Kendelse af 28-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Holbæk den 25. maj 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 17. juli 1990 gift i Tyrkiet med [person1] (herefter benævnt [person1]). Den 5. februar 2001 blev parret skilt.

Klageren har to børn med [person1]. Barn nr. 1, der er en pige, er født den 11. oktober 1991 og barn nr. 2, der er en dreng, er født den 11. februar 1994.

Klageren blev gift igen den 27. juni 2002 med [person2]. Den 25. januar 2006 blev parret skilt.

Den 7. september 2005 købte klageren sammen med [person1] og hendes bror, [person3] (i det efterfølgende benævnt [person3]) ejendommen [adresse1] i [by1]. Klagerens ejerandel udgør 50 %, mens [person1] og [person3] hver ejede 25 %.

Den 1. april 2007 købte [person1] broderens andel og ejer herefter 50 % af ejendommen, der er et enfamiliehus på 164 m² på en 770 m² grund.

[by1] Kommune har tvangsflyttet klagerens adresse til [adresse1] fra den 11. august 2010. Klageren har oplyst til SKAT, at han ikke bor på adressen.

Klageren modtager førtidspension. [person1] har modtaget kontanthjælp indtil 2009, hvor hun fik bevilget førtidspension.

I forbindelse med gennemgang af klagerens bankkonti, har SKAT konstateret mange kontante indsætninger på klagerens bankkonti.

Klageren har til SKAT forklaret, at han hævede 50.000 kr. på hver af sine børns opsparingskonti. Derudover havde han opsparet 1.000 kr. om måneden de seneste 10 år. Beløbene blev gemt i en køkkenskuffe og indsat i banken, da den samlede sum nåede op på 99.000 kr.

Ved møde med SKAT den 23. juni 2011 oplyste klageren, at pengene stammede fra aktiehandler, fra en kredit på 50.000 kr., fra et lån på yderligere 45.000 kr. og fra en opsparing på 45.000 kr. som han havde liggende i kontanter - udover de 2 x 50.000 kr. han havde lånt af sine børn.

De mange kontante indsættelser stammede fra private lån fra venner og familie, samt lån, han havde optaget under ferier i Tyrkiet. Klageren havde, efter det oplyste, lånt 70.000 kr. årligt i Tyrkiet. Endelig blev det oplyst, at der ikke var udarbejdet lånedokumenter, idet lånene var indgået ved personligt samtykke.

Årsagen til indsætninger fra hans nabo var, at han havde hjulpet naboen med reparation af en bil. Klageren havde tidligere arbejdet på sin brors autoværksted og derigennem lært at reparere biler. Indsætningerne vedrørte udlæg for materialer.

Klageren har endvidere oplyst, at det oprindeligt var meningen, at de skulle være 4 om at købe ejendommen [adresse1] i [by1], men da 2 af personerne sprang fra, blev det kun klageren og [person1], der købte ejendommen. Klageren havde sparet 150.000 kr. op til huskøbet.

Efter mødet med SKAT fik klageren udarbejdet erklæringer på de beløb han har lånt. Erklæringen vedrørende lån fra [person4] i Tyrkiet ([person1] far) har han selv udarbejdet. [person1] har været i Tyrkiet og fået underskrevet lånedokumentet.

Klageren har endvidere oplyst, at der flere gange har været medbragt penge fra rejser til Tyrkiet, både af ham selv, [person1] og børnene. Der foreligger ikke kvitteringer for vekslingen af pengene, som er vekslet på små lokale vekselbutikker og hos guldsmede. Der er i flere tilfælde lånt penge af [person3].

De kontante indsættelser på bankkontoen blev foretaget, fordi han ikke længere kunne have penge liggende i hjemmet af frygt for indbrud. De lånte penge blev ikke indsat i banken i et samlet beløb, der var også kontante beløb hjemme.

Ved et efterfølgende møde med SKAT blev det oplyst, at klageren og [person1] havde svært ved at betale de faste udgifter efter de blev eneejere af ejendommen. Da de ikke havde råd til at sælge, var det nødvendigt at låne penge af venner og bekendte. Der er alene lånt penge af [person4] og [person3].

Det blev ved dette møde oplyst, at [person4] er en bekendt fra Tyrkiet og ikke familie. Klageren har ikke kunnet oplyse noget om, hvad [person4] beskæftigede sig med, eller hvor han havde penge fra til udlån. De kontante pengebeholdninger har været opbevaret i hjemmet og indsat i banken efter behov.

Rejserne til Tyrkiet og forbruget i Tyrkiet har været betalt af kontante midler. Andre faste udgifter har ligeledes været betalt af kontante midler på posthus.

Det er endvidere oplyst, at de lånte kontantbeløb har været modtaget i Euro og vekslet til danske kroner. Der er ikke fremlagt dokumentation for veksling af valuta.

Af klagerens og [person1]s pas fremgår det, at klageren har været i Tyrkiet 3 gange siden 31. maj 2010. [person1] har siden 1. januar 2005 været 8 gange i Tyrkiet.

[person3] har ikke været i stand til at dokumentere, at han har udlånt 130.000 kr. til klageren.

Klageren har i 2005 og 2006 haft mange bilhandler. Især køb på bilauktioner med efterfølgende salg. En del af bilerne har været registreret med klageren som ejer. Klageren har oplyst, at han på grund af sine lidelser ikke har kunnet køre i almindelige biler. Det har været svært at finde en bil, som han kunne holde ud at køre i. Klageren har ikke kunnet oplyse nærmere om, hvad der efterfølgende er sket med bilerne.

Klageren har ikke ønsket at oplyse om, hvorvidt han har været samlevende med [person1] i alle indkomstårene.

SKAT har for de enkelte indkomstår opgjort klagerens privatforbrug til:

SKAT har opgjort indsætningerne på klagerens bankkonti, som ikke har kunnet forklares således:

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for årene 2005 - 2010 således:

SKAT har ikke tillagt de fremlagte lånedokumenter betydning, da de er anset for udarbejdet i forbindelse med SKATs behandling af sagen. Efter SKATs opfattelse er der ingen sammenhæng mellem de påståede lån og indsætningerne i banken.

Der er ikke fremlagt dokumentation for pengeoverførslerne.

Skatteankenævnet har anset forhøjelserne for årene 2005 – 2007 for ugyldige.

Skatteankenævnet har opgjort klagerens privatforbrug således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelser for årene 2008, 2009 og 2010.

Der er ikke fremlagt behørig dokumentation for, hvorfra de kontante indsætninger stammer. Der er ingen dokumentation for, at der er modtaget penge fra udlandet. Forklaringen om, at der i nogen grad er tale om indsætninger foretaget af den tidligere ægtefælle [person1] er ikke dokumenteret.

Det anses ikke for godtgjort, at der er optaget lån i den størrelsesorden, som fremgår af de fremlagte gældsbreve. Pengestrømmene er ikke dokumenteret. Låneaftalerne er udarbejdet i forbindelse med SKATs behandling af sagen og kan ikke lægges til grund. Skatteankenævnet har derfor ikke anset lånene for reelle.

Klagerens privatforbrug ses at være stærkt svingende fra negativt med over 100.000 kr. til positivt med ca. 152.000 kr. Det er nævnets opfattelse, at de beregnede privatforbrug giver grundlag for forhøjelse.

Da der både i tidligere og efterfølgende indkomstår ses mulige indkomster, som ikke har været beskattet, er disse indkomstår ikke anset for retningsgivende for klagerens privatbrug. Grundlaget for privatforbruget er derfor fastsat til et gennemsnit af privatforbrugene for 2008 - 2010. Før SKATs forhøjelser udgør et gennemsnitligt privatforbrug 45.586 kr. Tillægges SKATs forhøjelser med de konkrete indsættelser på bankkonti (175.352 kr., 290.295 kr. og 111.548 kr./3) fremkommer et gennemsnitligt privatforbrug for de 3 år på 238.069 kr.

Ifølge Danmarks Statistik ligger et privatforbrug for en enlig med børn og en enlig uden børn på mellem 170.000 kr. til 250.000 kr. i perioden 2008 - 2010.

Henset til de private hævninger, til rejser til Tyrkiet som har været betalt kontant, til boligforhold og til oplysninger om, at flere private udgifter er betalt kontant af midler, som ikke har været indsat i bank, er et privatforbrug på 238.000 kr. i gennemsnit pr. år ikke kan anses for åbenbart urimeligt eller opgjort på et fuldstændigt urigtigt grundlag.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten for 2008, 2009 og 2010 nedsættes til de selvangivne indkomster.

Det skal generelt i sagen bemærkes, at klageren har haft en privatkonto og en budgetkonto.

Klageren har løbende, siden 2005, modtaget kontanter fra sin hustru. Parterne havde indrettet sig således, at hustruen, som har modtaget overførselsindkomst i perioden, hver måned har hævet kontanter og afleveret disse kontanter til brug for parternes fælles budgetkonto og betaling af det, som parterne anså som fællesudgifter. Klageren har modtaget ca. 5.000 kr. pr. måned af hustruen. Der kan være måneder, der afviger opadgående fra dette beløb.

Parterne ophævede samlivet i 2006, hvor klageren fraflyttede parternes fælles bopæl. Den tidligere ægtefælle fortsatte med at betale til den fælles budgetkonto, som bl.a. og især håndterede parternes fælles ejendom, [adresse1], hvor børnene og ægtefællen har boet igennem årene.

I ca. 2008 flyttede klageren og hustruen, efter det oplyste, sammen igen, og senere flyttede klageren til [adresse2] i [by1].

I årene 2005 – 2009 var parterne delvise ejere af ejendommen [adresse1] i [by1].

Klageren har på intet tidspunkt været selvstændig erhvervsdrivende eller på anden vis haft adgang til indtægt eller udført arbejde.

Klageren har håndteret kontanter, som beskrevet ovenfor, og der kan også have været lejligheder, hvor klageren er kommet i besiddelse af kontanter i form af privatlån fra familie eller lignende.

Da klageren er af tyrkisk oprindelse, er der en særlig kultur med hensyn til at låne penge af hinanden og familien. Meget foregår på kontant basis.

Det bestrides, at der er noget rimeligt grundlag i nærværende sag for at foretage forhøjelser af indkomsten i årene 2008-2010.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug. Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er optaget lån. De skønnede indtægter, som SKAT har opgjort på grundlag af konkrete indsætninger på klagerens bankkonto, bringer klagerens privatforbrug op på et gennemsnit af privatforbrugene for 2008 – 2010. Landsskatteretten kan derfor tiltræde SKATs skøn over privatforbruget. Da skønnet således er underbygget af objektive kendsgerninger, og da det ikke er godtgjort, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller beror på fejlagtige oplysninger, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.