Kendelse af 08-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

*Klageren godskrives 43.473 kr. i A-skat og 10.753 kr. i AM-bidrag.

SKAT har nedlagt påstand om at de udbetalte beløb, er bruttobeløb, hvoraf der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvorfor klageren hæfter herfor jf. kildeskattelovens § 68.

Faktiske oplysninger

Klageren var fra september 2006 – september 2007 ansat som arkitekt i virksomheden [virksomhed1] I/S Cvr. Nr.: [...1] og efterfølgende i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] Cvr. Nr.: [...2].

Begge virksomheder var ejet af [person1].

Arbejdsgiveren har ikke indberettet nogen løn fra 2006 til 2012. I 2014 er der efter efterfølgende blevet indberettet løn for oktober, november og december 2012 på i alt 134.407 kr., hvoraf der er indeholdt 43.473 kr. i A-skat, 10.753 kr. i bidrag, dvs. en månedsløn på 44.802 kr.

Klagerens årsopgørelser udviste en lønindkomst på 0 kr. Klageren har selvangivet lønindtægten for 2006 og delvist for 2008, efter aftale med arbejdsgiver i 2009, hvilket udløste restskatter og rest am-bidrag. Af restskatten på 59.610 kr. betalte arbejdsgiveren i 2009 de 40.671 kr., som fremstår som den del der ikke blev overført til efterfølgende år.

Klageren indgik i denne anledning en aftale med arbejdsgiveren om, at denne inden den 15. september 2009 forpligtede sig til at indberette alle skattepligtige udgifter, herunder løn, AM-bidrag, A-skat og ATP, samt eventuelle manglende indberettede beløb for årene 2006 – 2008.

For 2009 – 2011 viste årsopgørelserne stadig 0 kr. i lønindkomst. Klageren har forklaret at arbejdsgiveren havde oplyst, at han var i løbende dialog med SKAT og at han snarest ville indberette korrekte beløb.

18. marts 2013 sendte klageren via advokat en skrivelse til SKAT vedrørende den manglende indberetning af løn og afregning af A-skat og AM-bidrag.

Klageren fik som regel udbetalt sin løn via kontooverførsel og enkelte gange kontant. Der foreligger kun en lønseddel for januar 2007, som er udarbejdet i 2009, og som er fejlbehæftet.

Klageren har fremlagt ansættelseskontrakter, hvoraf fremgår at lønnen har været fra 180 til 280 kr. i timen, hvilket efter det oplyste nogenlunde svarer til en gennemsnitlig løn for en tilsvarende stilling.

[virksomhed3] har fremlagt en opgørelse af klagerens løn og skatteberegning ud fra oplysninger om timer, timeløn, fradrag, trækprocent samt udbetalingerne til klagerens konto.

Klageren udførte programmering af objekter til digitale byggevarekataloger og objekter i dansk lokaliseret udgave af [...] samt i mindre omfang deltagelse i arbejdsopgaver som telefonsupport af [...]-kunder og deltagelse på udstillinger og konferencer.

Af ansættelseskontrakterne fremgår, at klageren refererede primært til [person2] og senere til [person3].

SKAT har ikke anset det for sandsynliggjort, at arbejdsgiveren har indeholdt korrekt A-skat og AM-bidrag før udbetalingerne. SKAT har herefter forhøjet klagerens skatteansættelser med de udbetalte beløb.

Klageren mener der er tale om nettobeløb, hvorefter klageren er frigjort for hæftelsen for A-skat og AM-bidrag, der er indeholdt.

Klageren har efterfølgende fremlagt kontoudskrifter for alle klagerens konti fra 2007 – 2013 bl.a. lønkonto, opsparingskonto, Mastercard osv fremlagt som bilag 16 – 21, samt en erklæring dateret 18. november 2015 fra en [person3], en kollega, hvoraf fremgår:

”Undertegnede [person3] erklærer herved følgende i forbindelse med [person4]s tidligere ansættelser hos enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] I/S hhv. [virksomhed2].

Jeg var i perioden Januar 2008 til Oktober 2011 freelancer (konsulent) for [virksomhed1] I/S hhv. [virksomhed2]. Jeg havde ansvaret for bl.a. at koordinere mange af de arbejdsopgaver, som blev udført af [person4]. Jeg var ikke ansvarlig for lønudbetalinger, kontrakter og lign.

Jeg sad fysisk på samme kontor som [person4].

Jeg kan erklære, at det var mit indtryk at [person4] i hele perioden arbejdede enten fuld tid eller i hvert fald 30 timer ugentligt. Han løste opgaver sammen med mig eller sad på kontoret og arbejde selvstændigt med opgaverne som jeg havde et indgående kendskab til.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse med ikke tidligere selvangivet lønindkomst for indkomstårene 2007-2012.

SKAT har som begrundelse anført:

”Skatteansættelserne for 2007 – 12 er ændret for så vidt angår ikke tidligere selvangivet lønindkomst.

Den 12. juni skrev SKAT således til dig:

Skatteansættelserne for 2007-2012 foreslås ændret for så vidt angår ikke tidligere selvangivet lønindkomst.

Den 19. april skrev SKAT således til dig:

“SKAT har til hensigt at ændre skatteansættelserne for 2006-12 for så vidt angår ikke tidligere selvangivet lønindkomst.

Det oplyses, at det skattetræk der er foretaget i forbindelse med udbetalingen af din løn i den omhandlede periode sandsynligvis ikke er afregnet til SKAT.

Du har siden 2006 været ansat som arkitekt i virksomheden [virksomhed1]. Der vedlægges ansættelsesaftaler af 14. september 2006, 28. maj 2008 og 9. juni 2008. Ifølge sidstnævnte er dette en forlængelse af en oprindelig aftale af 14. september 2007 og tidsbegrænset til perioden 1. juni 2009 til 31. december 2009. Uagtet tidsbegrænsningen er du fortsat ansat hos [virksomhed1]. Lønnen har i perioden udgjort fra kr. 180 til 280 i timen, hvilket efter det oplyste nogenlunde svarer til en gennemsnitlig løn for en tilsvarende stilling. Lønnen er udbetalt ved overførsel til din lønkonto og der vedlægges lønkontoudtog for perioden.

Der vedlægges en lønseddel for januar 2007 hvoraf fremgår at der er trukket A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i overensstemmelse med din forskudsregistrering. Denne lønseddel blev først udarbejdet i 2009. En beregning foretaget af Arkitektforbundet viser, at de efterfølgende udbetalinger til dig nogenlunde svarer til din løn efter fradrag af skat og am-bidrag, og din advokat gør derfor gældende at du har kunnet går ud fra at lønnen blev udbetalt efter indeholdelse af skat og am-bidrag.

I sommeren 2009 bliver du opmærksom på, at der manglede korrekt indberetning til SKAT og det blev aftalt med din arbejdsgiver, at du kunne indberette halvdelen af din lønindkomst og at du ville blive holdt skadesløs i enhver henseende som følge af den forkerte indberetning. Herefter selvangav du i juni 2009 en lønindkomst på kr. 183.300 for 2008 svarende til halvdelen af 366.600 beregnet ud fra en timeløn på kr. 235 i gennemsnitlig 130 timer om måneden. Dette medførte en restskat på kr. 59.610 som din arbejdsgiver betalte bortset fra den del der blev overført til efterfølgende år.

Der blev herefter indgået en aftale med din arbejdsgiver om, at denne inden 15. september 2009 forpligtede sig til at indberette alle skattepligtige udgifter, herunder løn, AM-bidrag, A-skat og ATP samt eventuelle manglende indberettede beløb for årene 2006-08.

Du gik herefter ud fra, at din arbejdsgiver opfyldte sine forpligtelser i forhold til SKAT. I forbindelse med at du gjorde ham opmærksom på at dine årsopgørelser for 2009-11 udviste en lønindkomst på kr. 0 oplyste han at han var i løbende dialog med SKAT og at han snarest ville indberette korrekte beløb.

Først nu i forbindelse med at din arbejdsgiver i en længere periode har undladt at udbetale løn har du undersøgt forholdene nærmere og er kommet i tvivl om der på noget tidspunkt er sket afregning til SKAT. Du ønsker hermed at gøre opmærksom på, at der i denne forbindelse kan være sket strafbare handlinger.

Efter din advokats opfattelse er der i dette tilfælde tale om en selvanmeldelse, der kan fritage dig for strafansvar og at du ikke hæfter for skatten idet der netop er sket indeholdelse. Det bør endvidere tillægges betydning at du med denne henvendelse vil kunne medvirke til at SKAT kan påbegynde inddrivelse og evt. strafforfølgning i forhold til arbejdsgiver

Din advokat beder om at sagen fremskyndes da du skal anmelde et krav overfor din arbejdsgiver og i den forbindelse har behov for at SKAT anerkender at hæftelsen for den manglende indbetaling af skat m.v. alene påhviler arbejdsgiver.

Det fremgår af medsendt opgørelse, at bruttolønnen for 2007-12 har udgjort henholdsvis kr. 273.960, 333.237, 369.556, 393.291, 455.491, 542.819. For de to første måneder af 2013 udgør lønnen 89.787 og for 2006 kan lønnen beregnes til 3/2 måned a kr. 23.400 = kr. 81.900.

I anledning heraf bemærkes, at ifølge skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke sende varsel om ændring af skatteansættelsen senere end 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ifølge § 27 stk. 1 nr. 5 kan der ske ændring efter udløbet af denne frist når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I det foreliggende tilfælde er det SKATs opfattelse at denne betingelse er opfyldt, og at SKAT derfor har mulighed for at foretage ændring af dine skatteansættelser for samtlige årene 2006-12.

Der vil senere når der foreligger ændrede ansættelser blive taget stilling til om der i dette tilfælde foreligger en overtrædelse af skattelovgivningen i en sådan grad at dette efter SKATs opfattelse skal medføre strafansvar efter skattekontrolloven.

Med hensyn til hæftelse for A-skat m.v. bemærkes at lønmodtageren hæfter umiddelbart for ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag jf. kildeskattelovens § 68.

Ikke-indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos lønmodtageren, dvs. at skatten reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat og slut bidrag.

Hvis en arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse det, han har indeholdt, kan SKAT efter en konkret vurdering opkræve beløbet, der skulle være/er indeholdt hos lønmodtageren, hvis lønmodtageren ikke ved lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk har indeholdt korrekt.

Ved enhver lønudbetaling skal både lønmodtager og arbejdsgiver være opmærksom på bestemmelserne i kildeskattelovens § 84. Efter denne bestemmelse har arbejdsgiveren pligt til skriftligt eller ved andet læsbart medie at holde lønmodtageren underrettet om indeholdelserne, og lønmodtageren kan omvendt fremtvinge underretning herom med hjælp fra SKAT.

Efter praksis vil man godkende, at der godskrives indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvis lønmodtageren kan dokumentere via lønsedler, at arbejdsgiveren har udbetalt en løn, hvori der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. En sådan lønseddel findes i materialet kun for januar 2007. Denne er udarbejdet to år efter udbetalingen og er i øvrigt fejlbehæftet for så vidt angår beregnet skat. For restens vedkommende er der alene fremlagt oplysning om de beløb, der er hhv. indsat på bankkonto og udbetalt kontant, og altså ingen dokumentation for, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag i lønnen. Det fremgår endvidere at de indsatte lønbeløb for hovedpartens vedkommende er afrundede beløb, der ikke bærer præg af at være nettobeløb efter beregning af skat og bidrag.

SKAT agter derfor at beskatte dig af den modtagne bruttoløn i overensstemmelse hermed. Den modtagne opgørelse over din bruttoløn for 2006-12 jf. ovenfor vil blive lagt til grund ved ændringen af dine skatteansættelser.

Vedr praksis i forbindelse med hæftelse for A-skat m v henvises til Den juridiske Vejledning afsnit G.A. 3.3.7.2.2

I brev af 3. juni har din advokat gjort indsigelse mod SKA Ts forslag til afgørelse.

Der bedes om en bekræftelse af at din anmeldelse i brev af 18. marts kan anses som en selvanmeldelse der medfører strafbortfald for evt. handlinger i strid med skattekontrolloven.

Endvidere bedes om SKATs stillingtagen til, om du kan anses for at have sandsynliggjort at der er sket en korrekt indeholdelse. Der henvises i den forbindelse til sammenhængen mellem de modtagne beløb, din skatteprocent og personfradrag, den aftalte bruttoløn og den ugentlige arbejdstid.

Endelig kan bemærkningen i SKATs forslag til afgørelse om at du skulle have handlet forsætligt eller groft uagtsomt ikke tiltrædes idet du havde grund til at tro at der var indeholdt A-skat og AM-bidrag før udbetaling.

Der henvises til Højesterets Dom Tfs 1998.626 hvor en direktør blev dømt til at afregne A-skat af det udbetalte beløb, og ikke det beløb han efter aftale havde krav på.

I anledning heraf bemærkes, at ifølge SKATs praksis begynder straffesagen som hovedregel først, når der er tale om en endelig ansættelsesændring, så der ikke opstår bevisproblemer i straffesagen omkring selve ansættelsen. Der henvises til Den juridisk Vejledning afsnit A.C.3.5.5.2 Der kan ses på www.skat.dk

I forbindelse med behandlingen al straffesagen vil der blive taget stilling til i hvilket omfang der kan ske strafnedsættelse som følge af at du selv har gjort opmærksom på forholdet.

Det bemærkes, at selvanmeldelse som udgangspunkt ikke har indflydelse på den strafmæssige tilregnelse på gerningstidspunktet. Selvanmeldelse vil derimod kunne medføre nedsættelse eller bortfald af sanktionen.

For så vidt angår SKATs vurdering af tilregnelsen i relation til anvendelse af skattekontrollovens § 27 stk. 5 bemærkes, at efter forarbejderne til bestemmelsen er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i § 27 stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af bestemmelsen ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. Der henvises til Den juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3.7.

Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt du har sandsynliggjort, at indeholdelse af A-skat og AMbidrag er sket korrekt bemærkes, at din advokat har anført, at du normalt har fået din løn udbetalt ved kontooverførsel fra arbejdsgiver og der er fremlagt uddrag af din lønkonto for perioden 2007- 13 hvor samtlige lønoverførsler er indsat. Herudover fremgår, at du har modtaget lønbeløb kontant.

[virksomhed3] har i anledning af sagen oplyst at de faktisk udbetalte og beløb overført til din konto stort set svarer til den aftalte løn efter indeholdelse af A-skat på baggrund af de foreliggende forskudsregistreringer

Som udgangspunkt vil man ifølge praksis kun godkende at der godskrives indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvis lønmodtageren kan dokumentere via lønsedler, at arbejdsgiveren har udbetalt en løn hvori der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. En sådan lønseddel findes i materialet kun for januar 2007. For den øvrige ansættelsesperiode er der alene fremlagt oplysning om de beløb, der er hhv. indsat på bankkonto og udbetalt kontant, og altså ingen dokumentation for, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag i lønnen.

Udover at lønsedlerne skal anvendes som dokumentation for hhv. bruttoløn, A-skat og AM-bidrag for lønmodtageren, vil lønsedlerne også være det grundlag, SKAT skal bruge for at kunne rejse krav mod arbejdsgiveren for den indeholdte, men ikke afregnede A-skat og AM-bidrag.

Efter omstændighederne finder SKAT ikke det er sandsynliggjort at din arbejdsgiver har indeholdt A-skat og AM-bidrag korrekt før udbetalingerne til dig.

Der herved henset til, at den eneste lønseddel der findes er udarbejdet 2 år efter udbetalingen og i øvrigt er fejlbehæftet.

Hovedparten af de efterfølgende udbetalinger er i afrundede beløb, der ikke indikerer at der er fratrukket forskudsskat i overensstemmelse med dit skattekort.

Det er fremgået af såvel dine årsopgørelser, som af din skattemappe at der ikke korrekt er indberettet løn eller indeholdt forskudsskat.

Du har selvangivet lønindtægten i 2006 og delvist i 2008 hvilket udløste restskatter og rest a-bidrag. Du har således for disse år helt eller delvist ladet dig beskatte af den modtagne løn. Desuagtet har du for de øvrige år undladt at reagere i forbindelse med at din lønindkomst er ansat til kr. 0.

Under henvisning til Højesterets Dom fra 1998 finder SKAT herefter grundlag for at anse udbetalingerne til dig for årene 2006-12 for en bruttoløn hvori der ikke er indeholdt skat. Der henvises endvidere til SKM2004.458.VLR.

Det fremgår af din skatteansættelse for 2006 at du har selvangivet lønindkomst med kr. 84.621 hvilket har udløst en restskat på kr. 22.016. Ansættelsen startede 15. september 2006 og SKAT finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre skatteansættelsen for 2006.

Ved forhøjelsen af dine skatteansættelser for 2007-2012 vil opgørelsen af udbetalte beløb ifølge bilag 7 blive lagt til grund.

For 2007 er der udbetalt og overført til din konto i alt kr. 339.834. Du er skatteansat af en lønindkomst på kr. 0 som foreslås forhøjet til kr. 339.834.

For 2008 er der udbetalt og overført til din konto i alt kr. 219.000. Herudover har din arbejdsgiver betalt din restskat med kr. 40.671. Du har herefter modtaget i alt kr. 259.671. Du er skatteansat af en lønindkomst på kr. kr. 183.300, som foreslås forhøjet til kr. 259.671.

For 2009 er der udbetalt og overført til din konto i alt kr. 226.614 Du er skatteansat af en lønindkomst på kr. 0 som foreslås forhøjet til kr. 226.614.

For 2010 er der overført til din konto kr. 261.800 Du er skatteansat af en lønindkomst på kr. 0 som foreslås forhøjet til kr. 261.800.

For 2011 er der udbetalt og overført til din konto i alt kr. 293.500 Du er skatteansat af en lønindkomst på kr. 0 som foreslås forhøjet til kr. 293.500

For 2012 er der udbetalt og overført til din konto i alt kr. 181.600. Du er skatteansat af en lønindkomst på kr. 0 som foreslås forhøjet til kr. 181.600.

I mail af 4. juli har din advokat oplyst at han ikke er enig i SKATs vurdering men beder om at der træffes afgørelse så sagen kan påklages.

Der er under henvisning hertil truffet afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klager vegne nedlagt principal påstand om at klagers skattepligtige indkomst for årene 2007-2012 fastsættes til det selvangivne. Subsidiært at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007-2012.

Repræsentanten har herfor anført:

”Denne sag angår spørgsmålet om Klagers hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af en udbetalt løn.

Nærmere bestemt handler sagen om, hvorvidt Klager, der er lønmodtager, skal hæfte for, at hans arbejdsgiver muligvis ikke behørigt til SKAT har foretaget afregning at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af Klagers løn for perioden 2006-2012.

SKAT har afgjort, at Klager hæfter for skattebeløbet. SKAT har som begrundelse anført, at man ifølge praksis kun vil godkende, at en lønmodtager godskrives indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvis lønmodtageren via lønsedler kan dokumentere, at arbejdsgiveren har udbetalt en løn, hvori der er indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Det vil imidlertid i det følgende blive vist, at SKAT’s krav om lønsedler som et objektivt nødvendigt bevis for skatteindeholdelse er uhjemlet, og at Klager i den pågældende periode fik udbetalt et nettobeløb, hvorfor han kunne gå ud fra, at arbejdsgiveren behørigt havde indeholdt kildeskat. Det vil også blive fremhævet, at det ikke er dokumenteret, at arbejdsgiveren ikke har foretaget behørig afregning.

2.2 Nærmere om de faktiske omstændigheder i sagen

Klager konstaterede primo 2013, at hans lønindkomst for årene 2006-2012 for en dels vedkommende muligvis ikke er blevet beskattet.

Nærmere bestemt konstaterede Klager, at det skattetræk, som var foretaget i forbindelse med udbetalingen af hans løn i nævnte periode, måske ikke var blevet afregnet til SKAT.

Klagers løn blev udbetalt som nettoløn, og dermed med kildeskatteindeholdelse fra Klagers arbejdsgivers side. Klager har kunnet regne med, at kildeskatten af hans løn var indeholdt at arbejdsgiveren, men Klager har muligvis handlet simpelt uagtsomt ved ikke i forhold til SKAT at have reageret overfor en række årsopgørelser, der fejlagtigt udviste en lønindkomst på 0 kr.

Klager har siden 2006 været ansat som arkitekt i virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden var indtil 16. november 2007 et interessentskab under CVR-nr. [...1] og herefter en enkeltmandsvirksomhed under CVR-nr. [...2]. Som bagvedstående ejer af virksomheden har i hele forløbet været [person1], boende [adresse1], [by1]

Som bilag 2 vedlægges ansættelsesaftale at 14. september 2006 mellem Klager og [virksomhed1] I/S. Denne blev den 28. maj 2008 erstattet at den som bilag 3 vedlagte ansættelsesaftale at 28. maj 2008 mellem Klager og [virksomhed1] (enkeltmandsvirksomheden), og som bilag 4 vedlægges ansættelsesaftale mellem samme parter og på samme vilkår, men dog gældende for perioden 1. juni 2009 - 31. december 2009. Den som bilag 4 fremlagte ansættelsesaftale blev mundtligt forlænget ad flere omgange, og den aftalte timeløn blev forøget flere gange fra 2009 indtil 2013, hvor Klager ophørte med at arbejde for [virksomhed1].

Det fremgår at ansættelsesaftalerne, at Klager var ansat som arkitekt og at han udførte programmering af objekter til digitale byggekataloger og support. Klager refererede til forskellige personer i virksomheden, han havde ikke ledelsesbeføjelser i virksomheden, og han havde i øvrigt heller ikke med administration af eller bogholderi i virksomheden at gøre.

Det fremgår ligeledes at ansættelsesaftalerne, at Klager var ansat med en ugentlig arbejdstid på 30 timer/uge og med en timeløn på oprindeligt kr. 180,00 og fra juni 2008 kr. 235,00. Timelønnen var fra 1. januar 2010 - 30. juli 2011 kr. 250,00 og herefter kr. 280,00. Denne timeløn svarede ifølge Klager og dennes fagforbund, Arkitektforbundet, nogenlunde til en gennemsnitlig timeløn for en tilsvarende stilling.

Klager fik i perioden 2007-2013 normalt udbetalt sin løn ved kontooverførsel fra [virksomhed1]. Som bilag 5 fremlægges uddrag af Klagers lønkontoudtog for perioden, hvori samtlige lønoverførsler er indsat.

Med henblik på at illustrere, at lønnen til Klager blev udbetalt af [virksomhed1] under foregivende af, at kildeskatten var indeholdt, vil i det følgende blive præsenteret et eksempel fra 2007:

Der henvises i første række til nogle lønoverførsler på s. 1 i bilag 5. Her ses 12 lønoverførsler for januar-december 2007 (idet lønoverførslen for april måned 2007 dog ifølge Klager skete ved kontant betaling fra [virksomhed1]). Lønoverførslerne udgjorde for januar-august 2007 som regel kr. 15.236 eller kr. 15.436, idet lønnen for hhv. juli og april var “lige” beløb.

Som bilag 6 fremlægges en lønseddel for januar 2007 for Klager. Lønsedlen viser et beløb til overførsel på kr. 15.236,80 og harmonerer således med den tilsvarende kontering på Klagers bankkonto for samme periode.

Det fremgår af bilag 6, at lønnen er beregnet på baggrund af 130 timer. Dette svarer til ca. 6 arbejdstimer pr. dag over en periode på godt 20 arbejdsdage (der var 22 arbejdsdage i januar 2007). Det ses af lønsedlen, at bruttobeløbet på kr. 23.400 er fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og skat. Skatten angives at være trukket med 38 %, men ved en nærmere beregning kan det konstateres, at der alene er sket træk med 37 %. Forinden skattetrækket er sket fradrag af Klagers personfradrag med kr. 4.630.

Som bilag 7 fremlægges Klagers forskudsopgørelse for 2007 med kørselsdato den 9. november 2006. Ved at sammenholde forskudsopgørelsen med Klagers lønseddel for januar 2007 kan det konstateres, at personfradraget for januar 2007 er indgået med et korrekt beløb, og at trækprocenten på lønsedlen svarer til den angivne på forskudsopgørelsen.

Klager har oplyst, at den som bilag 6 fremlagte lønseddel ikke blev udarbejdet i forbindelse med den pågældende lønoverførsel, men først på et senere tidspunkt i 2009 (se herom nedenfor). Det må dog konstateres, at oplysningerne fra Klagers forskudsopgørelse må være indgået i beregningen at Klagers nettoløn for januar 2007.

Klager havde således ingen grund til at gå ud fra, at han modtog et bruttobeløb i forbindelse med lønudbetalingen for januar 2007 (også selvom der først senere blev modtaget en lønseddel).

De efterfølgende lønudbetalinger vil ikke blive gennemgået i detaljer i nærværende klageskrivelse, men der henvises til bilag 8, der er en beregning foretaget af Arkitektforbundet. Beregningen viser Klagers løn efter skat (beregnet på baggrund af de respektive års forskudsopgørelser) sammenholdt med de faktiske udbetalinger fra [virksomhed1]. Det kan ud fra bilag 8 konstateres, at der for årene 2007-2011 ikke er meget væsentlige forskelle mellem den korrekt beregnede nettoløn og de afregnede beløb. Det bemærkes, at der i Arkitektforbundets beregning er taget udgangspunkt i den faktisk aftalte arbejdstid, og at der således ikke er taget højde for eventuelle perioder med overarbejde eller færre timer. Kun i 2010 har forskellen på årsplan været ca. kr. 10.000, idet den de øvrige år har været noget lavere (og i et enkelt år har der været indeholdt for store beløb).

Klager har derfor kunnet gå ud fra, at [virksomhed1] på behørig vis udbetalte lønnen med indeholdelse af kildeskat.

Klager har ikke fået andre betalinger fra [virksomhed1] end de, der fremgår af bilag 8, der som nævnt er udarbejdet af Klagers fagforbund, Arkitektforbundet.

Der kan, hvis Landsskatteretten måtte ønske det, blive fremlagt udtog fra samtlige Klagers bankkonti med henblik på dels at dokumentere, at der ikke har været væsentlige indbetalinger fra andre end [virksomhed1], dels at dokumentere, at hans privatforbrug modsvarer hans indkomstforhold. Disse bilag fremlægges foreløbig ikke.

Omkring sommeren 2009 blev Klager opmærksom på, at der manglede korrekt indberetning til SKAT af hans løn. Dette skete ved, at Klager kontrollerede sin årsopgørelse i forbindelse med, at der fra SKAT kom e-mail om, at årsopgørelsen var kommet. Klager konstaterede, at der som personlig indkomst var angivet et beløb på kr. 0, og han bad herefter sin arbejdsgiver redegøre nærmere for dette forhold. [person1] oplyste, at han ikke havde penge til at betale hele den indeholdte skat med, men at Klager kunne indberette halvdelen af sin lønindkomst, hvorefter [person1] efter sit eget udsagn ville have en 5-års periode til at få afregnet korrekt med SKAT. [person1] lovede samtidig at holde Klager skadesløs i enhver henseende som følge af den forkerte indberetning. Dette førte til, at Klager den 18. juni 2009 loggede på sin skattemappe og dér indberettede en lønindkomst på kr. 183.300 for 2008. Beløbet udgør halvdelen at kr. 366.600 svarende til 1.560 timer å kr. 235,00, igen svarende til 130 timer pr. måned, som var det timeantal, Klager normalt arbejdede.

Indberetningen førte til en restskat for Klager på kr. 59.610, jf. som bilag 9 årsopgørelse 2008. Klager overlod det til [virksomhed1] at betale restskatten, bortset fra den del at restskatten, der blev overført til efterfølgende indkomstår. Det er uvist for Klager, om [virksomhed1] har afregnet restskatten i forhold til SKAT.

Efter denne oplevelse ønskede Klager sikkerhed for, at [virksomhed1] opfyldte sine forpligtelser i forhold til SKAT, og Klager fik derfor med Arkitektforbundets hjælp sin arbejdsgiver til at underskrive en erklæring om, at denne forpligtede sig til inden 15. september 2009 at “have indberettet alle skattepligtige udgifter, herunder løn, AM-bidrag, A-skat og ATP vedrørende [person4], herunder eventuelle manglende indberettede beløb for årene 2006-2008” Erklæringen af 28. juli 2009 fremlægges som bilag 10.

Med denne erklæring gik Klager ud fra, at [virksomhed1] opfyldte sine forpligtelser i forhold til SKAT. Han fortsatte med at modtage lønnen med et nettobeløb. Klager bemærkede, at hans årsopgørelser for 2009-2011 (bilag 11-13) udviste en lønindkomst på 0, og når han konfronterede [person1] med dette forhold, fik han besked om, at [person1] havde en løbende dialog med SKAT, og at han snarest ville indberette den korrekte lønindkomst og indbetale de indeholdte skatter.

Først i løbet af 2013, i forbindelse med, at [virksomhed1] gennem en længere periode havde undladt at udbetale Klager løn, granskede Klager sine forhold nøjere og kom på den baggrund — med råd fra bl.a. Arkitektforbundet — i tvivl om, hvorvidt [virksomhed1] på noget tidspunkt havde afregnet den indeholdte skat til SKAT.

Klager v/undertegnede skrev derfor til SKAT den 18. marts 2013 (bilag 14), idet han med brevet ønskede at gøre opmærksom på, at der muligvis i forbindelse med den evt, manglende skatteafregning af [virksomhed1] var begået strafbare handlinger. Samtidig i brevet gjorde Klager gældende, at han ikke hæftede for de manglede afregnede skatter som følge af, at de udbetalte beløb havde karakter af nettobeløb.

SKAT anerkendte imidlertid ikke, at Klager var frigjort for sin hæftelse, og den 19. april 2013 skrev SKAT til Klager (bilag 15), at man ikke blot ville beskatte ham af de modtagne beløb, men derimod af hele hans bruttoløn. Efter kommentarer herfra blev dette ændret, således at SKAT ved bilag 1 traf afgørelse om, at Klager skal beskattes af de modtagne beløb.

Som begrundelse anførte SKAT primært, at Klager ikke havde modtaget lønsedler, der kunne dokumentere, at de modtagne beløb var nettobeløb.

3. ANBRINGENDER

3.1 Overordnet anbringende

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er hjemmel

til at lade Klager hæfte for eventuelt ikke-afregnet A-skat og AM-bidrag for årene 2006-

2012.

3.2 SKAT har ikke dokumenteret, at der ikke er sket afregning fra arbejdsgiveren

Herunder gøres det nærmere gældende, at det ikke er dokumenteret, at Klagers daværende arbejdsgiver, [virksomhed1], ikke overfor SKAT allerede har afregnet de pågældende skatte- og arbejdsmarkedsafgiftsbeløb. Det er SKAT, som har bevisbyrden for den manglende indbetaling af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag, og SKAT har ikke forsøgt at dokumentere, at [virksomhed1] ikke allerede til SKAT har indbetalt de indeholdte beløb. Der foreligger ikke oplysninger om, at SKAT selv har undersøgt, om [virksomhed1] skulle have foretaget indbetaling.

Der foreligger heller ikke oplysninger om, at SKAT fra [virksomhed1] har forsøgt at indhente oplysninger om, hvorvidt den til Klager udbetalte løn var et brutto- eller et nettobeløb. Denne mangelfulde sagsbehandling må i sig selv medføre, at Landsskatteretten anerkender, at Klager kunne gå ud fra, at Klager alene modtog et nettobeløb, og at der således var sket indeholdelse.

3.3 Der er nøje sammenhæng mellem den beregnede skat og de udbetalte beløb

Derudover gøres det gældende, at Klager har dokumenteret, at de beløb, som han modtog fra sin arbejdsgiver i den omhandlede periode, var nettobeløb, således at arbejdsgiveren ikke har forsømt at indeholde skat, men derimod (højst) har forsømt at afregne skatten.

Der er således fremlagt dokumentation for, at de til Klagers konto overførte beløb stort set nøjagtigt svarer til den aftalte (og markedssvarende) timeløn for det aftalte antal timer med fradrag af skatten beregnet på baggrund af Klagers gældende trækprocent.

Klager har ikke “ved siden af” modtaget udbetalinger fra sin arbejdsgiver, hvilket kan dokumenteres ved fremlæggelse at samtlige Klagers kontoudtog for den pågældende periode. Disse kontoudtog viser, at der ikke er andre indbetalinger end de omhandlede lønindbetalinger, og at der i øvrigt er sammenhæng mellem Klagers privatforbrug og de modtagne beløb.

Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at stille krav om, at alene lønsedler, hvoraf et skattetræk fremgår, kan anvendes som dokumentation for, at en arbejdsgiver har indeholdt skat af en lønudbetaling. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom af 19. august 1998 (gengivet i TfS 1998.626), at bevisbyrden for arbejdsgiverens indeholdelse kan løftes gennem fremlæggelse at lønsedler, men tillige gennem dokumentation for sammenhængen mellem beregninger af, hvilken skat der skulle indeholdes og den (angiveligt) indeholdte skat. I nærværende sag er der netop dokumenteret en nøje sammenhæng mellem den beregnede kildeskat og det faktisk indeholdte beløb.

3.4 Klager har ikke handlet groft uagtsomt og der er dermed ikke hjemmel til ekstraordinær genoptagelse

Det gøres yderligere gældende, at SKAT ikke har adgang til at foretage ekstraordinær genoptagelse af Klagers indkomstopgørelser under henvisning til, at Klager skulle have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27. SKAT angiver summarisk i den påklagede afgørelse, at det er “SKATs opfattelse, at denne betingelse er opfyldt” uden nærmere at angive, hvordan Klager ved grov uagtsomhed skulle have bevirket, at SKAT har foretaget en skatteansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klager havde for det første anledning til at kunne gå ud fra, at hans arbejdsgiver havde indeholdt korrekte beløb, jf. ovenfor. For det andet indgik Klager i 2009 aftale med sin arbejdsgiver om, at denne forpligtede sig til at sikre rettidig indberetning og indbetaling af de respektive skattebeløb for årene 2006-2008.

Klager selvangav oven i købet en betydelig lønindkomst for 2008 og lod sin arbejdsgiver betale den forfaldne restskat. Klager kunne efter sin eksplicitte aftale med arbejdsgiveren gå ud fra, at der hermed ville ske korrekt indbetaling af skattebeløbene vedrørende 2006 - 2008, og der er således ikke anledning til at hævde, at Klager ved grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT for disse år evt. foretog en skatteansættelse på urigtigt grundlag.

Heller ikke for så vidt angår indkomståret 2009 er der adgang til at betegne Klagers adfærd som groft uagtsom. Klagers aftale med arbejdsgiveren om rettidig indberetning og indbetaling af A-skatter m.v. blev indgået i 2009, og derfor kunne Klager også for dette indkomstår tillade sig at gå ud fra, at arbejdsgiveren ville overholde sine forpligtelser. Det forhold, at Klager ikke har reageret overfor forkerte årsopgørelser kan alene være simpelt uagtsomt, når henses til Klagers aftaler med arbejdsgiveren.

Der er således under ingen omstændigheder hjemmel til at genoptage indkomstansættelserne for årene 2006-2009.”

Klagerens indlæg

Repræsentanten er den 21. december 2015 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”De fremførte påstande og anbringender i klagen til Landsskatteretten dateret 13. september 2013 (“Klagen”) fastholdes fuldt ud, dog således, at det principalt bliver påstået, at der alene skal ske beskatning af den beregnede bruttoløn, hvor klageren godskrives indeholdt A-skat og AM-bidrag, som arbejdsgiveren hæfter for, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

1. Indledning

Denne sag angår spørgsmålet om Klagers hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af en udbetalt løn.

Nærmere bestemt handler sagen om, hvorvidt Klager, der er lønmodtager, skal hæfte for, at hans arbejdsgiver muligvis ikke behørigt til SKAT har foretaget afregning at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at Klagers løn for perioden 2007-2012.

For indkomstårene 2007-2011 foreslår Skatteankestyrelsen at stadfæste SKATs afgørelse, hvorefter Klager hæfter for skattebeløbet.

For indkomståret 2012 foreslår Skatteankestyrelsen at forhøje skatteansættelsen fra 181.600 kr. til 306.907 kr. Forhøjelsen fremstår skønsmæssig og uhjemlet. Det er således ikke muligt for Klager at gennemskue, på hvilken baggrund Skatteankestyrelsen foretager forhøjelsen.

Skatteankestyrelsen anfører som begrundelse for hæftelsen, at Klagers årsopgørelse viste 0 kr. i lønindtægt, at der kun er dokumenteret én lønseddel, at lønnen nogle gange blev udbetalt kontant og der i det store hele er tale om varierende og runde beløb.

Skatteankestyrelsen misforstår reglen i kildeskattelovens § 68, idet Skatteankestyrelsen i stort omfang (jf. forslaget til afgørelse s. 12) lægger vægt på, om [person4] på baggrund at sine årsopgørelser burde have indset, at hans arbejdsgiver ikke havde indberettet og betalt A-skat vedrørende [person4]s løn.

Kildeskattelovens 68 er imidlertid ikke en “subjektiv” regel, hvor det kan tillægges betydning, om den ansatte måtte have viden om arbejdsgiverens forsømmelse med indberetning og indbetaling af A-skat Hvis en lønmodtager således får udbetalt et nettobeløb (dvs. et beløb, der er mindre end timelønnen ganget med arbejdstiden) hæfter medarbejderen ikke for det indeholdte beløb, uagtet om han burde indse, at arbejdsgiveren ikke har indbetalt det indeholdte beløb til SKAT.

Dette er hele baggrunden for kildeskattesystemet, hvor en arbejdstager “må finde sig i” alene at få nettobeløb udbetalt, fordi arbejdsgiveren har ret og pligt til at tilbageholde skattebeløb. Arbejdstageren hæfter ikke solidarisk med arbejdsgiveren for indbetaling af A-skatten, fordi arbejdstageren bliver frigjort for sin skattebetaling på tidspunktet for arbejdsgiverens nettolønudbetaling. På dette tidspunkt har arbejdstageren reelt betalt sin skat.

Klager skal derfor i denne sag på objektiv vis godtgøre, at han har fået mindre udbetalt, end han alene ud fra timeløn ganget antal arbejdstimer var berettiget til. Dette kan godtgøres i form af lønsedler eller på anden vis.

2. Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

2.1 Ad den principale påstand

Det er af afgørende betydning om beløbet anses for et bruttobeløb eller ej, idet Klager ikke hæfter efter kildeskatteloven § 68, jf. 69, stk. 2, når der er indeholdt A-skat og AM-bidrag. Det gøres gældende, at det er SKAT, der skal bevise, at der er tale om bruttoløn og ikke nettoløn.

SKAT kan som bevis herfor ikke alene fremsætte et ufravigeligt krav om lønsedler som dokumentation, da dette hverken finder støtte i ordlyden af kildeskattelovens § 68 eller i Højesteretsdom optryk i TfS 1998.626. Højesteret nævner lønsedler som en del af bevisbyrden og udtaler i sagen:

“Der foreligger ingen kvitteringer (lønsedler), hvoraf det fremgår, at [virksomhed4] A/S har indeholdt skat i forbindelse med lønudbetalingerne til [...] [person5]. Der er ikke i selskabets bogholderiforetaget nogen postering af indeholdt skat. Der er ikke sket indberetning til skattevæsenet om indeholdt skat. De enkelte udbetalinger var i øvrigt ikke baseret på beregninger af hvilken skat der skulle indeholdes, og den angi-veligt indeholdte skat fremstår alene som forskellen mellem det lønkrav, [person5] har opgjort, og det i alt udbetalte beløb”

Det fremgår netop af TfS 1998.626, at bevisbyrden for arbejdsgiverens indeholdelse kan løftes gennem fremlæggelse af lønsedler, men tillige gennem dokumentation for sammenhængen mellem beregninger af, hvilken skat der skulle indeholdes og den (angiveligt) indeholdte skat. Dommen fra Højesteret angik oven i købet en situation, hvor der bestod et hovedaktionærforhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

I nærværende sag er der netop dokumenteret en nøje sammenhæng mellem den beregnede kildeskat og det faktisk indeholdte beløb. Videre er der i nærværende sag ej heller et interessefælleskab mellem Klager og virksomheden. Klager har således under hele perioden været helt uden indflydelse på, hvorledes virksomheden indeholdte og afregnede A-skat og AM-bidrag.

Det gøres hertil gældende, at de udbetalte beløb fremstår som meget nær den beregnede løn, se hertil bilag 8 til Klagen. Se endvidere bilag 6 og 7 til Klagen, hvoraf det fremgår, at Klager har haft en trækprocent på 38 % samt et personfradrag på 4.630 kr. Lønnens beregning stemmer således overens med Klagers forskudsopgørelse fra 2007, kørselsdato 9. november 2006. Det kan ikke tillægges betydning, at der alene er beregnet en trækprocent på 37 %, da det må anses som værende en bagatel som ikke kan medføre, at lønudbetalingerne anses som værende bruttobeløb.

Skatteankestyrelsen lægger vægt på, at “...der i det store og hele er tale om varierende og runde beløb” og at “Beregningen fra Arkitektforbundet viser netop, at der ikke er sket korrekt indeholdelse af A-skat inden løn udbetalingerne”.

Disse præmisser er bemærkelsesværdige, idet en arbejdstager som en konsekvens vil være ansvarlig for også de indeholdte beløb, hvis arbejdsgiveren udbetaler et beløb, der ikke nøjagtigt svarer til bruttoløn ganget med trækprocenten. I et væsentligt antal mindre virksomheder, hvor der ikke anvendes lønbureau, er det helt sædvanligt, at arbejdsgiveren selv beregner nettolønnen, hvorved det udbetalte beløb ofte bliver afrundet. Dette medfører selvfølgelig ikke en hæftelse for arbejdstageren for skattebeløb, der ikke måtte blive indbetalt.

Som nævnt ovenfor om formålet med kildeskattesystemet, skal arbejdstageren godskrives det beløb, som han de facto ikke fik udbetalt, fordi arbejdsgiveren havde ret og pligt til at indeholde det. Arbejdstageren skal ikke have en debitorrisiko på sin arbejdsgiver for de indeholdte beløb, selvom de ikke måtte være præcist beregnede. Skatteankestyrelsens synspunkt om “varierende og runde beløb” som støtte for helt at afvise at kreditere [person4] for de faktisk indeholdte beløb er uhjemlet, fordi man dermed netop giver [person4] en debitorrisiko for disse indeholdte beløb.

Der er ikke grundlag for antagelser eller spekulationer om, at [person4] udover de modtagne nettobeløb skulle have fået udbetalt ubeskattede penge af sin arbejdsgiver.

Sammenhængen mellem de udbetalte beløb og den beregnede løn støttes således af nedenstående bilag, der viser hele [person4]s økonomi i årene 2006-2013 (og som dokumenterer en nøje sammenhæng mellem hans privatforbrug og de faktisk udbetalte nettobeløb):

Som bilag 16 -21 fremlægges kopier vedrørende Klagers:

Vedrørende bilag 16 (lønkontoen) skal det for en god ordens skyld bemærkes at:

Videre skal det bemærkes, at udbetalingen på DKK 10.000 den 1. oktober 2012 ved en fejl ikke er medtaget på bilag 8 samt at posteringerne dateret den 11. februar 2012 og 28. juni 2012, benævnt “[person1]” stammer fra Klagers arbejdsgiver [person1].

Vedrørende bilag 17 (opsparingskontoen) skal det bemærkes, at samtlige foretagne posteringer modsvares af en tilsvarende hævning foretaget på lønkontoen (bilag 16). Posteringerne benævnt “Løn:Lån, Løn, Løn:Ompost” osv., er altså ikke udtryk for, at Klager har modtaget yderligere løn, men derimod blot, at der er sket en overførsel fra lønkontoen (bilag 16) til opsparingskontoen (bilag 17).

Vedrørende bilag 18 og 19 ([...] MasterCard konto og [...] MasterCard konto) skal det ligeledes bemærkes, at samtlige indsatte beløb hidrører fra Klagers lønkonto (bilag 16). Tilsvarende gør sig gældende for bilag 20 og 21 (gevinstopsparing og grundkonto).

Klager har ikke “ved siden af” sin nettoløn modtaget udbetalinger fra sin arbejdsgiver, hvilket er dokumenteret ved fremlæggelse af bilag 16-21. Bilag 16 -21, herunder i særdeleshed bilag 16, giver således et samlet overblik over Klagers indtægtsforhold og økonomi generelt.

Det må herefter være dokumenteret, at Klager på intet tidspunkt har fået udbetalt anden indkomst end den beregnede løn, som fremgår af bilag 8. Beregningen viser Klagers løn efter skat og de udbetalinger som figurerer på bilag 16 (lønkontoen) stemmer overens hermed. Der er således en klar og naturlig sammenhæng mellem de udbetalte beløb og den beregnede løn og der er i øvrigt en sammenhæng mellem Klagers privatforbrug og de modtagne beløb. I forlængelse af ovenstående opfordres SKAT til at beregne Klagers privatforbrug, således, at det kan ses, at Klager ikke har haft andre indtægter af betydning.

Endelig gøres det, jf. ovenfor gældende, at det forhold at Klagers årsopgørelse viste 0 kr. i nærværende sag er uden betydning, da kildeskattelovens § 68 alene omhandler udbetaling af netto- kontra bruttobeløb. Klager har netop dokumenteret, at de beløb, som Klager modtog fra sin arbejdsgiver i den omhandlede periode, var nettobeløb, således at arbejdsgiveren ikke har forsømt at indeholde skat, men derimod har forsømt at afregne skatten.

Der er således fremlagt dokumentation for, at de til Klagers konto overførte beløb stort set nøjagtigt svarer til den aftalte (og markedssvarende) timeløn for det aftalte antal timer med fradrag af skatten beregnet på baggrund af Klagers gældende trækprocent. Se hertil vedlagte erklæring, hvoraf det fremgår, at Klager i hele perioden arbejdede enten fuld tid eller i hvert fald 30 timer ugentligt. Erklæringen vedlægges som bilag 22.

2.2 Ad den subsidiære påstand

Det gøres yderligere gældende, at der ikke er hjemmel til at foretage ekstraordinær genoptagelse af Klagers indkomstopgørelser under henvisning til, at Klager skulle have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteankestyrelsen finder blot, at

‘7...] efter de foreliggende oplysninger, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive den modtagne løn, eller reagere på at årsopgørelsen viste 0 kr. i lønindtægt”.

Det gøres gældende, at det på ingen måde kan være groft uagtsomt, at man ved ikke at logge ind på sin skattemappe og dermed se, at der står en indtægt på 0 kr., kan gøres ansvarlig for dette, når man havde grund til at tro, at det var nettobeløb, der var udbetalt. Hertil skal det fremhæves, at Klager i 2009 indgik en aftale med sin arbejdsgiver om, at denne forpligtede sig til at sikre rettidig indberetning og indbetaling af de respektive skattebeløb 2007-2008.

Klager selvangav oven i købet en betydelig lønindkomst for 2008 og lod sin arbejdsgiver betale den forfaldne restskat. Klager kunne efter sin eksplicitte aftale med arbejdsgiveren gå ud fra, at der hermed ville ske korrekt indbetaling af skattebeløbene. Der er således ikke anledning til at hævde, at Klager ved grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT foretog en skatteansættelse på urigtigt grundlag.

Heller ikke for så vidt angår indkomståret 2009 er der adgang til at betegne Klagers adfærd som groft uagtsom. Klagers aftale med arbejdsgiveren om rettidig indberetning og indbetaling af A-skatter m.v. blev indgået i 2009, og derfor kunne Klager også for dette indkomstår tillade sig at gå ud fra, at arbejdsgiveren ville overholde sine forpligtelser. Det forhold, at Klager ikke har reageret overfor forkerte årsopgørelser kan alene være simpelt uagtsomt, når henses til Klagers aftaler med arbejdsgiveren.

Der er således under ingen omstændigheder hjemmel til at genoptage indkomstansættelserne for årene 2007-2009.”

Landsskatterettens afgørelse

Principale påstand

Efter kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra a, modregnes i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat.

Efter kildeskattelovens § 68 skal erhververen af A-indkomst, hvori der ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med et for lavt beløb, straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.

Efter kildeskattelovens 69, stk. 1 og 2, er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Endvidere hæfter den, som har indeholdt A-skat efter denne lov, overfor det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Efter kildeskatteloven er det således alene arbejdsgiveren, der hæfter for betalingen af A-skat, der er indeholdt i den ansattes løn.

I TfS1998.626.HR anså Højesteret det udbetalte beløb som bruttoløn, med den virkning, at direktøren i medfør af kildeskattelovens § 68 var ansvarlig for betalingen af A-skat m.v. Højesteret lagde vægt på at der ikke forelå lønsedler med oplysning om indeholdt A-skat, at der ikke var posteret indeholdt A-skat i selskabet og at der ikke var indberettet A-skat til skattevæsnet. Ligeledes fremstod den angiveligt indeholdte skat, alene som forskellen mellem det lønkrav, direktøren gjorde gældende, og det i alt udbetalte beløb. Det var uden betydning, at det udbetalte beløb var mindre en den aftalte løn. Dette er ligeledes fuldt op i SKM.2004.458.VLR, hvor der var tale om en lønmodtager.

Klageren har ikke selvangivet lønindkomsten, og arbejdsgiveren, [virksomhed1], har ikke indberettet eller indbetalt A-skat og AM-bidrag af beløbet. Det påhviler under disse omstændigheder klageren, at godtgøre at de udbetalte beløb er nettobeløb jf. SKM2004.458.VLR.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klageren ikke kan anses for at have løftet bevisbyrden for, at arbejdsgiveren har udbetalt en nettoløn. Her er lagt vægt på at klagerens årsopgørelser viste 0 kr. i lønindtægt, at der kun er dokumenteret én lønseddel, som er udarbejdet 2 år efter og som i øvrigt er fejlbehæftet, at lønnen nogle gange blev udbetalt kontant og der i det store hele er tale om varierende og runde beløb. Beregningen fra Arkitektforbundet viser netop, at der ikke er sket korrekt indeholdelse af A-skat inden lønudbetalingerne. Påstanden om at det går mere eller mindre op over en periode på ca. 6 år, kan ikke ændre herved.

Klageren har ikke sikret sig arbejdsgiverens skriftlige underretning om indeholdelserne ved de enkelte lønudbetalinger, jf. kildeskattelovens § 84 og hæfter derfor for de manglende A-skatter og AM-bidrag.

På baggrund af arbejdsgiverens lønindberetning i 2014 på 134.407 kr. som vedrører oktober, november og december 2012, forhøjer Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 ansættelsen for 2012 til 306.907 kr. De udbetalte 181.600 kr. fratrækkes 9.100 kr. som er udbetalt for december og som anses for at indgå i de indberettede 134.407 kr. Heri er indeholdt 43.473 kr. i A-skat og 10.753 kr. i AM-bidrag, som klageren godskrives.

To retsmedlemmer lægger til grund, at klager har været ansat som lønmodtager og har fået udbetalt en nettoløn af sin arbejdsgiver i overensstemmelse med sin ansættelseskontrakt. Det er arbejdsgiver, der er ansvarlig for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og klager har flere gange forespurgt denne om skatteforholdene og fået henholdende svar som han har troet på. Han har i 2009 henvendt sig til sin fagforening og har forholdt sig som det kan forlanges. Der har ikke været ført arbejdsgiverkontrol. Under disse omstændigheder kan klager ikke pålægges at hæfte for de manglende skattebetalinger

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal. Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for 2007 – 2011.

Subsidiær påstand

For så vidt angår indkomstårene 2007 - 2009 er lignings- og ansættelsesfristerne efter skatteforvaltningslovens § 26 overskredet.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, fremgår det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan foretages en ekstraordinær ansættelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ukendskab til de for klageren relevante skatteregler kan ikke i sig selv medføre, at klageren alene kan anses at have handlet simpelt uagtsomt. Se SKM2001.575.LSR og SKM2004.450.LSR, hvor det trods ukendskab til reglerne om opgørelse af aktieavance, blev anset for mindst groft uagtsomt, at avancen ikke var selvangivet.

Landsskatteretten finder efter de foreliggende oplysninger, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive den modtagne løn, eller reagere på at årsopgørelserne viste 0 kr. i lønindtægt.

Klageren kontaktede SKAT den 18. marts 2013 via advokat og SKAT udsendte varsel 12. juni 2013 og afgørelse 9. juli 2013. SKAT har dermed opfyldt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, således at der kan foretages ekstraordinære skatteansættelser vedrørende 2007 – 2009.