Kendelse af 09-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Faktiske oplysninger

I forbindelse med SKATs gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS blev det konstateret, at selskabet i indkomståret 2009 havde leaset to Mercedes-Benz CLS med reg. nr. [reg.nr.1] og reg. nr. [reg.nr.2].

Klageren har siden 2008 været meddirektør i [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet den 3. december 2008.

[virksomhed1] ApS er ejet af klagerens holdingselskab [virksomhed2] ApS med 50 % og meddirektøren [person1]s selskab [virksomhed3] ApS med de resterende 50 %. [virksomhed2] ApS ejes med 100 % af klageren og [virksomhed3] ApS ejes med 100 % af [person1].

Klageren er således hovedaktionær i selskabet med en aktieandel på 50 %.

Det fremgår af CVR-rapport for [virksomhed1] ApS, at det på stiftelsestidspunktet havde adresse på [adresse1], [by1]. Den 29. september 2010 flyttede selskabet til 14. sal på samme adresse.

Siden den 17. august 2011 har selskabet haft adresse på [adresse2], [by1], først som en c/o adresse ved klageren og fra den 27. januar 2012 permanent.

Selskabets hovedaktivitet var bl.a. drift af vikarbureauer inden for udlejning af vikarer til kommunen inden for autismespektret.

Klageren har i perioden haft følgende adresser:

Klageren blev ansat i selskabet den 1. januar 2009. Følgende fremgår af ansættelseskontraktens pkt. 7.3 og 7.4:

Selskabet stiller 2 stk. biler til rådighed for medarbejdernes erhvervsmæssige kørsel. Privat kørsel i ovennævnte biler er ikke tilladt og vil blive betragtet som misligholdelse af ansættelsesforholdet.”

Privatkørsel i firmabil straffes efter de moms og skatteregler der gør sig gældende, og ansatte/bruger af køretøjet holdes til ansvar for overtrædelse af disse forhold.

Selskabet har til SKAT indberettet, at klageren først var ansat fra den 1. – 31. juli 2009 og igen fra den 1. november – 31. december 2009, med en samlet lønindkomst på 58.605 kr.

Klageren har i perioden anvendt den leasede Mercedes-Benz CLS 320 med reg. nr. [reg.nr.3].

[person1] anvendte i samme periode den anden leasede Mercedes-Benz med reg. nr. [reg.nr.2].

Leasingkontrakten for klagerens Mercedes-Benz CLS blev underskrevet den 5. december 2008 og leasingperioden var for en 24 måneders periode. Af leasingkontrakten fremgår, at det årlige kilometerantal var sat til 15.000 km og den månedlige leasingydelse var på 11.762 kr. ekskl. moms. Der blev betalt 75.000 kr. ekskl. moms i engangsydelse. Beskatningsgrundlaget var sat til 940.885 kr.

Der er ikke anført et leveringstidspunkt i leasingkontrakten.

Af leasingkontraktens Almindelige leasingbetingelser for Erhvervsleasing; [virksomhed4] AS § 5 fremgår:

Stk. 1,1 Ved levering af de leasede genstande skal leasingtager straks undersøge disse på forsvarlig måde og ved konstatering af fejl eller mangler reklamere skriftlig over for leverandøren.

Stk. 1,2 Når leasingtager har undersøgt de leasede genstande og fundet disse i overensstemmelse med leasingaftalen, bekræfter leasingtager skriftligt dette over for leasinggiver.

Stk. 2. Ved levering før den aftalte leasingperiodes begyndelse betales forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da. Ved levering senere end den aftalte leasingperiodens begyndelse, udskydes dennes begyndelse til den første ordinære betalingstermin efter, at levering er sket og der erlægges forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da.

Stk. 3. Undlader leasingtager at afhente eller modtage de leasede genstande i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at de ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har leasinggiver krav på erstatning.

Bilen blev indregistreret den 4. december 2008, og den første leasingydelse vedrørte perioden den 4. december til den 31. december 2008.

Leasingkontrakt vedrørende bilen Mercedes-Benz CLS 320 CDI, reg. nr. [reg.nr.2] blev underskrevet af leasingtager [person1] den 23. december 2008 og af leasinggiver den 5. januar 2009. Leveringstidspunkt er anført til den 23. december 2008.

Leasingkontrakt vedrørende bilen Mercedes-Benz B 180 CDI, reg. nr. [reg.nr.4] (anført anvendt som firmabil i opstart), blev underskrevet af leasingtager [person1] den 5. december 2008. Leasingkontrakten er ikke underskrevet eller dateret af leasinggiver. Leveringstidspunkt er anført til den 1. september 2008.

SKAT har om kørslen anført følgende (uddrag):

[person2] har ført en kørebog med angivelse af dato, formålet med kørslen samt antal kørte kilometer. I kørebogen er det endvidere anført, at der altid køres ud fra [adresse6] i [by1], hvis ikke andet er anført.

Ifølge den udarbejdede kørebog starter [person2] med at anvende personbilen den 29. december 2008 og sidste gang bilen anvendes i selskabets regnskabsperiode for 2009 er den 30. september 2009. På dette tidspunkt har [person2] kørt 6.800 km i bilen.

Selskabet har afholdt følgende udgifter på bilen i indkomståret 2009:

Brændstof4.563

Ejerafgift6.366

Reparationer (bilvask, jf. bilag)499

Leasingydelser 226.535237.963

Ved en gennemgang af brændstofudgifterne på 4.563 kr. er der udarbejdet følgende opgørelse:

Ifølge SKATs oplysninger har en Mercedes Benz CLS 320 et tankindhold på 80 liter og det officielle brændstofforbrug er oplyst til 13,2 km/pr. liter.

Med udgangspunkt i ovenstående oplysninger omkring tankningen af bilen har SKAT foretaget en efterprøvning/kontrol af de kørselsregistreringer, som [person2] har foretaget i kørebogen.

På baggrund af en gennemgang af kørebogen sammenholdt med de oplysninger, som er tilgængelige med hensyn til tankning af bilen, er det SKATs opfattelse og vurdering, at kørselsregnskabet ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel for hovedanpartshaver [person2].

Baggrunden for denne vurdering er blandt andet følgende:

Sammenfattende er der således stor forskel på, hvor langt bilen har kørt pr. liter i den omhandlede periode.

På et møde den 23. august 2011 blev ovenstående gennemgang af kørselsregnskabet forelagt [person2], der ikke var enig i SKATs betragtninger. Det er klagers opfattelse, at kørselsregnskabet udviser den kørsel, der har været foretaget i bilen og at eventuelle unøjagtigheder med hensyn til det beregnede brændstofforbrug kan skyldes, at brændstofkortet også er anvendt i selskabets øvrige varebiler (Toyota Yaris).

På baggrund heraf har SKAT gennemgået samtlige brændstofudgifter vedrørende selskabets øvrige biler. Denne gennemgang har ikke givet SKAT anledning til at konkludere, at det udarbejdede kørselsregnskab er fyldestgørende og nøjagtigt ført.

Selskabet har afholdt i alt kr. 10.302 i brændstofudgifter vedrørende øvrige varevogne og første gang der tankes diesel på en af disse vogne er den 13. februar 2009. På baggrund heraf må det konkluderes, at brændstofkortet tilhørende [person2] ikke kan have været anvendt til selskabets øvrige varevogne, idet der først i marts 2009 anskaffes en varebil af mærket VW Golf 1,9 og senere den 1. juli 2009 leases der 2 stk. Toyota Yaris varebiler.

De modtagne indsigelser fra [person2] ændrer således ikke ved SKATs vurdering af det pågældende punkt, og det er således SKATs opfattelse og vurdering, at kørselsregnskabet ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel for hovedanpartshaver [person2].

SKAT her herefter beregnet værdi af bil til rådighed således:

Indkomståret 2008

25 % af 300.000 kr.75.000

20 % af 640.885 kr. (940.885-300.000)128.177203.177

Forholdsmæssigt, 1 måned 16.931

Indkomståret 2009

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 640.885 (940.885-300.000)128.177203.177

Indkomståret 2010

25 % af kr. 300.00075.000

20 % af kr. 640.885 (940.885-300.000)128.177203.177

[Skatteankenævnets] afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at der skal ske beskatning af værdien af fri bil for årene 2008, 2009 og 2010.

Det er som begrundelse anført:

Ud fra de foreliggende oplysninger er det fortsat skatteankenævnets opfattelse, at SKAts afgørelse skal stadfæstes vedrørende indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Bil til rådighed

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt., (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

[person2] er hovedanpartshaver, og det påhviler derfor ham at afkræfte den formodning, der er for, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel, jf. herved Højesterets dom af 1. marts 2005, offentliggjort i SKM2005.138.HR.

Repræsentantens argumenter for at der ikke skal beskatning af fri bil fra december 2008 til udgangen af 2010 er bl.a., at:

Som grundlag for beskatning af værdi af fri bil har SKAT lagt vægt på, at:

Nævnet lægger vægt på følgende:

Der tages udgangspunkt i at selskabets bogføring er korrekt. Det der er bogført vedrørende hver enkelt bil, på særskilte konti, anses således for at være det der vedrører denne bil.

Hvis andre, som anført af repræsentanten; skulle have anvendt det kontokort klager havde, må det stadig have været muligt at bogføre udgiften på den konto (vedrørende den bil) udgiften vedrørte.

Repræsentanten har anført at klager i hele perioden havde bopæl i [...] i [by1].

Dette er ikke i overensstemmelse med de registrerede oplysninger om klagers bopæl.

Heraf fremgår, at klager i perioden 22.12.2008 – 11.03.2009 havde adresse på [adresse4] [by2].

På klagers ansættelseskontrakt, der er dateret og underskrevet af klager den 2/1 2009, er klagers adresse anført til [adresse3] selvom han jf. de registrerede oplysninger fraflyttede denne adresse den 15.08.2008.

Der er foretaget 2 tankninger af diesel inden klager kørte i bilen 1. gang.

Der er i alt foretaget 3 tankninger i bilen (inkl. de 2 fra før bilen kørte 1. gang) og indtil der den 17.03.2009 er overensstemmelse mellem tankning og registrering i kørebog.

Hvis repræsentantens påstand om at bilen først hentes den 29.12.2008 lægges til grund og det så også lægges til grund at første gang der tankes diesel på bilen er den 17.03.2009, så har bilen kørt mindst 1.915 km på det brændstof, der var i tanken (max 80 l) ved afhentning.

Af 10 tankninger er 7 ikke i overensstemmelse med kørebogen

Af 7 vask er 5 ikke er i overensstemmelse med kørebogen

Ud fra ovenstående finder Skatteankenævnet det sandsynliggjort, at den pågældende Mercedes-Benz CLS 320 CDI har stået til rådighed for [person2]s private benyttelse. Skatteankenævnet finder, at det fremlagte kørselsregnskab ikke kan anses for fyldestgørende. Der er herved bl.a. henset til, at der i de fleste tilfælde ikke er overensstemmelse mellem tankning af diesel / bilvask og kørebogsregistreringerne.

Nævnet finder ikke det af repræsentanten anførte om at klager ikke havde behov for at køre privat i bilen, da han havde flere private biler registreret i den omhandlede periode kan tillægges betydning, når des ses på de påviste unøjagtigheder mellem tankninger/bilvask og kørebog.

Når der endvidere ses på de påviste unøjagtigheder mellem bilag og kørebog finder nævnet heller ikke at, at repræsentantens henvisning til bl.a.; at bilen aldrig har været parkeret på privatadressen, at det af ansættelseskontrakten fremgår at privat kørsel vil medføre beskatning, at der i bilen er monteret en plexiglasrude og at andre ansatte har anvendt klagers dieselkort til tankninger, kan føre til et andet resultat.

SKATs ansættelse stadfæstes i det hele.

Som svar på erklæringsbrev af 5. maj 2015 har SKAT den 18. maj udtalt følgende:

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i opfattelsen af, at det påhviler klageren, som hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, at afkræfte formodningen for, at personbilen på hvide plader, en Mercedes-Benz CLS 320, ikke har været til rådighed for klagers private benyttelse. Se Højesterets dom af 1. marts 2005 (SKM2005.138.HR) samt Højesterets dom af 9. juni 2008 (SKM2008.534.HR).

Klager ikke har afkræftet denne formodning. SKAT lægger her særligt vægt på, at klager ikke, med objektivt konstaterbare forhold, har underbygget sin påstand om, at bilen kun blev brugt til erhvervsmæssig kørsel.

Den fremlagte kørebog er ikke fyldestgørende dokumentation for bilens kørsel.

Den første registrering i kørebogen er dateret den 29. december 2008, men bilen blev indregistreret til kørsel allerede den 4. december 2008 og leasingaftalen er underskrevet den 5. december 2008. Klager har ikke dokumenteret, at bilen først er i selskabets og klagers besiddelse den 29. december 2008, hvorfor SKAT ikke anser kørebogen for at være korrekt ført i 2008.

Der er købt diesel to gange inden den 29. december 2008, nemlig den 10. og 21. december 2008. Klager oplyser, at tankningen den 10. december 2008 vedrører en bil, som den anden direktør i selskabet har stillet til rådighed for selskabet. Der er ikke fremlagt dokumentation af nogen art for den påstand, hvorfor der ikke kan lægges vægt på den oplysning.

Hertil kommer, at der er uoverensstemmelser mellem datoerne på regningerne for diesel og vask, og de datoer bilen har været ude at køre ifølge kørebogen.

Der er ikke i øvrigt fremlagt dokumentation, der kan understøtte, at oplysningerne i kørebogen er korrekte.

Klager har henvist til, at det ifølge hans ansættelsesaftale med hans hovedanpartsselskab ikke er tilladt at bruge bilen til privat kørsel. Det fremgår også af ansættelsesaftalen, at klager er ansat fra den 1. januar 2009, som vikar med betaling af løn månedsvis bagud. Til trods for dette modtager klager ikke løn fra selskabet før fra den 1. juli 2009 ifølge selskabets indberetninger til SKAT. Alligevel har klager ifølge kørebogen kørt 5678 km i bilen i perioden indtil den 1. juli 2009. Det er derfor SKATs opfattelse, at kørebog og ansættelsesaftale ikke er samstemmende og kan understøtte klagers forklaring om, hvordan bilen er anvendt.

Der er i øvrigt i perioden, hvor selskabet ejer bilen, adressesammenfald mellem klagers adresse og selskabets adresse.

Af ovenstående grunde er det SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af rådigheden over selskabets bil efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5, § 16, stk. 1 og stk. 4, jf. SKATs forslag af 11. oktober 2011 og [Skatteankenævnets] afgørelse af 21. juni 2013.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT skal nedsætte klagerens indkomst med 16.931 kr. for indkomståret 2008, med 203.177 kr. for indkomståret 2009 og med 203.177 kr. for indkomståret 2010.

Til støtte for påstanden er anført:

”Faktuelle forhold

[virksomhed1] ApS er et selskab, stiftet af Klagers holdingselskab [virksomhed2] ApS med 50 % og [person1]s selskab, [virksomhed3] ApS med de resterende 50 %.

[virksomhed2] ApS er stiftet af Klager og [person1] og efterfølgende handlet over til Klager, således at Klager ejer selskabet 100 %.

[virksomhed1] ApS er stiftet den 3. december 2008 af ovenstående holdingselskaber, og har tidligere haft såvel Klager som [person1] som direktør. Selskabet er kontantstiftet med en kapital på kr. 125.000,00. Der vedlægges som dokumentation herfor fuldstændig udskrift fra CVR, sagens bilag 1.

Selskabet har haft adresse på [adresse1], [by1] fra stiftelsen og frem til den 29/9 2010, hvor adressen blev flyttet til 14. sal og endelig den 27. januar 2012 til [adresse2], [by1].

Selskabet blev oprindelig stiftet med det formål, at det skulle være et vikarfirma indenfor udlejning af vikarer til kommunen indenfor autismespektret, og at der var optil 5 ansatte foruden Klager og [person1].

Dette ændrede sig efterfølgende således, at der blev lejet og efterfølgende købt ejendomme, hvor autisterne var på aflastning, forstået på den måde, at der blev skabt trygge rammer og en sikker base for autisterne, i første omgang i forbindelse med akut aflastning, og efterfølgende længerevarende forløb.

Der blev i den forbindelse lejet ejendomme i [by4] — på [adresse8] samt en ejendom beliggende på [adresse9] også i [by4], lejet af [...] . Som bilag 2 vedlægges kopi af lejeaftale fra den 30. juni 2009, den 23. juli 2009 samt den 29. september 2009 vedrørende [adresse8], [by4]. Som bilag 3 fremlægges brugsaftale for [adresse9], [by4].

Der blev efterfølgende købt en ejendom på [adresse10] i [by5] som ombygges således, at der kunne være 2 beboere. Som bilag 4 fremlægges kopi af skrivelse fra [person3] af den 10. august 2009. Efterfølgende blev der tillige lejet en ejendom på [...] i [by1], jf. sagens bilag 5, som er lejekontrakt indgået mellem [virksomhed5] ApS og [virksomhed2].

Årsagen til, at [virksomhed2] stod på lejekontrakten som lejer skyldes, at [virksomhed2] ApS oprindelig opstartede aktiviteten, der efterfølgende blev videreført af [virksomhed1].

Lejeren på lejekontrakten var dog [virksomhed2].

Igennem hele perioden har der været vikarvirksomhed, jf. ovenstående ved siden af driften af “egne” bosteder.

Klager blev ansat i virksomheden den 1. januar 2009, jf. sagens bilag 6, der er kopi af Klagers ansættelsesbevis, udarbejdet af [virksomhed6] i [by2] den 3. september 2008.

Det fremgår heraf j f. punkt 7.4, at

privatkørsel i firmabil straffes efter de moms og skatteregler, der gør sig gældende, og ansatte/bruger af køretøjet holdes til ansvar for overtrædelse af disse forhold.

-----oo0oo-----

For så vidt angår selskabets biler, har selskabet haft rådighed over følgende biler udover den Mercedes CLS, som sagen her vedrører,

VW Sharan overtaget 23/6 2009 solgt d. 22/1 2010 (reg. nr. [reg.nr.5]) sagens bilag 7

VW Golf overtaget d. 13/2 2009 (reg. nr. [reg.nr.6]) sagens bilag 8

Toyota Yaris (leaset) overtaget d. 1.7 2009 (3 års leasing — 36 måneder) sagens bilag 9

Toyota Yaris (leaset) overtaget d. 1.7 2009 (3 års leasing — 36 måneder) sagens bilag 10

Mercedes CLS (leaset overtaget d. 23/12 2008 (2 års leasing) sagens bilag 11 — [person1]s CLS

Udover ovennævnte biler har selskabets anden ejer [person1] i privat regi leaset en Mercedes B klasse pr. 1/9 2008, der i opstartsfasen blev anvendt i selskabet. Leasingkontrakten vedlægges som sagens bilag 12.

VW Golfen kunne ikke kunne anvendes til kørsel med brugere, idet de ikke måtte sidde ved siden af chaufføren af sikkerhedsmæssige årsager.

Der blev efterfølgende leaset 2 Yaris også på gule plader, der tilsvarende alene blev anvendt erhvervsmæssig, til vikarernes kørsel, idet de brugte dem i forbindelse med vikarjobs, og at bilerne, når de ikke var i brug, var parkeret enten på [adresse10] eller [adresse6].

-----oo0oo-----

De biler sagen her vedrører de to Mercedes CLS blev leaset hos Mercedes, alene med det formål, at de skulle anvendes til erhvervsmæssigt kørsel med brugerne, hvorfor de blev specialindrettet med plexiglas — der vedlægges som sagens bilag 13 kopi af billeder af plexiglasrudeme.

Bilerne har på intet tidspunkt været anvendt privat, og den bil Klager benyttede var parkeret på [adresse6], når den ikke var i brug.

Bilen blev leaset hos Mercedes for en 24 måneders periode, jf. leasingkontrakt underskrevet den 5. december 2008, jf. sagens bilag 14.

Der var i henhold hertil, aftalt et årligt antal kilometre på 15.000, den månedlige leasingydelse var på kr. 11.762,00 ekskl. moms og førstegangsydelsen var på kr. 75.000,00 ekskl. moms.

Klager har ført kørebog for bilen, denne vedlægges som sagens bilag 15. Det fremgår heraf, at bilens første tur er foretaget den 29. december 2008, og den sidste tur den 20. oktober 2010.

Bilen har i denne periode i alt kørt 11.556 kilometer.

Kilometrene fordeler sig således, at der i

2008 er kørt 242 kilometre 0-242)

2009 er kørt 8.238 kilometre (242 -8480)

2010 er kørt 3.076 kilometre (8480 – 11.556)

Samlet er der således kørt 11.556 kilometre ud af de 30.000 kilometer leasingaftalerne over

den 2 årige periode gav mulighed for. Dette svarer til 38,50 procent.

Set i lyset af hvor lidt bilen blev anvendt, sammenholdt med de betydelige udgifter til bilen, blev det forsøgt at videreoverdrage leasingkontrakten, jf. sagens bilag 16, 17 og 18.

Dette lykkedes dog ikke, qua de betydelige omkostninger og beskatningsværdi bilerne medførte.

-----oo0oo-----

Klager havde i den periode sagen her vedrører, følgende privat indregistrerede køretøjer i perioden 2008 -2010,

Yamaha DT 125 R motorcykel registreret i perioden 4/5 2004— 23/11 2010

VW Golf registreret i perioden 8/11 2007 -27/1 2009

Audi A3 2,0 TDI registreret i perioden 30/10 2008— 23/12 2011

VW Golf GTI registreret i perioden 8/11 2007— 29/4 2008

BMW M3 registreret i perioden 27/5 2009 — 3/6 2009

Harley Davidson registreret i perioden 13/1 2010 -

Der vedlægges som dokumentation herfor kopi af Klagers skattemappe, jf. sagens bilag 19, 20 og 21.

-----oo0oo-----

[virksomhed1] ApS bestilte 3 dieselkort, der var tiltænkt at blive anvendt til de to Mercedes CLS - hvid & sort - efter bilernes farve, og vikar.

Kortene blev dog anvendt af alle medarbejdere således, at de ikke fik den anvendelse, som det oprindeligt var tiltænkt, ligesom Klager i en række tilfælde har tanket på de øvrige kort.

Ifølge SKATs opgørelse i forslaget til afgørelse side 4, sagens bilag 22 skulle klager have tanket d. 10. december 2008 50,83 liter, den 21. december 2008 56,5 liter og først igen d. 11. marts 2009, hvor bilen havde kørt 1.852 km. Svarende til ca. 16 km pr. liter.

Dette uagtet bilen alene havde et officielt brændstofforbrug på 13,2 km pr. liter. Skulle SKATs opfattelse af sagen således lægges til grund, skulle Klager således køre væsentligt længere pr. liter, end bilen er specificeret til.

Rent faktisk skulle Klager kunne køre ca. 22 % længere pr. liter, hvilket praktisk ikke er muligt.

SKATs antagelse er faktuelt forkert, idet tankningen på [x1] tanken i [by3] vedrørte den Mercedes B klasse, som [person1] stillede til rådighed for selskabet – og ikke den Mercedes nærværende sag vedrører, hvilket allerede følger af, at bilen ikke var leveret på daværende tidspunkt.

SKAT forholder sig endvidere overhovedet ikke til, at det netop af kørebogen fremgår, at bilen er afhentet hos Mercedes den 29/12. Det er i sagens natur noget vanskeligt at køre i en bil, førend, den er afhentet.

Tankningen i [by3] er endvidere ikke sket på kontokort, men via kontantbetaling med dankort, jf. sagens bilag 23.

For så vidt angår kontokortene fremlægges som sagens bilag 24 – 35 kopi heraf. Som det fremgår er der tre kontokort, ”sort”, ”hvid” og ”vikar”.

Disse kort er ikke. som SKAT fejlagtigt antager, anvendt slavisk til de enkelte biler, hvilket allerede følger af, at det kort der umiddelbart relaterede sig til Klagers bil, er anvendt førend bilen fysisk blev leveret.

Det følger endvidere af, at det praktisk ikke ville være muligt for Klager at køre 16 km. pr. liter i den pågældende bil, hvilket Klager har skullet, hvis SKATs opfattelse skal lægges til grund.

For så vidt angår spørgsmålet om behovet for erhvervsmæssig kørsel, har [virksomhed1] udfaktureret kørsel til kunderne, og der vedlægges som sagens bilag 36 – 50 kopi af en række fakturaer, hvoraf fremgår, at der er udfaktureret kørsel.

-----oo0oo-----

Sagen har været indbragt for Skatteankenævnet der den 21. juni 2013 stadfæstede afgørelsen. Nævnets afgørelse vedlægges som bilag 51 og 52.

SKATs agterskrivelse af den 11. oktober 2011 vedlægges som sagens bilag 53.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det overrodnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af fri bil for den i sagen omhandlede periode, hvilket begrundes med, at

Sammenholdes kørebogen med det kørte antal kilometre, fremgår det med al ønskelig tydelighed, at der ikke er huller i kørebogen, ligesom der ikke er kilometre, der ikke er redegjort for.

Dette skal sammenholdes med, at langt størstedelen af turene er kørt til bosteder, hvorfor turenes erhvervsmæssige formål og berettigelse er dokumenteret. Dette fremgår endvidere af, at der er udfaktureret for kørsel.

Udover, at kørslen er dokumenteret erhvervsmæssig og korrekt opgjort, efterlader det kørte antal kilometre ikke mulighed for privat anvendelse.

Der er alene kørt 11.556 kilometre over en to års periode, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt lidt, sammenholdt med, at der i leasingkontrakten åbnes op for 30.000 kilometer.

Der har således ikke været plads til privat benyttelse. Dette forhold taler helt afgørende imod privat anvendelse. Dette gælder særligt, da Klager har forsøgt at videreoverdrage bilen, da Klager konstaterede, at der ikke var behov for kilometrene i virksomheden, og omkostningerne ved bilen derfor blev for høje.

Dette er den helt afgørende præmis, idet der mangler svar på det helt grundlæggende spørgsmål — såfremt Klager havde rådighed over bilen til privat anvendelse, hvorfor har bilen så alene kørt så yderst et begrænset antal kilometre, langt under det leasingkontrakterne gav ret til?

I realiteten har bilen alene kørt langt under halvdelen af de kilometre, leasingkontrakterne gav ret til, hvilket efter Klagers opfattelse, taler afgørende imod privat rådighed og anvendelse.

SKATs beregninger, antagelser og gisninger i relation til dieselforbruget har endvidere ingen relevans for sagen. Det relevante i den sammenhæng er, at der er tanket diesel førend Mercedes ‘en blev afhentet, hvilket netop underbygger Klagers anbringende om, at dieselkortene blev anvendt til selskabets øvrige biler, eller biler stillet til rådighed for selskabet.

Pointen med benzinkortene er netop, at disse blev anvendt til andre biler, end blot Klagers bil, hvilket følger ret klart af, at kortet er anvendt forinden bilen fysisk blev udleveret til Klager den 29. december.

For så vidt angår tankningen i [by3] har denne ingen relevans, da der er tale om en tankning foretaget med et dankort — der ikke er Klagers, og dermed ikke kan indgå i beregningerne.

Det er i øvrigt vanskeligt at se, at det skulle tale for privat benyttelse af bilen, at der er tanket på et dieselkort tilhørende [virksomhed1] ApS og, at der er foretaget en tankning på et dankort, der ikke er tilhørende Klager, før det tidspunkt, hvor bilen fysisk er leveret!

Det underbygger derimod ret klart Klagers synspunkt.

Som det fremgår af sagens faktuelle forhold har Klager i hele den periode sagen vedrører haft råderet over indregistrerede køretøjer, og har således ikke haft noget behov for at anvende Mercedes’en privat.

Klager har i den periode sagen vedrører haft central beliggende bopæl, hvor det er muligt at foretage daglige indkøb m.v. uden brug af bil, hvilket jf. den juridiske vejledning afsnit C.A. 5.14.1.11 er et ikke ubetydelig moment i vurderingen af om, der har været stillet bil til rådighed, idet Klager rent bortset fra Klagers øvrige køretøjer, fint har kunnet klare sig uden brug af Mercedes CLS.

Der kan yderligere henvises til Klagers ansættelseskontrakt, udarbejdet af [virksomhed6], [adresse11] [by2], hvoraf tydeligt fremgår, at bilen ikke må anvendes privat, og at Klager misligholder sin ansættelseskontrakt, såfremt dette var tilfældet.

Det erindres i den forbindelse om, at Klager således alene ejede 50 % af selskabskapitalen, og at han ikke var enedirektør i selskabet. Klager har således ikke ensidigt kunne disponere i selskabet, men har været forpligtet af sin ansættelseskontrakt overfor selskabet og den anden anpartshaver i selskabet.

Dertil kommer, at bilen ikke var placeret på Klagers bopæl, når den ikke blev anvendt.

Der kan i den forbindelse henvises til den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11, hvoraf fremgår, at

“Hvis en ansat med firmabil, der har indgå et en aftale med firmaet om, at firmabilen ikke er til rådighed for privat kørsel, i alle tilfælde afleverer firmabilen i virksomheden uden for arbejdstiden, kan den ansatte normalt være sikker på ikke at blive beskattet af fri firmabil.

I SKM2002.203.VLR. hvor der ikke var sammenfald mellem virksomhedsadresse og privat- adresse, lagde Landsskatteretten trods det manglende sammenfald mellem adresserne efter bevisførelsen til grund, at bilen i flere tilfælde havde været parkeret på hovedaktionærens privatadresse om natten.

Med henvisning til, at der ikke forelå en erklæring om sagsøgers benyttelse af bilen, at der ikke var ført lærebog og til omfanget af kørslen konkluderede retten, at sagsøgeren ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed til privat brug.

For samtlige de forhold, der blev lagt til grund i sagen gøres det modsatte sig gældende i nærværende sag.

Bilen har på intet tidspunkt været parkeret ved Klagers private bopæl, idet bilen, hvilket tillige fremgår af kørebogen, har været parkeret ved selskabets ejendom [adresse6], [by1].

Der endvidere på intet tidspunkt har været konstateret privat anvendelse af bilen.

Eftersom bilen blev anvendt til kørsel med autister har den været specialindrettet med den i sagens bilag 13 fremlagte plexiglasrude.

Alene dette forhold taler afgørende imod privat anvendelse, idet bilen ikke er egnet til privat benyttelse med denne særegne indretning, der har været nødvendiggjort af de særlige forhold, der gør sig gældende med kørsel med autister.

For så vidt angår det anførte i Skatteankenævnets afgørelse anføres det helt konkret hertil, at

Skatteankenævnet fastholder den misforståelse, at selskabets kontokort er anvendt slavisk til de enkelte biler, hvilket som tidligere anført ikke er korrekt.

Det virker i øvrigt helt omvendt, at Nævnet tillægger det vægt, at af 10 tankninger er de 7 ikke i overensstemmelse med kørebogen, og at der af 7 vask er 5, der ikke er i overensstemmelse med kørebogen.

Dette viser jo netop præcist Klagers pointe, at [x3]kortet blev anvendt til selskabets øvrige biler.

Det er i øvrigt vanskeligt at se, hvorfor netop dette forhold tillægges så afgørende betydning, idet der uanset dette ikke er momenter, der taler for privat benyttelse. Dette selvom det måtte blive lagt til grund, at der måtte have været “sjusket” med datoerne i kørebogen, og været foretaget kørsel på dage, der ikke er indført korrekt.

SKAT har netop ikke konstateret, at antallet af kørte kilometre samlet set skulle være forkert, hvorfor det som ubestridt må lægges til grund, at summen af de kørte kilometre er korrekt iht. kørebogen.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der ikke kan fremfindes et eneste konkret moment for, at der skulle foreligge privat rådighed, ud over disse påståede fejl, og at der ikke tillægges ansættelseskontrakten vægt.

Kontrakten er netop udarbejdet ved advokat, og indeholder en meget klar bestemmelse omkring anvendelse af bilen. Dette skal altså sammenholdes med, at Klager som anført ikke var eneanpartshaver i selskabet, men alene ejede 50 % og at der på daværende tidspunkt var to registrerede direktører i selskabet.

Klager har således ikke ensidigt kunne disponere i selskabet, hverken som direktør eller anpartshaver.

Repræsentanten har i henhold til SKATs udtalelse af 18. maj 2015 fastholdt påstanden.

Han fastholder, at bilen blev udleveret den 29. december 2009 med en kilometerstand på 0 km. Der er således ikke holdepunkter for at antage, at kørebogen skulle være rekonstrueret til at omgå en eventuel udlevering den 5. december 2009. Han fastholder, at kørebogen må være nok dokumentation for, at bilen først blev udleveret den 29. december 2009, samt at den i øvrigt opfylder alle betingelser i relation til specifikation over kørslen.

Han fastholder sine tidligere anbringender vedrørende uoverensstemmelserne mellem kørebogen og køb af diesel og vask.

Det præciseres, at klageren i perioden havde adskillige biler indregistreret til privat brug, at klageren aldrig er blevet taget i at benytte bilen til privat kørsel, og at bilen i leasingperioden kun havde kørt 11.556 km ud af de 30.000 km, som leasingkontrakten gav ret til. Ligeledes præciseres det, at det ifølge klagerens ansættelseskontrakt bl.a. ikke var tilladt at benytte bilen til privat kørsel.

Repræsentanten oplyste på retsmødet, at bilen har været placeret på parkeringspladsen ud for den større ejendom (tidligere silo), hvor klageren boede og hvor selskabet havde adresse.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (www.retsinformation.dk), at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles en bil til rådighed, skal medregne værdien af godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 4, at som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes bl.a. værdien af vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, herunder en bil, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Den skattepligtige værdi af fri bil i henhold til begge bestemmelser ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren er hovedanpartshaver og meddirektør i [virksomhed1] ApS, idet han med 100 pct. ejer [virksomhed2] ApS, som ejer 50 pct. af [virksomhed1] ApS.

Klageren anses således for at være omfattet af hovedaktionærbegrebet som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren har fremlagt en ansættelseskontrakt, hvoraf fremgår, at han blev ansat i selskabet den 1. januar 2009. Selskabet har til SKAT indberettet, at klageren først blev ansat fra den 1. juli, og arbejdede i månederne juli, november og december i år 2009.

Klageren og selskabet har i dele af leasingperioden haft sammenfaldende adresser på henholdsvis [adresse1], [by1] og [adresse5], [by1].

Det fremgår af praksis, herunder senest SKM2014.504HR, at dersom bilen har været parkeret ved klagerens bopæl, gælder der en formodning for, at bilen har været stillet til privat rådighed for klageren.

Det påhviler herefter klageren at afkræfte denne formodning ved at sandsynliggøre, at han har været afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret vurdering ud fra sagens faktiske forhold, om formodningsreglen anses for afkræftet.

Landskatteretten finder, at klageren har afkræftet formodningen for, at bilen har været stillet til hans rådighed. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at der i ansættelseskontrakten er indsat en fraskrivelseserklæring om ikke at benytte bilen privat, at der er ført kørebog,der i det alt væsentlige er ført korrekt, at bilen er anvendelig til det erhvervsmæssige formål, og at der i øvrigt ikke er forhold, der tilsiger, at der har fundet privat kørsel sted.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at bilen har været stillet til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bil.

Landsskatteretten ændrer derfor [Skatteankenævnets] afgørelse således, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr.