Kendelse af 24-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 7. februar 2004 selskabet [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], hvor han er hovedanpartshaver. Selskabets formål er investeringsvirksomhed. Driftsindtægterne omfatter resultater af kommanditanparter (skibsvirksomhed).

Selskabet anvender regnskabsåret 1. juli til 30. juni.

I forbindelse med en tidligere henvendelse til SKAT vedrørende renteindtægter, indsendte klageren 8 låneaftaler mellem klageren og [virksomhed1] ApS. Af aftalerne fremgår, at klageren har udlånt følgende beløb til [virksomhed1] ApS:

Samtlige lån er ydet som ansvarlig lånekapital og skal indfries til kurs 100.

Låneaftalerne er uopsigelige fra kreditors side bortset fra i tilfælde af debitors misligholdelse. Fra debitors side kan låneaftalerne til enhver tid opsiges til fuld indfrielse med en uges varsel. Lånene skulle tilbagebetales over en 5 årig periode, men var afdragsfri til henholdsvis 31. december 2009, 31. december 2010, 30. juni 2011, 31. december 2011, og 30. juni 2012.

Selskabets revisor har i årsrapporterne for 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009 taget følgende forbehold vedrørende låneaftalerne:

”Vi tager forbehold for værdiansættelsen af gældsbreve udstedt til selskabets hovedaktionær, som følge af, at disse gældsbreve er udstedt på usædvanlige vilkår. Vi tager ligeledes forbehold for den skattemæssige behandling heraf.”

Ifølge specifikationer til årsrapporterne har selskabet realiseret følgende kurstab ved afdrag på lånene:

”

Specifikationer til årsrapportRealiseret kurstab afdrag

2006/2007 439.698

2007/2008 2.464.782

2008/2009 208.154

2009/2010 278.642

2010/2010 776.855

I alt 4.168.131”

Renteindtægter

Klageren anmodede ved mail til SKAT af 3. januar 2012 om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2010. I den forbindelse oplyste han:

”Selvangivelse 2010

Jeg har opgivet beregnede renteindtægter fra mit selskab [virksomhed1] ApS CVR [...1] på 119.761

Imidlertid har jeg igen og igen måttet “låne” selskabet penge i 2009, 2010 og 2011 og der er absolut ingen udsigt til at selskabet nogensinde kan betale renter som aftalt.

Min daværende revisor mente ikke jeg var berettiget til at give mit selskab formel rentehenstand i forhold til selvangivelsen, selv om det var realiteten.

Nu har en anden og mere specialiseret revisor ændret min forståelse.

Derfor vil jeg bede om en korrektion af mine renteindtægter i 2010 på 119.761”

Ved mail til SKAT af 13. april 2012 oplyste klageren bl.a.:

”3)Jeg udarbejder hvert år et samlebilag for mine virksomheder, der er vedlagt selvangivelsen. Renteindtægter fra [virksomhed1] ApS er opgivet under rubrik 114.

For 2007 232.258kr. ApS-regnskab 2006/07

For 2008 191.755kr

For 2009 146.291kr

For 2010 119.761kr

For 2011 112355kr”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig som udbytte af kursgevinster i forbindelse med lån til klagerens selskab. Derudover har SKAT afslået at nedsætte klagerens renteindtægter i 2010 med 119.761 kr. SKAT har desuden anset klageren for skattepligtig af renteindtægter med 112.355 kr. i 2011.

SKAT har anført:

”På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at de aftalte lånevilkår i de 8 indgåede låneaftaler ikke opfylder betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 1.

SKAT har særligt lagt vægt på, at selskabet har optaget lånene til mellem kurs 37,5 og kurs 40 og er forpligtet til at indfri lånene til kurs 100. Det har således, på grund af din dominerende indflydelse på selskabets dispositioner, været muligt for dig at bestemme, hvornår selskabet skulle sælge skibsanparter til dig, og derigennem realisere kurstab på mellem 60 % og 62,5 %. For dit vedkommende er der som udgangspunkt tale om skattefrie kursgevinster, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, i LBK nr. 964 af 21/09/2004, LBK nr. 1015 af 24/10/2005 og LBK nr. 978 af 28/09/2006. Selskabet har ikke fradrag for kurstabene, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2, i LBK nr. 964 af 2l/09/2004, LBK nr. 1015 af 24/10/2005 og LBK nr. 978 af 28/09/2006.

På grund af låneaftalerne har selskabet i perioden 1/7-06 - 30/6-11 realiseret kurstab på i alt 4.168.131 kr. Dette har været medvirkende til, at selskabets egenkapital pr. 30/6-11 er negativ med 1.476.209 kr.

Der ses ikke at være nogen forretningsmæssig begrundelse for den valgte konstruktion af låneaftalerne.

SKAT anser det ikke for sandsynligt, at uafhængige parter ville indgå låneaftaler, som de er konstrueret her.

SKAT skal derfor foreslå, at kursgevinsterne omkvalificeres til maskeret udbytte:

20072008200920102011

Skattefri kursgevinst 439.698 2.464.782 208.154 278.642 776.855

Omkvalificeres til skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens § 16

A, stk. 1 439.698 2.464.782 208.154 278.642 776.855

Der kan henvises til SKM2007.471.LSR (resume):

Et familieejet anpartsselskab optog et lån hos hovedanpartshaveren på 2,3 mio. kr., der blev afregnet med 1,5 mio. kr., dvs. til kurs 65. Der var ikke stille sikkerhed for lånet, der blev forrentet med 2 %. Landsskatteretten ansatte en fikseret rente på diskonto +4 %. Endvidere skulle gevinst ved indfrielse beskattes som maskeret udlodning.

Der er mulighed for betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5, og SKATs juridiske vejledning, afsnit C.D.l 1.8.

Da du er omfattet af selvangivelsespligten i skattekontrollovens § 3B for så vidt angår kontrollerede transaktioner mellem dig og dit selskab, gælder fristbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Det vil sige, at SKAT senest den 1/5-13 skal have sendt forslag til ændring af skatteansættelsen for 2007.”

Vedrørende beskatning af renteindtægter har SKAT anført:

”Du har anmodet om, at renteindtægterne nedsættes med 119.761 kr. vedrørende udlån til [virksomhed1] ApS i 2010.

På det foreliggende grundlag kan SKAT ikke imødekomme din anmodning.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at du skal medregne renteindtægter på 112.355 kr. for 2011 vedrørende samme låneforhold.

Selskabet har taget fradrag for tilsvarende renteudgifter i skatteansættelserne for 2010 (2009/2010) og 2011 (2010/2011)

Umiddelbart er du eneste kreditor i selskabet. Selskabets gæld til dig (ansvarlig lånekapital), ifølge årsrapporterne, udgør pr. 30/6-10 og 30/6-11 henholdsvis 3.040.778 kr. og 2.203.040 kr.

Selskabets aktiver i form af skibsanparter, ifølge årsrapporterne, udgør pr. 30/6-10 og 30/6-11 henholdsvis 2.809.505 kr. og 733.071 kr. Der har i regnskabsårene været afgange på henholdsvis 671.123 kr. og 488.600 kr. SKAT antager, at afgangene vedrører selskabets salg af skibsanparter til dig, og at selskabet gennem salgene har afdraget på gælden til dig. Selskabet har således ifølge specifikationerne til årsrapporterne for 2009/2010 og 2010/2011 realiseret kurstab på afdrag (indfrielse), henholdsvis 278.642 kr. og 776.855 kr.

Det er herefter SKATs opfattelse, at selskabet, gennem salg af skibsanparter til dig, har haft den fornødne likviditet til at betale renterne på henholdsvis 119.761 kr. og 112.355 kr. for 2010 og 2011.

...

Renteindtægterne er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, litre e.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal udbyttebeskattes af kursgevinsterne. Endvidere har repræsentanten nedlagt påstand om nedsættelse af beskatning af renteindtægter.

Repræsentanten har til støtte for påstandene anført:

...

I forbindelse med investering i nye skibe har [person1] ydet lån til [virksomhed1] ApS.

De i sagen omhandlede lån har alle haft en udbetalingskurs på 37,5 til 40, således at der ved fuld indfrielse blev opnået en kursgevinst i forhold til lånenes udbetalingskurs. Lånene har herudover været forrentet med 2-3 %. Kursgevinsten udgjorde tilsammen med den pålydende rente et samlet vederlag for lånefaciliteten, der baseret på gældende markedsrenteniveau og risiko indebar en samlet forrentning, som ville være forlangt af en uafhængig långiver under samme forudsætninger og vilkår.

Lånene er udbetalt fra [person1] til [virksomhed1] ApS i 2004 og 2005.

...

Hovedstol Rentefod Udbetalingskurs Udbetalt beløb Udbetalingsdato

1.000.000 3 % 37,5 375.000 18/2-2004

700.000 3 % 40 280.000 19/5-2004

700.000 3 % 40 280.000 17/11-2004

500.000 3 % 40 200.000 2/6 2005

1.000.000 2 % 38 380.000 19/8-2005

3.200.000 2 % 37,5 1.200.000 22/11-2005

Den samlede hovedstol af de ovenfor anførte lån udgør 7.100.000 kr., og det udbetalte beløb udgør 2.715.000 kr. Forskellen udgør 4.385.000 kr. Som det fremgår af SKATs afgørelse side 3, har SKAT forhøjet den skattepligtige indkomst for årene 2007-2011 vedrørende dette punkt med samlet 4.168.131 kr. Det sidstnævnte lån, der er udbetalt i november 2005, var endnu ikke fuldt indfriet ved udgangen af indkomståret 2011.

Det skal bemærkes, at der ikke i perioden 2007-2011 er afdraget på lån udbetalt den 6/12- 2005, 12/2-2007 og 26/3-2007 ...

De i denne sag omhandlede lån er således alle aftalt og udbetalt i 2004 eller 2005.

...

Hvis der er tale om maskeret udlodning, som SKAT påstår i deres afgørelse af den 10. juli 2013, må retserhvervelsestidspunktet være afgørende for, hvornår den maskerede udlodning i givet fald skal beskattes.

De i sagen omhandlede lån er som nævnt ovenfor aftalt i 2004 og 2005. Der er mellem [person1] og [virksomhed1] ApS indgået skriftlig låneaftale...

Der er ved indgåelse af låneaftalerne mellem [person1] og [virksomhed1] ApS etableret en fordring, og det er på tidspunktet for underskrivelsen af aftalen, at [person1] har erhvervet ret til fordringen.

Vi henviser herved til Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.1.2.1, hvoraf fremgår følgende:

“Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også “formuegoder af pengeværdi” er skattepligtige. Se SL § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.”

Der er i nærværende sag ikke tvivl om, at [person1] ved etablering af lånene har opnået et retskrav på betaling af lånets fulde hovedstol og dermed også den del, som SKAT anser for maskeret udlodning. Da de omhandlede lån er aftalt i 2004 og 2005 skulle en eventuel beskatning af maskeret udlodning have fundet sted i indkomstårene 2004 og 2005.

SKAT har ikke ændret den skattepligtige indkomst for 2004 og 2005 som følge af de af [person1]

[person2] erhvervede fordringer, og genoptagelse af indkomstårene 2004 og 2005

kan ikke længere finde sted, jf. skatteforvaltningslovens § 26 og 27.

Konsekvensen af ovenstående er, at udbetalingerne i de efterfølgende år alene er afdrag på de fordringer, der er etableret ved låneaftalerne i 2004 og 2005. Der kan ikke ske beskatning af afdrag på fordringerne, som er retserhvervet i tidligere indkomstår, og som nævnt i givet fald skulle have været beskattet i de år, hvor fordringerne var retserhvervet.

Der er derfor ikke grundlag for at forhøje den skattepligtige indkomst for 2007-2011, da de betalinger, som [person1] har modtaget i denne periode, er skattefrie afdrag på hans tilgodehavender i [virksomhed1] ApS.”

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen

”...

Skatteyders repræsentant har i klage til Landsskatteretten gjort gældende, at de omhandlede lån er aftalt i 2004 og 2005. Ud fra retserhvervelsesprincippet, er det derfor repræsentantens opfattelse, at en eventuel beskatning af maskeret udlodning skulle have fundet sted i indkomstårene 2004 og 2005.

SKAT er ikke enig i denne betragtning. Der kan henvises til SKM2007.471.LSR, hvor SKAT netop havde anset forskellen mellem den nominelle værdi af lånet og afregningskursen for maskeret udlodning på retserhvervelsestidspunktet. Imidlertid var det Landskatterettens opfattelse, at udlodningen skulle beskattes på det tidspunkt, hvor den blev realiseret.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

”...

Udbytte skal, uanset om der er tale om et ordinært udbytte udloddet på en generalforsamling eller en maskeret udlodning, beskattes på retserhvervelsestidspunktet, som for udbytte grundlæggende er det tidspunkt, hvor udlodning af udbytte besluttes.

I dette tilfælde indtræder retserhvervelsestidspunktet således på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om lån fra hovedaktionær til selskab på de vilkår, som efter SKATs opfattelse begrunder den maskerede udlodning.

Det er fra dette tidspunkt, at hovedaktionæren har et krav mod selskabet, og selskabet har en forpligtelse til at honorere kravet. Der henvises i en forbindelse til praksis for beskatning af maskeret udlodning herunder beskatningstidspunktet, som i forbindelse med overdragelse af aktiver er på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om overdragelsen. Det gælder både i relation til overdragelse af fast ejendom og aktier og obligationer. Der kan ikke være forskel på beskatningstidspunktet, hvad enten der er tale om overdragelse af aktiver eller påtagelse af gæld. I begge tilfælde er beskatningstidspunktet det tidspunkt, hvor begge parter er bundet af aftalen, og betalingstidspunktet er uden betydning.

Hvis beskatningstidspunktet kunne udskydes til udbetalingstidspunktet, ville det medføre, at beskatning helt kunne undgås ved blot at undlade at udbetale udbyttet. Sagt med andre ord kunne de skattemæssige konsekvenser af en juridisk bindende aftale mellem to parter undgås ved blot at undlade at effektuere aftalen.”

Efterfølgende har klagerens repræsentant anført, at der i henhold til ligningslovens § 2 skal reguleres op til markedsværdien. Der kan således makimalt ske beskatning af maskeret udlodning svarende til differencen mellem den aftalte kurs og markedskursen. Spørgsmålet er, hvad markedskursen er.

Da SKAT også har beskattet klageren af en renteindtægt ud fra den aftalte kurs og kurs pari, har det betydning, hvis der er forskel mellem kurs pari og markedskursen. SKAT har forrentet forskellen med 6 %.

Selskabet var ikke nødlidende ved lånenes udstedelse. Fordringen skal kursfastsættes ved lånets etablering. Selskabet havde en positiv egenkapital i 2004-2005. Dvs. at fordringen havde en værdi til kurs 100.

Da selskabet investerede i ideelle anparter i skibe, var der tale om en risikofyldt investering, hvorfor der var en lavere kurs ved udlån, jf. SKM2010.864, hvor der forelå indfrielse til overkurs. Der var ikke modtaget renter i låneperioden.

Derudover er der anført følgende:

”...

Kursfastsættelsen af fordringerne

Kursfastsættelsen er foretaget med baggrund i selskabets (debitors) balance, herunder ved vurdering af de investeringer selskabet foretager for de lånte midler. Der er her tale om investeringer i

skibsandele, hvor driften kan være forholdsvis usikker. Dette medfører selvfølgelig en væsentlig

risiko for lånegiver (kreditor). Denne risiko dækkes af ved, at lånet udbetales til en lav kursværdi, samtidig med at det bærer en rente.

Selskabets status i dag

Selskabet er ikke likvideret eller ophørt på anden vis.

Det er i klagen gjort gældende, at der ikke kan gennemføres en beskatning af maskeret udlodning i det/de indkomstår, hvori der er foretaget afdrag på fordringerne, idet det er vores opfattelse, at beskatningen skulle være sket i det indkomstår, hvori fordringen er etableret og dermed i det indkomstår, hvori kravet på indfrielse til overkurs er opstået.

SKAT har i sin afgørelse henvist til SKM2007.471.LSR, som omhandler en lignende situation. I den pågældende sag var der også foretaget udlån til et nærtstående selskab, hvor udlånet skulle indfries til forud fastsat overkurs og mod en forrentning af 2 % p.a. Lånet var udbetalt til kurs 65.

I den pågældende sag statuerede man maskeret udlodning. Man kan ikke umiddelbart af den offentliggjorte afgørelse vurdere, hvorledes Landsskatteretten afgjorde sagen i relation den maskerede udlodning. Det er vores umiddelbare opfattelse, at Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse og henført den maskerede udlodning til det indkomstår, hvor fordringen er etableret, og kravet er opstået. Denne afgørelse støtter derfor vores primære påstand om, at udlodningen skal henføres til det korrekte indkomstår, hvis der er belæg for en udlodning. Den primære påstand opretholdes derfor.

SKAT anvender ligningslovens § 2, som grundlag for ændringen af den skattepligtige indkomst for [person1]. Ligningslovens § 2 medfører, at aftalen skal indgås på markedsmæssige vilkår. Denne vurdering skal naturligvis foretages på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Det medfører naturligvis også, at hvis SKAT finder, at aftalen ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, ja så må SKAT foretage en korrektion i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Korrektionen kan ikke foretages i senere indkomstår.

Ligningslovens § 2

SKAT henviser i deres afgørelse til Ligningslovens § 2. Det er SKATs opfattelse, at bestemmelsen ikke er overholdt, idet 3. mand ikke ville have indgået en tilsvarende aftale. SKAT anvender reelt bestemmelsen til at tilsidesætte den indgåede låneaftale og etablere "sit eget" lån til kurs pari, som skal forrentes med diskontoen +4 %. SKAT gennemfører dog ikke denne beregning.

Det er vores opfattelse, at Ligningslovens § 2, ikke skal anvendes til at tilsidesætte den indgåede civilretlige aftale, men derimod skal anvendes til foretage korrektioner i aftalen, sådan at den kommer til at svare til en aftale på markedsvilkår, hvis den ikke allerede svarer til det.

Det er som udgangspunkt vores opfattelse, at låneaftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår.

Det forhold, at lånet skal indfries til en forud fastsat overkurs er ikke i sig selv ensbetydende med, at SKAT kan anse indfrielsen til overkurs for en maskeret udlodning. Jeg skal i den forbindelse henvise til SKM2010.864.SR. Skatterådet har i den nævnte sag sagt ja til, at det er på markedsmæssige vilkår, når en fordring stiftes til kurs 100, men skal indfries til kurs 250. Den pågældende fordring var dog ikke forrentet. I den pågældende sag stillede man altså ikke krav om, at overkursen var maskeret udlodning, og at alene nettobeløbet skulle forrentes med diskontoen +4 %. Det var derimod Skatterådets opfattelse, at overkursen kunne anses for kreditors "renteafkast", og når dette afkast matcher markedskravet til et sådan afkast, var låneaftalen skattemæssig acceptabel.

Det er derfor vores opfattelse, at den rette indgangsvinkel til en vurdering af om låneaftalerne er indgået på markedsmæssige vilkår, er at foretage en beregning af det forventede afkast af udlånet og sammenholde dette afkast med, hvad 3. mand ville forlange i forbindelse med tilsvarende udlån.

Hvis man herefter finder, at udlånet er sket til en for lav kurs, kan der korrigeres herfor. Hvis SKAT finder, at udlånet skal forrentes med diskontoen +4 %, hvilket på det pågældende tidspunkt udgjorde ca. 6 %, og udlånene alene er forrentet med 2-3 %, ja, så er der jo belæg for at udbetale lånet til underkurs pari, idet kursgevinsten ved indfrielsen jo i sig selv udgør et afkast af udlånet, jf. SKM2010.864.SR.

Hvis Landsskatteretten skulle være af den opfattelse, at forholdet ikke er forældet, og at forholdet skal vurderes i det år, hvori afdraget er foretaget, er det vores opfattelse, at den ansatte maskerede udlodning ikke er korrekt foretaget, idet man ikke blot kan ændre til kurs 100 og derefter ændre renten.

Betalingskorrektion

SKAT har anset forholdet for omfattet af ligningslovens § 2. SKAT har med henvisning til denne bestemmelse fundet, at aftalen mellem selskabet og hovedaktionæren ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, hvilket har medført, at SKAT har foretaget korrektioner af den skattepligtige indkomst.

Når SKAT foretager korrektioner efter ligningslovens § 2, har SKAT endvidere en vejledningsforpligtelse. SKAT er således forpligtet til at oplyse den pågældende skatteyder om, at der kan foretages betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Foretages betalingskorrektion kan den sekundære korrektion (den maskerede udlodning) undgås.

SKAT har ved deres afgørelse ikke vejledt [person1] om denne mulighed. Den manglende vejledingspligt medfører naturligvis ikke, at SKATs afgørelse kan gøres ugyldig, men hvis Landsskatteretten er enig i vores synspunkt, skal [person1] tilbydes muligheden for betalingskorrektion, sådan at den maskerede udlodning kan undgås ved, at den modtagne overkurs tilbagebetales til selskabet.

Renteindtægterne

Renteindtægterne af gældsbrevene er selvangivet med 140.967 kr. SKAT har ikke foretaget nogen korrektion af renterne. I ovenstående kendelse fra Landsskatteretten nedsættes det grundlag renten bliver beregnet af, idet renten, efter Landsskatterettens opfattelse i nævnte kendelse, alene skal beregnes af den udlånte kursværdi, idet der ikke skal foretages forrentning af den del, der kan henføres til den maskerede udlodning, da denne del ikke i den situation er et udtryk for en mellemregning.”

Landsskatterettens afgørelse

Udlodning

Kursgevinstloven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve, jf. kursgevinstlovens § 1.

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Højesteret fastslog ved dom af 22. marts 1999, TfS 1999, 346, at bestemmelserne om udbyttebeskatningen i ligningslovens § 16 A finder anvendelse, hvis en udbetaling til en aktionær fra et selskab i retlig henseende må anses som udbytte af aktier.

Der skal således ved et selskabs indfrielse af en fordring hos en eneaktionær foretages en konkret vurdering af forholdet med henblik på at fastslå, hvorvidt den i forbindelse med indfrielsen opnåede gevinst er at anse for en kursgevinst eller for maskeret udbytte/udlodning.

Skattepligtige, der kontrollerer juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at regulere vilkårene, såfremt disse ikke svarer til de vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende lån, jf. ligningslovens § 2.

Det er forskellen mellem den værdi, som lånet skal indfries til og den aftalte kursværdi ved udstedelsen, der udgør den maskerede udlodning, jf. SKM2007.471.LSR.

Lånene, der er ydet som ansvarlig lånekapital, forrentes med henholdsvis 2 % og 3 % p.a. Kursen er fastsat til henholdsvis 37,5, 38 og 40. Indfrielse skal ske til kurs 100. Der er ikke stillet sikkerhed.

Der blev taget forbehold i selskabets årsrapporter vedrørende værdiansættelsen af gældsbrevene med begrundelsen, at gældsbrevene var udstedt på usædvanlige vilkår.

Det anses ikke for dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at selskabet kunne have opnået et tilsvarende lån på samme vilkår.

Det er først ved betaling af afdrag, at udlodningen kan anses for besluttet/realiseret. Klageren skal således beskattes i de indkomstår, hvor selskabet har afdraget på lånene, og selskabets kurstab er konstateret, jf. TfS 1999, 346 HR og SKM2007.471.LSR. Udlodningsbeskatningen er foretaget ud fra de anførte kurstab hos [virksomhed1] ApS ved afdrag på lånene.

Det bemærkes i øvrigt, at SKAT i sin afgørelse har henvist til muligheden for betalingskorrektion.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Renteindtægter

Renteindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra e.

SKAT har beskattet klageren af renteindtægter svarende til de i selskabet selvangivne og fratrukne renteudgifter. Der foreligger ikke i øvrigt et grundlag for at nedsætte det beskattede beløb.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse i sin helhed.