Kendelse af 29-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

[Forening1] (herefter foreningen) har anmodet SKAT om et bindende svar. Foreningen har bl.a. stillet følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1

Kan teknisk delegerede anses for omfattet af begrebet idrætsdommer og derved modtage skattefri godtgørelse i henhold til Idrætscirkulæret?

Spørgsmål 4

Kan en springbanebygger anses for omfattet af begrebet idrætsdommer og derved modtage skattefri godtgørelse i henhold til Idrætscirkulæret?

Spørgsmål 6

Kan en terrænbanebygger anses for omfattet af begrebet idrætsdommer og derved modtage skattefri godtgørelse i henhold til Idrætscirkulæret?

SKAT har besvaret spørgsmålene således:

Spørgsmål 1:

”Nej”

Spørgsmål 4:

”Nej”

Spørgsmål 6:

”Nej”

Landsskatteretten besvarer spørgsmålene således:

Spørgsmål 1:

”Ja”

Spørgsmål 4:

”Nej”

Spørgsmål 6:

”Nej”

Faktiske oplysninger

Der fremgår følgende af anmodningen om det bindende svar:

”I forbindelse med afvikling af ridestævner benyttes forskellige typer officials, som er afgørende for afvikling og bedømmelse af konkurrencerne.

Officials er frivillige personer, der har gennemført en uddannelse og er udpeget af Dansk Ride Forbund til at varetage en given funktion ved ridekonkurrencer.

Vi har i forbindelse med eventuel udbetaling af skattefri godtgørelse til disse, behov for at få defineret begrebet Idrætsdommere i relation til Idrætscirkulæret, hvoraf uddrag fremgår af vedlagte folder benævnt “Takster 2013”, udgivet af Danmarks Idrætsforbund.

Vi ønsker en bekræftelse på, at alle de nævnte officials, som er afgørende for gennemførsel af ridestævner, indgår under definitionen af begrebet “Idrætsdommer”.

Den 28. maj 2013 har foreningen på SKATs anmodning oplyst følgende:

”På baggrund af vores forespørgsel om bindende svar har I udbedt jer yderligere information som hermed fremsendes.

Nej, de modtager kun godtgørelse fra en organisation pr. stævne.

Vi har bedt Dansk Ride Forbund om information og har fået denne beskrivelse af den enkelte officials funktion.

TD er Dansk Ride Forbunds udsendte repræsentant og øverste myndighed ved stævner TD skal være aktiv og til stede under stævnet.

Under stævnet skal TD:

TD bedømmer opvarmningsbanerne, og vurderer om ekvipagen må komme på banen.

TD sikre at Dansk Ride Forbunds reglement overholdes.

TD dømmer afgør protester og sanktioner under stævnet.

TD bedømmer om konkurrencen afvikles efter reglerne og sportsligt korrekt.

TD skal indgår i stævnets øverste dømmende myndighed, stævnejuryen.

Dressurdommere bedømmer dressurkonkurrencer.

Dømmer ekvipagens ridt i point/procenter og dermed placeringsrækkefølge.

Springdommere bedømmer springkonkurrencer.

Dømmer ekvipagens ridetid og fejl.

Banebyggere konstruerer springbanerne til brug ved springkonkurrencer.

De er ansvarlige for, at banerne overholder de til springklassen givne fordringer m.m.

En banebygger skal være til stede under hele stævnet.

Sikre at ekvipagerne kan bedømmes ud fra lige vilkår i samme klasse.

OD dømmer udholdenhedsprøven i militarykonkurrencer.

OD er overordnet ansvarlig for resultatudregningen.

OD har ansvaret for forhindrings-, start- og måldommere samt andre officials, inden og under udholdenhedsprøven.

OD kan, hvis autoriseret, også fungere som dressur- og/eller springdommer ved militarykonkurrencer.

OD skal inden den officielle banepåvisning for rytterne, sammen med TBB gennemgå udholdenhedsprøven og godkende at forhindringerne er korrekt afmærkede, så passage kan bedømmes.

OD skal være til stede under hele militarystævnet.

TBB designer udholdenhedsprøven i overensstemmelse med de fordringer, regler og intentioner som findes i reglementet.

TBB forestår alle ændringer af banen mellem klasserne, samt evt. reparationer af forhindringer, afmærkninger og bundforhold.

TBB skal sikre at ekvipagerne bedømmes ud fra samme vilkår i samme klasse.

TBB er til stede under hele udholdenhedsridtet.

Distancedommere bedømmer distancekonkurrencer. Dømmer at ekvipagen gennemfører under givne regler. Har ansvaret for tidstagning m.m. Er rundt i de forskellige VET gates under konkurrencen. Skal være tidstede under hele ridtet.

Voltigeringsdommere bedømmer voltigeringskonkurrencer.

Dømmer voltigørens, longeførerens samt hestens fremførsel under konkurrencen.

Tildeler point og bestemmer dermed placeringsrækkefølgen.

Ja, alle officials skal gennemføre en uddannelse svarende til det niveau de må dømme på, fra D-A niveau. Uddannelsesforløbet strækker sig over to til fire år afhængig af dommertype og disciplin. Se evt. krav til uddannelserne på http://www.rideforbund.dk/Uddannelse/Officialsuddannelser. aspx.

Derudover er der krav til, at man vedligeholder sin autorisation ved at dømme et specifikt antal stævner og deltager i egen betalt efteruddannelse minimum hvert andet til fjerde år alt efter, hvilken type dommer man er og i hvilken disciplin.”

Foreningen har ikke tilkendegivet sin opfattelse og begrundelse for anmodningen til SKAT.

Repræsentanten har under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremlagt følgende fra Foreningen Dansk Ride Forbund om de officials, der benævnes Teknisk Delegerede og Spring- og Terrænbanebyggere:

”(...) Betegnelsen Banebygger er hos Dansk Ride Forbund ændret til banedesigner, men hvis der står banebygger i den første henvendelse, skal Dansk Ride Forbund måske fastholde dette. Banebygger associerer dog de frivillige, der fysisk bygger banen op ved springstævner. Det er ikke dem, der er tale om her. En banedesigner har ansvaret for at designe banen, så den har de rette spring, afstande, sværhedsgrader, udfordringer m.v. til den aktuelle konkurrence og godkender banen, når den er bygget op.

De er begge nødvendige for at gennemføre et ridestævne, og begge skal være til stede for at gennemføre stævnet.

Dansk Ride Forbund har denne passus i reglementet, hvis en TD har forfald i et kortere tidsrum under stævnet:

”TD er forbundets/distriktets udsendte repræsentant og øverste myndighed ved stævnet. Derfor er TD aktiv og til stede under stævnet. I tidsrum hvor TD ikke kan være til stede, udpeger TD i samråd med stævnejuryen en person fra stævnejuryen til at være stedfortræder. Stedfortræder skal altid rådføre sig med TD inden sanktion gives. (...)”

SKATs afgørelse

SKAT har svaret nej til spørgsmålene 1, 4 og 6.

Ligningslovens § 7 M omhandler godtgørelser til ulønnede foreningsaktiviteter m.v., og anfører nærmere, at godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

Skatterådet har i bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012, som klageren omtaler som ”idrætscirkulæret”, fastsat de satser, der gælder ved anvendelsen af ligningslovens § 7 M. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2012 og erstatter bekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2007.

Foreninger, der kan være omfattet af ligningslovens § 7 M, er bl.a. sportsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med almennyttige formål, religiøse foreninger, arbejdspladsklubber, grundejerforeninger, ejerforeninger, andelsboliger, teaterforeninger, firmaidrætsklubber, kunstforeninger m.v., jf. bl.a. Ligningsvejledningen 2011-2, afsnit A.B.2.7.l.

Medhjælpere for foreninger vil omfatte alle, som udfører et stykke arbejde for foreningen på et frivilligt, ulønnet grundlag, dvs. udfører uegennyttigt arbejde. Begrebet medhjælpere dækker bl.a. bestyrelsesmedlemmer, trænere, instruktører og kampdommere, jf. forarbejderne til ligningslovens

§ 7M (L 113 1993/94).

I bedømmelsen af om en dommer kan være omfattet af bekendtgørelsen, skal det vurderes, om den enkelte dommer bedømmer idrætsudøveren eller andre forhold i forbindelse med stævnet.

Teknisk delegerede anses ikke for omfattet af idrætscirkulæret. En teknisk delegeret bedømmer selve konkurrencen ikke den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 1 er derfor: Nej.

Dressurdommer anses af SKAT for værende en dommer, der er omfattet af idrætscirkulæret, da denne bedømmer den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 2 er derfor: Ja.

Springdommer anses af SKAT for værende en dommer, der er omfattet af idrætscirkulæret, da denne bedømmer den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 3 er derfor: Ja.

Springbanebyggere anses ikke for omfattet af idrætscirkulæret. En springbanebygger er ansvarlig for, om springbanen overholder de krav, der er til denne. En springbanebygger bedømmer ikke den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 4 er derfor: Nej.

Overdommer anses af SKAT for værende en dommer, der er omfattet af idrætscirkulæret, da denne bedømmer den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 5 er derfor: Ja.

Terrænbanebyggere anses ikke for omfattet af idrætscirkulæret. En terrænbanebygger er ansvarlig for, om banen overholder de konkrete krav, der stilles til udholdenhedsridtet. En terrænbanebygger bedømmer ikke den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 6 er derfor: Nej.

Distancedommer anses af SKAT for værende en dommer, der er omfattet af idrætscirkulæret, da denne bedømmer den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 7 er derfor: Ja.

Voltigeringsdommer anses af SKAT for værende en dommer, der er omfattet af idrætscirkulæret, da denne bedømmer den enkelte rytter.

Svaret på spørgsmål 8 er derfor: Ja.

Klagerens opfattelse

Foreningens repræsentant har fremsat påstand om, at svaret på de stillede spørgsmål skal besvares med ”Ja”.

I henhold til ligningslovens § 7 M kan der udbetales skattefri godtgørelse til at dække visse udokumenterede udgifter for frivillige, ulønnede medhjælpere.

De enkelte skattefri godtgørelser er nærmere defineret i idrætscirkulæret, bkg. nr. 961 af 25. september 2012. Ifølge bekendtgørelsen gælder der en særlig regel for idrætsdommere, da de i stedet for at få godtgjort udokumenterede merudgifter vedrørende administration, beklædning og vask kan vælge at få udbetalt en samlet skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 250 kr. pr. kamp, dog højst 500 kr. pr. dag. Der findes ingen definition af, hvad der kræves af en frivillig, for at denne kan kategoriseres som en idrætsdommer.

I SKATs bindende svar af 11. juni 2013 definerer SKAT en idrætsdommer som følgende:

“I bedømmelsen om en dommer kan være omfattet af idrætscirkulæret, skal det vurderes om den enkelte dommer bedømmer idrætsudøveren eller andre forhold i forbindelse med stævnet”.

Der er i det bindende svar fra SKAT indeholder ingen henvisning til, hvor denne definition kommer fra.

Begrebet idrætsdommer

Dommerbegrebet i bekendtgørelsen kan også fortolkes som en person, der i forbindelse med en konkurrence skal udøve en afgørende uafhængig autoritet i forbindelse med afvikling af konkurrencen. Der skal således være tale om en regulær konkurrence, hvor personen, der defineres som dommer, har en autorisation i form af en uddannelse, der er nødvendig for afvikling af konkurrencen.

Idrætsdommer bør derfor ikke udelukkende forstås som den klassiske fodbolddommer, men som en person, der har en uafhængig/upartisk men afgørende indflydelse på resultatet af konkurrencen.

Der findes ikke fortolkningsbidrag til en nærmere forståelse af begrebet idrætsdommere. I Ligningsvejledningen fra 1979 (D.3.25) er det beskrevet, at fodbold- og håndbolddommere i henhold til Ligningsrådets praksis kan modtage honorarer på op til 50 kr. pr. kamp, samtidig med at der indrømmes et standardfradrag af samme størrelse som honoraret. I Ligningsvejledningen fra 1980, hvor samme praksis beskrives, ændres ordlyden, så den omfatter personer, der er idrætsdommere.

Reglen for den særlige godtgørelse er således opstået som en praksis fra Ligningsrådet, og da der er tale om en regeludviklet i praksis, er der ikke fortolkningsbidrag i form af bemærkninger eller lignende.

Der er derfor ikke noget til hinder for, at idrætsdommerbegrebet skal fortolkes bredere, end SKAT gør det i det bindende svar af 11. juni 2013. Der bør ses på formålet bag den af Ligningsrådet udviklede praksis som formuleret i 1980 og anerkendes, at denne i 2013 kan give et andet resultat end den begrænsende ordlydsfortolkning, som SKAT benytter sig af i det bindende svar af 11. juni 2013.

Formålet med det specielle fradrag til dommere (og videreførelse af denne praksis i form af den skattefri godtgørelse) må have været, at man ønskede at kompensere denne gruppe for deres deltagelse, da deres deltagelse var nødvendig for at kunne afvikle stævnet. Da dommere skal være upartiske og uafhængige, vil der også ofte være tale om personer, der ikke har nogen personlig relation til den pågældende forening, foruden at dommerne er specielt kvalificerede til deres opgave.

Det afgørende for, om en person kan defineres som en idrætsdommer, er derfor, om personen har en rolle, der er nødvendig for afvikling af konkurrencen, da personen træffer afgørelser, der har direkte betydning for afvikling af selve stævnet.

De teknisk delegerede

SKAT har i det bindende svar af 11. juni 2013 afvist, at de teknisk delegerede kan modtage en skattefri omkostningsgodtgørelse, idet de bedømmer selve konkurrencen og ikke den enkelte rytter.

Som teknisk delegeret har man en beføjelse til at træffe beslutninger, der har stor betydning for den enkelte deltager og ikke kun for selve konkurrencen. Både før og i forbindelse med konkurrencens afslutning skal de overvåge udøveren og bl.a. derved sikre, at rytteren behandler hesten i henhold til dyrevelfærdsregler mv. Finder de teknisk delegerede, at hesten ikke behandles ordentligt, har de kompetence til at diskvalificere rytteren fra konkurrencen/stævnet.

De teknisk delegerede er ligeledes overdommere i forbindelse med indsigelser ved tidstagningen. Det betyder, at de sammen med de andre dommere skal træffe afgørelse i forbindelse med indsigelser vedrørende tidstagningen, f.eks. hvis baneuret går forkert. De teknisk delegerede har derved direkte betydning for den enkelte rytters placering i konkurrencen. Dertil bør det bemærkes, at de teknisk delegerede ikke må være medlem af den klub, der afholder stævnet.

At SKAT i det bindende svar har afvist at give de teknisk delegerede mulighed for at modtage den skattefrie omkostningsgodtgørelse må skyldes, at det oprindeligt ikke var tilstrækkeligt kommunikeret til SKAT, at de faktisk har beføjelse til at diskvalificere de enkelte ryttere på baggrund af deres behandling af hestene både før, under og efter konkurrencerne. Derved bedømmer de teknisk delegerede også den enkelte rytter.

Samlet må det konkluderes, at de teknisk delegerede er berettigede til at modtage skattefri omkostningskompensation, da de er autoriserede til at træffe afgørelser, der har direkte betydning for den enkelte rytters placering i konkurrencen. Dertil har de teknisk delegerede ikke tilknytning til nogen af klubberne og de agerer derved som uafhængige personer ved stævnerne. Yderligere må det vurderes, at de teknisk delegerede selv ifølge SKATs definition af en dommer er berettigede til at modtage den skattefrie omkostningsgodtgørelse.

Banebyggere

SKAT har i det bindende svar fundet, at en terrænbanebygger og en springbanebygger ikke kan være omfattet af begrebet idrætsdommer, da de er ansvarlige for, at banen overholder de relevante krav, men ikke bedømmer den enkelte rytter.

En banebygger vil også være omfattet af SKATs meget snævre fortolkning af begrebet dommer, da det er banebyggeren, der designer banen til den enkelte konkurrence og derved har en direkte betydning for konkurrencen. Udover at designe banens forløb samt bestemme og måle afstande mellem forhindringerne, fastsætter banebyggeren den maksimale tid, der er til rådighed for rytterne for gennemridt, således at konkurrencen har den rigtige blanding af krav til tekniske egenskaber samt tidspres. Banebyggere er derved også med til at sikre, at ekvipagerne bedømmes ud fra lige vilkår i samme klasse.

For at kunne designe de relevante baner er det et krav samt en nødvendighed, at banebyggeren har modtaget en speciel uddannelse. Banebyggeren skal tage højde for flere elementer, herunder sikre at banen er forsvarlig for rytter og hest samt sikre, at banen giver en lige og fair konkurrence for de enkelte heste/ryttere. At blive banebygger kræver derfor en specifik uddannelse samt flere efterfølgende kurser.

Såfremt Landsskatteretten ikke mener, at banebyggere er omfattet af SKATs egen definition af en idrætsdommer, skal der henses til den ovenstående argumentation for den udvidede fortolkning af begrebet idrætsdommer.

Banebyggerne er ofte tilknyttet de forskellige stævner på præcis samme måde som de traditionelle dommere - der er her tale om frivillige medhjælpere, der ikke har nogen egentlig tilknytning til den forening, der afholder stævnet. De har modtaget en autorisation/uddannelse for deres kunnen, og de er absolut nødvendige for, at stævnet kan afholdes, da de udøver en afgørende uafhængig autoritet for konkurrencens afholdelse. Banebyggerne har ansvaret for rammerne for selve konkurrencen ved stævnet.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at banebyggeren oftest ikke har en tilknytning til foreningen, og at banebyggeren skal sikre lige vilkår for udøverne, fastsætte ridetid samt er garant for, at banen er sikker for hest og rytter at gennemride. Det er således banebyggerens rolle at sikre, at samtlige udøvere netop kan bedømmes individuelt ud fra samme betingelser.

Ses der på formålet bag idrætsdommere må banebyggere være omfattet af dommerbegrebet, da de oftest på samme måde som fodbolddommere ikke har nogen egentlig tilknytning til foreningen som afholder stævnet, de er nødvendige for afholdelse af konkurrencen, og de har afgørende betydning for konkurrencen som f.eks. en linjevogter i en fodboldkamp i 1970’erne - der nu er omdøbt linjedommer.

Henset til at det bindende svar udelukkende bygger på SKATs egen definition/fortolkning af begrebet idrætsdommer samt det oprindelige formål med bestemmelsen, bør både de teknisk delegerede og banebyggerne være omfattet af begrebet idrætsdommer.

SKATs udtalelse

SKAT har fået Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse i høring. SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”, og at spørgsmål 4 og 6 besvares med ”Nej”.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 7M, at godtgørelser, som en forening udbetaler til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne samt af at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012 om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, at idrætsdommere – i stedet for visse administrative omkostninger samt køb og vask af tøj mv. – kan modtage en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 250 kr. pr. kamp, dog højst 500 kr. pr. dag.

En idrætsdommer er en person, hvis opgave består i at sikre, at reglerne for og i en sportskamp og/eller konkurrence følges samt eventuelt straffe deltagerne, hvis de ikke følger reglerne. Dommeren kan dømme om forhold, der vedrører såvel selve kampen/konkurrencen som de personer, der deltager.

Det er oplyst, at de teknisk delegerede bl.a. bedømmer om de omhandlede konkurrencer afvikles i overensstemmelse med reglerne og sportsligt korrekt, ligesom de bedømmer om ekvipagen må komme på banen. De dømmer og afgør endvidere protester og sanktioner. Det er Landsskatterettens opfattelse, at disse funktioner indebærer, at de teknisk delegerede kan anses for idrætsdommere efter § 4, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten ændrer derfor svaret på spørgsmål 1 til ”ja”.

En springbanebygger konstruerer de baner, der bruges ved springkonkurrencer, medens en terrænbanebygger designer udholdenhedsprøver og foretager ændringer og reparationer af banen. Det er Landsskatterettens opfattelse, at disse personer ikke kan anses for idrætsdommere, da deres opgaver ikke retter sig direkte mod en bedømmelse af konkurrencen og deltagerne i denne. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs besvarelse af spørgsmål 4 og 6.

De stillede spørgsmål besvares dermed som følger:

Spørgsmål 1:

”Ja”

Spørgsmål 4:

”Nej”

Spørgsmål 6:

”Nej”