Kendelse af 07-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1].

Selskabet har den 31. august 2007 anskaffet ejendommen, [adresse1], [by1] for 6.850.000 kr. Ejendommen har været udlejet til klageren og datterselskabet [virksomhed2] A/S siden den 1. juni 2008, jf. fremsendte lejekontrakter.

Det fremgår af lejekontrakten mellem [virksomhed1] ApS og klageren, at det samlede areal til privat beboelse udgør 200 m2 inkl., det areal, hvorover [virksomhed2] A/S tillige har brugsret (forstue/møderum, toilet m.v. i alt ca. 75 kvm).

Ejendommen, [adresse1], [by1], er en beboelsesejendom og er ved de sidste almindelige vurderinger vurderet som sådan med ejendomsværdi pr. 1. oktober 2007 på 5.950.00 kr., 1. oktober 2009 på 3.900.000 kr. og l. oktober 201l på 4.500.000 kr. Der er ifølge kommunens BBR oplysninger ikke erhvervsarealer på ejendommen.

Den årlige husleje er fastsat til 194.400 kr. inkl. 21.600 kr. til varme, el og vandafgift. Huslejen kan reguleres op og ned på grundlag af den markedsmæssige husleje for lignende boliger i området samt det tidsmæssige omfang af vedligeholdelsespligten. Den årlige leje for [virksomhed2] A/S andrager 51.600 kr. inkl. 8.000 til el og varme.

Af selskabets årsrapporter for 2008-2011 fremgår, at klageren har betalt en husleje, der har udgjort 143.500 kr. i 2008, 228.600 kr. i 2009, 210.000 kr. i 2010 og 218.600 kr. i 2011.

Selskabet har afholdt alle driftsudgifterne på ejendommen, jf. kontospecifikationer og årsrapporterne for 2008-2011.

SKAT har beregnet værdi af fribolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9 således:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i 2008 med 114.604 kr., i 2009 med 218.403 kr., i 2010 med 238.422 kr. og i 2011 med 240.054 kr.

SKAT har som begrundelse bl.a. anført:

”Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over boligen tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Værdi af fri helårsbolig skal beregnes efter bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 9, når der er tale om en bolig, der er stillet til rådighed for en hovedaktionær samt andre personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. er beregningsgrundlaget det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1/10 året før indkomståret eller anskaffelsessummen for ejendommen.

Da anskaffelsessummen, 6.850.000 kr. er større end ejendomsværdien, anvendes anskaffelsessummen. Såfremt der er foretaget forbedringer på ejendommen, tillægges værdien af disse til anskaffelsessummen.

Værdien af fri helårsbolig kan opgøres således:

Værdi af fri bolig beregnes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 2. pkt.

Værdien forhøjes med 1 % af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A af det beløb der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, j f. ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt.

Beregningsgrundlaget efter denne bestemmelse udgør det laveste af følgende beløb:

Ejendomsværdien 1/10 i indkomståret, her 1/10 2007 5.950.000 kr., 1/10 2009. 3.900.000 kr.

Ejendomsværdien 1/1 2001 + 5 %, her 3.097.500 kr.

Ejendomsværdien 1/1 2002, heraf 3.150.000 kr.

Laveste beløb er således ejendomsvurderingen l/1 2001 + 5 %

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, at det areal, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke skal medregnes ved beregningen af fri bolig til beskatning.

SKAT har indhentet tegninger over ejendommen fra teknisk forvaltning, jf. www. Weblager.dk. Det fremgår heraf, at et evt. møderum og forstue vil ligge i umiddelbar tilknytning til beboelsesrum som spisestue eller soveværelse. Indretningen gør, at møderum og forstue ikke kan anses at blive anvendt udelukkende erhvervsmæssigt. SKAT betvivler ikke, at der er en vis forretningsmæssig aktivitet på adressen som bogføring og opbevaring af bilag. Dette udelukker dog ikke, at hele ejendommen er til rådighed for dig i din egenskab som hovedanpartshaver. Der er også lagt vægt på, at der er samme adgangsforhold til ejendommen.

Det er SKATs opfattelse, at hele ejendommen på 200 m2 anses for at være anvendelig til beboelse i overensstemmelse med vurderingen.

Selskabets betaling af udgifter til ejendomsskat skal medregnes med i den skattepligtige indkomst. Hvis selskabet betaler andre udgifter som f.eks. varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, skal de også beskattes særskilt. Den skattepligtige værdi af fri bolig nedsættes med din egen betaling af husleje.

Værdien af den fri bolig er skattepligtig som personlig indkomst, jf. personskattelovens § § 3 og 4. Der skal desuden betales arbejdsmarkedsbidrag efter AMBL § 2, stk. 2.

Forlænget ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Du er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og har dermed den bestemmende indflydelse, hvorfor forholdet vedrørende beskatning af værdi af fri helårsbolig er en såkaldt kontrolleret transaktion mellem dig og [virksomhed1] ApS omfattet af reglerne i skattekontrollovens § 3 B.

Den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende skattepligtige, som er omfattet af ovennævnte skattekontrollovs § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

For indkomstårene 2008 og 2009 kan SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf.

tillige skattekontrollovens § 3 B, foretage forslag om ændring af skatteansættelse frem til henholdsvis den 1. maj 2014 og den 1. maj 2015. Afgørelsen vedrørende ændring af skatteansættelsen for 2008 skal SKAT afsende senest den 1. august 2014 og for indkomståret 2009, senest den 1. august 2015.”

SKATS udtalelse til klagen

Af SKATs udtalelse fremgår bl.a.:

”Det anføres i klagen, at SKAT fejlagtigt tillægger ejendommens driftsudgifter for hele 2008. Klageren og [virksomhed2] A/S flyttede først ind på ejendommen 1. juni 2008, hvorfor de medregnede driftsudgifter, kun bør medregnes med 7/12 dele.”

SKAT indstiller derfor, at ejendommens driftsudgifter for 2008 kun skal medregnes med 7/12.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at han ikke er omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 finder anvendelse, at der helt skal ses bort fra de indgåede lejekontrakter og at de erlagte huslejer fra såvel klageren og [virksomhed2] A/S tilbageføres.

Det er til støtte herfor bl.a. anført:

”Vi kan ikke acceptere, at vores klient er omfattet af reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9, ligningslovens § 16A, stk. 5 og skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 5.

Det er ikke vores opfattelse, at klienten har fribolig.

Der er 2 lejere (selvstændige juridiske enheder) på ejendommen, som begge betaler markedsleje for at benytte ejendommen. Ejendommen må derfor betegnes som en blandet benyttet ejendom. Den erhvervsmæssige del udgør over 25 %.

Det er ikke vores opfattelse, at 2 selvstændige juridiske enheder kan have domicil samtidig på en ejendom, samtidig med at den ene juridiske enhed beskattes af fribolig.

Den ene lejer er [person1] personligt og den anden lejer er [virksomhed2] A/S, Ejendommen ejes af [virksomhed1] ApS, som er udlejeren.

Hvis en person har fribolig og skal beskattes heraf, kan det jo ikke accepteres, at boligen på alle tidspunkter kan invaderes af kunder, leverandører m.v. Dette umuliggør et normalt familieliv med f.eks. gæster herunder besøg af børn, børnebørn m.fl. En fribolig kan, efter vores opfattelse, kun bebos af den der beskattes heraf. Det er ikke acceptabelt, at andre kan benytte den fribolig man beskattes af.

[virksomhed2] A/S, som også er lejer i den påståede “fribolig”, er en registreret forsikringsmæglervirksomhed med ansvar for administration af forsikringsforholdene for ca. 20 store og mellemstore erhvervsvirksomheder, med et samlet præmievolumen på ca. 30 mio. kroner. Det siger sig selv, at der må være forretningsmæssig aktivitet af en betydelig størrelse på adressen. Selskabets benyttelse har bl.a. betydet en væsentlig mødeaktivitet på adressen med kunder, forsikringsselskaber og øvrige relevante forretningsforbindelser. Dertil kommer de administrative forsikringsrelaterede opgaver samt almindelig administration som bogføring og opbevaring af bilag for 5 år m.v.

Den del af ejendommen, som [virksomhed2] A/S betaler leje for, er ca. 75 kvm. og dette areal er ikke til rådighed for [person1], idet den erhvervsmæssige aktivitet og indretning udelukker, at arealet kan anvendes privat. Det er korrekt som SKAT skriver, at der er samme adgangsforhold til ejendommen, men det gør efter vores opfattelse kun ulempen for [person1] privat større, idet alle kunder jo derved benytter en del af ejendommen, som [person1] privat betaler husleje for. Husleje som [person1] privat jo betaler af beskattede midler.

Det er vor opfattelse, at reglerne i ligningslovens § 16 stk. 9 og § 16A, stk. 5 ikke kan anvendes i dette tilfælde.

Vi henleder også opmærksomheden på, at [person1] har bopælspligt på ejendommen, samt at der påhviler [person1] omfattende pasningspligter herunder græsslåning, hækkeklipning, vedligeholdelse af fællesarealer m.v. Dette arbejde udføres ulønnet af [person1] for selskabet, som ejer ejendommen.

Da der ikke er tale om fribolig, skal lejerne betale markedsleje. Vi har indhentet prisen på markedsleje for ejendommen hos 2 lokale ejendomsmæglere. Ejendommen kunne ifølge dem udlejes til henholdsvis mellem 180.000 kr. og 192.000 kr. og 204.000 kr. til 216.000 kr.

Ifølge vores beregninger er der en forskel mellem SKATs lejefastsættelse som fribolig og markedslejen, på op til 182.000 kr. pr. år.

Det skal bemærkes, at SKAT ved beregning af den påståede “værdi til beskatning” for 2008, fejlagtigt tillægger ejendommes driftsudgifter for hele 2008. [person1] og [virksomhed2] A/S flyttede først ind på ejendommen 1. juni 2008, hvorfor de medregnede driftsudgifter, efter vores opfattelse, kun bør medregnes med 7/12 dele.

Bemærkninger til SKAT’S afgørelse:

Ad 1

Det er korrekt, at ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom, men det ændrer ikke på det faktum, at [virksomhed2] A/S har drevet en for denne type virksomhed betydelig aktivitet på adressen. Selskabet har, som nævnt, haft ansvaret for og administreret en portefølje med en præmieomsætning på ca. 30 mio. kr.

Ad 2

Det er korrekt, at [person1] ikke har modtaget løn fra selskabet, der ejer ejendommen.

Ad 3

Arealet anvendes udelukkende erhvervsmæssigt, da det ikke kan anvendes privat pga. møder med kunder m.fl., administrative forsikringsrelaterede opgaver, udarbejdelse af bogføring, betalinger m.v.

Ad 4

Af dette punkt fremgår det, at SKAT helt og aldeles tilsidesætter de kontrakter, der er indgået omkring ejendommen. Ifølge kontrakten skal [person1] betale husleje til [virksomhed1] ApS for hele ejendommen - med undtagelse af den del af ejendommen som udlejes til [virksomhed2] A/S. Det fremgår også af denne kontrakt, at [person1] har bopælspligt på ejendommen.

Ad 5

SKAT er enig i, at [virksomhed2] A/S skal betale markedsleje for benyttelse af ejendommen. [person1]s rådighed og mulighed for at råde over selskabets ejendom er derimod omfattet af de skematiske regler. Ved denne beregningsmåde bliver der betalt 2 gange for det af [virksomhed2] A/S anvendte areal.

[virksomhed2] A/S betaler f.eks. i 2009 49.800 kr. i husleje, mens [person1] bliver beskattet af 447.003 kr., som er beregnet for hele ejendommen.

Dette må bero på en fejl, idet der ikke kan beregnes “fribolig” af hele ejendommen, når der samtidig betales husleje for en del af ejendommen.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan imødekomme vores påstand om, at reglerne for skematisk beregning af værdi af fribolig ikke kan anvendes her, er vor subsidiære påstand, at der helt skal bortses fra de indgåede lejekontrakter og den erlagte husleje fra såvel [person1] og [virksomhed2] A/S tilbageføres.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3B i skattekontrolloven. Bestemmelsen omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner og således også beskatning af en helårsbolig, der stilles til rådighed af selskabet, jf. dommen i SKM2015.441.

De foretagne ansættelser er således gyldige.

Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 5, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, at stk. 7 og 8 ikke omfatter boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Klageren er eneaktionær i [virksomhed1] A/S, der i de omhandlede indkomstår ejede 100 procent af aktierne i [virksomhed2] A/S, hvori klageren er direktør.

Det forhold, at lejligheden delvist har været udlejet til [virksomhed2] A/S, kan ikke føre til et andet resultat, da lokalerne ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der dermed ikke er tale om reduktion af den frie rådighed som ved arbejdsværelse i eget hjem.

En forudsætning for nedslag er således også, at værelserne på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold m.v. har skiftet karakter og derfor ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum.

Hertil kommer at det af BBR fremgår, at ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom. Det er som følge heraf ikke registreret, at nogen del af ejendommen er anvendt erhvervsmæssigt.

Da SKAT fejlagtigt har medregnet ejendommens udgifter til el, vand og varme, ejerforening, forsikring og ejendomsskat for hele 2008, nedsætter Landskatteretten beløbet til 7/ 12 af de afholdte udgifter svarende til perioden, hvor klageren har beboet ejendommen i 2008.

For de øvrige påklagede indkomstår stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Subsidiær påstand

Da der er tale om indgåede aftaler mellem selvstændige juridiske enheder, har Landsskatteretten ikke kompetence til at ændre de indgåede aftaler, idet Landskatteretten jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1 behandler klager over SKATs afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller et motorankenævn.

Såfremt klageren ønsker at omgøre de civilretlige valg, skal anmodning herom stiles til SKAT jf. skatteforvaltningslovens § 29.

Landsskatteretten påkender derfor ikke den subsidiære påstand.