Kendelse af 30-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

Indkomståret 2011

SKAT har anset udbetalt rejsegodtgørelse for skattepligtig med 57.487 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var ansat som chauffør ved [virksomhed1] ApS i perioden 20. april 2011 til 23. november 2011, hvorefter han opsagde sin stilling.

Arbejdsgiveren har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren på i alt 57.487 kr.

Rejsegodtgørelserne er udbetalt på grundlag af kørselsrapporter indeholdende oplysninger om klagerens navn, CPR-nr., rejsernes start- og sluttidspunkt, visse destinationer og de anvendte satser for beregningen. Rejsegodtgørelserne fremgår af klagerens lønsedler fra [virksomhed1] ApS.

Klageren har fremlagt kørselsrapporter for kørsel i ugerne 17 til og med 50 i 2011.

Der er lavet én kørselsrapport pr. uge. Klagerens adresse fremgår ikke af kørselsrapporterne. Destinationerne er for så vidt angår ugerne 17-25 angivet som tyske bynavne og DK, mens der på de resterende kørselsrapporter kun er angivet DE og DK som destinationer. Rejsernes formål er angivet som eksport.

Klageren har over for SKAT fremvist en kortbog over Tyskland, hvori han selv havde noteret sine køreruter.

Der er sporadisk betalt vejafgifter i Tyskland, men klageren har oplyst, at han for så vidt muligt undgik at køre på motorvej og havde falske leveringssedler med til brug for kørsel på mindre veje.

Klageren brugte førerkort, og der var installeret tachograf i bilen.

Der er ikke fremlagt yderligere kontrolbilag, herunder aflæsninger af førerkortet eller tachografen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse på i alt 57.487 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 A.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Faktiske forhold

Du har fået rejsegodtgørelse i forbindelse med dit arbejde ved [virksomhed1] ApS. Din arbejdsgiver [virksomhed1] ApS har ikke opfyldt betingelserne for at kunne udbetale godtgørelsen skattefrit, da der ikke er ført den fornødne kontrol med, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Du har oplyst, at du var ansat fra 20. april - 23. november 2011,hvor du selv sagde op. Kontorets -

personale ønskede, at du overtrådte køre- hviletiderne, og at du skulle bruge ansats førerkort. Det

ville du ikke, ligesom du ikke ville køre på kilometerpenge. Du havde tachograf i bilen, og der er

opbevaringspligt på 2 år - 1 eksemplar til firmaet og 1 eksemplar, som du ikke har kendskab til,

hvem der opbevarer denne. Førerkortet var kun ude af bilen i weekenderne, når du var hjemme.

Du kørte på eksportoverenskomst og ville ikke køre på andet. Du kørte ud fra [by1] eller [by2], men brugte ikke motorvej. Du havde falske leveringssedler med, da I ellers ikke måtte køre på de små veje. Din kørsel kan være [by1] - [by3] og tilbage, eller du kører til [by4] med varer fra [by1] og har paller med retur evt. over [by5] og så tilbage til [virksomhed2] for at læsse, og så til [by1] igen. Du har oplyst, at du er ude hele ugen. Bilen stor enten i [by6] eller i [by7] afhængig, om du skulle køre varer fra [virksomhed2] eller [virksomhed3], [by1]. Du har også hentet støbeudstyr i Belgien/Holland for [virksomhed4], [by8].

Kørselsrapporterne er udfyldt med dato og starttidspunkt samt sluttidspunkt og dato, der er påført antal kørte kilometer i alt samt km-stand hver dag. Ruten er påført som DE hele ugen, arbejdets art/kørslens formål er påført - eksport og sover skiftevis på hver linje.

SKAT’s begrundelse og bemærkninger

Du har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse for 2011 på 57.487 kr. Dine kørselsrapporter er urigtige, da der udelukkende er påført tyske bynavne, selvom du har kørt både i Tyskland og i Danmark.

Reglerne for skattefri rejsegodtgørelse står i ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9A og Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 1. Se også Den juridiske vejledning 2012, afsnittene C.A.7.2 og C.A.4.3.3.3.2.

Vi har ikke godkendt udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, da

Vi anser den udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelse for yderligere løn jf. Statsskattelovens § 4 stk. 1, litra c. Din personlige indkomst jf. Personskattelovens § 3 stk. 1 forhøjes med 57.487 kr. for 2011.

Det fremgår ikke afkørselsrapporterne, at du har kørt for [virksomhed3] og [virksomhed2], herunder hvilket arbejde, du har udført - ingen navne oplyst på ruten. Det fremgår ikke, at du har været i Danmark, hvorfor vi ikke kan konstatere, om du har haft mulighed for at overnatte i hjemmet eller har afbrudt rejserne.

Ud fra det foreliggende materiale har vi ikke godkendt fradrag for udgifter til rejsedage jf. ligningslovens § 9A.”

I forbindelse med indgivelse af klagen har SKAT udtalt:

”Ad punkt 1 og 2

Jf. de vedlagte kørselsrapporter er der ingen mulighed for at kontrollere, om rejsen har været over 24 timer og hvor kørslen har foregået. Der er større beløb, jf. firmaets registrering af vejskat i november og december 2011, men der er stadig ingen mulighed for at kontrollere kørslen ud fra kørselsrapporterne. Der er ikke påført danske bestemmelsessteder på trods af, at der er kørt både i Danmark og Tyskland.

Ad punkt 3

som punkt 1 og 2 – ingen mulighed for at kontrollere kørslen.

Ad punkt 4

Det fremgår af kørselsrapporterne, at der skal være påført rute inkl. Destinationer, arbejdets art/godsets art m.v. Det er ikke opfyldt, blot påført eksport og sover samt slut.

Ad punkt 5

Der blev fremlagt en kortbog over Tyskland. Der er ikke bevis på, at der er kørt de pågældende steder. Der er ikke betalt vejskat, jf. [person1], da han havde falske leveringssedler med for at undgå at betale vejskat. Førerkortet blev vist. Det skal sidde i bilen, når der køres. Der er ikke forevist aflæsning af førerkortet. Kørslen registreres på en køreskive eller tachograf, som ikke er forelagt i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han har ret til skattefri rejsegodtgørelse på i alt 57.487 kr.

Det er til støtte for påstanden anført:

”Sagen drejer sig om udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse. Denne sag har været en del i medierne, da det drejer sig om selskabet [virksomhed1]. Jeg ved godt der er flere chauffører der har nævnt at de var vidende om, at det de lavede var ulovligt. Men i mit tilfælde var jeg altså ikke vidende om dette. Jeg har ikke gjort noget urigtigt, da jeg jo HAR kørt eksport og netop derfor IKKE har været hjemme, hvilket min kone og mine naboer også gerne vil bevidne. Jeg føler, at SKAT har taget alle chauffører over én kam, og regner med de alle har prøvet at snyde med deres kørselsrapporter.

Der står i afgørelsen, punkt 1 og 2, at der er lavet urigtige kørselsrapporter.

Dette er jeg ikke enig i, da jeg jo har kørt både i Danmark og Tyskland, hvor jeg har importeret varer fra Tyskland til Danmark og retur tilbage til Tyskland. Derfor står der kun DE (Tyskland) på min kørselsrapport. Jeg fik at vide af sagsbehandler [person2] at hun kunne se, der var betalt store vejafgifter både i november og december, hvor jeg var helt nede ved [by9]. Altså ville det være umuligt for mig at kunne være hjemme i min seng om aftenen, grundet afstanden.

Afgørelsens punkt 3: SKAT siger, jeg har udfyldt kørselsrapporten for at få skattefri kørselsgodtgørelse, men jeg HAR jo netop kørt eksport og import i de 9 måneder jeg har været ansat i pågældende firma.

Afgørelsens punkt 4: SKAT siger der ingen ruter er oplyst. Det er korrekt, men arbejdsgiver har jo sendt mig til læsse- og aflæssestederne. Så arbejdsgiveren har jo kendskab til de pågældende ruter. Arbejdets art og kørselsformålet giver jo lidt sig selv, i kraft af at det er eksport og import kørsel, som der står skrevet.

Afgørelsens punkt 5: Ifølge SKAT er det umuligt, ud fra kørselsrapporterne, at se om jeg er berettiget til skattefri kørselsgodtgørelse. Men da jeg var til møde hos SKAT ved [person2], fremlagde jeg en meget brugt kortbog fra 2011, hvor jeg kunne vise hende de steder jeg har kørt. Jeg har lavet punkter på kortet og skrevet små notater. Dette må vel også kunne bruges som bevis?

Desuden skal mit digitale førerkort følge mig, men da det har siddet i bilen hele ugen, og kun tages ud i weekenderne, betyder det jo også at jeg har opholdt mig i bilen. Dette fremlagde jeg også som bevis, men det er åbenbart heller ikke nok med elektroniske beviser, der ikke kan snydes med. Hvordan skal jeg snart yderligere bevise min uskyld?

Jeg føler og er ret overbevist om, at SKAT har truffet denne afgørelse alene på baggrund af, at de TROR jeg har været i Danmark og derfor har overnattet i min egen seng. Men som sagt kan hele min lille landsby bevidne at jeg altså ikke har været hjemme. Det kan min kone selvfølgelig også.

Jeg føler at afgørelsen er truffet ud fra ting de TROR. De skriver jo selv i deres afgørelse, at det ikke fremgår nogen steder, at jeg har været i Danmark, men så fremgår det vel heller ikke at jeg har været hjemme? Altså TROR de bare at jeg er en skattesnyder, og straffer mig efter hvad de syntes straffen skal være. Jeg er altså skyldig, til andet er bevist. Jeg har ikke været bekendt med at kørselsrapporterne skal udfyldes på anden måde end den måde firmaet har ønsket det, da kørselsrapporterne betales og udleveres af firmaet.

Jeg troede at kontoret og deres personale havde styr på disse papirer. Det ved jeg jo så nu at de ikke har haft, men jeg forstår ikke hvorfor jeg skal betale for deres fejl og urigtigheder? Dette mener jeg er en helt forkert afgørelse!

Vedlagt er bilag, der understøtter min påstand om, at jeg har kørt for [virksomhed3] i Tyskland.

Desuden bilag 2, som er mine naboers underskrift på, at de bevidner, at jeg ikke har opholdt mig på min hjemadresse i hverdage i året 2011.”

Klageren har til SKATs udtalelse bemærket, at han ikke som privatperson har mulighed for at fremvise data fra tachografen.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4 (www.retsinformation.dk), at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, og som ikke overstiger standardsatsen.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1 (bkg. nr. 173 af 13.03.2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed, jf. ligningslovens § 9 A. En lønmodtager anses for at være på rejse:

Klageren har bl.a. fremlagt kørselsrapporter fra ansættelsesperioden og en skriftlig erklæring fra sine naboer om, at han ikke opholdte sig på sin bopæl i hverdagene.

Det i sagen fremlagte materiale anses ikke for tilstrækkeligt til at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt.

Der lægges vægt på, at kørselsrapporterne ikke er udfyldt fyldestgørende. Det er således ikke muligt at fastslå klagerens køreruter, herunder rejsernes mål eller delmål ud fra betegnelserne DE og DK. Hertil kommer at destinationerne nævnt med en tysk by ikke er nærmere konkretiseret med en adresse eller lignende. Endvidere fremgår det ikke klart, hvad rejsernes konkrete erhvervsmæssige formål har været. Den fremlagte mail, hvori [virksomhed3] GmbH bekræfter, at klageren har kørt med deres beton under ansættelse hos [virksomhed1] ApS, bidrager ikke yderligere til afklaring af køreruter, herunder rejsernes mål eller delmål.

Dette skal endvidere sammenholdes med, at der ikke er fremlagt yderligere kontrolbilag. Det er således ikke muligt at fastslå, om klagerens arbejdsgiver har ført den nødvendige kontrol.

Allerede fordi det i sagen fremlagte materiale ikke muliggør kontrol med udbetalingen af den skattefri rejsegodtgørelse, stadfæstes SKATs afgørelse. Betingelserne i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1 findes således ikke opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.