Kendelse af 09-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Faktiske oplysninger

SKAT modtog anmeldelse om, at der sker salg af hundehvalpe fra klagerens private adresse. SKAT har modtaget oplysninger fra [politiet], som de har indhentet i forbindelse med ransagning af klagerens bopæl, som er beliggende i en landbrugsejendom på 6,9 ha. med flere driftsbygninger.

Af materialet fremgår parringsbeviser og fødselserklæringer samt hvalpekuld, som er stambogsført. Det fremgår endvidere, at klageren står som hanhundens ejer på parringsbeviset og tævens ejer på fødselserklæringen.

Ud fra det modtagne materiale er der tale om 15 kuld, svarende til 74 hvalpe i 2008 og 18 kuld svarende til 72 hvalpe i 2009.

For 2008 ligger der købsaftaler for næsten alle hvalpe, hvor klageren har underskrevet som sælger. For 2009 har politiet indhentet oplysninger fra 45 købere.

Der er indhentet kontoudtog fra pengeinstitutter, hvoraf fremgår indsætninger i forbindelse med handel med hunde.

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren er rette skatte- og momssubjekt vedrørende drift af hundekennel samt opgørelsen af virksomhedens resultat.

Klageren har indgivet en ansøgning i juni 2006 til [by1] Kommune, hvori der er oplyst ændret anvendelse af bygning fra kvægbrug, lade og værksted til hundekennel, hundepension og kattepension, og klageren har den 1. august 2006 registreret cvr-nr. [...1] med branchekode ”blandet drift”, som er afmeldt igen pr. 31. marts 2009. Der er for de omhandlede år indgivet nul-angivelser vedrørende moms.

Der er fremlagt en kontrakt dateret den 18. maj 2007 mellem klageren og [person1], hvoraf fremgår, at klageren har overdraget sit hundehold til [person1] fra foråret 2007.

Klageren har til SKAT oplyst følgende udgifter til et hvalpekuld på 5 hvalpe:

Der er udarbejdet udstationeringsaftaler vedrørende hvalpene mellem klageren og hendes forældre, som forældrene har afvist kendskab til overfor politiet.

Ifølge politiets afhøringer af købere til hvalpene, har de alle fortalt, at de har haft kontakt til klageren. Der er desuden en enkelt, der har fortalt, at deres hund efterfølgende er blevet klippet af klageren.

Ved ransagningen på klagerens bopæl har politiet taget billeder af stalden, som viser, at den har været anvendt til hundehold, idet der er halm i burene samt forefindes mad- og vandskåle.

Der er købt større mængder foder ultimo 2007, og der er fremlagt en regning fra en dyrlæge udstedt til klageren vedrørende forskellige hunde.

SKAT har anset, at klageren er skatte- og momspligtig af handel med hunde, og hendes indkomst og momstilsvar er derfor blevet forhøjet, hvorefter virksomhedsresultatet er opgjort til 382.400 kr. i indkomståret 2008 og 363.000 kr. i indkomståret 2009 således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt for indkomståret 2008 med 342.850 kr. og indkomståret 2009 med 323.600 kr.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at klageren har haft skattepligtig handel med hunde, og har drevet hundekennel. Det fremgår af parringsbeviser, at klageren er hanhundeejer, og af fødselserklæringen fremstår hun som tæveejer. På købsaftalerne står hun som sælger og desuden er der sket indsætninger på hendes bankkonti.

Klageren har for SKAT fremlagt et overslag over udgifter til hundehold. Opgørelsen er udarbejdet på grundlag af et kuld på 5 hvalpe. Skatteankenævnet har taget udgangspunkt i denne af klageren oprindeligt udarbejdede opgørelse.

Det er en forudsætning for opnåelse af fradrag, at der kan dokumenteres afholdelse, størrelse og erhvervsmæssig karakter af en udgift.

Klageren har oplyst, at der er anvendt 10 poser foder a 700 kr. pr. voksen hund, svarende til 322.000 kr. over 2 år ved 23 hunde. Det er oplyst, at der er tale om poser a 12 kg.

Der er hovedsageligt solgt hunde af racen Cogton De Tulear, og enkelte af racen West Highland og Bichon Havanise. Hundene har en gennemsnitlig vægt på 4 kg. Ifølge indhentede oplysninger fremgår det, at det daglige foderbehov for en hun på 4 kg. er 100 g. Det er oplyst, at der blandt andet er tale om foder af mærket Royal Canin – Yorkshire. Dette foder kan købes i poser a 7,5 kg. til 399 kr. og ved et dagligt forbrug på 100 g. svarer det til en udgift på 5,32 kr. pr. dag pr. hund, i alt 1.941,80 kr. pr. år. Samlet set svarer det til 89.322,80 kr. over 2 år for 23 hunde.

Der er indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 3.500 kr. for et kuld på 5 hvalpe svarende til 700 kr. pr. hvalp. Der er tale om 146 hvalpe for de to år, hvilket svarer til et fradrag til foder på 102.200 kr.

En sammenfatning af udgifterne til foder kan herefter opgøres således:

I den seneste opgørelse af udgifter er der medtaget poster som f.eks. ”pelspleje – børstning af pels 165.600 kr.”, som er skønnede udgifter til frisør. Dette anser SKAT for at være urealistisk.

Klageren har ikke medregnet resultat af virksomhed for de omhandlede år.

Omsætningen er opgjort ud fra det modtagne materiale over hvalpekuld, som er stambogsført. Der foreligger for 2008 en del købsaftaler, og der er for 2009 indhentet oplysninger fra 45 købere om salgspriser. Der er herefter samlet opgjort en salgspris på 643.200 kr. ekskl. moms i 2008 og 622.400 kr. ekskl. moms i 2009.

Udgifterne til hvalpe er sammensat således:

Herudover har SKAT anerkendt fradrag for kørsel med 17.350 kr. i 2008 og 17.800 kr. i 2009.

SKATs bemærkninger til yderligere oplysninger

SKAT har indsendt bemærkninger til klagerens yderligere oplysninger.

SKAT har afholdt to møder med klageren, henholdsvis den 9. december 2010 og 24. november 2011, og desuden har klageren været afhørt af politiet den 19. august 2012. På ingen af disse møder har klageren nævnt, at der forelå en skriftlig overdragelse til [person1].

Der er heller ikke nævnt noget om en aftale mellem klageren og [person1] i advokatens indsigelse af 22. marts 2012. Aftalen er ikke konkret med antal og hvilke hunde, der er overdraget, ligesom den ikke er udformet som de øvrige aftaler, der findes mellem klageren og [person1].

Det er SKATs opfattelse, at aftalen er konstrueret til formålet.

Klagerens datter er afhørt af [politiet] den 11. september 2012 og er blevet forelagt den omtalte aftale. Hun oplyste, at hun ikke havde set denne aftale, og havde heller ikke kendskab til et sådant dokument.

SKAT har haft adgang til materiale, som er sikret ved ransagning på klagerens bopælsadresse, og som er fundet gemt under rockwoolisolering på loftet samt gemt mellem to madrasser i en briks på et kontor. Dette materiale har dannet grundlag for opgørelsen af omsætningen ved skatte- og momsansættelsen.

Der er indsendt dokumentation for udgifter for indkomstårene 2006 – 2009. Der skulle angiveligt være tale om omkostninger til ombygning/renovering af staldanlæg, opsætning af hundehegn m.v. samt omkostninger til løbende vedligeholdelse.

Der er ikke på noget tidligere tidspunkt i sagen nævnt den nu omtalte type udgifter.

Indkomstårene 2006, 2007 og 2010 er ikke omhandlet af sagen, ligesom indkomstårene 2006 og 2007 må anses for at være forældede.

Ejendommen [adresse1] er overtaget den 1. august 2006. Ejendommen består af et stuehus, fire driftsbygninger, carport og et parcelhus, som blev anvendt til udlejning. Stuehuset er brændt i 2006.

Der er som nævnt indgivet ansøgning om ændret anvendelse af en bygning fra anvendelse til kvæg, ungdyr, lade og værksted til i stedet at blive anvendt til hundekennel, hundepension og kattepension. Ansøgningen er indgivet i juni måned 2006.

Der er indgivet momsangivelse for 2006 med en negativ moms, hvilket tyder på opstartsudgifter.

Klageren har på et møde med SKAT den 9. december 2010 fortalt, at hun tidligere har drevet hundepension, da hun boede i [by2]. Inventaret har hun taget med til [adresse1] og indrettet i en gammel stald.

Boligen har været under opførelse i 2007 og 2008, så det formodes, at nogle af udgifterne kan henføres hertil.

Bilag 8 er fra [virksomhed1], hvor der er købt ærtesten og harpet muld. Harpet muld anvendes til anlæg af have, bede og græsplæner og ærtesten anvendes i have og indkørsel/gårdsplads. Det må antages, at der er tale om en privat udgift.

Bilag 102 og 103 vedrører materiale, levering og montering af hegn. Der er købt [...], som ifølge oplysninger på [...dk] vedrører hjorte- og vildthegn. Der fremgår ligeledes på den ene faktura ringisolator XDI m/skrue, som anvendes til elhegn. Den dimension, som hegnet har, skønnes ikke at kunne tilbageholde små dyr. Det er et hegn på 190 cm med 17 vandrette tråde og 30 cm mellem de lodrette tråde. Der har på ejendommen været andet ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, blandt andet kameler, lamaer, heste og geder. Det formodes, at der kan være tale om udgifter, der kan henføres hertil.

Bilag 123 er til [person2] og består af skærehoveder m.v. og 5 stk. Pet-Bed. I SKATs afgørelse af 7. maj 2012 er der i afsnit 2.2 pelspleje, taget højde for udgifter til skærehoveder og Pet-Bed er hundekurve, som der er taget højde for i afsnit 2.3. ”udgifter, som dækker flere kuld”.

Bilag 124 er til [virksomhed2] til en chihuahua kaldet [...]. I de opgørelser, der er udarbejdet over salg af hvalpe, er der ikke nogen chihuahua iblandt.

Bilag 125 er fra [...dk], hvor der er købt hvalpegårde. Der er taget højde herfor i afsnit 2.3 ”Udgifter som dækker flere kuld”, hvor hvalpegårde er kaldet kravlegårde.

Det fremgår ikke af de øvrige udgifter, hvad de vedrører, og det kan ikke ud fra bilagene ses, at de vedrører udgifter forbundet med hundehold, eller om de vedrører de øvrige bygninger.

Der er ikke tale om udgifter, som er relateret til hundekennel, og derfor kan de ikke begrunde en ændret skatte- og momsansættelse.

Det kan dog indstilles, at der godkendes et skønsmæssigt anslået beløb til el, vand, forsikring og løbende vedligeholdelse i størrelsesorden af 15.000 kr. pr. år.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har oprindeligt fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2008 og 2009.

Efterfølgende er repræsentanten udtrådt af sagen og indtrådt på ny, og har ved sin genindtræden fremsat fornyede beløbsmæssige påstande, hvorefter SKATs ændringer skal udgøre et lavere beløb.

Klageren har til SKAT oplyst, at [person1] var den rette ejer af hundeholdet og derfor også rette skatte- og momssubjekt.

Klageren har fremlagt en genpart af en aftale indgået mellem hende og [person1]. Det fremgår heraf, at [person1] i de omhandlede år havde overtaget hundeholdet fra klageren, og at hun således alene varetog praktiske og forefaldende opgaver.

Skatte- og momspligten påhviler derfor [person1].

Såfremt det fastholdes, at klageren skattemæssigt har drevet erhvervsmæssig virksomhed, er det hendes opfattelse, at omkostningerne til ombygning/renovering af staldanlæg, opsætning af hundehegn m.v. samt omkostninger til løbende vedligehold skal fradrages i den opgjorte indtægt.

Klageren har fremskaffet regnskabsmateriale fra politi og anklagemyndighed omhandlende bilag vedrørende handel med [virksomhed3], trælast og [virksomhed1], ligesom hun har fremskaffet øvrige bilag. Klageren har således fremsendt en oversigt over udgifter vedrørende følgende:

Der er herudover indsendt enkelte bilag vedrørende år 2010.

Klageren har endvidere oplyst, at hun har dårlig ryg og skulder på grund af flere skader, som er påført hende i årene 2006 – 2014.

Hun har således i år 2006 fået en arbejdsskade ved fald fra en stige på et betongulv. I år 2006 blev hun opereret i skulderen med nedsat førlighed til en fjerdedel til følge. I november 2008 blev hun opereret i ryggen med nedsat førlighed til følge.

Ved telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren fremført yderligere oplysninger.

Hun har blandt andet oplyst, at skatteankenævnet ikke har indrømmet tilstrækkelige fradrag ved opgørelse af virksomhedens resultat.

Nævnet har således kun beregnet foder-udgifter til hvalpe, men det fremgår af afgørelsen, at der findes 23 voksne hunde.

Der var tale om meget plejekrævende hunde, som skulle have trimmet pelsen 4-6 gange. Visse racer skulle redes og have ordnet pelsen dagligt. Der skal derfor indrømmes yderligere fradrag for pelspleje.

Udgifter til dyrlæge er udelukkende godkendt for hvalpenes vedkommende. De 23 voksne hunde har også krævet udgifter til dyrlæge, herunder vacciner, loppekure, sygdomsbekæmpelse m.v.

Det fremgår desuden af oplysninger fra [by3] Kommune vedrørende miljøtilsyn, at der ikke tidligere har været registreret dyrehold på adressen [adresse1]. Klageren har fået tilladelse til at holde et mindre hønsehold, 3 ponyer, 3 lamaer og 3 dværggeder. Det fremgår desuden af en følgeseddel fra [by3] Kommune af 3. januar 2013, at der ved tilsynet i 2009 ikke var etableret hunde- eller kattepension på ejendommen.

Klageren har desuden oplyst, at der den 1. maj 2014 er udarbejdet en politirapport, hvoraf fremgår, at sigtelserne imod hende for overtrædelse af skattekontrollovens regler, er bortfaldet.

Der er indgået en gyldig kontrakt dateret den 18. maj 2007 mellem klageren og [person1], som indehaveren har fået udleveret efter politiets ransagelse af [person1]s ejendom. Det fremgår heraf, at klageren har overdraget alle sine hunde til ham.

Årsagen til, at det var klageren, der fremviste hundehvalpene for kunderne var, at [person1] ikke havde så stor forstand på det endnu, men han ”var i lære”. Han havde svært ved at besvare kundernes spørgsmål, hvis der blev spurgt ind til detaljer omkring hundene. Derfor var det klageren, der forestod dette, da hun havde ekspertisen fra sine tidligere år inden for branchen.

Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt flere skemaer med beregninger af foder til voksne hunde, hvalpe samt udgifter til pelspleje og dyrlægeudgifter.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen er virksomhedens repræsentant genindtrådt i sagen og har fremsendt supplerende bemærkninger.

Det bestrides, at aftalen om overdragelse af hundeholdet af 18. maj 2007 fra klageren til [person1] ikke kan lægges til grund for vurderingen af de rette ejerforhold.

Klageren oplyser, at hun som udgangspunkt altid udfærdigede dokumenter og førte korrespondancer i hånden. Som eksempler herpå henvises til vedlagte kopier af korrespondancer mellem klageren og [virksomhed4] og Arbejdsskadestyrelsen. Den foreliggende aftale mellem hende og [person1] afviger ikke fra den praksis. Det er efter min opfattelse ikke et gyldighedskrav, at aftaler m.m. er udformet med maskinskrift.

Klageren oplyser endvidere, at datteren i forbindelse med frigivelsen af det af politiet beslaglagte materiale bl.a. indfandt sig på indehaverens tidligere bopæl, hvor datteren indsamlede foreliggende materiale og afleverede dette til klageren i et antal poser og kasser. Datteren har ikke herudover noget kendskab til indehaverens og [person1]s økonomiske forhold og øvrige dispositioner.

Datterens oplysninger til politiet om, at hun ikke har kendskab til den foreliggende aftale kan i lyset heraf ikke med rimelighed tages som udtryk for andet end det indlysende, at datteren generelt ikke var involveret i klagerens økonomiske forhold og i øvrigt ikke har gennemgået og vurderet hvert enkelt dokument, som hun indsamlede på bopælen.

Såfremt datterens udsagn ønskes tillagt vægt som bevis for, at den omhandlede aftale oprindeligt ikke forelå eller betragtes som konstrueret til formålet anmodes om, at datteren indkaldes som vidne for Landsskatteretten.

Det bemærkes hertil, at klageren har været underlagt besøgs- og brevkontrol indtil sin domfældelse.

Der henvises endvidere til, at den omhandlede aftale er underskrevet af [person1], hvilket efter det oplyste ikke er bestridt af hverken politi eller skattemyndighederne. Det forekommer da heller ikke sandsynligt, at klageren under de daværende fængselsforhold skulle være i stand til at forfalske [person1]s underskrift. Såfremt ægtheden af underskriften bestrides, anmodes om, at spørgsmålet afklares gennem autoriseret håndskriftsanalyse.

Endelig henvises til, at politiet har frafaldet sigtelsen om skatte- og mornsunddragelse mod klageren - hvorunder bl.a. spørgsmålet om den omhandlede aftale var omfattet.

Det er herefter klagerens opfattelse, at aftalen foreslås tilsidesat med urette, og at aftalen danner grundlag for vurderingen af, hvem der kan anses for rette indkomstmodtager af hundeholdet.

Der henvises herudover til klagerens bemærkninger om baggrunden for aftalen fremsat i mit brev til SKAT af 22. marts 2012.

Klageren oplyser endvidere, at ejendommen var tillagt landzonetilladelse den 27. juni 2006, altså før hun overtog ejendommen den 1. august 2006. Sådan tilladelse udløber periodevis med mindre den aktivt søges opretholdt. Tilladelsen fra 2006 skal således alene opfattes som en opretholdelse aftidligere tilladelser, og ikke som en helt ny begivenhed i forbindelse med hendes overtagelse af ejendommen. Samme procedure blev anvendt den 26. november 2009, hvor landzonetilladelsen blev forlænget igen.

Udnyttelse af ejendommen til dyrehold, herunder hundehold, forudsætter yderligere tilladelser efter bygge- og miljølovgivningen, som endnu ikke var opnået i 2009.

Der var ansøgt om byggetilladelse, men tilladelsen var ikke fuldt udnyttet, idet der manglede flere arbejder, herunder udluftningsanlæg, drikkeventiler, lysstyringsanlæg, etablering af udgange til selvstændige udendørs hundegårde, opvarmning, affaldscontainer og rum til isolering af evt. smittede og syge dyr.

Af samme årsag forelå heller ikke godkendelse fra miljømyndighederne.

Klageren henviser også til, at der i forbindelse med ansøgningerne blev afholdt fornyet høring, hvilket ikke ville have været nødvendigt, såfremt der allerede var dyrehold på ejendommen. I forbindelse med høringen blev der foretaget uanmeldte besøg på ejendommen for at kontrollere dette.

Der blev afholdt miljøsyn på ejendommen den 9. december 2009, hvor der blev givet tilladelse til hold af 3 lamaer, 3 geder, 3 ponyer og et mindre hønsehold. Det fremgår af tilladelsen, at ændret anvendelse - herunder ændret dyrehold - forudsætter ny tilladelse efter byggelovgivningen under hensyn til ændringer af lys, loftshøjde, ventilation, brandsikring, afløb, regnvand og affald. Der er ikke ansøgt om tilladelse til noget af dette.

Klageren oplyser, at det af brev fra [by3] Kommune fra 2009 fremgår, at der ikke er konstateret hundehold på ejendommen.

Skatteankestyrelsen opfordres til at rette henvendelse til de lokale plan- og miljømyndigheder for at opdatere status på ejendommen i indehaverens ejertid.

Yderligere oplyses, at jordtilliggender og maskinhus/lagerbygninger var forpagtet til [person1], som anvendte bygningerne til opmagasinering af maskiner. Forpagtningsaftalen foreligger hos SKAT [by4], hvortil Skatteankestyrelsen bedes rette henvendelse.

Det må endvidere fremgå af dokumentation fra Plantedirektoratet, Fødevarer Erhverv, at [person1] drev kvægdrift på ejendommen. Det oplyses, at kvægdrift skal registreres til en bestemt matrikel og derfor kan spores til klagerens ejendom.

Indehaveren har fremlagt en lejekontrakt dateret den 29-06-2006 for perioden 15-07-2006 – 15-07-2008 vedrørende udlejning af en stålhal til [person1] for 20.000 kr. årligt, som er udlejet til opbevaring af halm.

Der er efter indehaverens opfattelse intet, som indikerer, at hendes oprindelige ønske om at etablere hundehold på ejendommen blev indfriet.

Klageren beklager, at hun ikke tidligere er fremkommet med ovennævnte oplysninger. Dette skyldes et meget stort pres relateret til straffesagen mod hende, varetægtsfængslingen og efterfølgende afsoning og at hun ikke har været i stand til at fremskaffe dokumentation for et samlet billede af forholdene på ejendommen bl.a. som følge af, at væsentlige dokumenter er bortkommet i forbindelse med politiets beslaglæggelser m.v.

Opgørelsen af udgifter til foder

Klageren bemærker, at SKAT og Skatteankenævnets opgørelser over udgifter til foder alene ses at være baseret på 146 hvalpe.

Klageren har tidligere anført, at der tillige bør medregnes udgifter til foder til 23 voksne hunde. I afgørelsen fra SKAT af 7. maj 2012 anerkendes et samlet foderforbrug på kr. 195.581,00, jf. bilag 2A. Dette bilag ses imidlertid alene at omhandle foder til hvalpe og ikke voksne hunde.

Klageren stiller sig endvidere uforstående over for Skatteankestyrelseris forslag til opgørelse af foderforbruget, som hun generelt finder, er ansat for lavt.

SKAT [by4] oplyser i afgørelsen af 7. maj 2012, s. 3, at en hvalp som standard skal have 115 g foder pr. dag.

Opmærksomheden henledes på, at foderbruget til voksne hunde i SKATs afgørelse af 7. maj 2012, s. 4, opgør foderforbruget til langt de fleste voksne hunde lavere end det anerkendte forbrug til hvalpe, og at forbruget herudover synes ansat urealistisk lavt.

Det er klagerens opfattelse, at man ikke har taget tilstrækkelig højde for, at forbruget til voksne dyr generelt er højere end forbruget til hvalpe, og at forbruget til tæver i forbindelse med drægtighed og diegivning er betydeligt højere end normalforbruget.

Det er klagerens opfattelse, at forbruget generelt og under hensyntagen til formålet med hundeholdet var at få og opdrætte hvalpe, i gennemsnit pr. voksen hund med rimelighed ikke kan sættes til lavere en 300 g pr. dag.

Opgørelsen over forbruget til voksne hunde jf. SKATs opgørelse i afgørelsen af 7. maj 2012, s. 4, bør derfor korrigeres tilsvarende, hvilket indebærer, at der ansættes ikke under 6 kg foder for samtlige voksne hunde pr. dag svarende til 4.380 kg over en 2-årig periode. Omregnet efter SKATs udgift til Royal Canin foder til kr. 399,00 for 7,5 kg bliver dette kr. 233.016,00 eller kr. 116.508,00 pr. år alene til de voksne hunde.

Opgørelsen er alene baseret på 20 voksne hunde, men klageren mener rettelig, at den bør omfatte 23 hunde.

Yderligere bemærkes, at SKAT i afgørelsen af 7. maj 2012 anerkender et samlet foderforbrug på kr. 195.581,00, jf. bilag 2A. Dette bilag ses imidlertid alene at omhandle foder til hvalpe og ikke voksne hunde.

Udgifter til mælkeerstatning til hvalpe

SKAT bemærker selv i side 3 i afgørelsen af 7. maj 2012, at hvalpe i en del af perioden udelukkende lever af mælk, og at mælkeerstatning Esbilac anvendes i mindre omfang, hvis tæven ikke kan producere nok mælk.

Klageren stiller sig uforstående over for dette, idet en tæve som udgangspunkt ikke kan producere tilstrækkelig mælk til at opfostre det antal hvalpe, der er tale om. Klageren oplyser, at en tæve med en gennemsnitlig kropsvægt på 6-7 kg ikke kan opfostre hvalpe, som i løbet af 4-8 uger når en gennemsnitlig egenvægt på hhv. 1.050 g og 2.000 g. Gennemsnitlig er der tale om en middelvægt over 8 uger på 1.050 g.

Der er endvidere tale om en lille såkaldt “selskabshunde-race”, som ikke producerer ret meget mælk. Hertil kommer, at det er en forudsætning for at opnå en god pris for en hvalp, at den er sund, hvilket indebærer, at der skal anvendes væsentlige mængder mælkeerstatning.

Det oplyses tillige, at hvalpe modtager mælkeerstatning alle 8 uger og til tider også indtil 12 uger.

SKAT anerkender, at doseringen heraf udgør 30 ml pr. kilo kropsvægt pr. dag pr. hvalp og at Esbilac kan købes i færdigbiandet form for kr. 69,00 for 326 g.

Efter klagerens opfattelse bør udgifterne til mælkeerstatning korrigeres for ovenstående med udgangspunktet i gennemsnitsvægten på 1.050 g og baseret på, at mælkeerstatning doseres pr. 115 g, således:

1.050 / 115 = 9,13 (vægttal pr. hvalp)

9,13 x 30 ml 274 ml (dagsforbrug pr. hvalp - ikke indregnet spild)

Opgjort på 4 uger - 28 dage:

28 x 274 = 7.672 ml pr. hvalp

7.672 /325 = 23,6 doseringer å 30 ml

23,6 x 69 1.628,00 kr. pr. hvalp

146 x 1.628,00 = 237.688,00 kr. i alt pr. år

Opgørelse baseret på mælkeerstatning over 8 uger svarer til kr. 475.376,00 pr. år.

Klageren anfører, at SKATs opgørelse på side 5 i afgørelsen af 7. maj 2012 er helt urealistisk. Opgørelsen indebærer, at udgiften pr. hvalp til mælkeerstatning udgør kr. 93 svarende til 1,3 dosering å 30 ml eller 423 ml i alt.

Udgifter til dyrlæge

Klageren bemærker, at SKATs opgørelse af udgifter til dyrlæge på side 7 i afgørelsen af 7. maj 2012 jf. bilag 2A tilsyneladende kun vedrører udgifter til hvalpe. Det er klagerens opfattelse, at dette beløb rettelig bør korrigeres med udgifter, som også er afholdt på voksne hunde.

Beløbet kan efter klagerens opfattelse skønsmæssigt opgøres til samlet kr. 25.000,00 over 2 år omfattende orme- og loppekur, vaccinationer og generelt tilsyn for 23 voksne hunde og med udgangspunkt i SKATs opgørelse i bilag 2A.

Udgifter til pelspleje

På baggrund af karakteren af den omhandlede hunderace, hvis pels er særdeles plejekrævende samt henset til antallet af hunde, forekommer det ikke rimeligt, at der helt bortses fra udgifter til pleje af pels.

Det har efter klagerens opfattelse ikke afgørende betydning for udøvelsen af skønnet over udgifterne i hundeholdet, om der er fundet kvitteringer til hundefrisør eller ej. Det følger af SKATs beføjelser til skønsmæssig opgørelse af den økonomiske aktivitet, at skønnet herover skal inddrage samtlige realistiske og sædvanlige udgifter for den pågældende aktivitet.

Heri indgår efter klagerens opfattelse pleje af pels på den aktuelle hunderace som en sædvanlig udgift. Henset til omfanget af hundeholdet forekommer det helt urealistisk at forestille sig, at der ikke i et vist omfang har været anvendt hundefrisør.

Klageren anerkender dog, at skønnet over udgifterne kan være vanskeligt at foretage, men kan efter omstændighederne oplyse en samlet omkostning over 2 år på kr. 85.000,00. Der henvises til opgørelsen heraf i mit brev af 22. marts 2012.

Afslag på omkostninger, som kan henføres til hundeholdet

Klageren stiller sig uforstående over for, at Skatteankestyrelsen ikke agter at anerkende dele af de ved fakturaer dokumenterede omkostninger til ombygning mm.

Det er klagerens opfattelse, at såfremt ejendommen skattemæssigt pålægges et hundehold med deraf følgende skønsmæssig opgørelse af hundeholdets omsætning, følger heraf også, at dokumenterede omkostninger til ombygningsarbejder mm. på ejendommen skal inddrages med et skønsmæssigt beløb, som med rimelighed kan henføres til hundeholdet.

Det bemærkes, at SKAT ikke bestrider, at de dokumenterede udgifter er afholdt, men at spørgsmåletalene omhandler, om udgifterne fuldt ud kan anses for afholdt til private formål.

Det er oplyst, at ejendommens stuehus nedbrændte i 2006. Genopbygningen heraf må derfor antages at være omfattet af forsikringsdækning, hvorefter fakturaer herfor antageligvis er fremsendt direkte til forsikringsselskabet.

Det er også oplyst, at stald og ladebygninger har gennemgået omfattende arbejder. Idet hundehold ikke kunne etableres inden dele af omkostningerne var afholdt synes fornuftigvis heri at ligge, at SKAT i et vist omfang må anerkende, at dele af omkostningerne kan henføres til hundeholdet - ellers vil det være absurd at beskatte en aktivitet, som ikke kan udøves uden afholdelse af omkostningerne.

Det anerkendes, at den skønsmæssige fordeling kan være vanskelig, og at det som udgangspunkt påhviler klageren at dokumentere fordelingen. Dette bør dog ikke have den processuelle skadevirkning, at ingen eller kun ganske få omkostninger anerkendes som fradragsberettigede. Det erindres, at skønsmæssige opgørelser implicit indebærer, at grundlaget for skønnet over udgifter er fiktivt og baseret på en gennemsnitlig betragtning over de sædvanlige og rimelige omkostninger, som kan antages at medgå til den pågældende aktivitet.

Der kan efter min opfattelse ikke herske tvivl om, at dele af omkostningerne for 2008 og 2009 i tidligere fremsendte bilag 1 og bilag 3 kan henføres til istandsættelse og indretning af bygninger mm., hvori hundeholdet antages at finde sted.

Omkostningerne i bilag 1 og 3, som kan henføres til 2008 og 2009 udgør i alt ca. kr. 360.000,00.

Det er vor opfattelse, at henved 1/3 heraf eller kr. 120.000,00 med rimelighed kan henføres til hundeholdet.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Der er ikke udarbejdet regnskab, ligesom der ikke er foretaget løbende bogføring vedrørende virksomheden, som dermed ikke har foretaget effektive jævnlige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, bortset fra afgørelser om forskudsregistrering som nævnt i § 5, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af SKATs materiale blandt andet, at klageren har søgt [by1] Kommune om tilladelse til at drive hundekennel og hundepension på sin ejendom.

Ifølge købsaftaler for 2008 for næsten samtlige hvalpe fremgår det, at klageren står som sælger af hvalpene, ligesom hun er bekræftet som sælger ved indhentede oplysninger fra 45 af køberne for 2009.

Hundene har været registreret i DRU i klagerens navn, ligesom parringsbeviser og fødselserklæringer fremstår med hendes navn. Der er indsat beløb på hendes bankkonto, som sandsynligvis stammer fra salg af hvalpe.

Der er udarbejdet udstationeringsaftaler mellem klageren og hendes forældre, som forældrene har afvist kendskab til overfor politiet.

Ifølge politiets afhøringer af købere til hvalpene, har de alle fortalt, at de har haft kontakt til klageren. Der er desuden en enkelt, der har fortalt, at deres hund efterfølgende er blevet klippet af klageren.

Ved ransagning på klagerens bopæl har politiet taget billeder af stalden, som viser, at den har været anvendt til hundehold, idet der er halm i burene og mad/vandskåle.

Der er købt større mængder foder ultimo 2007, og der er en regning fra en dyrlæge udstedt til klageren vedrørende forskellige hunde.

Som følge af disse oplysninger er det sammenfattende Landsskatterettens opfattelse, at klageren har drevet virksomhed med opdræt og handel med hvalpe. Den fremlagte kontrakt af 18. maj 2007 mellem klageren og [person1] kan derfor ikke lægges til grund for skattepligten vedrørende salget af hunde.

Der er indsendt en række udgiftsbilag vedrørende ejendommen [adresse1], herunder bilag vedrørende indkomstårene 2006 og 2007, som klageren har anset for at vedrøre fradragsberettigede udgifter, og har anmodet om at kunne fradrage. Skatteansættelserne for indkomstårene 2006 og 2007 er ikke ændret af SKAT og kan dermed ikke behandles af Landsskatteretten i henhold til skattekontrollovens § 11, stk. 1, nr. 1.

For indkomstårene 2008 og 2009 anses det ikke for tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede udgifter vedrører ombygning af laden, som har været anvendt til hvalpe. Der kan dermed ikke indrømmes fradrag for disse udgifter i 2008 og 2009.

SKATs opgørelse af udgifter til hvalpefoder m.v., som er fastsat på baggrund af klagerens oprindelige opgørelse af udgifter til et kuld på 5 hvalpe anses at kunne lægges til grund for opgørelsen af fradraget for udgifterne i forbindelse med opdræt af hvalpene.

I skønnet fra SKAT vedrørende foder indgår også udgifter til voksne hunde, idet SKATs beregning på 121.374 kr. er sammensat således:

SKAT har ved den skønsmæssige ansættelse indrømmet udgifter til foder med 195.581 kr., og på den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende udgifter til foder.

Udgifter til modermælkserstatning indgår i foder med 13.695 kr., jf. ovenfor. Beløbet er taget fra klagerens oprindelige opgørelse over udgifter, jf. hendes bilag 2A. Det anses ikke ved den efterfølgende efterrationalisering for godtgjort, at udgifterne overstiger dette, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udgifter til dyrlæge er af SKAT fastsat til 160.600 kr. ud fra klagerens oprindelige opgørelse af udgifterne. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne, som ligeledes omfatter voksne hunde, jf. klagerens bilag 2A. Det fremgår blandt andet af bilaget, at der er afsat 500 kr. til sundhedstjek (mor) ved et kuld på 5 hvalpe. Herudover er der afsat beløb til vaccination, betændelse øjne, loppemidler, ormekur og dyrlæge hvalpe.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været udgifter herudover, og Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende dette punkt.

Der er ikke fremlagt bilag, som dokumenterer, at der er afholdt udgifter til ekstern pelspleje. SKAT har indrømmet fradrag med 37.960 kr. vedrørende udgifter til klippemaskine, skær, sakse og negleklipper, som dækker flere kuld og år. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs afgørelse, som tager udgangspunkt i klagerens egen oprindelige opgørelse af udgifterne, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende udgifter til pelspleje.

Det er uomtvistet, at der herudover har været afholdt udgifter til el, vand og forsikring m.v., og SKAT har indrømmet skønsmæssigt fradrag for disse udgifter med 24.000 kr. ekskl. moms pr. år for de to indkomstår.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af virksomhedens resultat på baggrund af de foreliggende oplysninger. Landsskatteretten kan endvidere tiltræde SKATs opfattelse af de enkelte omtalte bilag, nr. 8, 102, 103, 123, 124 og 125.

Det fremgår ikke af de øvrige bilag, at udgifterne vedrører ombygning eller istandsættelse af stalden med hunde. Det er ikke dokumenteret, at udgifterne er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens hundehold i de påklagede indkomstår, og fradrag kan derfor ikke godkendes for disse bilag.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.