Kendelse af 01-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2016

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet i september 2010 med det formål at drive virksomhed med rådgivning af danske og udenlandske virksomheder om going concern. Selskabets første regnskabsår omfatter perioden 24. september 2010 til 29. februar 2012.

Efterfølgende er selskabets formål udvidet til også at omfatte investering i fast ejendom med udlejningspotentiale. Selskabets anpartskapital ejes 100 % af [person1].

Lejlighed i Thailand

Selskabet har den 19. oktober 2011 erhvervet en lejlighed i Thailand. Der tale om et leasehold med en restløbetid på 9 år. Ved selskabets køb af lejligheden er købesummen fordelt således:

I revisionsprotokollen dateret den 26. juli 2012 har revisor om lejligheden anført:

“Periodeafgrænsningsposter på 477 tkr. udgøres af forudbetalt husleje på 8 år for bolig beliggende i Thailand. Boligen, der er erhvervet med henblik på udlejning, er beliggende på lejet grund og ved udløb af lejeperioden har selskabet ingen ejendomsret til ejendommen. Lejeaftalen er som følge heraf klassificeret som en operationel lejeaftale, således at den årlige huslejeomkostning udgiftsføres i resultatopgørelsen. De i forbindelse med lejeaftalen afholdte omkostninger i form af advokat, ejendomsmægler, småanskaffelser og efterfølgende vedligeholdelse er fuldt ud udgiftsført i anskaffelsesåret.”

Ifølge klagerens repræsentant er det efter thailandsk lovgivning ikke muligt for udlændinge at erhverve fast ejendom i Thailand. Erhvervelse foregår i stedet ofte ved såkaldte leaseholds, hvor køber erhverver en lejeret til hus og grund på baggrund af langsigtede lejeaftaler med ejeren. Leaseholds indgås som udgangspunkt for en 30 årig periode ad gangen. Da klageren overtog leaseholdet, resterede der 9 år på den eksisterende lejeaftale.

Klagerens repræsentant har forklaret, at sælgeren i forbindelse med overdragelsen har oplyst, at der var en lejer tilknyttet leaseholdet, jf. lejeaftale af 31. juli 2011, hvilket var en forudsætning for klagerens investering i leaseholdet. Klagerens repræsentant har anført, at selskabet havde en berettiget forventning om, at lejeaftalen efter de 9 år ville kunne forlænges med en ny 30 års lejeperiode, idet det i [Thailand], hvor praksis omkring leaseholds er ældre, er de første 30-års lejeaftaler allerede udløbet. Her er der kutyme for, at aftalerne automatisk forlænges med en ny 30-årig lejeperiode. Det er den almindelige opfattelse i Thailand, at denne kutyme ligeledes kan udstrækkes til andre landområder, herunder bl.a. [Thailand], og det er på denne baggrund, at klageren har regnet med en forlængelse af lejeperioden, hvormed leaseholdet efter forlængelsen ville kunne sælges med fortjeneste i forhold til den reducerede anskaffelsessum. I den resterende 9-års lejeperiode var selskabet efter sælgerens oplysninger sikret en lejeindtægt fra den oplyste lejer. Lejeindtægten og forventningen om forlængelse af leaseholdet har medført, at investeringen er vurderet rentabel for selskabet. Lejeren er imidlertid sprunget fra med henvisning til, at leaseholdet var i utilfredsstillende stand, hvilket bl.a. fremgår af e-mail fra [person2] (sælgers advokat) i en e-mail til klageren af 21. november 2011, hvorfor selskabet har forsøgt at ophæve handelen. Da ophævelse af handlen ikke var mulig, har selskabet i stedet gennemført en lettere istandsættelse af leaseholdet med henblik på udlejning (for at fjerne lugtgener). Samtidig har klageren søgt efter en ny lejer, bl.a. ved at lave opslag om leaseholdet på en lokal restaurant og flere andre steder i området. Da det imidlertid ikke er lykkedes selskabet at udleje leaseholdet, har [person1] besluttet at købe leaseholdet ud af selskabet, jf. overdragelsesaftale af 31. marts 2012.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at ejendomsmægler og managementfirma på [x1], [person3] under hele forløbet har forsøgt at sælge leaseholdet på vegne af klageren. Disse salgsbestræbelser har resulteret i at leaseholdet nu er overdraget til tredjemand, jf. overdragelsesaftale af 1. marts 2013 med tab/underskud til følge for selskabet.

Ved selskabets indkomstopgørelse er fratrukket følgende udgifter vedrørende lejligheden:

Lejligheden er den 1. marts 2012 videresolgt til [person1]. Købesummen blev dog aldrig erlagt og i stedet er lejligheden den 1. marts 2013 solgt til [person4] fra Sverige.

SKAT har i sagsforløbet modtaget en CD med forskellige oplysninger, der skulle dokumentere selskabets aktivitet på ejendomsmarkedet. Materialet indeholder også diverse mailkorrespondance omkring overvejelserne omkring erhvervelse af ejendom i Thailand.

Af mail af 23. marts 2011 fra [person1] til Mr. [person5] fremgår blandt andet:

“I wish to buy it with non-taxed funds in the Danish company and later on sell it to myself at a reduced price. My sole financiel upside in this is to obtain a tax deduction in the Danish company through a reduced share value due to renovation costs, thus getting a tax deduction worth about 55- 60 % of the reduction in share value.”

I et andet notat er anført:

“I have been coming to [Thailand] 1-2 times every year since 2001 and have decided to live in [Thailand] on 1/2 year basis starting about 3 years from now or earlier.”

Selskabet har afholdt og fratrukket følgende rejseudgifter i forbindelse med [person1]s rejser til Thailand:

[person1] har oplyst, at han i flere år har afholdt sine ferier i Thailand. Det er oplyst og dokumenteret, at han har set på flere lejligheder i området.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabet indkomst i 2011 med 466.583 kr.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”Det synes klart, at formålet med selskabets køb af lejligheden er, at [person1] skal have en lejlighed i Thailand.

Det er svært at se, hvilket investeringspotentiale der skulle være i at investere i en ejendom, man kun er sikker på at råde over i 9 år, ligesom der heller ikke rent faktisk har været nogen lejeindtægt af ejendommen, som dagen efter regnskabsårets udløb er overdraget til [person1], som ejer anparterne i selskabet.

SKAT har således vurderet, at selskabet ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed med ejendomsudlejning ved blot at købe en lejlighed for derefter at videresælge den til hovedaktionæren mindre end 5 måneder efter. Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet ikke kan fratrække driftsudgifter og afskrivning på lejligheden, da denne ikke har været anvendt til noget erhvervsmæssigt formål.

Selskabets indkomstansættelse vil derfor i henhold til Afskrivningslovens § 1 og Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a blive forhøjet med de fratrukne udgifter på 310.728 kr., da udgiften ikke vurderes at have tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Beløbet vil i stedet skulle tillægges lejlighedens anskaffelsessum og indgå i avanceopgørelsen ved salget i det efterfølgende indkomstår.

Lider selskabet i det efterfølgende regnskabsår et tab på lejligheden, vil SKAT til den tid vurdere, om dette skal betragtes som en udlodning til [person1], men dette vil alt andet lige være udgangspunktet, når et selskab køber en ejendom for umiddelbart efter at overdrage den til hovedanpartshaveren.

Med hensyn til rejseudgifterne, som er afholdt over flere år, vurderer SKAT, at der er tale om en privat udgift for [person1], som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Indkomstopgørelsen for selskabet for indkomståret 2011 (perioden 24.09.2010 - 29.02.2012) forhøjes med 155.855 kr., da [person1]s private udgifter ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets betaling af [person1]s private udgifter anses for en udlodning til ham, som i henhold til Ligningslovens § 16 A, stk. 1 skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Beløbet skal i henhold til Personskattelovens § 4a, stk. i beskattes som aktieindkomst og fordeles således:

Indkomståret 2010 44.105 kr.

Indkomståret 2011 99.777 kr.

Indkomståret 2012 11.973 kr.

I alt 155.855 kr.

Da ejertiden har været så kort, og der har været tale om en istandsættelsesperiode, vil SKAT efter omstændighederne undlade beskatning efter Ligningslovens § 16, stk. 5.

Den samlede indkomstændring hos selskabet vedrørende boligen i Thailand kan herefter opgøres således:

”

SKATS udtalelse til sagsfremstillingen

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

”Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabets formål var på daværende tidspunkt registreret som havende til formål, at driver virksomhed med rådgivning af danske og udenlandske virksomheder om going concern.

Det er oplyst, at klageren undersøgte mulighederne for at investere i udlejningsejendomme i såvel Spanien, England, Vietnam og Thailand.

Den 19. oktober 2011 overtog selskabet et leasehold beliggende i Thailand med 9 års tilbageværende løbetid. Summen udgjorde kr. 536.580 + omkostninger til advokat, mægler i alt 662.855 kr. Herudover blev der afholdt 116.259 kr. til indretning. Leaseholdet var på daværende tidspunkt udlejet, men lejeren opsagde efterfølgende lejeaftalen.

Klageren har været 4 gange i Thailand, 6/10 til 31/12-2010, 10/1til 26/1-2011, 28/8 til 28/10-2011 og 19/12-2011 til 13/2-2012.

Det er oplyst at leaseholdet i marts 2012 solgt til ham personligt. Købesummen ses ikke at være oplyst, da der mangler punkt 5-11 i bilag 3.8. I 2013 blev den overdraget til uafhængig tredjemand [person4].

Det er SKATs opfattelse, at leaseholdet/ejendommen ikke i 2010 og 2011 har været anskaffet og anvendt erhvervsmæssigt, ligesom de foretagne rejser ikke kan anses som erhvervsmæssige.

SKAT fastholder derfor, at selskabet ikke har fradrag for udgifterne hertil og at klageren skal beskattes af maskeret udlodning.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at indkomsten for indkomståret 2011 skal nedsættes med 466.583 kr.

Subsidiært tilpligtes SKAT at anerkende, at indkomsten for indkomståret 2011 skal nedsættes med 155.855 kr. i forhold til det i afgørelsen af 10. juni anførte.

Det er til støtte for påstanden anført:

”At de af [virksomhed1] ApS afholdte udgifter til anskaffelse af leaseholdet i Thailand, i alt 536.580 kr., kan fradrages, idet leaseholdet er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig benyttelse og de facto anvendt således. Fradrag i indkomståret 2011 kan dermed ske som selvangivet med 1/9 af anskaffelsessummen for leaseholdet, i alt 59.620 kr.

at selskabets udgifter til drift af leaseholdet (udgifter til indretning, mægler, pasning af hus m.v.) samt udgifter til rejse og fortæring i forbindelse med eneanpartshavers, [person1], rejser til Thailand er driftsmæssigt begrundede og dermed fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifter i forbindelse med drift af leaseholdet kan dermed fradrages som selvangivet med i alt 406.963 kr.

at [virksomhed1] ApS’ investering i leaseholdet er driftsmæssigt begrundet, og at indkomstforhøjelserne som følge heraf skal frafaldes.

Til støtte herfor gøres gældende;

at investeringspotentialet skal vurderes ud fra, at [virksomhed1] ApS på købstidspunktet havde en kontrakt på, at der medfulgte en lejer af leaseholdet, og at leaseholdet forventedes forlænget med 30 år, som der er praksis for i Thailand.

at den manglende lejeindtægt skyldes bristende forudsætninger omkring den medfølgende lejekontrakt. På baggrund heraf forsøgte [virksomhed1] ApS netop at annullere købet af leaseholdet, hvilket ikke var muligt, og

at overdragelsen af leaseholdet fra [virksomhed1] ApS ligeledes skal ses som et udslag af bristede forudsætning omkring lejeaftalen. Alene som følge af at leaseholdet mod forventning ikke blev udlejet, ønskedes leaseholdet overdraget til [person1] for at undgå rådighedsbeskatning. Overdragelse til privat regi var således ikke en del af den oprindelige hensigt med købet af leaseholdet.

Problemstillingen drejer sig om den skattemæssige behandling af udgifter til anskaffelse og drift af leasehold i Thailand samt udgifter til rejse og fortæring i indkomståret 2011 afholdt af [virksomhed1] ApS i forbindelse med rejser til Thailand. Rejserne er foretaget af eneanpartshaveren (og eneste ansatte) [person1].

SKAT har i sin afgørelse dateret 10. juni 2013 lagt til grund, at [virksomhed1] ApS har anskaffet et leasehold ([...]) i udlejningskomplekset [x1] i [Thailand], alene med henblik på videresalg til eneanpartshaver [person1] som feriebolig.

På denne baggrund nægtes fradrag for faktiske udgifter forbundet med lejligheden samt rejseomkostninger forbundet med anskaffelse, istandsættelse og udlejningsarbejde med lejligheden. SKATs begrundelse er, at selskabet ikke har erhvervet udlejningslejligheden med det formål at benytte aktivet erhvervsmæssigt.

SKAT støttede i sit ændringsforslag sin påstand på følgende hovedpunkter:

Disse hovedpunkter blev forklaret og klart imødegået i svarskrift til SKAT af 30. april 2013, hvor følgende blev anført og dokumenteret for så vidt angår det faktiske hændelsesforløb:

[virksomhed1] ApS blev stiftet i september 2010 med det formål at drive virksomhed med rådgivning af danske og udenlandske virksomheder om going concern. På baggrund af udviklingen i virksomhedens drift og resultat blev det besluttet at udvide selskabets formål til også at omfatte investering i fast ejendom med udlejningspotentiale. Da den rette investering i efteråret 2011 blev fundet, og selskabet faktisk erhvervede leaseholdet i Thailand, blev formålet i årsrapporten udvidet til følgende: “Selskabets formål er at drive virksomhed med rådgivning af danske og udenlandske virksomheder om going concern og investere i fast ejendom med udlejningspotentiale”, jf. årsrapporten for 2010/2012.

I forbindelse med selskabets ønske om erhvervsmæssig investering i udlejningsejendomme undersøgte selskabet mulighederne for investering i udlejningsejendomme i såvel Spanien, England, Vietnam og Thailand. For så vidt angår sidstnævnte rettede selskabets undersøgelser sig primært mod [Thailand], og [person1] foretog flere rejser til Thailand for at besigtige mulige investeringsejendomme. Valget faldt på det omhandlende leasehold beliggende i [x1], som selskabet overtog ved aftale af 19. oktober 2011.

Ifølge thailandsk lovgivning er det ikke muligt for udlændinge at erhverve fast ejendom i Thailand. Erhvervelse foregår i stedet ofte ved såkaldte leaseholds, hvor køber erhverver en lejeret til hus og grund på baggrund af langsigtede lejeaftaler med ejeren. Leaseholds indgås som udgangspunkt for en 30-årig periode ad gangen. Da [virksomhed1] ApS overtog leaseholdet, resterede der 9 år på den eksisterende lejeaftale, hvilket var medvirkende til, at selskabet havde mulighed for at overtage leaseholdet til en reduceret overdragelsessum.

I forbindelse med overdragelsen oplyste sælger, at der var en lejer tilknyttet leaseholdet, jf. lejeaftale af 31. juli 2011 (bilag 3.3). Dette var en klar forudsætning for [virksomhed1] ApS’ investering i leaseholdet. På baggrund af lejekontrakten udarbejdede [virksomhed1] ApS et budget over investeringen i leaseholdet (bilag 3.4). Budgettet viser et positivt afkast på mellem 6,5 og 7,1 % p.a. anhængig af selskabets momsmæssige behandling i Thailand.

Lejeren sprang imidlertid fra med henvisning til, at leaseholdet var i utilfredsstillende stand. Dette fremgår eksempelvis af e-mail fra [person2] (sælgers advokat) i e-mail til [person1] af 21. november 2011 (Bilag 3.5). Da det stod klart, at der - mod forventning - ikke var tilknyttet en lejer til leaseholdet, forsøgte [virksomhed1] ApS at ophæve handelen, jf. e-mail-korrespondance for perioden september-december 2011. Da ophævelse af handlen ikke var mulig, gennemførte selskabet i stedet en lettere istandsættelse af leaseholdet med henblik på udlejning (for at fjerne lugtgener). Samtidig søgte [virksomhed1] ApS efter en ny lejer, bl.a. ved at lave opslag om leaseholdet på en lokal restaurant og flere andre steder i området.

Det lykkedes imidlertid ikke selskabet at udleje leaseholdet, og på baggrund af de danske regler om rådighedsbeskatning af fri sommerbolig for direktører m.fl., besluttede [person1] at købe leaseholdet ud af selskabet, jf. overdragelsesaftale af marts 2012. Som følge af en række uafklarede juridiske forhold i relation til den generelle ejendomsret vedrørende hele [x1] vurderede [person1], at leaseholdet ud fra en risikoafvejning skulle forblive i selskabet. [person1] afregnede derfor aldrig overdragelsessummen inden den i aftalen fastsatte frist, hvorfor aftalen bortfaldt.

At leaseholdet samtidig blev forsøgt afhændet til ekstern køber fremgår ligeledes af bestyrelsesreferat af 26. juli 2012.

Under hele forløbet har ejendomsmægler og management firma på [x1], [person3], forsøgt at sælge leaseholdet på vegne af [virksomhed1] ApS. Disse salgsbestræbelser har resulteret i, at leaseholdet nu er overdraget til tredjemand, jf. overdragelsesaftale af 1. marts 2013 (bilag 3.10). Betalingen af denne handel er dokumenteret over for SKATs medarbejder og leaseholdets salgspris er skattemæssigt indregnet af [virksomhed2] i selskabets netop aflagte årsrapport pr. 28. februar 2013 og selvangivelse for indkomståret 2012.

Overdragelsen af leaseholdet til tredjemand har resulteret i, at [virksomhed1] ApS har måttet acceptere et tab/underskud vedrørende investeringen. Tabet skyldes, at en afgørende forudsætning for investeringen - nemlig den allerede indgåede udlejningsaftale - viste sig ikke at være opfyldt. Da leaseholdet også efterfølgende viste sig at være vanskelig at udleje, har [virksomhed1] ApS ud fra et synspunkt om tabsminimering valgt at sælge leaseholdet til tredjemand.

SKATs argumenter er således tilbagevist ved svarskrivelsen med følgende forhold:

På trods af ovenstående fastholdt SKAT sit udgangspunkt og traf afgørelse uden yderligere spørgsmål, støttet på følgende synspunkter:

Kommentarer til SKATs synspunkter A og B, som afgørelsen støttes på

Ad A. Annullering af handlen fra selskabet til [person1]

Ved mødet 10. januar 2013 med SKATs medarbejder oplyste [person1] om, at handlen ikke var fuldbyrdet og forklarede, at dette skyldtes opståede uafklarede juridiske forhold for hele kompleksets setup, ligesom handelsaftalen blev afleveret til SKAT i sin helhed. Ved telefonsamtale med SKATs medarbejder den 4. februar 2013 meddelte [person1] yderligere, at leaseholdet sandsynligvis ville blive solgt til tredjemand i stedet for til [person1], idet forhandling med tredjemand om overdragelse netop var påbegyndt. Forhandlingerne endte som nævnt ud i, at leaseholdet blev overdraget til tredjemand pr. 1. marts 2013, og derfor blev salget til [person1] naturligvis annulleret i form af, at [person1] aldrig betalte købesummen for leaseholdet.

Manglende betaling inden for den aftalte betalingsfrist er misligholdelse fra købers side, som berettiger sælger til ophævelse. Dette følger af almindelige obligationsretlige principper. En aftale om overdragelse af fast ejendom, som er misligholdt, fordi køber ikke har betalt købesummen rettidigt, anses som udgangspunkt heller ikke for indgået i skattemæssig forstand, jf. Den juridiske vejledning 20 13-2, afsnit C.H.2.1.6.14. “Ophævelse af aftale om overdragelse af fast ejendom”.

Ad B. “Usikkerhed” om ejerforhold

Ejerforholdet er klart beskrevet og dokumenteret ved de fremlagte bilag. Leaseholdet blev købt af [virksomhed1] ApS og forblev heri, indtil det blev solgt til tredjemand.

Formål med investeringen er dokumenteret erhvervsmæssig. Det fremgår af de fremlagte bilag, at formålet med [virksomhed1] ApS’ investering i leaseholdet var erhvervsmæssig, idet:

[virksomhed1] ApS’ anskaffelse af leaseholdet er omfattet af selskabets formål, hvilket ikke bestrides af SKAT. At investeringen senere viste sig ikke at være rentabel kan ikke begrunde, at der skal ske beskatning af [person1].

Vi henviser yderligere til Byrettens afgørelse gengivet i SKM2013.417BR, hvor retten fandt, at et sommerhus var erhvervet i selskabets interesse som investeringsobjekt, selvom et planlagt ejendomsprojekt som følge af finanskrisen ikke blev gennemført.

Herunder fremhæves særligt følgende præmisser for Byrettens afgørelse:

“På baggrund af den fremlagte redegørelse til [finans1] og oplysningerne om finansieringen af projektet, samt det oplyste om sommerhusets stand, finder retten, at det må lægges til grund, at [virksomhed3] ApS erhvervede sommerhuset med henblik på nybyggeri og videresalg. Det må således også lægges til grund, at sommerhuset ikke blev erhvervet med henblik på A ‘s private brug heraf.

Det fremgår af sagen, at selskabet efter erhvervelsen af sommerhuset ved generalforsamlingen i november 2007 ændrede vedtægternes formålsbestemmelse til specifikt at omfatte ejendomsinvestering. Retten finder derfor, at situationen i denne sag adskiller sig væsentligt fra en række tidligere afgørelser omhandlende tilfælde, hvor selskaber - uden at det har nogen sammenhæng med selskabets formål og virksomhed i øvrigt - har erhvervet sommerboliger som udlejes.

Da det må lægges til grund, at erhvervelsen af sommerhuset er sket i selskabets interesse som investeringsprojekt, finder retten ikke, at sommerhuset er stillet til rådighed for A ‘s private brug.

Det forhold, at ejendomsprojektet blev opgivet som følge af udefrakommende omstændigheder grundet den globale finanskrise findes ikke at kunne føre til noget andet resultat, uanset at A derefter som den eneste kunne råde over sommerhuset. Det er således også ubestridt, at A ikke faktisk har gjort brug af sommerhuset.

Retten finder således ikke, at der har været grundlag for at foretage beskatning i medfør af dagældende ligningslovs § 16, stk. 5, hvorfor retten i det hele tager A‘s påstand om nedsættelse af hans personlige indkomst for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 til følge.”

Det er vores opfattelse, at [virksomhed1] ApS’ anskaffelse af leaseholdet er anskaffet i selskabets interesse med det formål at skaffe øjeblikkelige udlejningsindtægter og senere værditilvækst i form af en ny 30 års leaseholdperiode.”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen

Klagerens repræsentant har dels gentaget sine anbringender i sin klage af 9. september 2013 og dels fremsat følgende subsidiære påstand:

Subsidiær påstand

Såfremt Landskatteretten mod vores forventning ikke måtte være enig i den nedalagte principale påstand, gøres det til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gældende, at [virksomhed1] ApS de facto ejede leaseholdet i de omhandlede indkomstår, og at udgifterne til rejse og fortæring derfor alene er afholdt i selskabets interesse,

Klagers bemærkninger til SKATs udtalelse

Det er vores opfattelse, at klager fuldt ud har dokumenteret, at der var tale om en erhvervsmæssig investering:

Der er i sagen fremlagt dokumentation for samtlige ovenstående punkter i form af såvel budgetter, underskrevne kontrakter fra advokater og e-mails til og fra eksterne personer.

Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen ikke forholder sig til den fremlagte dokumentation, men alene baserer sit forslag til afgørelse på et skøn, som ikke findes at være dokumenteret i fakta, bortset fra en enkelt e-mail til en anden mægler, vedrørende en anden sag og taget ud af en sammenhæng med et helt andet formå l(at modtage nogle bedre salgstilbud end “standard”).

Overfor SKATs skøn om hovedanpartshavers intentioner står klagers dokumentationer af, at den konkrete investering var erhvervsmæssigt begrundet både før anskaffelsen, underejerskabet og ved videresalget til tredjemand. Sagen står således mellem et skøn fra SKAT alene støttet til en e-mail fra en anden sammenhæng kontra en række tredjemandsdokumentation i den omhandlede investering.

At sagsøger på et tidspunkt overvejede at sælge fra firmaet til hovedanpartshaveren, skyldtes alene, at lejer sprang fra, hvilket udløste risiko for rådighedsbeskatning. Overdragelsen blev annulleret, og klager betalte rådighedsskat for indkomståret 2012.Da der netop var tale om en erhvervsmæssig investering besluttede klager at fastholde lejligheden i [virksomhed1] ApS.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Selskabet anses ikke ved købet af leaseholdet at have etableret virksomhed ved investering i ejendomme eller udlejning af ejendomme. Erhvervelsen af leaseholdet anses ikke for sket i selskabets interesse, men i eneanpartshaverens interesse og som følge af hans bestemmende indflydelse i selskabet. Der er herved lagt vægt på, at eneanpartshaveren har haft rådighed over leaseholdet, at han har haft en personlig interesse for ferieophold i Thailand og at det ikke er dokumenteret, at selskabets erhvervelse af leaseholdet er sket med det formål at opnå fortjeneste.

Skattemæssige afskrivninger

Det følger af afskrivningslovens § 1, stk. 1, at skattemæssige afskrivninger kan foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Da der ikke har været erhvervsmæssige aktiviteter i selskabets ejertid, kan der ikke godkendes skattemæssige afskrivninger på selskabets anskaffelsessum eller de foretagne istandsættelsesudgifter.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Rejseudgifter

Det følger af ligningslovens § 8, stk. 1, at udgifter, som er afholdt i forbindelse med den skattepligtiges erhverv til rejser, reklamer og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende eller senere år, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

De afholdte rejseudgifter til og fra Thailand og opholdsudgifter i Thailand anses ikke for afholdt i forbindelse med selskabets erhvervsvirksomhed.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.