Kendelse af 24-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Sønderborg den 16. december 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

SKATs ansættelse nedsættes med 50.000 kr. i 2010 og med 30.000 kr. i 2011.

Faktiske oplysninger

Klageren indrejste i Danmark i 1988 sammen med sine forældre. Han har arbejdet i Danmark i 18 år. Han har i det meste af 2010 og 2011 været ansat som lønmodtager i Restauranten ” [virksomhed1]” i [by1], som blev drevet af hans broder.

Den 29. november 2011 stiftede klageren sammen med en vietnamesisk kvinde, som har arbejdet samme sted, et selskab med CVR-nr. [...1], ved navn [virksomhed1] ApS, med en selskabskapital på 300.000 kr. Selskabet skulle drive restauranten, idet forpagtningen var blevet overtaget efter klagerens broder. Der blev betalt 400.000 kr. for overtagelsen. Den 24. november 2011 har klageren hævet 200.000 kr. på sin konto.

Sagen er opstået på grundlag af oplysninger, som SKAT har modtaget fra SØK (Anklagemyndigheden for særlig økonomisk kriminalitet), om mange indbetalinger på broderens konto i [finans1] i 2010 og 2011. På baggrund af disse oplysninger har SKAT indhentet oplysninger om klagerens og hans ægtefælles konti i [finans2] og [finans3] for at kontrollere om indbetalingerne på broderens konti var overført fra klageren.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at samtlige oplysninger om indbetalinger er genfundet som hævet på broderens konti. Der er tale om i alt 776.000 kr. fordelt med 476.000 kr. i 2010 og 300.000 kr. i 2011. Overførslerne skyldes, at klageren har lånt broderen betydelige beløb, som han skulle bruge til at etablere sig i Vietnam.

I forbindelse med opklaringen af mellemregningerne mellem klageren og hans broder har SKAT konstateret, at der i 2010 og 2011 løbende er indsat større kontante beløb og ved overførsler modtaget samlede indbetalinger på i alt 1.436.735 kr. på klagerens og hans hustrus konti.

Af disse indbetalinger har klageren dokumenteret, at 54.885 kr. er modtagne gevinster fra Danske Spil i 2010 og 2011. Endvidere er der modtaget kontant 2 x 50.000 kr. den 2. februar 2011 som ifølge SKAT er udlignet ved en tilsvarende udbetaling på 2 x 50.000 hhv. den 4. april og 5. april 2011.

Uafklarede indbetalinger udgør herefter i alt 1.281.850 kr. ifølge SKATs afgørelse.

Indbetalingerne på ægteparrets konti er fordelt således:

Modtaget i 2010521.550 kr.

Modtaget i 2011*)760.300 kr.

*) SKAT har fejlagtigt udregnet beløbet i 2011 til 778.300 kr.

Heraf er 212.000 kr. ifølge SKATs sagsnotat modtaget fra navngivne personer. Klageren har oplyst, at han hjælper andre familiemedlemmer med kontante lån, og at 112.000 kr. er tilbagebetaling af lån fra familien, mens 100.000 kr. er penge, som han selv har lånt. Klageren har selv haft brug for at låne penge af andre for at kunne udlåne beløb til broderen.

Der er fremlagt fire lånedokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med sagen. Tre af lånedokumenterne vedrørende de nævnte lån, som klageren i februar 2011 har modtaget fra nogle venner, der er bosiddende i Nordjylland, på i alt 100.000 kr. og det fjerde lånedokument bekræfter, at klageren har lånt 50.000 kr. af sin kones nevø.

Det er oplyst, at klageren også før 2010 har udlånt større beløb til familien, men at dette ikke kan dokumenteres. Lånene er tilbagebetalt til klageren, men der foreligger ingen dokumentation herfor.

Det er desuden oplyst, at det er helt almindeligt at foretage udlån til familien og låne af familien i den vietnamesiske kultur. Der udarbejdes ikke lånedokumenter eller gældsbreve, da det anses for fornærmende at kræve sikkerhed for tilbagebetalingen. Der er ikke tradition for, at man spørger, hvad pengene skal bruges til, eller at udlåneren kræver underskrift på et stykke papir. Det er også almindeligt, at alle pengetransaktioner foregår med kontanter og ikke via bankoverførsler, fordi det ikke er almindeligt anvendt i den vietnamesiske kultur. Pengene opbevares kontant og sættes ikke altid i banken.

Klageren har videre oplyst, at han spiller meget på Oddset og andre spil, da det er hans hobby, da han interesserer sig meget for fodbold. For at vinde så meget, skal man have en stor viden om fodbold. Klageren spiller normalt for mellem 300 kr. og 500 kr. ad gangen. Når han modtager gevinster på mere end 10.000 kr., indsætter han beløbene på bankkontoen. Mindre gevinster udbetales i kiosken, hvor han spiller.

Der er i forbindelse med SKATs gennemgang af sagen fremlagt bilag på en lang række gevinstkuponer fra perioden fra 2001-2011, hvor klageren har vundet i alt 856.375 kr. hovedsageligt ved spil på ”Den Lange” på Oddset. Heraf vedrører 114.241 kr. 2010 og 90.748 kr. vedrører 2011. De 54.885 kr., der som nævnt ovenfor er indsat på kontoen i de to år, er inkluderet heri.

De pågældende beløb er dokumenteret overfor SKAT ved fremlæggelse af gevinstkuponer og bankbilag. SKAT har ikke kopieret de kuponer, der er lagt til grund for opgørelsen af de nævnte beløb. SKAT har oplyst efterfølgende, at der er tale om nettotal. Der foreligger ingen oplysninger om, hvor meget der er investeret for at vinde de anførte beløb.

Danske Spil har oplyst til SKAT, at gevinstchancerne på ”Den Lange” er omkring 87 %. Danske Spil oplyser supplerende:

”Tilbagebetalingsprocenten skal forstås på den måde, at hvis man forudsætter at det totale indskud er ens på alle udfald tilbagebetaler vi 87 % i gevinster, hvilket dog ikke sker i praksis. Men hvis hovedvægten af indskuddet kommer på det rigtige udfald stiger tilbagebetalingsprocenten og omvendt falder den, hvis spillernes indskud hovedsageligt ligger på de forkerte udfald. Så teoretisk burde den gennemsnitlige spiller ligge på at vinde ca. 87 kr. for hver 100 kr. i indskud. De gode spillere højere og de dårlige lavere.”

Klagerens repræsentant har fremlagt oplysninger om gevinster, som er opnået ved forskellige spil hos Danske Spil, ved fremlæggelse af kopier af gevinstkuponer for en længere årrække. Der er ikke fremlagt kopier af ikke-gevinstgivende indsatser. I perioden fra 2001-2011 er opnået gevinster på i alt 1.190.895 kr.

Heraf udgør samlede gevinster i 2010 og 2011 ved Lotto og Oddset i alt hhv. 172.241 kr. og 124.458 kr. (brutto).

Advokatens gevinstopgørelse for 2010 og 2011 fremkommer således.

*) Indsatsen er ukendt for Lottogevinster

Der kan konstateres, at der ikke er helt overensstemmelse mellem de oplysninger, SKAT har modtaget fra klageren og lagt til grund for sagen, og de oplysninger, som repræsentanten har fremlagt.

Klageren har også spillet på [virksomhed2] Ltd. i England, hvor han i 2010 har brugt 106.500 kr. og modtaget gevinster på 4.000 kr. I 2011 har han brugt 90.150 kr., uden at han har modtaget gevinster. Spil på [virksomhed2] kan kun lade sig gøre ved bankoverførsler, da selskabet er beliggende i udlandet.

Klageren har i 2011 købt en helt ny bil. Bilen havde ved købet en værdi på 418.580 kr. Købet blev finansieret ved at give en brugt bil til en værdi af 120.000 kr. i bytte og optagelse af et banklån på 298.580 kr.

Der er i forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt en supplerende opgørelse over tilbagebetalinger af beløb fra navngivne personer på yderligere 242.000 kr. i 2011, som består af beløb, der er udlånt dels i 2010 og dels i 2011.

En opgørelse af de udlån, klageren har foretaget, og det private lån han selv har fået, fremgår af bilag A.

På grundlag af oplysningerne i sagen, herunder de oplysninger om privat gæld og tilgodehavender, der fremgår af sagen, samt supplerende oplysninger fra klagerens repræsentant og revisor, har Skatteankestyrelsen udarbejdet en revideret formue- og privatforbrugsopgørelse på grundlag af den selvangivne indkomst for klageren og hans ægtefælle.

De ind- og udbetalinger, som klageren har redegjort for og oplyst som indfrielse af gæld og optagelse af lån af familie og venner er indarbejdet i formueopgørelserne pr. 31.12.2009 – 31.12.2011.

Endvidere er nettoindtægterne, jf. SKATs opgørelse, ved Lotto og Oddset indarbejdet. Der er taget hensyn til tab ved spil på [virksomhed2] Ltd. og en betaling til klagerens broder for forpagtning på 200.000 kr. (minus nominel værdi af anparter på 150.000 kr.), idet disse beløb ikke har kunnet anvendes til privatforbrug.

Privatforbrugsopgørelsen udviser herefter et negativt privatforbrug på hhv. 235.810 kr. i 2010 og 16.625 kr. i 2011. I opgørelsen er ikke medtaget de indbetalinger, hvor det ikke er forklaret eller hvor det er udokumenteret, hvor indbetalingerne stammer fra, svarende til i alt 421.550 kr. i 2010 og 406.300 kr. i 2011.

Der mangler således finansiering af det faktiske forbrug, som familien har haft. Det vil sige udgifter til f.eks. bildrift, forsikringer, mad, varme, lys, samt evt. udgifter til børneinstitution, beklædning, hygiejne og personlige udgifter som tandlæge, frisør, medicin og gaver, hvis man ser bort fra indbetalingerne.

Tages der hensyn til de udokumenterede indbetalinger, der ikke vedrører de påståede lån m.v., kan privatforbruget beregnes til hhv. 185.740 kr. i 2010 og 389.675 kr. i 2011. Der henvises til sagens bilag B.

SKATs afgørelse

Ved afgørelsen af 12. august har SKAT forhøjet den skattepligtige indkomst i årene 2010 og 2011 med de kontante indbetalinger på klagerens og hans hustrus konti med hhv. 521.550 kr. og 778.300 kr.

Som begrundelse er anført:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Du har ikke dokumenteret de foretagne indsættelser på dine private konti. Du har oplyst, at indsætningerne dels hidrører fra opsparede midler gennem årene og dels hidrører fra gevinster ved spil på Den Lange på Oddset. Du har ifølge fremlagte gevinstkuponer haft gevinster på i alt 856.375 kr. fra 2001 til 2011. Du har ikke fremlagt dokumentation for din indsats ved spil på Den Lange på Oddset. Du har oplyst, at du har haft stort overskud ved at spille på Oddset.

Ifølge Danske Spil A/S`s hjemmeside under vinderchancer, er tilbagebetalingsprocenten på Den Lange, Oddset på 87 %. Det vil sige, at hver gang du spiller for 100 kr. får du 87 kr. tilbage.

Ud fra denne gennemsnitlige tilbagebetalingsprocent skulle du have spillet for 856.375: 87 x 100 eller for 984.339 kr. Det fremgår af dine bankkontoudskrifter fra [finans3], at du i perioden 1.6.2010 til 31.12.2010 har overført 106.500 kr. til spiludbyderen [virksomhed2] Ltd. i England. Der er ifølge kontoudtogene modtaget gevinster fra [virksomhed2] Ltd. for 4.000 kr. I perioden 1.1.2011 til 31.5.2011 blev der spillet for 90.150 kr. uden at der ses at have være gevinster i perioden. Da spil på [virksomhed2] Ltd. kun kan lade sig gøre ved bankoverførsler, da selskabet er beliggende i udlandet, er alle registreringer vedrørende spil på [virksomhed2] Ltd. registrerede. Ud fra disse registreringer ses det, at du har haft stort tab på dit spil.

Da du ikke har dokumenteret, at du har haft gevinster ved spil på Den Lange på Oddset, der overstiger den gennemsnitlige tilbagebetalingsprocent på 87, må din oplysning om, at indbetalingerne hidrører fra modtagne gevinster tilbagevises.

Du har endvidere oplyst, at en del af de foretagne indbetalinger i 2010 og 2011 hidrører fra opsparede midler gennem årene.

Du opfører et hus til privat beboelse i 2009 og du køber ny bil i 2011. I den forbindelse optager du lån. Det forekommer ikke sandsynligt, at du ligger inde med betydelige kontante beløb, når du låner til ovennævnte, uden at du i den forbindelse bruger af eventuelt opsparede midler. Hvis der tages hensyn til tabet ved spil på [virksomhed2] Ltd. i 2010 på 102.500 kr. og til dit udlån til din broder [person1] i 2010 på 476.000 kr., kan dit privatforbrug for 2010 beregnes til et væsentlig negativt beløb, hvis der ses bort fra de foretagne indbetalinger på dine bankkonti. Du har endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at du har været i besiddelse af betydelige kontante beløb. Der foreligger ikke lånedokumenter for de udbetalte og tilbagebetalte lån.

Da du således ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort hvorfra de betydelige indbetalinger på dine bankkonti hidrører, er din indkomst forhøjet med indbetalingen i 2010 på 521.550 kr. som anses for at hidrøre fra ubeskattede midler. Der henvises til statsskattelovens § 4.

For 2011 anføres:

(...) I februar måned 2011 låner du 100.000 kr. af landsmænd bosiddende i [by2]. Du har om lånene oplyst, at du havde brug for pengene for at kunne udlåne 776.000 kr. til din broder. Det lyder ikke sandsynligt at du skulle låne pengene, når pengene skulle lånes af din broder. Hvis der tages hensyn til tabet ved spil på [virksomhed2] Ltd. i 2011 på 90.150 kr., til indbetaling den 24.11.2011 af selskabskapital i selskabet [virksomhed1] ApS, til dit udlån til din broder [person1] i 2011 på 300.000 kr., til udlån af 141.000 kr. til [person2], til udlån til [person3] på 20.000 kr., til udlån til [person4] på 40.000 kr. kan dit privatforbrug for 2011 beregnes til et væsentlig negativt beløb, hvis der ses bort fra de foretagne indbetalinger på dine bankkonti. Du har endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at du har været i besiddelse af betydelige kontante beløb. Der foreligger ikke lånedokumenter for de udbetalte og tilbagebetalte lån.

Da du således ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort hvorfra de betydelige indbetalinger på dine bankkonti hidrører, er din indkomst forhøjet med indbetalingen i 2011 på 778.300 kr. som anses for at hidrøre fra ubeskattede midler. Der henvises til statsskattelovens § 4.

SKAT har i forbindeles med retsmødet anført, at SKAT anerkender nedsættelsen af forhøjelserne med samlet 80.000 kr., men at forhøjelserne bortset herfra skal fastholdes. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at indsætningerne hidrører fra allerede beskattede midler eller midler, der ikke skal undergives beskatning, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er ikke fremlagt lånedokumenter, og de efterfølgende udarbejdede låneerklæringer kan ikke anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation, ligesom der ses at være uoverensstemmelser mellem oplysningerne på erklæringerne omkring tilbagebetalingstidspunktet og det, der fremgår at kontorudtogene. Spillekuponerne er anonyme, og det kan således ikke heraf udledes, at det er klagerens kuponer. Der er derfor ikke grundlag for at undtage de indsatte beløb fra beskatning.

Da der ikke er tale om et skøn men om en forhøjelse ud fra konkrete indsætninger, er der ikke grundlag for at overveje at henføre en del af beskatningen til klagerens ægtefælle.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans indkomst for 2010 og 2011 skal nedsættes med forhøjelserne på 521.550 kr. og 778.300 kr.

Det gøres overordnet gældende, at indbetalingerne på hans konti hidfører fra skattefrie indtægter og ikke fra ubeskattede midler, som antaget af SKAT.

For det første gøres det gældende, at der er tale om gevinster opnået ved spil, der som udgangspunkt er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra f, men hvor det følger af den gældende lovgivning, at der af visse gevinster alene skal betales en afgift til staten, jf. spilleafgiftsloven.

Klageren har haft et betydeligt nettooverskud i forbindelse med spil på ”Den Lange”, og disse gevinster skal medtages i forbindelse med beregningen af familiens privatforbrug.

Gevinsterne er løbende indbetalt på hans bankkonti, og SKAT er derfor forpligtet til at medtage nettooverskuddet fra spillene, og nedsætte den skattepligtige indkomst tilsvarende.

Det er ikke korrekt, at klageren ikke har dokumenteret at have haft gevinster ved spil på Den Lange, der overstiger den gennemsnitlige tilbagebetalingsprocent på 87. Herved henvises til, at der er fremlagt kopi af alle spillekuponerne, der med få undtagelser er fra forhandlere i [by1].

For det andet gøres det gældende, at der er tale om indsættelse af kontante beløb, som klageren har haft liggende hjemme. Det bemærkes i den forbindelse, at det i den vietnamesiske kultur er sædvanligt at være i besiddelse af mange kontante midler. Herved anføres det endvidere, at tidligere vundne gevinster sandsynliggør, at klageren har haft en del likvide midler liggende i hjemmet, og at disse løbende er blevet indsat på hans konti, heraf en større del i indkomstårene 2010 og 2011.

For det tredje gøres det gældende, at der er tale om tilbagebetaling af lån og ydelse af lån fra landsmænd. Disse beløb er ikke skattepligtige, jf. statsskattelovens § 5, litra c. Af de beskattede beløb udgør pengeoverførsler på hhv. 100.000 kr. i 2010 og 50.000 kr. i 2011 tilbagebetaling af lån og modtagne lån.

Udgangspunktet er, at nært beslægtede sagtens kan indgå rentefri låneaftaler, uden at dette medfører skattemæssige konsekvenser, hvorved henvises til Den juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.A.6.1.7.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i den vietnamesiske kultur anses for at være helt sædvanligt at udlåne penge uden lånedokumenter eller stille nærmere krav om tilbagebetaling, idet det anses for uhøfligt og uforskammet. Det er derfor meget sjældent, at der indgås nogen nærmere aftale omkring låneforhold mellem parterne. Der skal således ved bevisvurderingen henses til de kulturelle forskelle, når det skal vurderes, om bevisbyrden er løftet for de foretagne udlån og lån.

Der henvises til bl.a. Højesteretsdom af 22. april 1999, TfS 1999.404, hvor der var tale om lån mellem far og søn, samt en række andre domme og afgørelser på området, hvor der var tale om private lån, herunder lån fra udlandet m.v., hvor der hverken forelå forrentning eller skriftlige låneaftaler.

Det gøres således gældende, at det er forkert, når det lægges til grund, at låneforhold skal dokumenteres ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, idet der skal foretages en konkret helhedsbedømmelse af samtlige de i sagen foreliggende momenter.

For det fjerde har klageren gjort gældende, at der i de beskattede beløb indgår i alt 62.000 kr., som er indbetalt på klagerens ægtefælles konto i 2010 og 2011. Allerede fordi de pågældende beløb er indbetalt på hendes konto, skal de pågældende beløb ikke beskattes hos klageren.

Klagerens revisor har på flere punkter kritiseret den privatforbrugsopgørelse, som Skatteankestyrelsen har udarbejdet. Det er således gjort gældende, at gevinsterne fra Den Lange ikke er medtaget i privatforbrugsopgørelserne, hvorved der mangler hhv. 58.000 kr. og 33.710 kr.

Det er endvidere gjort gældende, at der er fejl i formueopgørelserne, for eksempel er det hans opfattelse, at klagerens anpartskapitel i [virksomhed1] er medtaget to gange, idet selve betalingen til broderen med 200.000 kr. også er taget med i opgørelsen.

Det er endelig gjort gældende, at privatforbrugsberegningen er fejlbehæftet for så vidt angår privat optagede lån, private udlån, kontantbeholdninger samt ægtefællens indkomst- og formueforhold samt udtræk af virksomheden. Der er for eksempel ikke taget hensyn til flere tilgodehavender fra tidligere, som ikke fremgår af formueopgørelsen primo. Der kan ikke skaffes dokumentation for det, da lånerne er døde eller er flyttet væk, og klageren ikke har kontakt med dem længere, men han har fået tilbagebetalinger for lånene i 2010 og 2011.

Bil og ejendom er ikke medtaget og kursregulering på værdipapirer er ikke medtaget.

Desuden mangler den kontante beholdning i formueopgørelsen primo. Det vil sige, at de penge, som han har opsparet gennem en lang årrække fra sine gevinster, mangler i opgørelsen. Før i tiden ville disse beløb have været påført selvangivelsen, men da der ikke er krav om selvangivelse, har klageren ikke angivet nogen kontantbeholdning.

SKAT har anført, at det er usandsynligt, at der er optaget lån i banken til bil og byggegrund, når klageren selv havde pengene kontant. Klageren har hertil anført, at hvis han havde fået nej til lånet, havde han i stedet brugt sin opsparing, men når han nu kunne låne pengene, ville han hellere have sin kontante opsparing som en ekstra sikkerhed.

Klageren har gjort gældende, at der er betalt skat i form af gevinstafgift af sine gevinster, idet både Danske Spil og de forretninger, hvor har Odd’ser siger, at skatten er betalt, og at de ikke forstår, hvordan han kan blive beskattet af pengene. Klagerens revisor har fremført, at det er mærkeligt, at en statslig virksomhed som Danske Spil ikke skal indberette eller registrere præmier, når der i mange andre sammenhænge er indberetningspligt på stort set alt.

Som følge af ovenstående bemærkninger fastholdes det, at skatteansættelsen skal nedsættes med 521.550 kr. i 2010 og 778.300 kr. i 2011.

I forbindelse med retsmødet har klageren fremlagt en materialesamling indeholdende blandt andet nye erklæringer omkring låneforholdene og en ny beregning af klagerens privatforbrug, hvoraf det fremgår, at privatforbruget var positivt i begge indkomstår.

Repræsentanten henviste desuden til afgørelsen refereret i SKM 2014.379, hvorefter en skønsmæssig forhøjelse som følge af negativt privatforbrug skal fordeles mellem ægtefællerne med 50 % til hver, og i overensstemmelse hermed skal der i denne sag alene henføres 50 % af forhøjelserne til klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6B.

Som udgangspunkt er indtægter ved lotterispil skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Dette gælder dog ikke visse lotterispil omfattet af spilleafgiftsloven, bl.a. Oddset, Lotto samt spil, der svarer hertil og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land. Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, jf. SKM 2010.131 ØLD.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, og det ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning, og det anses derfor at være med rette, at SKAT har henført indsætningerne til den skattepligtige indkomst.

Der er lagt vægt på, at de erklæringer, der er fremlagt omkring låneforholdene, er udarbejdet efterfølgende og til brug for nærværende skattesag, og at det ikke er muligt at henføre spillegevinsterne til klageren, da kuponerne er anonyme. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er fremlagt dokumentation for modtagne gevinster i en årrække på 11 år, da dette alene viser, hvad klageren har vundet ved spil, men ikke hvor mange penge, han i den forbindelse har brugt til at spille for. Opgørelserne fra [virksomhed2] viser eksempelvis, at han i 2010 og 2011 har tabt 192.650 kr. i spil alene hos [virksomhed2].

For så vidt angår de øvrige indsætninger, som er oplyst at stamme fra opsparede midler, ses der ikke at være objektive konstaterbare forhold, der understøtter klagerens forklaring.

Det bemærkes, at uanset om klagerens privatforbrug måtte være positivt, medfører dette ikke en ændret vurdering, da den yderligere beskatning ikke udspringer af et skøn, men er baseret på konstaterede indsætninger af midler, som klageren ikke har kunnet godtgøre er skattefrie.

Retten bemærker endvidere, at det beløb, som SKAT har beskattet i 2011 er 18.000 kr. for højt som følge af en sammentællingsfejl, hvorfor ansættelsen skal nedsættes med dette beløb.

Desuden skal de to beløb, der er indsat på hustruens konto i 2010 og 2011 på hhv. 50.000 kr. og 12.000 kr., ikke henføres til beskatning hos klageren.

På baggrund af de ovenfor anførte bemærkninger nedsættes den af SKAT foretagne forhøjelse med 50.000 kr. i 2010 og 30.000 kr. i 2011.