Kendelse af 13-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2014
SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 og 2008.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet i 2005 og gik konkurs i 2009.
Klageren har i indkomståret 2009 foretaget fradrag for 77 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS på 125.000 kr. samt foretaget fradrag for en fordring i fremmed valuta på 20.000 EUR.
SKAT godkendte for indkomståret 2009 fradrag for tabt anpartskapital i [virksomhed1] ApS med 41.660 kr. svarende til klagerens andel på 1/3 af anpartskapitalen på 125.000 kr., hvilken afgørelse blev stadfæstet af skatteankenævnet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede i marts 2007 skifteretten om at tvangsopløse selskabet. For at få retableret egenkapitalen eftergav klageren – ifølge et håndskrevet notat – den 5. juli 2007 et tilgodehavende hos selskabet på 583.823 kr., svarende til 76,77 % af et samlet eftergivet beløb på 760.448 kr. Eftergivelsen af gælden på 760.448 kr. bevirkede – sammen med andre forhold – at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 12. juli 2007 tilbagekaldte opløsningsbegæringen.
Klageren har over for SKAT fremlagt en udateret og ufuldstændig fogedretsafgørelse, hvoraf kan udledes, at der har været stillet en garanti på 20.000 EUR over for [virksomhed2]., som er krævet indfriet. Klageren har dokumenteret, at der den 19. juli 2007 er hævet 20.000 EUR – omregnet til 149.853,55 kr. – på hans konto, der er indsat på en konto tilhørende [virksomhed1] ApS’ konto.
Det fremgår tillige af fogedretsafgørelsen, at klageren efterfølgende har fremsat krav over for de to øvrige anpartshavere med 1/3 til hver. Han har kun modtaget betaling fra den ene anpartshaver, således er der via fogedretten er søgt inddrevet 1/3 fra en anden anpartshaver.
Klageren har anmodet om genoptagelse af indkomståret 2007 med henblik på yderligere fradrag for tabt anpartskapital, hvilken anmodning blev afvist af SKAT. SKATs afgørelse blev ikke påklaget til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Ud over investeringen i anparter er der indsendt materiale, der viser, at det var nødvendigt, at selskabet fik en gældseftergivelse på 760.448 kr. for at bevare en egenkapital på 125.999 kr., og at klageren i den forbindelse har fremlagt et håndskrevet notat, hvoraf fremgår, at hans andel af gældseftergivelsen var 583.823 kr.
Det fremgår ikke, at tilgodehavendet er konverteret til anparter.
Ifølge klagerens oplysninger har han mistet et tilgodehavende (en fordring) i [virksomhed1] på 583.823 kr.
SKAT har alene for indkomståret 2009 godkendt fradrag for tabt anpartskapital med 41.660 kr., idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at ejerforholdet er ændret i forhold til det, der fremgår af Erhvervsregisteret, hvor klageren er angivet som ejer af 1/3 af anpartskapitalen.
SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for kautionsforpligtelse med 149.853 kr., idet klagerens indfrielse af garantien på 20.000 EUR er sket i 2007, hvorfor der allerede af den grund ikke er mulighed for at give fradrag for tabet i 2009.
Skatteankenævnet stadfæstede den 22. april 2010 SKATs afgørelse.
Klageren har den 30. oktober 2012 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008. I anmodningen er henvist til betaling af beløbene på 149.853 kr. og 911.732 kr., hvoraf sidstnævnte beløb udgør et tab på mellemregningen.
Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet i 2005 og gik konkurs i 2009.
Klageren har i indkomståret 2009 foretaget fradrag for 77 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS på 125.000 kr. samt foretaget fradrag for en fordring i fremmed valuta på 20.000 EUR.
SKAT godkendte for indkomståret 2009 fradrag for tabt anpartskapital i [virksomhed1] ApS med 41.660 kr. svarende til klagerens andel på 1/3 af anpartskapitalen på 125.000 kr., hvilken afgørelse blev stadfæstet af skatteankenævnet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodede i marts 2007 skifteretten om at tvangsopløse selskabet. For at få retableret egenkapitalen eftergav klageren – ifølge et håndskrevet notat – den 5. juli 2007 et tilgodehavende hos selskabet på 583.823 kr., svarende til 76,77 % af et samlet eftergivet beløb på 760.448 kr. Eftergivelsen af gælden på 760.448 kr. bevirkede – sammen med andre forhold – at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 12. juli 2007 tilbagekaldte opløsningsbegæringen.
Klageren har over for SKAT fremlagt en udateret og ufuldstændig fogedretsafgørelse, hvoraf kan udledes, at der har været stillet en garanti på 20.000 EUR over for [virksomhed2]., som er krævet indfriet. Klageren har dokumenteret, at der den 19. juli 2007 er hævet 20.000 EUR – omregnet til 149.853,55 kr. – på hans konto, der er indsat på en konto tilhørende [virksomhed1] ApS’ konto.
Det fremgår tillige af fogedretsafgørelsen, at klageren efterfølgende har fremsat krav over for de to øvrige anpartshavere med 1/3 til hver. Han har kun modtaget betaling fra den ene anpartshaver, således er der via fogedretten er søgt inddrevet 1/3 fra en anden anpartshaver.
Klageren har anmodet om genoptagelse af indkomståret 2007 med henblik på yderligere fradrag for tabt anpartskapital, hvilken anmodning blev afvist af SKAT. SKATs afgørelse blev ikke påklaget til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
Ud over investeringen i anparter er der indsendt materiale, der viser, at det var nødvendigt, at selskabet fik en gældseftergivelse på 760.448 kr. for at bevare en egenkapital på 125.999 kr., og at klageren i den forbindelse har fremlagt et håndskrevet notat, hvoraf fremgår, at hans andel af gældseftergivelsen var 583.823 kr.
Det fremgår ikke, at tilgodehavendet er konverteret til anparter.
Ifølge klagerens oplysninger har han mistet et tilgodehavende (en fordring) i [virksomhed1] på 583.823 kr.
SKAT har alene godkendt fradrag for tabt anpartskapital med 41.666 kr., idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at ejerforholdet er ændret i forhold til det, der fremgår af Erhvervsregisteret, hvor klageren er angivet som ejer af 1/3 af anpartskapitalen.
SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for kautionsforpligtelse med 149.853 kr., idet klagerens indfrielse af garantien på 20.000 EUR er sket i 2007, hvorfor der allerede af den grund ikke er mulighed for at give fradrag for tabet i 2009.
Skatteankenævnet stadfæstede den 22. april 2010 SKATs afgørelse.
Klageren har den 30. oktober 2012 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2007 og 2008. I anmodningen er henvist til betaling af beløbene på 149.853 kr. og 911.732 kr., hvoraf sidstnævnte beløb udgør et tab på mellemregningen.
SKAT har anført, at klageren den 18. august 2010 anmodede om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2007.
Den 4. oktober 2010 traf SKAT afgørelse vedrørende 2007, hvor klagerens anmodning blev afvist. Denne afgørelse blev ikke påklaget til skatteankenævnet eller Landsskatteretten.
SKAT har anført, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan ændre SKATs afgørelse af 4. oktober 2010, hvorfor SKAT har afslået at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse.
SKAT har tillige anført, at fristen for genoptagelse af indkomstopgørelsen for 2007 er den 1. maj 2011, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
SKAT er af den opfattelse, at klageren ikke opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 7, hvorfor der alene er mulighed for ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige forhold som nævnt i § 27, stk. 1, nr. 8.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder. Ifølge bemærkninger til loven anses forglemmelse af et fradrag ikke for sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår ligeledes af SKATs juridiske vejledning ”Processuelle regler for SKATs opgaver”, afsnit A.A.8.2.3.
SKAT har derfor ikke givet tilladelse til genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007.
Vedrørende indkomståret 2008 er klagerens anmodning om genoptagelse tillige indgivet for sent, idet fristen var den 1. maj 2012.
SKAT har anført, at klageren ikke opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 7, ligesom der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at genoptagelse kan ske efter § 27, stk. 1, nr. 8, jf. det ovenfor anførte for så vidt angår indkomståret 2007.
Klageren har anført, at han har betalt 20.000 EUR, svarende til 149.853,55 kr., fra egen konto, jf. fremlagte bilag fra [finans1]. Han har derfor ret til at fratrække hele dette beløb.
Klageren har tillige fremlagt udskrift af mellemregningskonto, hvoraf fremgår, at han har et tilgodehavende på 911.732,91 kr. pr. 28. juni 2007, hvilket beløb han har anset for fradragsberettiget.
Klageren har anført, at han har betalt alle ydelser vedrørende en bil, mrk. Audi A3 tilhørende hans firma, [virksomhed3]. SKAT har ikke tilladt, at han kan fratrække disse ydelser i firmaet, idet SKAT tværtimod har krævet, at han er blevet beskattet af samme bil i sit ansættelsesforhold i [virksomhed1].
Klageren er tillige uberettiget nægtet fradrag for betaling af leasingydelser på en bil, mrk. VW Passat.
Klageren har fremlagt øvrige bilag vedrørende bil, ansættelseskontrakt m.v.
Af stk. 2 fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Endvidere fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige hvis de i nr. 1 – 7. nærmere angivne betingelser er til stede. Af bestemmelsens nr. 8 kan anmodning fra en skattepligtig give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Landsskatteretten finder, at klagerens anmodning om genoptagelse er sket efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvorfor ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kun kan finde sted, såfremt betingelserne i nr. 1 – 8 er opfyldt.
Retten finder for så vidt angår betingelserne i nr. 1 – 7, at disse ikke er opfyldt, ligesom betingelsen om særlige omstændigheder i nr. 8 ikke kan anses for opfyldt. Betingelsen i nr. 8 anvendes sædvanligvis, såfremt der er tale om myndighedsfejl eller lignende begået af skattemyndighederne. I det foreliggende tilfælde ses der ikke at være begået fejl af skattemyndighederne. Retten er af den opfattelse, at det påhviler klageren i det relevante indkomstår at selvangive eventuelle fradrag, såfremt han mener sig berettiget hertil. Glemte fradrag eller fradrag, der ikke er selvangivet inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan ikke henføres til begrebet ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, hvorfor retten finder, at klageren ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse.
Landsskatteretten bemærker, at SKATs afgørelse af 18. marts 2013, der er påklaget til retten, alene omhandler fradrag for tabt anpartskapital samt fradrag for kaution, hvorfor retten alene kan tage stilling til disse punkter.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.