Kendelse af 11-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og ejer i [virksomhed1] ApS, som er stiftet den 4. juni 1997. Selskabet har binavnet [virksomhed2] ApS og har drevet frisørvirksomhed. Selskabet har siden den 27. februar 2014 været under konkursbehandling.

Af selskabets årsrapport for 2009 fremgår, at selskabet har et tilgodehavende overfor selskabets virksomhedsdeltagere og ledelse på 478.732 kr.

Af selskabets årsrapport for 2010 fremgår, at selskabet har et tilgodehavende overfor selskabets virksomhedsdeltagere og ledelse på 0. Af noterne til regnskabet fremgår, at tilgodehavende overfor selskabets virksomhedsdeltagere og ledelse er forøget med 705.434 kr. og det samlede tilgodehavende var 1.184.166 kr. Det fremgår af noterne til regnskabet, at tilgodehavendet er nedskrevet til 0.

Af selskabets årsrapport for 2011 fremgår, at selskabet har et tilgodehavende overfor selskabets virksomhedsdeltagere og ledelse på 329.595 kr.

I årsrapporterne for 2009 til 2011 er der taget revisorforbehold for selskabets tilgodehavende overfor ledelsen. Der er ligeledes af revisor udtrykt usikkerhed om selskabets værdiansættelse af varelageret, selskabets muligheder for at føre driften i selskabet videre samt selskabets overholdelse af bogførings- og momsloven.

Der er fremlagt en af klageren udarbejdet mellemregning mellem selskabet og klageren. Mellemregningen er udarbejdet på baggrund af selskabets kontoudtog for 2009-2011.

Der er ikke fremlagt bilag fra selskabets bogføring. Der er ikke for årsrapporterne for 2009-2011 fremlagt specifikation af mellemregningen mellem klageren og selskabet.

I klagerens opgørelse for 2009 fremgår, at klageren har indbetalt 361.748 kr. på vegne af selskabet vedrørende selskabsskat og moms. SKAT har oplyst, at betalingscenter [by1] ikke i indkomståret 2009 har registreret en indbetaling for selskabet på 361.748 kr. vedrørende selskabsskat og moms. Betalingscentret [by1] har oplyst, at selskabet for hele kalenderåret 2009 har betalt a-conto 2.000 kr. i selskabsskat. At selskabets årsrapport for 2009 fremgår, at der er betalt a-conto selskabsskat på 2.000 kr.

Der er fremlagt kontoudtog fra klagerens konto, hvoraf fremgår, at klageren fra sin private bankkonto har indbetalt 361.478 kr. til [Skattecentret].

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for klageren den 31. december 2009 opgøres til 122.440 kr. I beregningen indgår klagerens ejendom med en værdi på 1.800.000 kr.

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for klageren den 31. december 2010 opgøres til 214.080 kr. I beregningen indgår klagerens ejendom med en værdi på 1.800.000 kr.

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for klageren den 31. december 2011 opgøres til 411.026 kr. I beregningen indgår klagerens ejendom med en værdi på 1.950.000 kr.

Formuen er beregnet som ejendomsværdien fratrukket klagerens gæld, og er herefter tillagt indestående i klagerens bank.

Klageren har som løn fra selskabet indberettet 274.694 kr. i indkomståret 2009, 206.035 kr. i indkomståret 2010 og 287.545 kr. i indkomståret 2011.

Der er fremlagt en af repræsentanten udarbejdet formueopgørelse over klagerens og ægtefællens formue for indkomståret 2009-2011. Repræsentanten har opgjort formuen til 1.385.899 kr. i indkomståret 2009, 1.452.732 kr. i indkomståret 2010 og 1.529.436 kr. i indkomståret 2011. I beregningen indgår ægtefællens indestående, en bil, samt klagerens ejendom med en værdi på 2.900.000 kr., da det er oplyst, at ejendommen blev solgt til 2.900.000 kr. i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 478.732 kr. i indkomståret 2009, 705.434 kr. i indkomståret 2010 og 329.595 kr. for i indkomståret 2011.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at mellemregningen med selskabet ikke kan anses for at lån i skattemæssig henseende. Derimod anses hævningerne for at være skattepligtige udlodninger.

Det fremgår af den skattemæssige opgørelse for 2010, at fradraget for tab på lånet til hovedaktionæren er tilbageført. At lånet er tilbageført skattemæssigt er ikke et udtryk for, at selskabet har et tilgodehavende, men kun et udtryk for, at selskabet ikke har fradrag for tab på udlån af midler til hovedaktionæren. Skattemæssigt anerkendes der ikke fradrag for tab på tilgodehavender som selskabet har hos selskabets hovedaktionær.

Långivning kan defineres som den situation, hvor en långiver giver en låntager ret til at disponere over et pengebeløb med pligt til at betale det lånte beløb tilbage på nærmere fastsatte vilkår. SKAT anser ikke at der på den løbende låneoptagelse er aftalt en pligt til at tilbagebetale.

For at der kan være tale om et lån, skal der foreligge et retligt forpligtende gældsforhold, hvori der er stiftet en fordring. Det skal kunne dokumenteres, at der foreligger en tilbagebetalingsforpligtelse og at der til denne ikke er knyttet uvisse fremtidige betingelser.

De omhandlede hævninger i [virksomhed2] ApS må anses for at være motiveret af din personlige interesse som ejer af selskabet.

Det fremgår endvidere ikke af årsrapporterne, at du har stillet nogen form for sikkerhed. Det er derfor SKATs opfattelse, at du på intet tidspunkt har haft en reel tilbagebetalingsforpligtelse. I mangel af en reel tilbagebetalingsforpligtelse anser SKAT, at der ikke er tale om et låneforhold i skattemæssig henseende. Dette underbygges også af den foretagne nedskrivning i regnskabet i 2010 på 1.184.166 kr.

På grundlag af revisors forbehold og supplerende oplysninger i årsrapporterne for 2009, 2010 og 2011 er det SKATs vurdering, at der på intet tidspunkt har været indgået en fast aftale om tilbagebetaling.

I kraft af at du ejer samtlige aktier i [virksomhed2] ApS, har du dominerende indflydelse på selskabets dispositioner. Der må derfor stilles skærpede dokumentationskrav til, at der er tale om et låneforhold og ikke skattepligtige udlodninger. SKAT anser ikke, at du har løftet bevisbyrden for dette. Der et SKATs opfattelse, at der på intet tidspunkt har været en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Lånene er opstået løbende fra 2009 til ultimo 2010 og set i relation til, at der meget hurtigt sker nedskrivning af disse lån, anser SKAT således, at der ikke er et låneforhold i skattemæssig henseende.

På grundlag af årsrapporterne kan hævningerne/lånene opgøres således:

Lånene må betragtes som maskeret udbytte. Du vil blive beskattet af ovenstående beløb som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKAT har ikke modtaget nogen konkrete indsigelser fra dig til trods for, at SKAT har givet dig udsættelser flere gange, til at fremkomme med indsigelser.

SKATs seneste frist for indsigelser var den 30. maj 2013. Ved SKA Ts seneste fristforlængelse, oplyste SKAT dig igen om, at såfremt der ikke er modtaget noget fra dig, ville SKAT træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Det skal samtidig påpeges, at der på nuværende tidspunkt har været næsten to måneder til at besvare SKATs forslag for indkomstårene 2009-2011.

Da SKAT ikke har modtaget nogen indsigelser fra dig, fastholder SKAT sit forslag af 8. april 2013 til ændring af dine indkomster for årene 2009-2011.

SKAT forhøjer således dine indkomster med de lån du har modtaget fra dit selskab. Lånene betragtes som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 1. Udbytter fra selskabet andrager:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes til 211.898 kr. i indkomståret 2009, 523.540 kr. i indkomståret 2010 og 185.281 kr. i indkomståret 2011.

Klagerens repræsentant har senere ændret sin påstand således, at det påstås, at klagerens skatteansættelse nedsættes til 265.752 kr. i indkomståret 2009, 399.030 kr. i indkomståret 2010 og 87.880 kr.

Der er til støtte for påstanden gjort følgende gældende:

”Indkomståret 2009

Ledelsen for selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1] har gennemgået kontoudtog fra [finans1] for kontrol af private overførsler og konstateret følgende:

Jf. bogholderiet og årsregnskabet for 2009 har saldoen for tilgodehavender for virksomhedsdeltagelse og ledelse udgjort DKK 478.732. Dette korrigeres til DKK 211.898, Forskellen på det fremkomne beløb og det oprindeligt bogførte udgør DKK 266.834, der jf. ledelsen vurderes at være selskabets driftsudgifter, der dog ikke kan reducere selskabets skattepligtige indkomst for 2009, da de er udokumenterede. Der vil blive taget højde for ovenstående i selskabets årsrapport for 2013.

Under hensyntagen til ovenstående rentetilskrivning anmodes om følgende ændring af indkomstskatten for 2009 for [person1], CVR-nr.: [...2]:

Indkomståret 2010

Selskabets bogholderi og kontoudtog fra [finans1] er sammen med ledelsen gennemgået for kontrol af private overførsler og der er konstateret følgende:

Jf. bogholderiet og årsregnskabet for 2010 har saldoen for tilgodehavender for virksomhedsdeltagelse og ledelse udgjort DKK 1.184.166. Dette korrigeres til DKK 523.540, Forskellen på det fremkomne beløb og det oprindeligt bogførte udgør DKK 660.626. Heraf udgør rentetilskrivning der tilbageføres DKK 57.603. Det resterende beløb på DKK 603.023 der jf. ledelsen vurderes at være selskabets driftsudgifter, der dog ikke kan reducere selskabets skattepligtige indkomst for 2010, da de er udokumenterede. Der vil blive taget højde for ovenstående i selskabets årsrapport for 2013.

Under hensyntagen til ovenstående rentetilskrivning anmodes om følgende ændring af indkomstskatten for 2010 for [person1], CVR-nr.: [...2]:

Indkomståret 2011

Selskabets bogholderi og kontoudtog fra [finans1] er gennemgået for kontrol af private overførsler og der er konstateret følgende:

Jf. bogholderiet og årsregnskabet for 2011 har saldoen for tilgodehavender for virksomhedsdeltagelse og ledelse udgjort DKK 1.513.761. Dette korrigeres til DKK 923.719, Forskellen på det fremkomne beløb og det oprindeligt bogførte udgør DKK 590.042. Heraf udgør rentetilskrivning, der tilbageføres DKK 15.810. Det resterende beløb på DKK 574.232 der jf. ledelsen vurderes at være selskabets driftsudgifter, der dog ikke kan reducere selskabets skattepligtige indkomst for 2011, da de er udokumenterede. Der vil blive taget højde for ovenstående i selskabets årsrapport for 2013.

Under hensyntagen til ovenstående rentetilskrivning anmodes om følgende ændring af indkomstskatten for 2011 for [person1], CVR-nr.: [...2]:

Vedlagt findes kontoudskrifter fra mellemregninger samt beregning af rentetilskrivning for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Kontoudtog fra [finans1] fremsendes til Skatteankenævnet for alle tre indkomstår, såfremt dette ønskes.”

SKATs udtalelse

SKAT er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Det er ikke lige til at vurdere, hvad klagen går ud på, men det må formodes, at [person1] ønsker, at få de enkelte indkomstårs udbytteudlodning fra [virksomhed2] ApS nedsat med udokumenterede driftsudgifter.

Revisor anfører, at forskellen på SKATs tal og hans tal er, at forskelsbeløbene er driftsudgifter, som selskabet ikke har dokumentation for. Revisor er derfor af den opfattelse, at forskelsbeløbene skal reducere hans udloddede udbytter fra selskabet.

[virksomhed2] ApS anmoder ikke om at få fradrag for disse udgifter/ forskelsbeløb i de relevante indkomstår. Revisor vil dog korrigere i 2013 regnskabet for selskabet.

Revisor anmoder også om, at [person1] udloddede udbytter fra selskabet anses for udloddet inklusiv udbytteskat.

Endvidere anmodes der om fradrag for renteudgifter.

(...)

SKATs vurdering af klagen

SKAT fastholder sin forhøjelse af [person1]s indkomster med de lån, som han har modtaget fra sit selskab. De samlede lån betragtes således stadig som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk.1. Udbytter fra selskabet andrager i indkomståret 2009 kr. 478.732, i indkomståret 2010 kr. 705.434 og i indkomståret 2011 kr. 329.595.

Klager er fremkommet med, at hans udloddede udbytter skal reduceres med formodede driftsudgifter. I den forbindelse undrer SKAT sig over, at [person1]s så ikke tilsvarende mener, at hans selskabs driftsudgifter skal forøges i de enkelte år. SKAT antager, at det må være fordi, at [person1] ikke er overbevist om de formodede driftsudgifter de facto er driftsudgifter. Dette også henset til, at der jo ikke heller ikke er dokumentation for de påståede driftsudgifter.

SKAT er af den overbevisning, at [person1]s selskab ikke kan få fradrag for påståede udokumenterede driftsudgifter, idet SKAT bl.a. mener, at enhver bogført registrering skal dokumenteres ved bilag, jf. bogføringslovens § 9. Derudover er det primært eksterne bilag, der kan indrømmes fradrag for. Der kan i den forbindelse henvises til SKM2003.441. LSR .

Det er almindelig praksis, at der ikke anerkendes fradrag for udokumenterede driftsudgifter. Udokumenterede driftsudgifter anses normalt for udloddet til hovedaktionæren, idet udgifter der ikke kan dokumenteres, bliver anset for overgået til hovedaktionæren. Udgifter der ikke er dokumenteret, kan således ikke anses for afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde [person1]s selskabs indkomst, jf. statsskatteloven § 6. Når en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der således grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

SKAT har yderst svært ved at forstå formålet med denne klage, da det ikke kan forventes, at der kan ske ændringer i beløbsstørrelsen på udbytteudlodningen, når der ikke foreligger nogen form for dokumentation. Derudover er det også besynderligt, at [person1]s selskab gentagende gange har fået bemærkninger om manglende overholdelse af forskellige lovregler fra begge sine revisionsfirmaer uden, at [person1]s som den ansvarlige ledelse sørger for, at der bliver rettet op på forholdene.

[person1]s selskab udviser stadig ikke vilje til at følge regler om bogføring m.v., der kan henvises til årsrapporten for 2012. Dette til trods for at revisor forklarer om årsagerne til, at der er forbehold i årsrapporterne i sit brev til SKAT den 7. marts 2012. Revisor oplyser endvidere i brevet til SKAT, at for at forhindre fremtidige supplerende oplysninger i årsrapporten har selskabet fået en kvalificeret bogholder.

På trods af ovenstående forklaring er der stadig anmærkninger i årsrapporten for 2012, som er aflagt i juni 2013. Der er således ikke sket nogen adfærdsændring, til trods for revisorernes gentagende påtegninger om forholdene ikke er i orden og der angiveligt, er forklaret til SKAT i august 2012, at der er ansat en kvalificeret bogholder, der skulle rette op på forholdene.

SKAT kan derfor stadig ikke se vilje til at efterleve lovregler, hverken bogføringsregler eller anden form for lovregler.

SKAT finder det yderst besynderligt, at der ved klage til Ankenævnet nu fremsendes, en opgørelse for 2009 over, hvad der er hævet/ indsat via bankkonti i alt. Til det skal bemærkes, at der ved SKATs forsepørgelse ikke blev fremlagt kontoudtog for mellemregning for 2009.

I den fremsendte klage er der nu vedlagt et revideret kontoudtog for konto 9300 for 2010 over mellemregningen. Der er følgende posteringer, som er fjernet på dette udtog i forhold til det oprindeligt fremlagte kontoudtog

Bilag/postereinger der mangler på det revideret udtog

På det nu reviderede fremlagte udtog, er der nu 8 andre debet posteringer til i alt 188.502 kr.

Som det ses af ovennævnte, er der nu i kroner elimineret debetposteringer, i forhold til det kontoudtog der stammer fra bogføringen, og som stemmer til årsrapport og skattemæssig specifikation?

For 2011 er der modtaget udtog benævnt 6675.0 Tilgodehavende hos virksomhedsdeltager og ledelse. Det er ikke tidligere blevet fremlagt noget kontoudtog for mellemregningen for 2009 til trods for SKATs anmodning.

Det fremgår af klagen vedrørende 2011, at der er a-konto lønangivelser, der skal fratrækkes. Der er allerede medtaget løn i årsrapporten. Der har ifølge SKATs oplysninger ikke været efterfølgende indberetninger på klager for 2011.

Der er i august måned 2012 på SKATs yderligere forespørgelse, indsendt forklaringer om lånet og de tilskrevne renter på mellemregningen. I den forbindelse vækker det forundring, at der svares på en måde om lånets og renternes beløbsmæssige størrelse, når SKAT spørger. Senere efterrationliseres der, og beløbene er så væsentlige lavere, når der skal klages til Ankenævnet.

SKAT finder det derudover underligt, at der i [person1]s klage ikke kan ses beløbsmæssig forskel i [person1]s lån fra sit selskab fra 2009 til 2010. Revisors opgørelse har ikke taget højde for i indkomståret 2010, at en del af lånet er opstået i indkomstår 2009. Der kan i den forbindelse henvises til SKATs opgørelse i afgørelsen af lånebeløbene (i indkomståret 2009 kr. 478.732, i indkomståret 2010 kr. 705.434 og i indkomståret 2011 kr. 329.595). Beløbene for de 3 indkomstår svarer til 1.513.761 kr. Dette beløb svarer til, hvad revisor selv har skrevet i deres påtegning i årsrapporten for 2011.

I det hele taget kan revisors indsigelser / talopstillinger ikke afstemmes til årsrapporterne, de skattemæssige specifikationer, herunder også de to årsrapporter der er udarbejdet af [person1]s tidligere revisionsfirma.

SKAT undrer sig over, at [person1]s nye revisionsfirma kan have belæg for, at ændre i de tidligere underskrevne årsrapporter fra [person1]s tidligere revisionsfirma. Man må da forvente, at [person1]s tidligere revisionsfirma ikke har underskrevet årsrapporter, som de ikke kan stå inde for.

Samtidig kan det også undre, at [person1]s nye revisions firma i den årsrapport de har underskrevet for indkomståret 2012 (tidligst den 28. juni 2013) har det samme beløbsmæssige lån til [person1] som SKAT. Dette også henset til, at revisor er bevidst om den foreliggende sag (de har selv anmodet om udsættelser). SKAT har således allerede den 8. april 2013 udsendt forslag og truffet afgørelse den 6. juni 2013, altså før revisor har færdiggjort årsrapporten. Det der i den forbindelse er endnu mere besynderligt er, at man så højst to måneder efter mener, at lånene skal reduceres med udokumenterede driftsudgifter.

Det fremføres deslige, at lånene som er udloddet til klager, skal anses for udloddet til [person1] inklusive udbytteskat. Dette kan SKAT ikke anerkende, bl.a. fordi der jo ikke har været indeholdt udbytteskat, hvilket selskabet/ [person1] som den ansvarlige ledelse af selskabet skulle have gjort, jf. kildeskatteloven § 65, såfremt der havde væet udloddet udbytte. [person1] har reelt fået hele beløbet/lånene, og har således ikke indeholdt og afregnet nogen form for udbytteskat. SKAT er således af den opfattelse, at lånene/ udbytterne skal tillægges udbytteskat. Der kan jo ikke ræsonneres og erklæres, at der er indeholdt udbytteskat, når det de facto ikke er sket.

Det kan endvidere bemærkes, at klager ikke har selvangivet sine udbytter fra sit selskab,

SKAT undrer sig også over, at der anmodes om rentefradrag for beløb, der allerede er selvangivet med et højere beløb, end det der anmodes om nu for indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT undrer sig tillige over, hvad der er skal korrigeres i årsrapporten for 2013? Er det renter/omkostninger/lån? SKAT mener ikke, dette er særlig betryggende. Hvis det er de udokumenteret formodede omkostninger, er det svært, at forstå at det først skal ske i 2013 og ikke i selskabets respektive regnskabsår.

SKAT har meget svært ved at forstå formålet med denne klage, når der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at udbyttebeløbene skulle være afvigende fra de beløb der fremgår af selskabets årsrapporter og SKATS afgørelse. Dette også sammenholdt med at SKAT har talt med betalingscentret i [by1] m.v. hvor der er oplyst, at der ikke i indkomståret 2009 er foretaget en indbetaling for selskabet på 361.748 kr. vedr. selskabsskat og moms. Det er samtidig oplyst, at for hele kalenderåret 2009 er sket en indbetaling der vedrører a-konto selskabsskat med 2.000 kr. Derudover kan påstanden fra 2011 om efterfølgende indberetning løn af heller ikke altstemmes til SKATs systemer.

SKAT finder det til lige besynderligt, at der på SKAT foranledning fra [person1]s selskab er fremsendt momsafstemninger og momssandsynliggørelser for 2008 – 2010 (dog er der ikke modtaget momssandsynliggørelse for 2010). Så sent som i april og maj 2013 er der som følge af disse afstemninger fremsendt momsefterangivelser for henholdsvis 2011 og 2013 (dog på SKAT foranledning). SKAT finder det besynderligt, at disse momsafstemeninger stemte overens med både årsrapporter og skattemæssige specifikationer. Dette er helt ubegribeligt, når der så kommer en klagesag, så skulle disse afstemninger og efterangivelser ikke på nogen måde være korrekte. Dette har SKAT meget svært ved at anse som værende sandsynligt, særlig også set i lyset af, at det er to forskellige revisionsfirmaer, der har udarbejdet årsrapporter m.v.

SKAT har stadig ikke, selv på bagrund af de nye oplysninger, fået en ny opfattelse af sagen. SKAT

fastholder således sin forhøjelse af [person1]s indkomster med de lån, som han har modtaget fra sit selskab. De samlede lån betragtes således stadig som maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Klagerens repræsentant har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg er noget forbavset over indstillingen.

Den 19. august havde vi møde om sagen og jeg oplyste bl.a. at de beregninger m.v. der var fremsendt i klagen ikke kunne anvendes. Jeg forklarede også om diverse andre forhold.

Vi aftalte, at vi fremsendte diverse dokumentationer bl.a. kontoudtog og opgørelser over hævninger og indsætninger.

Vi skulle endvidere fremsende kopi af den omtalte indbetaling på kr. 361.748, som SKAT ikke kan finde.

Vi fremsendt det ønskede, men det er overhovedet ikke kommenteret i sagsfremstillingen og indstillingen.

Hvad er forkert i de tilsendte opgørelser sammenlignet med kontoudtog m.v.?

Hvorfor forhøjer I indkomsten med SKAT’s indstilling, når vi beviseligt kan vise, at der ER indbetalt til SKAT. Mener I, at [finans1] udtaler sig urigtigt? Eller banken og vi har konstrueret kontoudtog og erklæring?

Når man skal vurdere personers evne til at betale er det de reelle værdier man anvender – altså ejendommens værdi i handel og vandel.

Det kan dokumenteres, at ejendommen er solgt for den værdi, som jeg har anvendt i min beregning af evnen til betaling.

Skal SKAT’s rod med ejendomsvurderinger betyde, at min klient skal beskattes af et stort beløb?

Dette er heller ikke kommenteret i indstillingen.

Hvis mine tal anvendes, skal der ikke ske beskatning.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS. Det fremgår af selskabets årsregnskaber, at klageren har hævet 478.732 kr. i indkomståret 2009, 705.434 kr. i indkomståret 2010 og 329.595 kr. for i indkomståret 2011.

Det kan ikke på baggrund af de af klageren efterfølgende udarbejdede opgørelser over mellemregningen eller fremlagte kontoudtog anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at differencen mellem klagerens og SKATs opgørelser over mellemregningen udgør omkostninger, som er medgået til at afholde selskabets udgifter. Det lægges herefter til grund, at der er foretaget hævninger over mellemregningen, som opgjort af SKAT.

Klagerens formue kan på baggrund af R75 for klageren den 31. december 2009 opgøres til 122.440 kr. i 2009, 214.080 kr. i 2010 og 411.026 kr. i 2011. Klageren har som løn fra selskabet indberettet 274.694 kr. i indkomståret 2009, 206.035 kr. i indkomståret 2010 og 287.545 kr. i indkomståret 2011.

Henset til klagerens samlede økonomi, kan han ikke anses for at have været solvent i indkomstårene 2009-2011. Klagerens formue har – uanset at ejendommen og gæld heri holdes ude af opgørelsen - ikke haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses herefter ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i de pågældende år. Der er herved også henset til, at gælden i årsrapporten for 2010 er nedskrevet til 0.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvad indbetalingen på 361.478 kr. har vedrørt, og Landsskatteren har derfor ikke grundlag for at vurdere, om indbetalingen kan påvirke mellemregningen eller i hvilket omfang denne betaling har betydning for klagerens mellemværende med selskabet og selskabets og klagerens skattegæld.

Lånebeløbene anses herefter for udlodning efter ligningslovens § 16 A.

SKATs afgørelse stadfæstes.