Kendelse af 17-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

Faktiske oplysninger

Klageren var i de omhandlede indkomstår hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet). Klageren har drevet virksomheden i ca. 40 år. Selskabet er afhændet fra 1. januar 2012.

Selskabet anskaffede den 5. januar 2009 en Mercedes Benz ML 420, reg.nr. [reg.nr.1].

Bilen er indregistreret til godstransport. Der er betalt tillægsafgift for privat benyttelse og selskabet har ikke afløftet momsen.

Selskabet har i perioden ejet følgende biler:

anskaffetafhændet

[reg.nr.2] Mercedes R-320 CDI L30.09.200826.01.2009

[reg.nr.3] Opel Vivaro 2,0 CDTI 17.11.200610.12.2009

[reg.nr.1] Mercedes-Benz ML 42005.01.200902.01.2012

[reg.nr.4] Toyota Hiace 2,504.12.2009

[reg.nr.5] Toyota Hiace 05.01.2010

[reg.nr.6] Opel Vivaro 2,0 CDTI27.12.200611.01.2010

[reg.nr.7] Toyota Corolla Verso13.10.200621.11.2012

Klageren har privat ejet følgende biler:

[reg.nr.8] Mercedes-Benz CLS06.02.200730.12.2011

[reg.nr.9] BMW 530D14.12.201111.12.2012

Klageren bor i [by1] stand med sin samlever, som efter det oplyste ikke har egen bil.

Bopælen ligger ca. 32 km fra selskabets adresse på [adresse1] i [by2]. Det er oplyst, at klageren anvender sin private Merdeces-Benz CLS til transport mellem bopæl og arbejdsplads. Det er oplyst, at han i de omhandlede år kun var på arbejdspladsen 3-4 gange om ugen.

Mercedes-Benz CLS reg. nr. [reg.nr.8] har ifølge synsrapporter trukket på www.trafikstyrelsen.dk kørt 14.000 km den 8. maj 2006 og 52.000 km den 5. november 2010.

Mercedes-Benz ML420, reg. nr. [reg.nr.1] har ifølge synsrapporter trukket på www.trafikstyrelsen.dk kørt 119.000 km den 18. oktober 2011.

Der er fremlagt dokumentation for garageleje og oplysninger om køb af brændstof hos [...]-tankstation på [adresse2]. Der er fremlagt erklæring fra en ansat om, at han dagligt brugte firmabilen, Mercedes-Benz ML, i sit arbejde og efter endt arbejdsdag parkerede bilen i den lejede garage.

Skatteankenævn Midt- og Østsjællands afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse og som begrundelse anført:

”Klagers selskab erhverver 5. januar 2009 en Mercedes Benz ML 420 Reg. nr. [reg.nr.1] for 635.625 kr.

Bilen bliver indregistreret til privat og erhvervsmæssig kørsel.

Der bliver ikke afløftet moms og der betales tillægsafgift for privat benyttelse.

Klager begrunder dette med, at han gerne vil have mulighed for at køre i bilen uden hele tiden at blive stoppet af SKAT og politi.

Skatteankenævnet må, uagtet det oplyste om klagers bevæggrunde til at registrere bilen til blandet benyttelse, fastslå at, når der ikke er afløftet moms og der er betalt tillægsafgift for privat benyttelse, så er bilen til rådighed for private formål.

Det forhold, at klager har indregistreret bilen til privat benyttelse, således aktivt har tilkendegivet at bilen anvendes privat, giver klager bevisbyrden for, at bilen trods indregistrering som privat, udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Det er rådigheden over bilen der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af den private kørsels omfang.

Da den omhandlende bil, Mercedes Benz ML 420, har været registreret til privat og erhvervsmæssig brug, og der ikke er fremlagt dokumentation, der godtgør at klager ikke har benyttet bilen privat, indstilles den påklagede ansættelse stadfæstet.

Der fremsendes skriftlig indsigelse til det fremsendte forslag og [person1] fra [virksomhed2] har afholdt møde med skatteankenævnet 14. maj 2013.

Til det fremsendt skal skatteankenævnet bemærke, at der ikke i denne sag er sket beskatning efter ”formodningsreglen”, men fordi bilen er indregistreret med årlig tillægsafgift for privat benyttelse og der er ikke afløftet moms.

Og det er, så vidt vides, korrekt at klager ikke er stoppet af SKAT, hvilket formentlig hænger sammen med at klager jo har et skilt, hvoraf det fremgår at bilen må anvendes privat.

Bemærkninger til de på mødet afleverede afgørelser.

LSR 10-00541, det er en murervirksomhed der har en varevogn, momsen er afløftet 100 %. Det er en fejl at bilen er indregistreret som erhverv og privat, og klager har meddelt SKAT (inden SKAT starter sag) at bilen er registreret forkert da det skal være 100 % erhverv.

Der er i afgørelsen lagt vægt på at registreringen har været forkert.

LSR12-0189410, det er en landbrug og konsulentvirksomhed. Omhandlende bil er anvendt i konsulentvirksomheden, der har omfattende erhvervsmæssig kørsel. Er registreret til 100 % erhverv.

I den her foreliggende sag, har klager, ifølge egne oplysninger aktivt registreret bilen til privat brug, for at slippe for at blive stoppet af SKAT og politi.

Skatteankenævnet anerkender at de to fremlagte afgørelser er specielle, men de er ikke udtryk for at der er sket ændring af praksis.

Skatteankenævnet finder fortsat, at den omhandlende bil, Mercedes Benz ML 420, har været registreret til privat og erhvervsmæssig brug, der er ikke afløftet moms der er betalt tillægsafgift for privat benyttelse, at klager aktivt har tilkendegivet at bilen anvendes privat, jf. ovenstående og der ikke er fremlagt dokumentation, der godtgør at klager ikke har benyttet bilen privat,

Skatteankenævnet finder ikke, at der på mødet eller i den skriftelige indsigelse er fremkommet nye afgørende oplysninger eller dokumentationer, der kan ændre på det fremsendte forslag.

Skatteankenævnet har derfor besluttet at træffe afgørelse i henhold til det fremsendte forslag.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Det er vores opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af fri bil til rådighed for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet [person2] kan afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for private brug, ligesom der kan fremlægges klare beviser for, at bilen kun har været anvendt erhvervsmæssigt i [virksomhed1] ApS.

Indledningsvis skal vi på ny fremhæve, at bilen aldrig har været anvendt af [person2] til privat kørsel. [person2] har i de omhandlende år gennemsnitlig haft en nedsat arbejdsuge, da han kun har været i virksomheden i 3-4 dage ugentligt. [person2] har anvendt sin private bil til kørsel hjem/arbejde.

Den omhandlende varebil blev udelukkende anskaffet med henblik på erhvervsmæssig anvendelse og har i alle år alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel for virksomheden. Bilen blev dagligt brugt af virksomhedens medarbejdere, herunder [person2], til kørs4 i forbindelse med tilbudsgivning, aflevering af varer og reservedele til virksomhedens svende/medarbejdere og kørsel i forbindelse med bortskaffelse af skrald/affald på genbrugsstationen.

Bilen har hver nat stået parkeret i virksomhedens garage, som ligger i umiddelbar tilknytning til virksomhedens lokaler på [adresse1], [by2]. Der er tidligere indsendt dokumentation for garageleje til SKAT.

I forbindelse med købet af bilen blev den udelukkende indregistreret som varebil til godstransport og ikke til privat kørsel. Der henvises til vedlagt registreringsanmeldelse til SKAT.

Dernæst er der indsendt dokumentation for virksomhedens køb af diesel til bilen. Det fremgår klart al virksomhedens benzin-kort ([...]-Benzin), at der kun er tanket diesel i umiddelbart nærhed af virksomhedens adresse på [by2].

Bilen har i alle årene stået til rådighed for virksomhedens medarbejdere alle ugens dage og har altid stået parkeret på virksomhedens adresse, medmindre den har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har i forbindelse med deres revision af virksomhedens regnskabsmateriale ikke fundet dokumentation eller andet bevis for, at bilen skulle have været anvendt privat. SKAT har endvidere aldrig haft stoppet [person2] bilen og har aldrig konstateret, at bilen skulle have været parkeret på [person2]s privat adresse i [by1].

Det følger al fast praksis, at hvis bilen ikke tages med hjem til den private bolig, har skatteyder løftet bevisbyrden for, at bilen ikke anvendes til private formål. Der kan således ikke i disse situationer kræves, at der føres udførlig kørebog.

Det fremgår al cirkulære nr. 72, af 17/4 1996, pkt. 12.4.6.4:

En ansat med firmabil har mulighed for at undgå beskatning af fri firmabil ved ikke at an vende firmabilen privat.

En absolut forudsætning for at undgå beskatning er, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den ansatte og firmaet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug. I den forbindelse bemærkes, at det påhviler firmaet som indeholdelsespligtig at påse, at der indeholdes A-skat for firmabiler, der er til rådighed for privat brug, eller som faktisk bruges privat.

Køres blot en gang i året privat i en firmabil trods aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, udløses beskatning af værdien af fri firmabil for hele året, dog højst for den periode af året, hvor firmabil er til rådighed for den ansatte, herunder til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Afleverer en ansat med firmabil, der har indgået en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, i alle tilfælde firmabilen i virksomheden uden for arbejdstiden, kan den ansatte normalt være sikker på ikke at blive beskattet af fri firmabil.

Holder firmabilen derimod ved hjemmet uden for arbejdstiden, er formodningen for, at firma- bilen — uanset en eventuel aftale med firmaet om det modsatte — rent faktisk anvendes privat, og den ansatte må derfor sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at dette ikke er tilfældet, for at undgå beskatning.

Talrige afgørelser har fulgt op på disse retningslinjer for beskatning af fri bil. I alle tilfælde, hvor der er sket beskatning af rådigheden over fri bil, er beskatningen begrundet i, at bilen dagligt har stået uden for hovedaktionærens privatbolig, eller at selskabets adresse tillige er hovedaktionærens private bolig. Se blandt andet SKM 201 2.369 LSR.

Se endvidere SKM 2012.464 ØLD, hvor østre Landsret anførte:

Da A er hovedaktionær i selskabet, og da bilen, som var en personbil på hvide plader, til.dagligt holdt på selskabets adresse, som også er As private bopæl, er der en formodning for, at bilen var til rådighed for A til privat kørsel.

Erklæringen af 1. januar 1995 om indskrænkning af brugsretten for bilen og det forhold, at A også havde rådighed over en privat bil, kan ikke i sig selv afkræfte denne formodning. Herefter, og da der ikke er ført kørselsregnskab for bilen, har skattemyndighederne med rette anset A for skattepligtig af værdien af bilen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 1.

[person2] har ikke haft bilen med hjemme på bopælen, der som ovenfor anført ligger i [by1], mens virksomhedens adresse er på [by2].

I øvrigt bemærkes, at der naturligvis har været en aftale om, at bilen ikke må anvendes privat. Denne aftale foreligger dog ikke skriftligt. Men en sådan aftale har ikke nogen værdi i sig selv, når aftalen indgås mellem et selskab og dennes hovedaktionær, jf. bl.a. SKM 2012.464 ØLR. I sådanne tilfælde må der i stedet lægges afgørende vægt på den faktiske anvendelse af bilen, og om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen ikke anvendes eller har været anvendt privat. Se SKM 2012.464 ØLD, der er refereret ovenfor.

Se også forudsætningsvis SKM 2009.56 BR (som stadfæstet ved SKM 2009.629 VLR.)

Sagen omhandlede en hovedaktionær og direktør, hvor selskabet havde samme adresse som hovedaktionærens privatadresse. Under disse omstændigheder fandt Byretten, at der kunne ske beskatning af fri bil, idet der ikke var ført behørigt kørselsregnskab.

Byretten henviser i dommen til det anførte afsnit i cirkulære nr. 72. Denne dom tydeliggør praksis for beskatning af fri bil, da den redegør for, at der skal ske beskatning af rådigheden, når bilen dagligt er på den private bopæl, selvom den private bopæl tillige er virksomheds- adressen. Derfor er det hovedaktionæren/direktøren, der skal dokumentere, at den pågældende bil ikke har været anvendt privat, jf. formodningsreglen.

Det forhold, at Byretten direkte henviser til det anførte cirkulære, og kom til det resultat, at formodningen om privat benyttelse ikke var afkræftet, må modsætningsvis føre til, at hvis bilen ikke holder uden for hovedaktionærens bopæl, er formodningen allerede af den grund afkræftet.

Det skal bemærkes, at ovennævnte afsnit om, at firmabilen afleveres i virksomheden uden for arbejdstiden, ikke kun gælder gulpladebiler, men også biler på hvide plader.

SKAT og Skatteankenævnet har ikke tilbagevist vores forklaring om, at bilen ikke holder uden for [person2]s private bopæl, når bilen ikke anvendes i selskabet.

Der foreligger ligeledes ikke daglig kørsel mellem hjem og arbejde, som altid vil blive betragtet som privat kørsel, hvilket ville have resulteret i beskatning af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Alene af den grund må SKATs eller Skatteankenævnets afgørelser antages at være forkerte.

Det må udledes af praksis på området, at hvis bilen ikke står parkeret uden for den private bolig, kan der ikke stilles krav om, at der skal føres en udførlig kørebog for at dokumentere, at bilen ikke rent faktisk anvendes privat.

Af andre afgørelser kan vi blandt andet henvise til SKM 2005.503 ØLD.

Selskabet ejede en række biler, herunder tre personbiler - en Volvo, en BMW og en Seat Toledo. Sagsøgeren havde selvangivet værdi af fri bil, for så vidt angår Volvo’en. Skattemyndighederne havde beskattet sagsøgeren af fri bil, også for så vidt angår BMW’en og Seat’en.

Det var under sagen ubestridt, at både BMW’en og Seat’en stod parkeret foran sagsøgerens bopæl, der tillige var selskabets adresse.

Landsskatteretten bemærkede:

Sagsøgeren, A, er direktør og anpartshaver i [virksomhed3] ApS, der er en institution for adfærdsvanskelige voksne. Institutionen har 8 klienter og 11 ansatte foruden hende selv. Det er ubestridt, at de af sagen omhandlede personbiler, en BMW og en Seat, har stået parkeret foran As bopæl, der tillige var selskabets adresse.

Al de forklaringer, der er afgivet af A og AB fremgår, at A ikke benyttede bilerne til privat kørsel, idet hun altid kørte i den Volvo, årgang 1998, hun havde til rådighed som firmabil.

BMW’en, årgang 1992, og Seat’en, årgang 2001, blev begge anskaffet og anvendt til kørsel med institutionens klienter, herunder til forskellige steder i landet.

Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Værdien af bilerne af mærke BMW og Seat skal herefter ikke medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår, jf. ligningslovens §16, stk. 1, hvorfor landsretten tager As principale påstand til følge som nedenfor bestemt.

Det er værd at bemærke, at der i denne sag var tale om biler på hvide plader, der var fuldt ud anvendelige til privat kørsel. Endvidere holdt bilerne uden for hovedaktionærens bopæl, som var identisk med selskabets adresse. Alligevel nåede Østre Landsret frem til, at der ikke var grundlag for at beskatte hende af privat rådighed over disse biler.

Det blev under sagen fremført, at den bil, som klager havde rådighed over, også var den bil, der var mest “attraktiv” at anvende til privat kørsel. Dette gør sig utvivlsomt også gældende for den Mercedes, som [person2] anvender til privat kørsel. Han kan slet ikke forestille sig, hvorfor han skulle køre privat i den pågældende bil, når han har en meget bedre bil til rådighed til privat kørsel.

Dernæst er det værd at bemærke, at Østre Landsret endvidere lagde vægt på formålet med anskaffelse af bilerne. [person2]s virksomhed [virksomhed1] ApS har alene anskaffet den omhandlende bil til brug for de ansattes erhvervsmæssig kørsel i virksomheden.

Der er en række afgørelser, der har taget stilling til, hvorvidt formodningen om privat anvendelse er afkræftet. I de fleste sager, hvor formodningen for privat anvendelse ikke er afkræftet, er der tale om situationer, hvor bilen ikke står parkeret uden for privatboligen, eller der ikke er sammenfald mellem privatboligen og virksomhedens adresse. Dette er fastslået af Vestre Landsret i afgørelsen refereret i TfS 2004.575.

Landsretten lagde vægt på følgende:

Det lægges som ubestridt til grund, at afstanden mellem [person3]s bopæl og “[...]” er Ca. 11 km, at varebilen er købt for etableringskontomidler, momsen i forbindelse med købt blev afløftet, og at [person3] ikke har ført kørselsregnskab

Efter bevisførelsen lægges det videre til grund, at [person3]s varebil ikke er blevet set på privatadressen. Det lægges også til grund, at husstanden har haft alternative kørselsmuligheder, der kunne dække familiens samlede private kørselsbehov. Det kan derimod ikke efter bevisførelsen, herunder navnlig de afgivne forklaringer, lægges til grund, at én eller flere af de fremlagte fakturaer relaterer sig til private indkøb eller private restaurationsbesøg. Hertil kommer, at der ikke er noget åbenbart misforhold mellem de 167 km, som parterne er enige om, at varebilen har kørt i gennemsnit pr. uge, og et antageligt forretningsmæssigt kørselsbehov for virksomheden.

Under disse omstændigheder er det Skatteministeriet, der skal bevise, at varebilen har været anvendt til privat kørsel. Et sådant bevis er ikke ført. Der har således ikke været grundlag for som sket at beskatte [person3] af værdien af fri bil, hvorfor landsretten tager [person3]s påstand om nedsættelse af hans personlige indkomst med de omhandlede beløb til følge.

Det kan her bemærkes, at SKAT i forbindelse med deres revisionsmæssige gennemgang al [virksomhed1] ApS’ regnskabsmateriale ikke har fundet regnskabsbilag eller dokumentation, der på anden vis tilkendegiver, at bilen har været anvendt eller stået til rådighed for [person2]s private brug.

Som følge al ovenstående domstolspraksis samt SKATs egne retningslinjer i form af cirkulærer og Juridisk Vejledning, må det lægges til grund, at [person2] har afkræftet formodningen om, at bilen har været anvendt til private formål.

Det fremgår desuden al Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2011, j. nr. 10-00541, at hvis man har betalt privatbenyttelsesafgift al en bil, der har og bliver anvendt udelukkende erhvervsmæssigt, så har dette ikke betydning for evt., beskatning af fri bil. Hvis det kan påvises, at det har været en fejl, at der er blevet betalt privatbenyttelsesafgift, så tillægges dette ikke skattemæssige betydning, når der har været tale om en fejl.

I nærværende tilfælde må der lægges afgørende vægt på den faktiske anvendelse af bilen, og om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen ikke har været anvendt privat.

Vi må derfor på ny fremhæve:

• Bilen er udelukkende anskaffet med henblik på erhvervsmæssig anvendelse

• Bilen har kun været anvendt til erhvervsmæssig kørsel

• Bilen har været anvendt af virksomhedens medarbejdere i alle ugens 5 arbejdsdage

- Det bemærkes, at [person2] i den omhandlende periode kun havde en arbejdsuge på 3-4 dage, inden han afhændede virksomheden ultimo 2011/primo 2012

• Bilen har hver nat stået parkeret i virksomhedens garage, beliggende på [by2]

• Bilen var indregistreret som varebil til godstransport

• Bilen var forsikret til 100 %-erhvervsmæssig kørsel

• Der er alene tanket diesel i nærheden af virksomhedens firmaadresse på [by2]

- [person2] bor privat i [by1]

• [person2] har aldrig anvendt bilen til privat kørsel

• [person2] ejer privat en større og nyere personbil, som har dækket hans og hans husstands private kørselsbehov

• SKAT har aldrig konstateret, at [person2] skulle have brugt bilen privat

• SKAT har aldrig observeret, at bilen har været parkeret foran [person2]s private bopæl

• SKAT har ikke i regnskabsmaterialet eller på anden vis fundet dokumentation, der på nogen indikerer, at bilen har været anvendt eller stået til rådighed for privat brug.

På baggrund af den fremlagte dokumentation og de faktiske omstændigheder er det vores klare overbevisning, at [person2] tilstrækkeligt har sandsydliggjort, at bilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, og at den aldrig har været anvendt privat.

Der er således ikke er grundlag for at beskatte [person2] af privat bil til rådighed.”

Repræsentanten har som bemærkninger til styrelsens indstilling fremført:

”Skatteankestyrelsen begrunder sit forslag til afgørelse med hensyn til beskatning af firmabil, at den private bil — Mercedes-Benz CLS — i den omhandlende periode kun har kørt ca. 52.000 km. Når Skatteankestyrelsen sammenholder dette med, at [person2] har kørt hjem-arbejde 3-4 gange ugentligt — hvilket er beregnet til Ca. 10.000 km årligt, eller skønsmæssigt 40.000 km i den pågældende periode — er der kun 12.000 km til dækning af privat kørsel i 4 år, hvilket giver en årlig privat kørsel på Ca. 3.000 km.

Skatteankestyrelsen anser en årlig privat kørsel på ca. 3.000 km. for usandsynligt lavt og antager på den baggrund, at [person2] i et eller andet omfang har anvendt selskabets bil til privat kørsel og fastholder derfor beskatning af fri bil.

Vi finder det foruroligende, at Skatteankestyrelse fastholder beskatning af fri bil blot fordi

Skatteankestyrelsen antager eller finder det for usandsynligt, at [person2] kun har kørt Ca. 3.000 km privat årligt - især når dette sammenholdes med, at ikke er dokumentation eller andre indicier for at [person2] har anvendt selskabets bil privat end ikke at den har stået til rådighed for privat anvendelse.

[person2] har på alle måde fremlagt fyldestgørelse dokumentation for at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt som et arbejdsredskab i virksomheden på lige fod med andre driftsmidler og værktøjer.

I denne sag må der efter vores opfattelse lægges afgørende vægt på I) formålet med anskaffelse af bilen II) den faktiske anvendelse og III) om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at varebilen ikke har været anvendt privat.

Vi må derfor på ny fremhæve:

o [person2] har i den omhandlende periode kun haft en arbejdsuge på 3-4 dage.

o [person2] afhændede virksomheden ultimo 2011/primo 2012. Varebilen har hver nat stået parkeret i virksomhedens garage, beliggende på [by2].

o Lejeaftale og betaling af garageleje er gennemgået af SKAT.

På baggrund af den fremlagte dokumentation og de faktiske omstændigheder er det vores klare overbevisning, at [person2] tilstrækkeligt har sandsydliggjort, at varebilen ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, og at den aldrig har været anvendt privat.

Skatteankestyrelsen har i sin begrundelse lagt til grund, at [person2] har kørt hjem-arbejde i optil 3-4 gange ugentligt eller Ca. 150 dage årligt.

Vi har på ny drøftet dette med [person2] og det er langt mere sandsynligt, at [person2] alene har kørt hjem-arbejde i op til 120-130 dage årligt, hvis der tages højde for sommerferie (4 ugers sejllads i egen båd), ferie i foråret og efteråret (2 x 14 dages udlandsrejse).

Skatteankestyrelsen antagelsen om, at bilen er brugt privat er på ingen måde underbygget på tilstrækkelig vis. Der er således ikke er grundlag for at beskatte [person2] af fri bil.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der som udgangspunkt en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Denne formodning kan dog konkret afkræftes.

Efter det oplyste bruges bilen alene erhvervsmæssigt, og står parkeret ved virksomhedens adresse. Bilen er ikke observeret anvendt privat eller parkeret på klagerens bopæl, og klagerens og selskabets adresse var ikke sammenfaldende i de perioder, selskabet ejede omhandlede bil. Klageren ejer endvidere en bil privat. Det påhviler derfor SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har anvendt bilen til privat kørsel. Det findes derfor ikke godtgjort, at klageren har haft bilen til rådighed for privat brug.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil til rådighed for klageren.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst med værdi af fri bil i de omhandlede indkomstår nedsættes til 0 kr.