget nogen form for retslige skridt, i anledning af, at [finans1] har overført selskabets penge til faderens private engagement, hvilket må sidestilles som en egentlig accept af overførslerne.

Det afskærer ikke SKAT fra at foretage udlodningsbeskatning af selskabet, at [person2] ved dom omhandlende en skattesag vedrørende indkomståret 2004, fastslog, at han reelt har haft en ejers råden over selskabet. For realiteten er stadig, at det [person3], der ejer selskabet.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er sket udlodning af udbytte.

Repræsentanten har anført følgende:

”

…

Overordnet set er det spørgsmålet i sagen, hvorvidt de midler, der er hævet fra [virksomhed2] ApS … skal anses for lån eller for udbytte.

Selskabet [virksomhed2] ApS indgår i en koncern sammen med de to øvrige selskaber [virksomhed1] ApS (som ejer hele selskabskapitalen i [virksomhed2] ApS) samt [virksomhed3] ApS (som ligeledes ejes 100 % af [virksomhed1] ApS).

[person2] - som er far til [person3] … - er administrerende direktør i disse tre selskaber, hvor han står med det daglige ledelsesansvar herunder ansvar for strategi, økonomi mv.

Der er i de tre selskaber udelukkende en ledelse, der består af [person2] som direktør. Der er således ingen bestyrelse i selskaberne.

Det kan oplyses, at [person2], som følge af en ændret skatteansættelse fik en større personlig skatterestance og fik derved oparbejdet en mellemregningskonto med selskabet [virksomhed3] ApS frem til 2007.

[person2] havde derfor behov for likviditet, hvorfor han optog et lån på kr. 6.000.000 i [finans1]. Låneprovenuet blev anvendt til at betale den personlige skatterestance samt indfrielse af [person2]s mellemregningskonto med bl.a. [virksomhed3] ApS.

På baggrund af de kontinuerlige rentetilskrivninger på lånet i [finans1], som tilsyneladende blev betalt via hævninger på konti tilhørende selskabskoncernen.

Saldoen der er opstået ved de løbende rentetilskrivninger på lånet i [finans1] udgjorde ca. kr. 876.000, som er trukket via bankkonti tilhørende koncernen. Det skal i den forbindelse understreges, at disse bankkonti ligeledes var i [finans1], der således foranledigede, at der blev hævet beløb fra den ene konto tilhørende selskabet til afvikling af renter som påhvilede min klient [person2] personligt.

Det skal i den forbindelse understreges, at disse bankkonti ligeledes var i [finans1], der således blot stiltiende accepterede, at der blev hævet beløb fra den ene konto tilhørende selskaberne til afvikling af en personlig mellemregningskonto for min klient [person2].

Banklånet på oprindeligt kr. 6.000.000 i [finans1] blev i perioden fra september 2008 til maj 2009 indfriet via salgsprovenuer for en række ejendomme beliggende på [adresse1], [adresse3] og [adresse4]. Disse ejendomme var ejet af selskabet [virksomhed2] ApS.

[finans1] søgte sig fyldestgjort i disse provenuer ved salg af ejendommene foretaget i [virksomhed2] ApS regi, blot for at anvende provenuet til indfrielse af [person2]s personlige gæld.

Dette er efter det for mig oplyste sket uden [person2]s personlige indblanding og viden.

På baggrund af ovenstående korte redegørelse kan det således konstateres, at [person2] i kraft af sin stilling som administrerende direktør i selskaberne i ejendomsselskabskoncernen har oparbejdet en mellemregningskonto, men at [finans1], uden at rådføre sig med min klient, har tiltaget sig provenuet ved salg af ejendomme i selskabet [virksomhed2] ApS til indfrielse af [person2]s lån til banken.

…

Som bilag 5 fremlægges posteringsoversigt fra [finans1] for perioden oktober 2006 til juli

2009.

Endelig kan det oplyses, at i forbindelse med at det blev konstateret, at [finans1] havde anvendt selskabernes provenu ved salg af ejendomme til nedbringelse af den personlige gæld, og under hensyn til at [person2] personligt ikke havde midler, traf [person2] aftale om at overdrage selskabets fordring på ham til [person5] med virkning fra 31. december 2009 på kr. 7.172.929 for kr. 1, jf. bilag 6. Det bemærkes, at køberen var bekendt med, at [person2] ikke var i stand til at betale afdrag på den overtagne fordring.

Det står således klart, at der selskabsretligt er ydet et lån til en direktør, der ikke samtidig er aktionær i selskabet således, at lånet er omfattet af reglerne i selskabslovens § 210 - 212.

I selskaberne [virksomhed2] ApS … og [virksomhed1] ApS ... er det [person2], der har haft en dominerende indflydelse i sagen, fremlægges som bilag 7 udskrift af domsbogen af 25. august 2009 fra Retten i [by3], der omhandler en sag om [person2]s skatteansættelse for 2004.

I denne sag blev [person2]s personlige indkomst for indkomstret 2004 forhøjet med kr. 364.747, idet hævninger på mellemregningskontoen blev anset for yderligere løn.

Dette understreger i sagens natur, at det ikke for [person2] var udsædvanligt, at der var en mellemregningskonto med hans selskaber.

Herudover skal det nævnes, at det fremgår af dommens side 12, under Rettens begrundelse og afgørelse, at de i sagen omhandlede hævninger var sket uden aftale med selskabets ejer, der var [person2]s søn, [person3].

Det fremgår tillige med alt tydelighed, at Retten i [by3] konkluderer, at [person2] har domineret selskabet på en sådan måde, at der var tale om en sammenblanding af hans og selskabets midler og interesse. Han havde reelt en ejers råden over selskabet.

Det kan således også lægges til grund, at [virksomhed2] ApS, der netop tilhører samme koncern som [virksomhed3] ApS, har været domineret af [person2], og at [person3] ingen aktiv andel har haft i selskabet.

Det kan således også lægges til grund, at enhver formueoverførsel er sket uden indblanding eller kendskab fra [person3], ligesom pengeoverførslen i nærværende sag konkret er sket uden [person2]s vidende.

Sagens rette sammenhæng er, at der direkte af direktør [person2] blev optaget et lån på kr. 6.000.000 i [finans4] og låneprovenuet herfra blev brugt til at betale en personlig skatterestance samt indfrielse af [person2]s mellemregningskonto med bl.a. [virksomhed3] ApS.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der er tale om et låneforhold...

Det kan lægges til grund, at der selskabsretligt er tale om et lån, der er foretaget af [person2].

I skatteretligt henseende er der således tillige tale om et lån i forholdet mellem [virksomhed2] ApS og [person2], idet det anerkendes, at der resterer en tilbagebetalingsforpligtelse fra [person2] til selskabet.

Dette medfører dog ikke at der kan ske udlodningsbeskatning hverken af moderselskabet eller af den ultimative hovedanpartshaver [person3].

[finans4] har af egen drift anvendt opnåede provenuer ejendomme i selskabet [virksomhed2] ApS til indfrielse at [person2]s lån til banken til indfrielse af [person2]s personlige gæld.

Dette er sket uden [person2]s personlige indblanding og viden. Det skal også understreges, at der på intet tidspunkt er foretaget en konkret beslutning om at foretage en udlodning fra selskaberne.

Så meget desto mere understreger dette, at [person3] ikke har haft nogen form for aktiv rolle i den mellemregning, der har eksisteret mellem selskabet og [person2].

På dette grundlag kan der således heller ikke foretages hverken beskatning at [virksomhed1] ApS… eller [person3]… af en påstået udlodning, idet der de facto er tale om et lån, som [person2] har optaget på baggrund af den dominerende indflydelse i selskaberne.

I forlængelse heraf skal det understreges, at [person3] i sagens natur ikke kunne gøre indsigelser overfor [finans4]s indfrielse at [person2]s personlige gæld, idet [person3] ikke var vidende omkring dette forhold. [person3] havde således ingen konkret anledning til at gøre indsigelse, idet han var uvidende om det passerede.

Der skal i den forbindelse henvises til bilag 7, dommens side 12, under Rettens begrundelse og afgørelse, at de i sagen omhandlede hævninger i [virksomhed3] ApS var sket uden aftale med selskabets ejer [person3].

Retten har i den sag således konkluderet, at [person2] har domineret selskabet på en sådan måde, at der var tale om en sammenblanding af hans og selskabets midler og interesse.

Han havde reelt en ejers råden over selskabet - uagtet at det formelle ejerforhold var anderledes.

Det kan således også lægges til grund, at [virksomhed2] ApS, der netop tilhører samme koncern som [virksomhed3] ApS, har været domineret af [person2], og at [person3] ingen aktiv andel har haft i selskabet.

Der er selskabsretligt er ydet lån til en direktør, der ikke samtidig er aktionær i selskabet således, at lånet er omfattet af reglerne i selskabslovens § 210 - 212.

Det selskabsretlige forhold må vurderes særskilt fra spørgsmålet om beskatning af moderselskabet [virksomhed1] ApS… og den personlige ultimative ejer [person3] ...

Som jeg forstå SKAT’s bemærkninger i afgørelserne af 26. juli 2013 …, ønsker man at foretage en udlodningsbeskatning af den ultimative ejer [person3] …, idet man har vurderet, at der ikke - i skatteretligt henseende - er tale om et lån mellem [virksomhed2] ApS og direktøren [person2].

Imidlertid er nærværende sag ikke et typeeksempel som fremgår af SKAT’s praksis, idet der ikke er sammenfald mellem den ultimative hovedanpartshaver og direktøren i selskabet.

SKAT’s praksis hvorved det skatteretligt fastslås, at idet en mellemregning ikke kan anses for et lån, så må der ske beskatning af maskeret udlodning, tager netop udgangspunkt i personsammenfaldet mellem fx. en direktør i selskabet, der tillige er hovedanpartshaver.

I nærværende sag - hvor der ikke er tale om personsammenfald - er vurderingen væsentligt anderledes, idet hovedanpartshaveren [person3] har været uvidende om, at [person2] konkret har anvendt mellemregningskontoen til at få nedbragt sin gæld til [finans1].

SKAT’s praksis vedrørende beskatning som maskeret udlodning finder således ikke anvendelse i nærværende sag, dels pga. at [person3] ikke konkret selv har optaget lånet, og dels fordi han ikke har haft en aktiv rolle som medlem af ledelsen eller andet.

Det kan således lægge stil grund, at der de facto er tale om et lån, og at de beløb, som er hævet på mellemregningen mellem [virksomhed2] ApS … også skatteretligt må anerkendes som et lån.

Der er således ikke noget grundlag for at foretage en udlodningsbeskatning.”

Efterfølgende har repræsentanten indsendt følgende bemærkninger:

…

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af de to vedlagte udskrifter (bilag 8 og 9 fra Erhvervsstyrelsen), at begge selskaber havde en c/o-adresse hos direktør [person2]s privatadresse. Det ses allerede her, at den formelle ultimative ejer [person3] ikke havde nogen andel i driften og ej eller ejerskab i selskaberne.

Dernæst har Skatteankestyrelsen spurgt til baggrunden for, at [person2] var direktør i selskabet og [person3] ikke selv var involveret i driften. Til dette skal blot bemærkes, at [person3] udelukkende har lagt navn til, idet det er [person2], der har forestået samtlige forhold vedrørende selskaberne, det være sig vedrørende driften samt forhold vedrørende kontakt til banker, realinstitutter og samarbejdspartnere.

Der er således reelt tale om, at [person2] både har været direktør og tillige ejer, jf. dog hertil nedenfor vedrørende revisor [person1], idet det har været denne, der var den reelle ejer.

For så vidt angår spørgsmålet om overførsel af provenu for ejendomssalg til [virksomhed2] ApS’ konto i [finans1], er det [person2]s opfattelse, at dette er sket ganske automatisk, og at videreførelse af dette provenu til nedbringelse af [person2]s låneforhold til [finans1] også er sket ganske automatisk.

[person3] er ikke blevet underrettet herom og har heller ikke, efter det oplyste,

godkendt pengeoverførslerne. [person3] har således heller ikke udøvet en ejers råden over noget provenu, idet beløbene automatisk er anvendt til nedbringelse af [person2]s låneforhold med [finans1].

På daværende tidspunkt var der en endog meget nær sammenhæng mellem [finans1] og [finans4], idet en stor del af medarbejderne i [finans1] kom fra [finans4]. Der var således også tale om, at [finans1], efter det for mig oplyste, relativt ubesværet kunne oveføre midler mellem forskellige konti.

Som det er nævnt ovenfor er samtlige forhold vedrørende kontakt til bank og realkreditinstitutter forestået af [person2]. [person3] har således ikke haft nogen andel i

overførslen af provenuet.

…

Som sagens bilag 11 fremlægges kontoudskrift vedrørende [virksomhed2] ApS' konto i [...], dateret 30. december 2008. Heraf kan det ses, at der er indgået provenu for salg af en adresse på [adresse3], 5., den 1. oktober 2008.

Som bilag 12 fremlægges posteringsoversigt fra samme konto, hvoraf fremgår, at der overføres store beløb til en anden angivet konto. Det er disse overførsler, der er med til at nedbringe mellemregningen med [person2] i selskabet.

Som bilag 13 fremlægges posteringsoversigt vedrørende en anden konto for perioden 26.

november 2008 til 26. november 2009, hvoraf det ligeledes ses, at der på denne deponeringskonto indgår beløb og der sker overførsel til andre konti.

Som beskrevet ovenfor var [person3] ikke reel ejer af selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS. Dette har tidligere været adresseret i forbindelse med en straffesag imod [person2], hvor det var påtænkt straffe [person2] for en anden opar­ bejdet mellemregningskonto, jf. allerede fremlagte bilag 7.

[person3]s ejerskab til anparterne i de 2 selskaber [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS var ikke reelle. Som bilag 14 og 15 fremlægges kopi af gældsbreve mellem [person3] og revisor [person1], hvor [person3] låner 2 gange 205.000 kr. til brug for dennes køb af de to selskaber.

Dette er dog sket under en betingelse om, at selvsamme revisor [person1] til enhver tid kunne køb de to anpartsbeholdninger tilbage igen, jf. bilag 16 og 17, der er erklæringer om køberet. Disse to optionsaftaler indebar, at [person1] kunne købe anparterne tilbage til kurs 100 på et hvilket som helst tidspunkt. [person1] var på daværende tidspunkt revisor for hele koncernen og vedblev at være det i de følgende år.

Der er således tale om, at [person3] var uden nogen form for reel indflydelse i selskaberne, idet han alene lagde navn til ejerskaberne til anparterne i de to selskaber.

Det skal understreges, at revisor [person1] til enhver tid kunne tilbagekøbe anparterne i selskaberne til kurs 100, således at også [person3]s ejerskab var uden reelt indhold.

Der er således tale om, at [person2] som direktør og leder af selskabet har oparbejdet en mellemregning og at [person1], som den reelle ejer af anparterne, om nogen skal beskattes af en eventuel maskeret udlodning.

Der er intet grundlag for beskatning af [person3], idet det ikke er ham, der har oparbejdet mellemregningen, og idet han heller ikke har givet tilladelse hertil. [person3] har heller ikke modtaget noget provenu eller være en del af de overførelser fra [finans1], hvorved [person2] s mellemregning blev nedbragt.

Den eneste grund til at revisor [person1] ikke optrådte som ejer af selskaberne var fordi, han ikke både kunne være ejer og revisor i selskabet. Det reelle ejerforhold var dog således, at [person1] var ejer og han udøvede også sine rettigheder i den egenskab.

…

Som det også er anført i klageskrivelsen af 3. september 2013, er der selskabsretligt er ydet lån til en direktør, der ikke samtidig er aktionær i selskabet således, at lånet er omfattet af reglerne i selskabslovens §§ 210 - 212.

Det gøres gældende, at den skatteretlige kvalifikation skal følge den civilretlige, således at det også skatteretligt må anerkendes, at der er tale om et lån.

Idet omfang, der skal ske beskatning, udover udlodningsbeskatning af [virksomhed1] ApS, må dette således ske enten som udlodning til anparternes reelle ejer, [person1], eller til [person2] som løn.”

Efterfølgende udtalelse fra SKAT

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har SKAT bl.a. anført følgende:

”…

Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet.

Udbytteudlodning udgør en skattepligtig indtægt på det tidspunkt, hvor skatteyderen erhverver ret til det. Det er uden betydning, om udbetaling finder sted på et senere tidspunkt. Skatteretligt gør det ingen forskel, om udbyttet er deklareret eller maskeret.

Ved enhver udbytteudlodning er det klare udgangspunkt, at delingen sker i forhold til selskabsdeltagernes ejerandele. I dette tilfælde, hvor klager er eneanpartsejer er det klare udgangspunkt også, at hele udbyttet tilfalder klager, jf. blandt andet SKM2008.619.ØLR.

SKAT har fastsat det udloddede udbytte fra [virksomhed2] ApS via [virksomhed1] ApS til klageren til 7.172.928 kr., som klageren er blevet beskattet af.

SKAT har fået oplyst, at beløbet er opstået som indfrielse af og rentetilskrivning på det lån på 6.000.000 kr., som [person2] optog i 2006.

SKAT har ikke modtaget en nærmere specifikation af de i sagen omhandlede 7.172.928 kr., og det trods SKATs udtrykkelige anmodning herom (jf. nærmere herom nedenfor).

Som det ses af årsrapporten for [virksomhed2] ApS for 2008/2009 var selskabets tilgodehavende hos faderen 0 kr. primo regnskabsåret Pr. 1. januar 2009 var gælden på det omhandlede lån 6.455.053,26 kr., og der er pr. 31. marts 2009 tilskrevet renter med 36.349,67 kr.

På grundlag heraf er det SKATs opfattelse, at der kan henføres en overførsel på mindst 6.491.402,97 kr. i 2009.

Hvorvidt det resterende beløb på 681.525 kr. er overført til faderen i 2008 kan SKAT således ikke fastslå på det foreliggende grundlag.

Imidlertid har hverken klager eller hans selskab dokumenteret dette forhold nærmere, uanset at SKAT - som allerede anført ovenfor - udtrykkelig har anmodet herom.

SKAT har således i sit brev af 28. februar 2013 til klagers selskab [virksomhed2] ApS med overskriften ”SKAT har brug for oplysninger” blandt andet anmodet om:

-”Låneaftaler for de i årsrapporten for 2008/2009 nævnte tilgodehavende hos anpartshaver og direktion, der pr. 30. juni 2009 havde en samlet saldo på 7.796.114 kr.

-Posteringsspecifikationer for de nævnte tilgodehavender fra opståen og frem til indfrielse

-Redegørelse for, hvorfor tilgodehavenderne er opstået, samt hvorfor disse er nedskrevet med 7.172.928 kr., allerede i samme regnskabsår som de er opstået

-Redegørelse for selskabets skattemæssige behandling af nedskrivningerne. ”

Som allerede anført har SKAT ikke modtaget de ønskede oplysninger.

Bevisbyrden for et andet beskatningstidspunkt end 2009 må under disse omstændigheder påhvile klager. Klager har ikke fremlagt dokumentation for et andet beskatningstidspunkt end 2009.

Efter SKATs opfattelse skal der derfor også ske udlodningsbeskatning af hele beløbet på 7.171.928 kr. i 2009, sådan som det også fremgår af SKATs afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal udbytte medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Klageren lånte den 5. januar 1996 penge af revisor [person1] for at købe [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. Der er fremlagt erklæring om køberet af samme dato. Der foreligger dog ikke oplysninger om, at [person1] har udnyttet køberetten. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren er hovedanpartshaver i selskaberne.

Lånet hos [finans1] i 2006 på 6.000.000 kr. blev optaget af [person2]. Lånet blev indfriet via salgsprovenuer for en række ejendomme ejet af [virksomhed2] ApS. Det er oplyst, at alle ejendommene blev solgt inden udgangen af 2008.

Der anses ikke at være tale om et lån fra [virksomhed2] ApS til [person2]. [person2] var insolvent, og han har ikke haft en betalingsevne, hvilket også fremgår af aftalen om overdragelse af fordringen på ham, som i øvrigt blev solgt for 1 kr. Prisen på fordringen anses også at være udtryk for [person2]s manglende betalingsevne.

Overførslerne fra [virksomhed2] ApS til [person2] anses derfor at have passeret klagerens økonomi. [virksomhed2] ApS har således foretaget udlodning via [virksomhed1] ApS til klageren, som er skattepligtig heraf i henhold til ligningslovens § 16 A.

Overførslerne fra salgsprovenuerne blev overført til [virksomhed1] ApS’ konto i 2008. Det kan dog ikke konstateres, at beløbene blev overført fra selskabet til [person2] før i 2009, hvor det fremgår af selskabets bankkonti, at der henholdsvis den 12. januar 2009 og den 26. februar 2009 blev overført store beløb svarende til provenuet fra selskabets ejendomssalg. Udlodningen til klageren anses derfor for foretaget i 2009.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.